VELKOMMEN TIL 10Solrød er dit springbræt til fremtiden 10Solrød følger med tiden og er klædt på til dig! Vi lægger vægt på faglighed, kreativitet, de gode oplevelser og ikke mindst fællesskabet. 10Solrød hører under Solrød Ungdomsskole. 10Solrød hjælper dig med at spore dig ind på den rigtige ungdomsuddannelse, forbedrer dig fagligt og ruster dig socialt. Er du i tvivl om din fremtid kan du sammen med din kontaktlærer og din vejleder undersøge alle mulighederne for din fremtid. På 10Solrød bestemmer du selv din hverdag. Du sammensætter dit eget skema. Udover basisfagene dansk, engelsk og matematik skal du, ud fra et væld af tilbud, sammensætte dit skema som skal ende ud i dit 10.klasses afgangsbevis. Vi sætter krav til dig om at møde til tiden, være aktiv i undervisningen og indgå i fællesskabet. 10Solrød krydrer din skolegang med en masse spændende oplevelser, blandt andet en action-studietur, en teatertur, flere overraskelser og slutter året af med et brag af en gallafest. 10Solrød garanterer en masse undervisning, læring og oplevelser, der i afgørende grad vil gøre dig personligt og fagligt parat til netop den ungdomsuddannelse, du vælger. Med venlig hilsen Charlotte Honoré Schack Afdelingsleder 2 FAG OG TIMER I 10.klasse skal du min. Have 28 timer. Timerne vælges ud fra nedennævnte. Du skal regne med, at undervisningen ligger i tidsrummet 8.10—15.30 VALGFAG 2 LEKTIONER PR. FAG Bodytoning Italiensk CroSS Krea Dansk basis Læsning Dansk som andetsprog Løb Elektronisk musik Matematik basis Engelsk basis Matematik udvidet Engelsk udvidet Pigefodbold Filosofi Psykologi Foto og Design Sammenspil Geografi Sang Idræt Samfundsfag TEMAFAG 6 LEKTIONER Krop & Idræt Fodbold & Sport Liv & Sjæl Samfund & Debat Film & Medier Musik & Performance Form & Farve Fri & Flyvefærdig Praktik & Udfordringer BASISFAG 18 LEKTIONER Dansk 6 lektioner Matematik 6 lektioner TILBUDSFAG Engelsk 4 lektioner Tysk 4 lektioner Fællestid - 2 lektioner om ugen mødes alle Fransk 4 lektioner elever og lærere til informationer, foredrag, Fysik/kemi 2 lektioner teater, musik eller lignende. Hold øje med vores folder på hjemmesiden og kom til vores informationsmøde - der kommer flere tilbud til dit skema! EKSAMENSFAG EUD10Solrød Hvis du er i tvivl om hvilken erhvervsuddannelse, du skal vælge efter 10, har du her muligheden for at blive introduceret til de fire grundforløb: Omsorg, sundhed og pædagogik Kontor, handel og f forretningsservice Fødevarer, jordbrug og oplevelser Teknologi, byggeri og transport. EUD10Solrød indeholder: De obligatoriske fag i 10.klasse 6 ugers obligatorisk brobygning Samarbejde med en eller flere ervhversuddannelser Praktik, virksomhedsbesøg Og meget mere…. Du kan selv være med til at planlægge dit år ud fra dine ønsker.. 4 DANSK, ENGELSK ELLER MATEMATIK MED MEDIER Til dig, der har stor interesse i at arbejde med basisfagene på en ny, anderledes og spændende måde. Fælles for disse hold er, at undervisningen vil byde på en veksling mellem projektorienterede forløb og de nye muligheder, som den moderne teknologi giver. DANSK MED MEDIER Dansk hvor de digitale medier inddrages. Undervisningen er baseret på computerens mange muligheder og programmer, samt internettets forskellige platforme, f.eks. video – og lydredigering, Comic Life tegneserie, digitale opgaver på nettet, Youtube, m.m. Undervisningen veksler imellem analyse og små praktiske produktioner. Eleverne producerer selv forskellige medietekster, så som film, tv -reklamer, nyhedsindslag, tegneserier, rap og artikler. ENGELSK MED MEDIER Engelsk som du kender det, med temaarbejde, grammatik, tale, tekstlæsning og analyse. Men vi arbejder i høj grad med medier som lærings-, fortolknings- og præsentationsværktøj. Vi bruger forskellige apps, computerprogrammer og internetplatforme i undervisningen og laver gennem året også flere selvstændige produktioner MATEMATIK MED MEDIER Vi bruger i størst muligt omfang matematiske computerprogrammer til at beregne, tegne, eksperimentere – og aflevere. I lærer at bruge regneark til f.eks. beregning af gennemsnit og fremstilling af diagrammer. Til geometri og funktioner lærer I at tegne bl.a. grafer og arealer i tegneprogrammet Geogebra. Til alle de almindelige udregninger bruger vi Wordmat, som er en slags ”lommeregner på en blank side”. Alle kan være med, også pigerne! Der bliver god tid til at lære de forskellige programmer at kende. 