Velkommen i UCS10, 10. klasse i Ungdomscenter Skanderborg 10. klasse bliver ofte kaldt ”talentfabrikken”, fordi du i mødet med nye kammerater, nye lærere, nye udfordringer samt nye krav og forventninger vil opdage, at du har talent for og evne til at lære meget mere, end du selv troede var muligt. UCS10 er placeret i Campus Skanderborg, hvor du indgår i et dynamisk studiemiljø sammen med mere end 2000 andre unge studerende. Det garanterer et rigtig godt kendskab til de forskellige ungdomsuddannelser, så du kan træffe et mere sikkert valg efter 10. klasse. UCS10 bygger på både fællesskab og forskellighed. Det kan være rigtig sjovt og spændende at være sammen med mange unge på sin egen alder, men de gode oplevelser kommer ikke altid af sig selv. Vi forventer derfor, at du lever op til helt almindelige sociale spilleregler i fællesskabet med kammerater og lærere. Forskellighed betyder blandt andet, at du og dine kammerater lærer på mange forskellige måder, at I har mange forskellige ønsker og interesser, og at I går mange forskellige veje efter 10. klasse. Når du vælger UCS10, får du derfor mulighed for at sammensætte lige netop det skema, som passer allerbedst til dig og til dine fremtidsplaner. Medarbejderne i UCS10 er særlig udvalgt til at være gode lærere, som har faglige ambitioner for netop dig, som brænder igennem i kraft af viden og engagement, som giver dig medindflydelse på din egen hverdag og som behandler dig som en (næsten) voksen. UCS10 er på meget kort tid blevet et uddannelsessted, hvor der er rart at være, og hvor undervisning og læring virkelig er i højsædet. Her har du alle muligheder for at styrke ikke blot din faglighed men også din modenhed og din personlighed, så du får de allerbedste forudsætninger for senere hen at gennemføre din ungdomsuddannelse med succes. Velkommen til skoleåret 2013/14! ungdomsskoleleder Knud Stange, Fællesarrangementer I UCS10 kommer du ofte til at deltage i hyggelige, spændende, underholdende, faglige eller tankevækkende fællesarrangementer, som kan være målrettet alle klasser eller valgholdene. Blandt de allerede overståede arrangementer kan nævnes • Ryste-sammen-tur til Djurs Sommerland • Designholdets genbrugsmodeshow • Besøg af forfatteren Ronnie Andersen • Projektudvikling af Skanderborg midtby • Kasper Grandts ”10 veje til succes i livet” • Naturvidenskabsfestival på gymnasiet • Efterårshygge i loungen • Julerevy • Teater Vestvolden med rap-musicalen ”En kliche!” • Besøg på Grundfos i Bjerringbro • Kajakpolo i Glamsbjerg Svømmehal • Besøg af Carsten Knudsen (Gertrud Sand) fra De Nattergale • Jule-marked i Flensborg • Romeo og Julie i Kulturhuset • Spil Dansk Dagen på Walthers Musikcafé • Jacob Holdts ”Amerikanske Billeder” • Koncert med Flødeklinikken og Elefanatic i Aarhus Musikhus • Hjemme-side-release-party • Guitarkoncert med The Gothenburg Combo • Skolehåndbold i Ikast • Trædrejeweekend på Sløjdhøjskolen i Esbjerg • Høvdingebold i Fælledhallen • Politisk paneldebat • Gallafest på sidste skoledag • Translokation før sommerferien • Du har stor indflydelse på fællesarrangementerne – især hvis du bliver medlem af elevrådets helt eget kulturcrew. Studieture Studievejledning i UCS10 I UCS10 rejser du ikke med klassen men i stedet sammen med de kammerater, der vælger det samme rejsemål som dig selv. Studieturene ligger i den samme uge i det tidlige forår, hvor man både kan stå på ski og samtidig opleve rimelige temperaturer i de europæiske hovedstæder. Du vil opleve, at UCS10 har rigtig meget fokus på uddannelsesvejledning; herunder afklaring af dit valg af ungdomsuddannelse. Vi er så heldige at have vores helt egne UU-vejledere, som du kan komme i kontakt med hver dag, og som … Studieturene har indtil nu gået til Alperne (ski) samt Barcelona, Dublin, Firenze og Paris. Du får selv lov til at komme med gode forslag til rejsemål i skoleåret 2013/14. • inviterer dig til mindst én individuel samtale • hjælper dig med din uddannelsesplan • hjælper dig, hvis du gerne vil i erhvervspraktik • står for obligatorisk og udvidet brobygning (hhv. én uge og op til fire uger) • medvirker i temafaget Arbejdskendskab • laver spændende vejlednings-arrangementer for alle elever • hjælper dig med tilmelding til din ungdomsuddannelse • etablerer mentorordninger ind i ungdomsuddannelserne • holder kontakt med dig, efter du er begyndt på din ungdomsuddannelse Egenbetalingen vil udgøre 3000 kr., som indbetales ratevis løbet af efteråret 13. Du vil i 10. klasse også skulle lave en Obligatorisk Selvvalgt Opgave (OSO), som sætter fokus på dit valg af fremtidig uddannelse. Tidsplan for tilmelding m.v. Tirsdag den 1. januar 2013 Åbent for tilmelding og fagvalg via www.ucs10.skoleintra.dk Tirsdag den 8. januar 2013 kl. 19 Informationsmøde om UCS10, Højvangen 6 Onsdag den 16. januar 2013 kl. 19 Uddannelsesmesse på Niels Ebbesen Skolen – se www.uu-os.dk Lørdag den 26. januar 2013 kl. 13 Informationsmøde om UCS10, Højvangen 6 Torsdag den 31. januar 2013 kl. 19 Informationsmøde om UCS10, Højvangen 6 Fredag den 1. marts 2013 Sidste frist for tilmelding til UCS10 via www.optagelse.dk April/maj 2013 Individuelle samtaler for kommende UCS10-elever og forældre Mandag den 12. august 2013 kl. 9 Studiestart i UCS10 Forældresamarbejde Umiddelbart efter sommerferien modtager alle forældre login til forældreintra, som er skolens daglige kommunikationsredskab med hjemmet. Alle forældre inviteres til: • to forældremøder (ét møde i september måned og ét møde forud for studieturen) samt • to skole-hjem-samtaler (oktober 2013 og januar 2014) Herudover vil der være individuelle forældremøder og -samtaler efter behov. Som elev i UCS10 er du tilknyttet en kontaktlærer, som løbende har individuelle samtaler med dig omkring din faglige, personlige og sociale udvikling. Kontaktlæreren er også bindeled til dine forældre og følger op, hvis du f.eks. ikke afleverer opgaver eller har fravær udover det sædvanlige. Personale tilknyttet 10. klasse Anders/pæd. leder Bodil/adm. leder Anders/lærer Annette/lærer Bjarne/lærer Emma/lærer Hans Henrik/lærer Hasse/lærer Janni/lærer Laura/lærer Linda/lærer Merete/lærer Merima/lærer Mette B/lærer Mette D/lærer Michael/lærer Morten/lærer Peter/lærer Rasmus/lærer Teresa/lærer Tine/lærer Susie/UU-vejleder John/UU-vejleder
© Copyright 2025