HJORDKÆR KIRKE Vejviser.................................. 2 2–60....................................3-4 Det sker................................. 5 Sket i kirken.......................6-7 konifrmanderne kommer... 8 Høstgudstjeneste................. 8 Koncert m.m........................ 9 Nyt fra menighedsrådet.... 10 Gudstjenester..................... 12 2014 4 september – november 2014 Vejviser Spagettigudstjenester i efteråret Sognepræst Robert Strandgaard Andersen tlf. 74 66 66 23 – email [email protected] Organist Margrethe Wohlenberg tlf. 30 42 95 57 eller 0049-4637-963787 [email protected] Kirkesanger Vibeke Kjøller, tlf. 41 16 23 25 Graver Edvard Høst tlf. 40 33 81 35 / 74 66 60 48 Træffes bedst på mobil tirs-fre kl. 8-14 email: [email protected] Menighedsråd email: [email protected] Formand Anna Kristine Schumacher Tlf. 74 66 69 98 / mobil 53 64 06 28 email: [email protected] Kirkeværge Bent Boysen Tlf. 74 66 61 66 / 29 21 52 43 Regnskabsfører Tove Carstensen - træffes mandag og onsdag kl. 10-12 på Rise kirkekontor tlf. 74 69 40 70 email: [email protected] Kirken på internet www.hjordkaerkirke.dk Tysk præst Frank Menke, tlf. 74 58 23 13 Til efteråret holder vi spagettigudstjenester fredag den 26. september, fredag den 24. oktober og fredag den 21. november. Hver gang kl. 17.00 i kirken og med efterfølgende spisning i Missionshjemmet. Dåbsjubilæum for børn døbt i 2009 Til spaghettigudstjenesten 24. oktober holder vi et særligt dåbsjubilæum for alle børn, som bor i Hjordkær og som blev døbt i 2009. Ved gudstjenesten byder vi dem velkommen, og til spisningen bliver de kaldt op og får en gave. Selvom man er døbt et andet sted og siden er flyttet til Hjordkær, er man meget velkommen til at melde sig til. Tilmelding til [email protected]. Minikonfirmand Sidste frist for aflevering af indlæg til næste kirkeblad: 15. oktober 2014 Kommende arrangementer Tirsdag den 2. december Syng julen ind. Tirsdag den 16. december Adventsfest i kirken ved sognepræst Robert S. Andersen. På grund af den nye skolereform er det endnu ikke afklaret, hvordan vi kan holde minikonfirmandundervisning for 3. klasse fremover. Hidtil har det dog været så dejlig en oplevelse, at vi vil forsøge at finde en måde at afholde det på. Der kommer besked ud til 3. årgang i skolen på et tidspunkt, forhåbentligt med en invitation til minikonfirmand under en eller anden form. Sæt kryds i kalenderen... side 2 2–60 Matematik kan være en sjov ting. Hvis der er 1900 mennesker i Hjordkær, som normalt ikke sidder på kirkebænken, men som alle besluttede sig for at prøve det to gange på et år, så ville der sidde en ekstra 60 mand på kirkebænken hver søndag. Der ville med andre ord være fuldt hus hver gang. 2-60. Der kan dog være mange grunde til, at man ikke så gerne går i kirke. Som præst har jeg fået rig mulighed for at tænke over, hvordan jeg kan svare, når nogen siger, det kan være svært. Jeg har været i Hjordkær i fire år, og her er min foreløbige opsamling af svar. Til alle jer, der ved bare at komme to gange om året, ville gøre en kæmpe forskel for gudstjenesterne i sognets kirke. 1. Jeg kender ingen andre i kirken. Jamen, det er ok. Tag en anden med, så kender I jo hinanden. Og det viser sig som regel, at der er nogen, man kender. Om ikke andet kender man som regel præsten, der glad og gerne hilser på alle. 2. Jeg kan ikke finde ud af, hvornår jeg skal stå op under gudstjenesten, og jeg gider ikke se dum ud! Jeg siger altid, hvornår man skal stå op. Så kom bare, du skal nok komme op at stå. I øvrigt har vi et lærred, hvor alt det, som skal siges og gøres vises undervejs. Så selv hvis man ikke kan fadervor eller trosbekendelsen, kan man godt sige med på dem alligevel. 