Almen sociologi eksamensopgave.pdf - sociologisk
Sociologisk Institut Københavns Universitet Det moderne samfund Almen Sociologi ved Poul Poder og Jeff Smith Eksamens nr.: 1077 Antal tegn i brødtekst: 35411 Antal tegn i fodnoter: 463 Eksamens nr. 1077 Almen sociologi eksamen 2011 3. juni 2011 Indholdsfortegnelse 1. Anthony Giddens og Ulrich Becks analyser af det moderne (Obligatorisk spørgsmål) ........... 3 1.1. Det moderne, et samfund ude af kontrol? (Indledning) ............................................................ 3 1.2. Samme tid – samme samfund (Begrundelse for valg af teoretikere) ........................................ 3 1.3. Anthony Giddens versus Ulrich Beck (Sammenligning) .......................................................... 4 1.3.1. Fra industrialiseringens grådighed til senmodernitetens frygt ............................. 4 1.3.2. Giddens modernitetsteori ..................................................................................... 5 1.3.3. (Utilsigtede) konsekvenser af industrialiseringen ............................................... 7 1.3.4. Globalisering ....................................................................................................... 7 1.4. Modernitetsteoriernes svagheder og styrker (Diskussion) ........................................................ 8 1.4.1. Svagheder og styrker ved Giddens teori .............................................................. 8 1.4.2. Svagheder og styrker ved Becks teori .................................................................. 8 1.5. Det moderne samfunds dualitet (Konklusion) ........................................................................... 9 2. Michel Foucault og Pierre Bourdieus analyser af og teorier om magt (Spørgsmål a) .......... 10 2.1. Magtens ansigt (Indledning).................................................................................................... 10 2.2. Redegørelse for Foucaults magtanalyse (Redegørelse)........................................................... 10 2.2.1. Foucaults vej til magten ..................................................................................... 10 2.2.2. Magtteknikker .................................................................................................... 11 2.3. Eksempler på moderne magtformer i Foucaultsk forstand (Eksempler) ................................. 12 2.3.1. Normalisering og forbedring af kriminelle ........................................................ 12 2.3.2. Kæft, trit og retning ............................................................................................ 12 2.4. Redegørelse for Bourdieus magtteori (Redegørelse) .............................................................. 13 2.4.1. Bourdieu og magt ............................................................................................... 13 2.4.2. Kampen om magten ........................................................................................... 14 2.5. Eksempler på moderne magtformer i Bourdieusk forstand (Eksempler) ................................ 15 2.5.1. Social mobilitet i uddannelsessystemet .............................................................. 15 2.5.2. Anmeldere som smagsdommere ........................................................................ 15 2.6. Magtteoriernes svagheder og styrker (Diskussion) ................................................................. 15 2.6.1. Svagheder og styrker ved Foucaults analyse af magt ........................................ 15 2.6.2. Svagheder og styrker ved Bourdieus teori om magt .......................................... 16 2.7. Magtens struktur (Konklusion) ................................................................................................ 17 3. Litteraturliste ............................................................................................................................... 18 4. Tro & love erklæring ................................................................................................................... 