4 TEMAFAG FRI & FLYVEFÆRDIG Ved du hvordan du skal sortere dit vasketøj, så dine hvide strømper ikke bliver lyserøde? Hvordan du læser en varedeklaration, så du undgår den mad, der med tiden fører til livsstilssygdomme? Ved du hvordan du får SU’en til at række, så der både er råd til toiletpapir, printerpapir og cafébesøg? Hvordan du skriver et cv og får jobbet? Er det spørgsmål du gerne vil have svar på, så er temafaget Voksen & Følsom lige noget for dig. Hér skal du arbejde med alle de ting, der er værd at vide, så du er på forkant med voksenverdenens barske realiteter. Vi skal arbejde praktisk og prøve tingene af. Vi skal besøge og have besøg. Verden lærer vi kun at kende ved at møde den ”live”. Gør dig klar til at lære hvordan du: læser en vaskeanvisning og hvordan du stryger en skjorte laver et bolig- og madbudget lever sundt og passer på dig selv, uden stress og livsstilssygdomme sætter mål og når dem i jobverdenen kender dine penge og din bank får råd til lige nøjagtig dén lampe, du har udset dig i IKEA laver din egen burger både billigere og sundere end dén på McDonalds opfører dig bedst muligt, når du er på date og når du møder andre mennesker. Dette er bare nogle af de mange områder, du vil komme til at stifte bekendtskab med. Vi skal med et smil på læben, lære om de ting, der kan være brugbare for dig at vide, når du flytter hjemmefra, får job og stifter familie. Der er nok at tage stilling til!!10 VALGFAG Tysk - fortsætter 10solrod Prøvefag For dig, der har haft tysk som andet fremmesprog og som ønsker at fortsætte med faget. Tysk er et prøvefag (10.klasseprøven mundtlig og skriftlig). Husk, at flere gymnasiale uddannelser lægger vægt på fremmedsprog. Fransk- fortsætter Prøvefag For dig, der har haft fransk som andet fremmedsprog og som ønsker at fortsætte med faget. Fransk er et prøvefag (10.klasseprøven mundtlig og skriftlig). Husk, at flere gymnasiale uddannelser lægger vægt på fremmedsprog. Fysik/kemi Prøvefag For dig, der gerne vil vide mere på det naturvidenskabelige område. Fysik/kemi er et prøvefag, eller du kan ved skoleårets slutning aflevere en årsopgave, som bliver bedømt med en karakter. Prøven foregår lige som i 9. klasse, mens årsopgaven er skriftlig. Dansk basis For dig, der har svært ved dansk, og som ønsker at forbedre din skriftlige eller mundtlige kunnen. Der tilbydes forskellige kurser i løbet af året indenfor skriftlig dansk, grammatik og at kunne udtrykke sig i forskellige skriftlige genrer. Der arbejdes også med mundtlig dansk og med at turde ytre sig i større forsamlinger. Vi analyserer tekster og afprøver mundtlige teknikker i jobsamtaler, salgstaler m.m. Læsning efter behov For dig, der har svært ved at læse. Din læsehastighed afdækkes, og du vil arbejde med forskellige læseteknikker for at forbedre din kunnen. Eleverne skal også regne med at skulle læse hjemme, hvis de vil opnå en forbedring. Dansk som andetsprog For dig hvis modersmål ikke er dansk. Målet er at sikre dig et velfungerende og nuanceret dansk både skriftligt og mundtligt. Der arbejdes således med at udvikle bevidstheden om dansk sprog og sprogbrug. Engelsk basis For dig, som synes, at engelsk er svært eller for dig, der søger udfordring og gerne vil bruge dit engelske mere. Der tilbydes forskellige kurser i løbet af året indenfor skriftlig engelsk, grammatik og at kunne udtrykke sig kreativt i forskellige situationer. Der arbejdes også med at turde ytre sig i større forsamlinger. Du vil kunne få hjælp til dine engelskopgaver og, du bliver godt rustet til prøverne. Engelsk udvidet For dig, der vil udvide dit engelske ordforråd, skrive mere engelsk og snakke hele tiden på et gymnasieforberedende niveau. 14 VALGFAG 10solrod Spansk (for begyndere) For dig, der gerne vil lære spansk. Vi skal arbejde med at anvende spansk, så du kan klare dig i mødet med spansktalende i basale hverdagssituationer. Du vil få kendskab til spansk og latinamerikansk kultur gennem sange, musik og film. Italiensk (for begyndere) For dig, som har interesse i at lære et nyt sprog, eller som allerede ved at du gerne vil have italiensk på en ungdomsuddannelse. Vi skal gennem snak, lege, film, musik og andre aktiviteter stifte bekendtskab med støvlelandets kultur, mens vi samtidig øver udtale af det sydeuropæiske sprog. Matematik basis For dig, der ønsker at samle op og repetere matematikken fra folkeskolen. Der arbejdes med grundelementerne fra matematikken og matematikken gøres konkret og vedkommende gennem praktiske eksempler. Matematik udvidet For dig, der vil fordybe dig i matematikken, og som vil udfordres. Udvidet matematik henvender sig især til dig, som i dit videre uddannelsesforløb