3. Jeg kender ingen salmer! Til det plejer jeg at sige, at det gjorde jeg heller ikke engang. Men de kan læres. De er i hvert fald alle på dansk. I øvrigt er der mange gudstjenestedeltagere, der ken- der salmerne, og som synger højt. Så hvis du brummer lidt med og ikke helt rammer melodien, høres det ikke. Min egen farmor var gladest for de salmer, hvor der stod angivet, at salmen havde ”egen melodi”. Så kunne hun nemlig lave sin egen melodi, hvilket var godt, da hun sang meget falskt. 4. Det er alt for tidligt! Ja, men det er nu først kl. 10.30 de fleste gange. Kan man ikke nå morgenkaffen inden, har vi kirkekaffe ca. hver anden gang. Der er ingen, som tæller hvor mange kopper kaffe eller småkager, du tager, så det skal nok gå. 5. Mine børn kan ikke sidde stille! De er velkomne alligevel. Under prædikenen får de en tegning, de kan farvelægge. Du kan tage dem med til alters, så de ikke skal sidde stille så længe. Er der mange børn, synger vi børnesange som dem, vi bruger til spagettigudstjenester. Kom der 60 ekstra mand på kirkebænken hver gang, og var en del af dem børn, så kunne vi også lave børnekirke i konfirmandhuset under prædikenen. 6. Hvad hvis jeg skal på WC undervejs! Ja, så rejser du dig op og går over på toilettet og kommer tilbage. Det ligger lige uden for porten ind til kirkegården i gavlen af kapellet. 7. Jeg er ikke missionsk! Dem, som kommer i Missionshjemmet i Hjordkær kommer også i kirken. Men de har ikke faste pladser og vurderer ikke, om andre side 3 er missionske, og på en given søndag er der mange andre i kirke end dem, der kalder sig missionske. I øvrigt siger min erfaring mig, at de missionske ikke bider. 8. Jeg forstår ikke, hvad præsten siger! Hvis du har hørt mig sige noget, du ikke forstår, så er det vigtigt at sige det til mig, når det sker, for så kan det laves om til en anden gang. Men prøv alligevel at komme forbi og se, om ikke du godt kan forstå mig. 9. Der kommer alligevel ikke andre. Bare fordi du hører om tomme kirker, betyder det ikke, at der kun sidder fem gamle damer i Hjordkær Kirke og at du vil blive afsløret meget tydeligt, hvis du pludselig kom forbi. Vi ligger i snit på en 80-90 stykker, så faktisk kan du gemme dig i mængden, hvis det er det, du vil. 10. Det gør ingen forskel, om jeg kommer et par gange om året. Jo, hvis alle gør det bare et par gange om året, så er kirken fuld hver søndag. Og det er da alligevel noget at kunne sige, at man var i en fuld kirke i søndags. 11. Musikken er alt for gammeldags! Det er rigtigt, at vi har et orgel og synger salmer, hvoraf nogle har mange svære ord i sig og mærkelige melodier. Men vi synger også nye salmer og sange, som der spilles guitar og klaver til. Måske er vi ikke så hurtige til at forny os, men hvis du er med på bænken kan vi jo også finde ud af, hvad du kan lide. I hvert fald, hvis du tør fortælle os det. Men tænk også på, at hvis du kom i kirke juleaften, og vi ikke spillede på orgel og sang de gamle, kendte julesalmer, så manglede der et eller andet. Jeg tror ikke på Gud! Det er også helt i orden. Jeg tror selvfølgelig på ham, og det gør mange af de andre på kirkebænken også. Men vi prøver os også frem for at se, om det, vi tror på, nu også kan bære og holde vand. Man skal ikke underskrive noget papir om, hvad man tror på, hverken før eller efter en gudstjeneste. Mit bedste forslag til dig, som synes, det er svært at komme hen i den kirke, som du alligevel selv betaler for, er, at du tager derhen sammen med en eller flere af dine venner. Spis morgenmad sammen inden, drik jer mod til i kaffe og the, og prøv om ikke undskyldningerne efterhånden viser sig ikke at bære. Det er i hvert fald både mit ønske, at det skal være rart og forståeligt at komme i Hjordkær Kirke. Det er også menighedsrådets ønske, og det er de ansattes ønske. Ja, det er også de øvrige kirkegængeres ønske, for salmer lyder nu bedst, sunget i flok. Har du andre gode undskyldninger, så kom bare med dem til mig. Uanset om jeg kan imødegå dem godt eller skidt, skal jeg nok prøve. Kun to gange om året. Alle mand i Hjordkær. 