19 Side 2 af 19 Eksamens nr. 1077 Almen sociologi eksamen 2011 3. juni 2011 1. Anthony Giddens og Ulrich Becks analyser af det moderne 1.1. Det moderne, et samfund ude af kontrol? Man kan betragte verden som værende under konstant forandring. Gennem tiden har de samfund, der har eksisteret i de forskellige tidsaldre ændret sig og nye samfundsformer er blomstret op. Særligt gør disse forandringsprocesser sig gældende i modernitetens tidsalder. Moderniteten er kendetegnet ved den eksplosive fart samfundsudviklingen pludselig tog. Denne udvikling skyldtes bl.a. en massiv ny viden, særligt hjulpet på vej af ny teknologi. Spørgsmålet er hvorledes dette påvirker samfundet som helhed, men også på individuelt plan. Kan vi overhovedet følge med denne udvikling? Eller er det samfund, vi selv har skabt, løbet løbsk, ude af vores kontrol? I denne opgave vil jeg beskæftige mig med Ulrich Beck og Anthony Giddens teorier om grundtræk ved det moderne samfund. De beskriver begge udviklingen i det moderne samfund frem til en senmodernitet og beskæftiger sig begge med industrialiseringens indflydelse på den videre udvikling i samfundet, hvorfor mit fokus vil være her på. Derudover står refleksivitet, individualisering og globalisering centralt hos dem begge og derfor vil dette også være centralt i min sammenligning. I de følgende afsnit vil jeg først begrunde mit valg af teoretikere, dernæst vil jeg sammenligne Beck og Giddens teorier om det moderne samfund, i en redegørende sammenligning. Derefter vil jeg i en diskussion behandle styrker og svagheder ved deres teorier. Til slut vil der være en konklusion. 1.2. Samme tid – samme samfund Beck og Giddens er enige om nogle centrale træk ved det moderne samfund. Både den øgede individualisering og den øgede refleksivitet står centralt hos dem begge. Dog er de ikke enige om hvad indbegrebet af den øgede refleksivitet er. Hvor Giddens betegner den øgede refleksivitet som mere viden, mener Beck ikke at refleksivitet kan reduceres til viden (Kaspersen 2007:439). Derudover er deres teorier skrevet i samme periode og de forsøger derfor begge to at give en beskrivelse af det samme samfund, af moderniteten, på den samme tid. De skelner begge mellem en modernitet og en senmodernitet. De beskæftiger sig nogenlunde med de samme analysefelter, men på forskellige måder og med forskelligt fokus f.eks. refleksivitet. På baggrund af deres teorier får jeg en opfattelse af, at Giddens lægger mest vægt på aktøren, trods sit forsøg på at ophæve dualismen mellem aktør og struktur med sin strukturationsteori (Kaspersen Side 3 af 19 Eksamens nr. 1077 Almen sociologi eksamen 2011 3. juni 2011 2007:428). Mens jeg får indtrykket af at Beck lægger størst vægt på strukturen. På baggrund af disse betragtninger mener jeg at en sammenligning mellem de to er relevant. 1.3. Anthony Giddens versus Ulrich Beck 1.3.1. Fra industrialiseringens grådighed til senmodernitetens frygt Både Giddens og Beck beskriver hvorledes de mener vi i dag er i en ny epoke af moderniteten, en slags senmodernitet (Giddens 1996:40; Beck 2000:19+24). Beck mener at moderniseringsprocessen, forstået som teknologiske fremskridt sat i gang i industrialiseringen, har skabt og fortsat skaber destruktive kræfter og risici som et biprodukt (Beck 1997:27ff + 37). Beck beskriver, hvordan ønsket om at stoppe den materielle nød, i Vesten, resulterede i at vi ved industrialiseringens fødsel accepterede at der kunne opstå uforudsete risici pga. af vores handlinger (Beck 1997:28f). I takt med at vi i den Vestlige verden har opnået stigende velstand og materiel overflod, er det ifølge Beck ikke længere klassekonflikter om materialitet, der er centralt i samfundet. Vi er i en udvikling mod konflikter som risiciene fører med sig. Især fordi risici ikke, ifølge Beck, tager hensyn til klasseforskelle, men rammer alle, også dem, som profiterer af dem, dette kalder han boomerang-effekten (Beck 1997:29). Derfor har civilisationens bestræbelser på at opfylde ønsket om fremskridt og frigørelse af mennesket bare ført til nye tøjler i form af uundgåelige risici idet vi er blevet bevidste om dem (Beck 1997:56). Det er med udgangspunkt i risikosamfundet, at Beck analyserer og beskriver det moderne samfunds udvikling. Beck beskriver hvorledes de risici, der er kommet som følge af industrialiseringen, ofte er usynlige da de f.eks. kan være pesticidrester i vores grøntsager eller stråling. Dette resulterer i at vi i stigende grad er afhængig af eksperters viden om og kategorisering af risici (Beck 1997:30f+37). Vi får dog