vil møde matematik på et højere niveau. Samfundsfag For dig, der er diskussionslysten og som gerne vil sætte ting til debat. Vi tager udgangspunkt i nyhedsstrømmen over de aktuelle samfundsforhold, der sætter dagsordenen. Geografi For dig, der vil vide hvorfor Himalaya er højere end Himmelbjerget, hvorfor vi har olie i undergrunden og hvorfor man taler spansk i Sydamerika. Måske er der helt andre ting du undrer dig over, - i geografi finder vi svarene. Psykologi For dig, der vil vide noget om, hvorfor vi mennesker handler og reagerer, som vi gør. Du kommer en tur rundt i sindet, hvor du lærer dig selv og andres adfærd at kende – og dermed hele menneskets personlighed. Et tilbud til alle drenge og piger. Filosofi Er faget, hvor vi søger efter visdommen uden at påstå, at vi besidder den. Vi undrer os over vores egen eksistens og søger sammenhæng i vores kultur gennem religion, historie, kunst og politik. Vi lærer at kommunikere filosofisk og måske hér lærer os selv bedre at kende i en verden fyldt med til- og fravalg. Krea For dig, der kan lide at tegne, male, trylle med dej og klippeklistre. Du behøver ikke at være god til det, du skal bare være glad for at arbejde kreativt. Foto og Design For dig, der vil arbejde med opsætning og lay-out. Vi laver badges og plakater, samt manipulerer fotos. Der er også mulighed for at udtrykke sig i lyd og billeder samt at designe egne Tshirt-tryk. For dig, der vil blive bedre til at tage ”DET PERFEKTE BILLEDE”. Vi arbejder med digitale kameraer og billedmanipulation i photoshop. modefotos, kunstfotos og reportagefotografi. Vi laver fotomaraton og besøger fotoudstillinger. 15 VALGFAG 10solrod Idræt For dig, der gerne vil bruge energien på at være fysisk. I udesæsonen spilles der fodbold, touch rugby, ultimate m.m, mens der i indesæsonen primært laves styrketræning kombineret med forskellige indendørs boldspil som hockey og basket. Løbetræning For dig, der vil i form! Vi løbetræner en gang om ugen. Løbetræningen suppleres med teori om fysiologi, iltoptagelse, kondital, forbrænding m.m., så du ved, hvad træningen gør ved din krop. Vi sætter individuelle mål og deltager i 5 km, 10 km eller halvmarathon i slutningen af skoleåret. Bodytoning for piger For dig, som gerne vil arbejde med figuren og komme i form. Vi træner forskellige muskelgrupper som mave, baller, lår, arme m.m. og laver små stepserier til høj musik. Der bliver også plads til at afprøve andre former for træning, som I er med til at bestemme. Pigefodbold For piger, der brænder for at spille fodbold. Vi træner en gang om ugen, deltager i turneringer med andre 10.klasser og efterskoler. I vinterperioden deltager vi i andre aktiviteter sammen med idrætsholdet. CroSS For dig, der vil gi’ den max gas, når du træner. Vi træner med kettlebells, vægte m.m., og der løbes og sjippes, så du arbejder både med kondition og styrke. Hard core træning til hard core musik. Sang Til dig, der elsker at synge! Vi laver fælles opvarmning af krop og stemme, synger fælles sange, men tager også udgangspunkt i den sang, som du er vild med at synge! På den måde bliver der både plads til fælles oplevelser og individuelle mål, hvor vi arbejder med din stemme. Elektronisk musik Er et valgfag, hvor vi på begynderniveau arbejder med software-programmer der kan afspille og redigere musik på computeren. Hvad er musik og hvad er lyd – er der en forskel? Hertil vil vi lave udendørs optagelser af lyde der ”normalt” findes i naturen. Kan vi få disse lyde i efterredigeringen på computeren til at ”lyde” som musik? Sammenspil Er et tilbud til dig, der gerne vil spille musik sammen med andre. Måske har du dit yndlingsinstrument, du gerne vil blive bedre til, eller også kunne du tænke dig at lære et nyt? Det bliver der rig mulighed for, for på holdet bliver der gennemgået en grundlæggende introduktion af de mest normale rytmiske instrumenter, hvor alle skal prøve. Vi spiller ikke bare for selv internt på holdet. Hensigten er at spille de numre vi lærer, til fællestid m.m. 16 STUDIETUR BERLIN I uge 37 går studieturen til Berlin. Vi skal have én på opleveren gennem kultur, fysiske aktiviteter og masser af godt samvær. Berlin er en fantastisk by, der byder på storbyens puls, masser af historie og muligheder for at opleve musik, teater og fysiske aktiviteter i det fri. Vi skal bo på et hotel, hvor vi ikke har langt til centrum. Vi glæder os til at præsentere byen for jer og til at ryste os alle godt og grundigt sammen fra søndag, d. 6/9 til torsdag, d. 10/9 2015. 17
© Copyright 2025