60 mere på kirkebænken hver søndag. Højere sang. Mere kaffe. Mere at snakke om. Kom bare an! side 4 Besøg fra Kenya Ved gudstjenesten søndag den 21. september 2014 kl. 10.30 får vi besøg af Elly Gudo fra Kenya. Elly arbejder som bibeloversætter i Kenya og er i Danmark for at fortælle om arbejdet og samle ind til sit ellers ulønnede job. Sognepræsten var missionærkollega med Elly i Tanzania indtil 2009. Efter gudstjenesten vil der blive afholdt en let frokost i præstegården, hvorefter Elly Gudo fortæller mere om sit arbejde som bibeloversætter. Man kan tilmelde sig frokosten hos sognepræsten på 74666623 eller [email protected]. I stedet for at betale for frokosten håber vi på, at man vil støtte Elly Gudos arbejde med en god gave. Formiddagscafé Velkommen til hyggeligt samvær i formiddagscafeen. Vi mødes udvalgte fredage kl. 9.30. Det koster 20 kroner for kaffe og brød. Fredag den 19. september Christine Ebbesen fortæller om en pilgrimsvandring i Spanien. Christina Ebbesen er præst for døvemenigheden i Syddanmark, men skal denne formiddag fortælle om sin vandring på pilgrimsvejen til Santiago de Compostela i Spanien, også kendt som Caminoen. Fredag den 31. oktober Finnebarn i Danmark. Under 2. verdenskrig kom ca. 4.000 finske børn til Danmark som flygtninge. De fleste rejste hjem efter krigen, men 10% blev i Danmark. Kaj Schmidt er en af dem, og han vil åbne dette kapitel i Danmarkshistorien for os. Fredag den 28. november Hjordkær Kirkes egen organist Margrethe Wohlenberg kommer, og vi synger nogle af julens og adventens kendte og mindre kendte sange, og Margrethe fortæller lidt ind imellem sangene. Vi lover, at der er kaffe nok til at smøre halsen, så vi alle kan synge godt med. side 5 Sket i kirken Døbte 11/5 Benjamin Wittenkamp 11/5 Dennis Wittenkamp 11/5 Sofus Nissen 18/5 Clara Clemmesen Jørgensen 18/5 Agnes Clemmesen Jørgensen 18/5 Julius Christian L Bendorff 1/6 Carl Hvorslev Lindgaard 22/6 Conrad Møller 29/6 Mark Schumacher Christensen Vielser 24/5 Tina Hartwig Hahn og Klaus Michael Hartwig 7/6 Berit Marquardsen og Martin Toft 21/6 Dorte Hansen Andresen og Lars Andresen Guldbryllup 17/5 Emmy og Emil Taulborg 19/6 Christa og Christian Iversen Begravede 25/4 Helga Jacobsen, 15/5 Edel Marie Catrine Nielsen 22/5 Erika Emilie Emma Schulz 20/6 Hans Jørgen Lorenzen 23/6 Hanne Appel Toustrup, 21/7 Kamma Elisabeth Pedersen Sofus Nissen blev døbt 11. maj Clara og Agnes Clemmensen Sørensen blev døbt 18. maj Benjamin og Dennis Wittenkamp blev Julius Christian L Bendorff blev døbt 18. maj døbt 11. maj side 6 Carl Hvorslev blev døbt 1. juni Tina Hartwig Hahn og Klaus Michael Hartwig blev viet 24. maj Conrad Møller blev døbt 22. juni Berit Marquardsen og Martin Toft blev viet 7. juni Dorte Hansen Andresen og Lars AndreMark Schumacher Christensen blev sen blev viet 21. juni døbt 29. juni flere fotos næste side ... side 7 Sket i kirken fortsat fra side 7 Emmy og Emil Taulborg fejrede guldbryllup 17. maj Adoptér en konfirmand! Som noget nyt vil jeg forsøge at lave en ”Adoptér en konfirmand” aktion. Ideen er, at konfirmanderne to og to bliver sat i kontakt med en fast kirkegænger, som så et par gange i løbet af forløbet inviterer konfirmanderne på morgenkaffe inden gudstjenesten eller frokost efter gudstjenesten, så de sammen kan snakke om gudstjenesten og lære hinanden at kende. På den måde kan konfirmanderne få et indblik i, hvordan folk, der er vant til kirkegang, ser på gudstjenesten, og omvendt kan faste kirkegængere forstå lidt om, hvordan det hele opleves af en konfirmand. Velkommen til de nye konfirmander! Christa