problemer med at stole fuldt ud på videnskabsfolkenes kategorisering af risici, da der kan være interessekonflikter involveret. Mange virksomheder kan f.eks. have en interesse i, at deres produktion af varer ikke bliver kategoriseret som risici over for f.eks. miljøet og kan derfor tænkes at forsøge at bestikke den der skal bedømme om de udgør en fare for miljøet (Beck 1997:40f). Side 4 af 19 Eksamens nr. 1077 Almen sociologi eksamen 2011 3. juni 2011 1.3.2. Giddens modernitetsteori Anthony Giddens sætter ikke, som Beck, risici som det centrale i moderniteten. Han anerkender dog at der med det moderne, er opstået nye former for risici og henviser endog til Becks begreb om risikosamfundet (Giddens 1996:41). Det kan dog virke som om, at Giddens vejer de nye risici op imod, at vi gennem den massive vækst af viden, har fundet løsninger, der reducerer risici, som var udtalte i det præmoderne såsom visse sygdomme og lign. (Giddens 1996:31f). Og derfor ikke i samme grad som Beck mener at moderniteten er mere risikabel at leve i, end i tidligere tider. Dette leder mig videre til at redegøre for Giddens teori om det moderne samfund, med udgangspunkt i modernitetens dynamik. Undervejs vil jeg sammenligne nogle af hovedpointerne hos Giddens med elementer fra Becks teori om det moderne. For Giddens kendetegnes det moderne, ligesom Beck, af den industrialiserede verden. Her forstås ikke blot den materielle vækst og opfindelser, men også den påvirkning selve udviklingen har haft på vores samfund i et bredere perspektiv f.eks. på økonomien og andre institutioner (Giddens 1996:26). Dette kan sættes i relation til Becks opfattelse af moderniteten, som en dybdegående proces, som forandrer hele den samfundsmæssige struktur (Beck 1997:27). Organisations fremvækst er ifølge Giddens et generelt træk ved det moderne samfund (Giddens 1996:27). Som eksempel her på giver han nationalstatens udvikling. Grundet globaliseringen er nationalstaten blot en lille brik i et større nationalstatssystem. Nationalstater er et refleksivt reguleret system (Giddens 1996:27). Betydningen af denne refleksivitet vil jeg komme nærmere ind på senere. Derudover lægger Giddens vægt på højmodernitetens dynamik (Giddens 1996:27). Dvs. at moderniteten er aktiv, intervenerende og fuld af forandring (Giddens 1996:23). Giddens gør rede for tre forskellige forhold der resulterer i modernitetens dynamik. Disse er også en forudsætning for at de moderne organisationer kan fungere som de gør (Giddens 1996:29). Det første forhold der gør sig gældende for modernitetens dynamik, er adskillelsen af tid og rum. Adskillelsen af tid og rum betyder, at man ikke længere er bundet til sit nærområde, men i har mulighed for at interagerer i en bredere kontekst. Denne adskillelse er et resultat af nye opfindelser, som gør det muligt at standardisere tid og kommunikere på tværs af store afstande via tlf., internet eller lign. Det næste forhold er udlejring af sociale institutioner, som har sit eksistensgrundlag på baggrund af adskillelsen af tid og rum (Giddens 1996:29). Udlejringen betyder, at man løsriver sociale Side 5 af 19 Eksamens nr. 1077 Almen sociologi eksamen 2011 3. juni 2011 relationer, fra deres lokale kontekst, og lader dem omformes i en ny og bredere kontekst på tværs af tid og rum. Giddens operere mellem to forskellige typer af udlejringsmekanismer, ’symbolske tegn’ og ’ekspertsystemer’ disse to kaldes overordnet for ’abstrakte systemer’ (Giddens 1996:30). ’Symbolske tegn’ er midler, man kan ombytte og som har en universel gyldig værdi et eksempel på dette er penge. ’Ekspertsystemer’ er en del af de fleste ting vi støder på i dagligdagen. Det er ting vi benytter os af, som vi ikke nødvendigvis ved særligt meget om. F.eks. kan man som studerende benytte en computer uden at forstå ekspertisen bag konstruktionen og udviklingen af den. Udlejring af sociale institutioner resulterer ifølge Giddens både i beskyttelse mod gamle risici, men samtidig også farer for at komme ud for nye typer af risici (Giddens 1996:30ff). Her tyder det på, at Giddens er enig med Beck i, at med moderniteten følger der en ny type risici, som både kan være lokale og globale. Den sidste faktor for modernitetens dynamik er refleksivitet. Med modernitetens vidensakkumulation står vi konstant overfor ny viden, der udfordrer den gamle. Gammel viden som vi før troede var sand, kan fra den ene dag til den anden forkastes, hvis ny viden dukker op. Individet reflekterer derfor i stigende grad over alle ting, idet de ikke kan vide sig sikre på den viden de får præsenteret. Ifølge Giddens får dette eksistentielle konsekvenser for individet (Giddens 1996:32f). Dette kan være et udtryk for at individet sætter spørgsmålstegn ved alt, og dermed også ved sin egen identitet. Hos Beck er refleksivitet ikke blot en ny egenskab ved individet, men noget, der kendetegner hele samfundet. Han skelner mellem tre typer af samfundsrefleksivitet; Den første handler om at moderniteten bliver selvkritisk pga. de risici den fører med sig. Dernæst sker der et stigende globalt samarbejde, da verdenssamfundet indser at risiciene er alles fjende. Den sidste form for refleksivitet der gør sig gældende i det moderne samfund er i det politiske miljø, hvor den stigende globalisering gør det muligt for individer og andre aktører at handle politisk, udenom de normale politiske institutioner (Beck 2000:20). Hvor Giddens hovedsageligt fokuserer på refleksivitetens betydning for menneskets identitet, arbejder Beck med et mere udvidet begreb, som også inddrager refleksivitetens betydning for den videre samfundsudvikling på et højere plan. Alligevel, og i lighed med Giddens, beskriver Beck, at modernitetens refleksivitet resulterer i en stigende individualisering i en stadig mere global verden. Det er gennem vores tilgang til politik og de mange nye muligheder for politisk deltagelse, der øger individualiseringen (Beck 2000:41). Side 6 af 19 Eksamens nr. 1077 Almen sociologi eksamen 2011 3. juni 2011 1.3.3. (Utilsigtede) konsekvenser af industrialiseringen Både hos Giddens og Beck står modernitetens store akkumulation af viden centralt i deres teorier om der moderne samfund. Konsekvenserne af industrialiseringen ifølge Beck, kan på sin vis illustreres i nedenstående citat; ”Global threats are the embodiment of the errors of a whole epoch of industrialism” (Beck 2000:47). Han beskriver således at industrialismens fejl har ført til de globale trusler vi står overfor i dag. Det er disse konsekvenser vi sidder tilbage med nu og ikke kan slippe bort fra. Ingen kan vide sig sikker hverken rig eller fattig. Før eller siden vil man blive ramt (Beck 1997:32). Dette kan på sin vis sammenlignes med Giddens ophævelse af tid og rum, da risiciene spreder sig langt væk fra den tid de er blevet ”produceret” og fra det sted de har deres udgangspunkt (Beck 1997:32). Becks teoretisering over udviklingen og udkommet af moderniteten kan dog ikke reduceres til blot at handle om frygt for risici. Med den nye bevidsthed om risici reagerer samfundet nemlig med en stigende refleksivitet, en refleksivitet der sætter moderniteten til genstand for sin egen analyse og som på sin vis samler mennesker på tværs af kultur, kontinenter og lande i en fælles front mod fjenden; risiciene (Beck 2000:46). Giddens fokus på konsekvenserne af industrialiseringen tager også udgangspunkt i den nye viden vi har opnået. Den fortsatte akkumulation af viden resulterer i at viden ikke længere er stabil, at den hele tiden kan modbevises af ny viden og at dette er problematisk for vores tillid (Giddens 1996:45). 1.3.4. Globalisering Giddens og Beck er begge enige i, at moderniteten fører til stigende globalisering og øget samarbejde på tværs af forskelle. Dette samarbejde er, ifølge Beck, opstået på baggrund af den øgede viden om de nye risici, som ikke længere kun kan betragtes som lokale; ”Risikosamfundet rummer en grænseoverskridende, basisdemokratisk udviklingsdynamik, som sætter menneskeheden i en fælles situation, som er skabt af civilisationens selvødelæggelse” (Beck 1997:64). Vi er alle i samme båd ifølge Beck og dette skaber et globalt fællesskab. Han mener at dette har ført til at den politiske arena har ændret sig gennem mediernes fremkomst, teknologi og globalisering. Man kan handle ud over den normale politiske orden (Beck 2000:46). Hos Giddens resulterer den stigende globalisering i moderniteten imidlertid i, at de traditionelle, lokale rammer som mennesket befandt sig i, i de præmoderne samfund, hvor ens identitet stort set var fastlagt på forhånd, er blevet erstattet af store, upersonlige organiseringer (Kaspersen Side 7 af 19 Eksamens nr. 1077 Almen sociologi eksamen 2011 3. juni 2011 2007:436). Resultatet af dette er et forvirret individ, som føler sig fortabt i det, det ikke længere er muligt at støtte sig til traditioner som kilde til ens identitet (Giddens 1996:47). 