og Christian Iversen fejrede guldbryllup 19. juni Høstgudstjeneste Søndag den 14. september holder vi høstgudstjeneste i Hjordkær Kirke. Det er en familiegudstjeneste for hele familien, som starter med at børn fra sognet sammen med årets konfirmander bærer frugt og grønt ind i kirken. Gudstjenesten afholdes så alle generationer kan være i kirken sammen og den afsluttes med en høstfrokost og høstfest som menighedsrådet inviterer til sammen med HM/IM. Spisning og fest foregår i Missionshjemmet. Til høstfesten holder vi en sjov auktion, hvor vi sælger de blomster samt det frugt og grønt, som har pyntet kirken. Der indsamles som altid en gave, et såkaldt høstoffer, under gudstjenesten. Pengene går til forskellige øremærkede organisationer som f.eks. spejderne i Hjordkær, og der ligger konvolutter i våbenhuset, som kan bruges til gaven. På konvolutten kan man også påføre et andet formål end de fortrykte, som ens penge skal gå til . Vi plejer at samle omkring 10.000 kroner ind. se også side 8 Koncert for orgel og to trompeter i Hjordkær Kirke 16 september 2014 kl. 19.30. Ud over kendte trompetkoncerter vil der blive uropført et stykke musik ekstra komponeret til koncerten i Hjordkær. Det er skrevet af Fredrik Schwenk, der underviser i komposition på Hamburger Hochschule für Musik und Theater. De medvirkende er på trompet: Jonathan Sturbek og Tobias Meisner. To unge musikere, der allerede har stor erfaring som solister og orkestermusikere samt Xaver Schult, som vi jo allerede kender, da han spillede en soloorgelkoncert i Hjordkær i 2011. Han var på koncertrejse for at samle penge ind til et nyt orgel i sin hjemby, Pinnow, i det gamle østtyskland.. Alle tre musikere er studerende ved Hamburger Hochschule für Musik und Theater. Hjertelig velkommen til alle i Hjordkær. Kom og vær med til en afvekslende og festlig koncertaften. Musikerne glæder sig allerede til at komme og møde os og spille for os. Høstfrokost / Åbent menighedsmøde Efter høstgudstjenesten inviterer menighedsrådet og Missionsforeningen – IM til høstfrokost i Missionshjemmet. Pris 35 kr. pr. voksen. Menighedsrådet vil i den forbindelse afholde det årlige ”Åbent menighedsmøde” ved at bruge 10 minutter på at fortælle om året, der er gået, og hvad der er af nyt. Kom og vær med! AdHocKor – syng julen ind AdHocKoret mødes for at øve til ”Syng julen ind” på følgende mandage kl. 19.00 - 20.30: 10/11, 17/11, 24/11 og 1/12 i konfirmandhuset. Vi synger julen ind den 2. december. Alle, der har lyst til at deltage, er velkomne. Tilmelding pr. email til organisten inden 1/11. side 9 Første søndag i advent Nyt fra menighedsrådet Kommende menighedsrådsmøder 23/9, 29/10, 18/11. Lidt om menighedsrådet Antallet af menighedsrådsmedlemmer afhænger af sognets størrelse. I Hjordkær er vi 6 valgte medlemmer, og desuden er præsten medlem af menighedsrådet. I nogle få sager har han dog ikke stemmeret, f.eks. ved det årlige valg til de særlige poster i rådet, bl.a. formandsposten. I første periode fik jeg posten som valgt kasserer. Lidt overraskende blev jeg medlem af rådet, efter at Anders B. Andersen valgte at holde orlov et års tid for at arbejde i Norge. Posten som valgt kasserer er overskuelig, fordi vi som så mange andre menighedsråd har valgt at lade en regnskabsfører, der ikke er medlem af rådet, tage sig af at lave regnskabet. Nu er jeg næstformand, en post som heller ikke umiddelbart indeholder så meget, men man skal kunne overtage formandsposten, hvis formanden af en eller anden grund er fraværende. Det, der absolut giver mest mening, er det udadvendte arbejde med de forskellige arrangementer, der året igennem holdes i og omkring kirken, afhængig af årstid og helligdage. Derudover skal kirken naturligvis kalkes og på anden vis holdes i god gænge, medarbejderne skal trives og en hel masse andet klares. Lissi Nissen Første søndag i advent falder i år på den 30. november. Vi holder som altid familiegudstjeneste, hvor alle sognets børnefamilier også er inviteret i kirke. Vi tænder adventskransen og varmer op til december ved en festlig gudstjeneste. Junior/teen klub Vi mødes ca. hver 14. dag om mandagen kl. 19.00 – 20.30. v/ Johs. Christensen, tlf. 74 66 67 05. September 12-13/9”Mojn tæ æ dyen” i Nr. Løgum præstegård. 