1.4. Modernitetsteoriernes svagheder og styrker 1.4.1. Svagheder og styrker ved Giddens teori Man kan kritisere Giddens for at lægge for stor vægt på modernitetens effekter på individet. Han fokuserer her meget på aktøren, og beskæftiger sig ikke meget med at forklare hvad resultatet af modernitetens konsekvenser for individualiseringen og individets refleksivitet har på samfundet som helhed. Dette kan dog trods alt være et fokus han har valgt. Alligevel gør Giddens meget ud af at argumentere for at han har gjort op med den gamle sociologiske problematik omkring dualismen mellem aktør og struktur (Kaspersen 2007:428). Hvorfor en kritik af hans store fokus på aktøren må være berettiget. Man kan derudover med udgangspunkt i Beck, kritisere Giddens for at reducerer refleksivitet til viden. For Beck er refleksivitet også en systemmæssig selvkritik, et stigende globalt samarbejde og en ændring i muligheder for politisk deltagelse (Beck 2000:20). En af styrkerne ved Giddens teori er at han er så eksplicit i sin beskrivelse af elementerne der gør det moderne samfund så dynamisk. Beck har også flere elementer af adskillelsen af tid og rum, og udlejringens konsekvenser (jf. sammenligning) men han er ikke nær så eksplicit i sin beskrivelse af dette. Giddens eksplicitet gør at hans teori er nem at gå til. 1.4.2. Svagheder og styrker ved Becks teori Noget man kan kritisere Beck for, er hans beskrivelse af risicienes fordeling. På den ene side beskriver han hvordan risici i høj grad fordeler sig klassespecifikt. At man kan ”købe sig til sikkerhed” (Beck 1997:48). Derefter konstaterer han dog at risici rammer alle, uafhængigt at klasseforhold og konstaterer at ”Nøden er hierarkisk, smoggen demokratisk”(Beck 1997:49). Med dette mener han at uanset ens placering i samfunds hierarkiet, kan man rammes af risici. Selvom Beck på sin vis erkender at risici har tendens til at ramme dem, der er lavest i hierarkiet ligger han størst vægt på at de rammer alle og at ingen kan vide sig sikre. Dog kan man argumenterer for at nogle steder er mere risikofyldte at bo end andre og at de risici der truer os alle, så som pesticider i fødevarer, ikke påvirker den enkelte at indtage lige så meget som det f.eks. påvirker den person, der sprøjter markerne med pesticider uden maske, for at tjene penge nok, til at få mad på bordet. Derudover kan man kritisere Becks fremstilling af risici i moderniteten kan være for farvet af hans kritiske holdning til dette. Han beskriver at der er kommet nye, og flere risici til og at vi fødes ind i Side 8 af 19 Eksamens nr. 1077 Almen sociologi eksamen 2011 3. juni 2011 en risikoskæbne, som vi ikke kan undslippe (Beck 1997:55). Dog kan man argumenterer for at vi altid har levet med risici eller med Giddens ord: ”Livet har altid været et risikabelt foretagende, fyldt med farer” (Giddens 1996:43). Så spørgsmålet er om det i virkeligheden er blevet mere risikabelt at leve, især med henblik på at vi i dag lever meget længere end før i tiden. Dog kan man i mange henseender tolke Becks store kritik af den øgede risiko vi i dag befinder os i, som et resultat af risicienes karakter. Nogle af de risici der er kommet frem pga. industrialiseringen kan true alt liv på jorden (Beck 1997:31). f.eks. en atombombekrig. En af styrkerne ved Becks teori, er at han tilsyneladende kobler aktør og struktur rigtig godt sammen. Her tænker jeg på hvordan individet bliver påvirket af den nyopståede viden om risici og gennem refleksivitet har mulighed for at intervenere rent politisk i sin hverdag. Alligevel kan det virke som om at Beck lægger mest vægt på struktur i det han ikke beskæftiger sig meget med selve modernitetens indvirkning på individet og dets identitet som Giddens f.eks. gør. 1.5. Det moderne samfunds dualitet I det ovenstående er teorier af Giddens og Beck vedrørende grundtræk ved det moderne samfund, blevet behandlet. Deres fælles fokusering på den tidlige modernitet i form af industrialiseringens indflydelse på samfundets overgang til en ny epoke, senmoderniteten, gjorde en sammenligning af dem interessant. De to ligner i mange henseender hinanden i deres teoretisering af det moderne samfund, men der er forskel på hvad de vægter højest som den drivende faktor for forandringsprocesserne i det moderne og hvad vi kan forvente af disse forandringer. Det tyder på at Beck mener, at samfundsudviklingen i høj grad er ude af individets kontrol i form af at man ikke kan undslippe de risici vi selv har været med til at skabe og det var også på den baggrund at man kunne kritisere Beck for at ligge for stor vægt på strukturen. Giddens lægger derimod større vægt på aktøren, hvilket dog også kan betragtes som en svaghed ved hans teori. De grundtræk der stod centralt for dem begge og som særligt bliver understreget er refleksivitet, individualisering og globalisering. Noget af det, der er specielt ved det moderne samfund, er at det på den ene side individualiserer og adskiller os, men samtidig forener os alle på en hel ny måde i form af den øgede globalisering, hvilket kan anskues som en form for dualitet. Side 9 af 19 Eksamens nr. 1077 Almen sociologi eksamen 2011 3. juni 2011 2. Michel Foucault og Pierre Bourdieus analyser af og teorier om magt 2.1. Magtens ansigt Hvad er magt og hvordan kommer magt til udtryk? Nogle ville måske mene, at magt kommer til udtryk ved at der er en der dominerer og en, der bliver domineret, altså at der er en der har magt over en anden. Spørgsmålet er bare, om man kan reducere magt til dette, eller om magt har flere facetter, flere ansigter. Magt er heller ikke nødvendigvis noget vi anerkender som magt. Den kan ligge skjult og vi kan anerkende den som noget andet, men det er ikke ensbetydende med, at den ikke er der og påvirker os i vores handlinger. Jeg vil i denne opgave redegøre for Pierre Bourdieus teori om magt og Michel Foucaults analyse af magtbegrebet. Jeg vil i det følgende først redegøre for Foucaults analyser af magt og dernæst illustrere med eksempler på magtformer, der gør sig gældende i det moderne samfund, men fokus på Foucaults opfattelse af magt. Dernæst vil redegøre for Bourdieus teori om magt og tilsvarende give eksempler på magtformer, der kendetegner det moderne samfund. Derefter vil jeg diskuterer stærke og svage sider vil henholdsvis Foucaults analyser af og Bourdeus teori om magt. Til slut vil jeg sammenfatte pointerne fra opgaven i en konklusion. 2.2. Redegørelse for Foucaults magtanalyse 2.2.1. Foucaults vej til magten Michel Foucault har aldrig formuleret en egentlig teori om magt, men har med udgangspunkt i sin analyse af andre emner alligevel kommet til at beskæftige sig meget med magt-begrebet og analyser her af. Foucaults oprindelige projekt var at undersøge hvad der gjorde at mennesket i stigende grad blev gjort til subjekter, men fandt hurtigt ud af, at man ikke kunne holde problematikken omkring magt ude af denne undersøgelse (Foucault 1982:208f). Foucault mener ikke at mennesket er et subjekt, det har ikke en essens eller en natur. Vi skabes og påvirkes kontinuerligt af den sociale kontekst vi fødes ind i. Ifølge Foucault skyldes subjektiviseringen af mennesket i den moderne verden, nogle historiske processer (Kristensen 1987:148ff). Han skelner mellem to betydninger af menneskets transformation til subjekter: enten bliver man gjort til subjekt af andre gennem kontrol og afhængighed eller også er man bundet af sin egen identitet pga. bevidsthed eller selverkendelse. Begge disse betydninger af subjektivitet kan tolkes som en form for magt (Foucault 1982:212). Denne tvetydighed, der ligger i begrebet er godt Side 10 af 19 Eksamens nr. 1077 Almen sociologi eksamen 2011 3. juni 2011 opsummeret af Foucault i følgende citat: ”This form of power (…) categorizes the individual, marks him by his own individuality, attaches him to his own identity, imposes a law of truth on him which he must recognize and which others have to recognize in him. It is a form of power which makes individuals subjects.” (Foucault 1982:212). Subjektivitet kommer altså både til udtryk som en slags individualiseringsproces pålagt mennesket udefra, som gør mennesket til objekter for magtteknologier, men også i en subjektivitetsform, hvor individet bliver udstyret med en identitet og en sandhedsinstans som han må anerkende (Kristensen 1987:152). Foucault identificerer gennem sine filosofiske arbejder to