22/9www Bibelen. Oktober 06/10Filmaften. 20/10www Bibelen. November 03/11Svømmehal afg. kl. 17.00 fra missionshjemmet. 17/11www Bibelen. Eftermiddagsmøderne v/ Las Jensen, tlf. 74 66 67 89. & Emil Taulborg, tlf. 74 66 61 27. September 3/9 14.30 v/ Robert S. Andersen. Oktober 1/10 14.30 v/ missionær Arne Nørgaard, Gram. November 5/11 14.30 v/ Ingrid Markussen, Christiansfeld. side 10 Kirkens unge - imu Hjordkær Missions forening v/ Margrethe Pedersen, tlf. 74 66 69 61 / 21 48 95 25. Møderne begynder kl. 19.30. Formand Dorthea-Emilie Andersen, tlf. 31 61 96 13. Mødes kl. 19.30. September 4/9 Møde v/ missionær Peer Mikkelsen, Egernsund. Emne: ”Der er et håb, der brænder dybt i mig”. SOS 320. 14/9 Søndag – høstfrokost fælles med menighedsrådet. 18/9 Møde v/ IM´s formand Hans Ole Bækgaard, Aarhus. Oktober 2/10 Møde v/ sognepræst Robert Strandgaard Andersen. Emne: Manasse – Josefs søn. 4/10 Lørdag – visionsdag på Børkop Højskole. 7/10 Tirsdag – temaundervisning i Bedsted Kirke v/ Martin Eskesen. 8/10 Onsdag temaundervisning i Bedsted Missionshus v/ Bjarne Hvidberg. 23/10 KLF generalforsamling v/ Lars-Peter Melchiorsen. November 5/11 Onsdag - fællesmøde i Rødekro v/ missionær Niels H. Hovaldt, Odense. 6/11 Fællesmøde v/ missionær Niels H. Hovaldt, Odense. 27/11Møde v/ undervisningskonsulent i IM Carsten ”Sprint” Korsholm Poulsen, Børkop. Emne: ”Paulus som eksempel på team-arbejdets glæder og sorger.“ September 2/9 Bål-aften . 7/9 Søndag - Hjordkær IMUs 25års fødselsdag. 8/9 Mandag - Kredsmøde. 16/9Bibeltime. 18/9 Torsdag - fællesmøde Hans Ole Bækgaard. 23/9 Fang fisk. 30/9 Løb ved Jan. Oktober 4/10 Lørdag - religions træf. 7/10Bibeltime. 14/10Efterårsferie. 21/10Taler. 28/10Filmaften. November 4/11Spilleaften. 6/11 Torsdag – Niels H. Hovaldt 11/11Bage-aften. 18/11Bibeltime 25/11Juleklip 27/11 Torsdag – Carsten ”Sprint” Korsholm Poulsen. Børnetimen v/ Kirsten T. Hansen, tlf. 74 66 68 60. Hver fredag 14.30 – 16.00. KFUM-spejderne v/ Kasper Nielsen, tlf. 21 62 69 37 side 11 til adresselabel Mor g hver ensang i k tirsd ag kl irken . 08.0 0 Gudstjenester September 7. september 12. s. e. trin. 14. september 13. s. e. trin. 10.30 RSA 10.30 RSA – høstgudstjeneste m/ høstfrokost og høstfest efter gudstjenesten, se side 8 10.30 RSA, prædikant fra Kenya – se omtale side 5 10.30 RSA – våbenhuskaffe 21. september 14. s. e. trin. 28. september 15. s. e. trin. Oktober 5. oktober 12. oktober 19. oktober 26. oktober November 16. s. e. trin. 17. s. e. trin. 18. s. e. trin. 19. s. e. trin. 10.30 09.00 10.30 09.00 RSA – våbenhuskaffe IWJO RSA – våbenhuskaffe IWJO 2. november 9. november 16. november 23. november 30. november Alle helgens dag 21. s. e. trin. 22. s. e. trin. Sidste s. i kirkeåret 1. s. advent 10.30 10.30 09.00 10.30 10.30 RSA – våbenhuskaffe RSA RSA – våbenhuskaffe RSA RSA – familiegudstjeneste – våbenhuskaffe RSA = Robert Strandgaard Andersen. IWJO = Inge With Johannesen Kirkebil kan bestilles til alle gudstjenester senest kl. 18.00 dagen før hos Byens Taxa, tlf. 51 51 16 51. Der betales 10 kr. pr. tur. Gudstjenester på CD kan fås gratis. Henv. til Anna Kristine Schumacher tlf. 7466 6998. Indsamlinger September:Høstoffer Oktober: Red barnet November: Den blå Oase Kirkebladet udgives af Hjordkær Menighedsråd. Layout: phnet.dk. Tryk: HOTTRYK
© Copyright 2025