magtteknologier, som har deres oprindelse i 1700-tallet, men særligt gør sig gældende i det moderne samfund. Den ene magtteknologi kalder Foucault for ’kroppens politiske anatomi’ og drejer som magtteknikker, der omhandler disciplinering af individet mens den anden drejer sig om magtteknikker, der blander sig i befolkningens og individets biologiske livsførelse (Kristensen 1987:154). Begge teknikker handler om at normalisere eller forbedre individet (Foucault 2003:216f). Den magt der gør sig gældende kan beskrives som en såkaldt bio-magt. Denne magt gennemtrænger menneskets liv og gør det til objekt for viden og udfolder sig i form af en normalisering af mennesket, normalisering af det patologiske. Måden hvor på bio-magten tilretter individet kan ses i følgende citat: ”Udredelsen af denne bio-magt foregår (…) som en permanent og immanent valorisering af adfærd og livsprocesser, der etablerer og henviser til normer” (Kristensen 1987:154). Det er altså gennem normdiskursen i samfundet, at magten kommer til udtryk. 2.2.2 Magtteknikker Jeg vil i det følgende fokusere på de magtteknikker, der handler om disciplinering af individet, for at skabe fokus i min redegørelse. Denne disciplinering- og afretningsmetode havde sit udgangspunkt i overgangen til den moderne verden. Disciplinen som teknik havde udgangspunkt i den kapitalistiske økonomis opståen og det deraf følgende behov for bureaukratisk indretning af samfundsinstitutionerne (Foucault 2003:239). Disciplinering er en teknik, der gør det muligt at tilpasse menneskenes mangfoldighed og ensrette dem. Derved er massen meget mere håndterlig (Foucault 2003:235ff). Derudover var der i samme periode stor fremvækst i ny viden, især med fokus på mennesket. Disse to faktorer førte til en ’governmentalitet’1 hvor strukturer for menneskers handling opstod (Kristensen 1987:164f). 1 Governmentalitet er en modernisering af pastoral magten som gjorde sig gældende i perioden hvor kirken havde meget magt, denne magtform tager igen udgangspunkt i nogle praktikker fra antikken (Kristensen 1987:166). Side 11 af 19 Eksamens nr. 1077 Almen sociologi eksamen 2011 3. juni 2011 Med den nye viden og diskurs i samfundet, og tanken om at man kunne fuldbyrde mennesket, normalisere det patologiske, førte det en ændring i straffeudøvelsen af kriminelle der førhen blev udført på legemet og nu blev fængslerne et sted med disciplinering og ”behandling” af individet (Kristensen 1987:149+155). Denne disciplin bliver til en selvdisciplin hvor individet afretter sig selv (Foucault 2003:219f). På denne måde kommer Foucaults opgør med den ’juridiske’ magtopfattelse til udtryk (Olsen i Foucault 1994:9). Han mener nemlig at magt kommer nedefra, at magt ikke er noget man besidder, men at den er allestedsnærværende og potentielt ligger i alle relationer. Derfor mener Foucault også at magten ikke ligger i institutioner, regler eller herredømmer, men at disse er et produkt af magt (Foucault 1994:98ff). 2.3. Eksempler på moderne magtformer i Foucaultsk forstand 2.3.1. Normalisering og forbedring af kriminelle Et eksempel på en magtform der ifølge Foucault kendetegner det moderne, er den strafferet vi har udviklet i det moderne samfund. Her står observation, disciplin og selvdisciplin centralt (Foucault 2003:244). I dag bliver kriminelle i stigende grad idømt behandlingsdomme, hvis formål er at forbedre og normalisere dem – at afkriminalisere dem. Tanken bag dette er at samfundet kan blive fri af patologiske træk. Som tidligere nævn mener Foucault at magt er allestedsnærværende, at den kommer alle steder fra og potentielt ligger i alle relationer (Foucault 1994:98f). Derfor kan man da også spore magtformer i det moderne samfund, i hverdagsrutiner. Et eksempel her på er arbejdere i en virksomhed; 2.3.2. Kæft, trit og retning I det moderne kapitalistiske samfund, kræves der effektivitet for at en virksomhed kan holde sig oven vande på det konkurrenceprægede marked. Dette skabes ved hjælp af disciplin og selvdisciplin. Hvis magten som diskurs henviser til at man skal arbejde effektivt, så ”holder de ansatte øje” med sig selv gennem selvdisciplin. De sørger dermed for at de præstere som det er forventet af dem. Side 12 af 19 Eksamens nr. 1077 Almen sociologi eksamen 2011 3. juni 2011 2.4. Redegørelse for Bourdieus magtteori 2.4.1 Bourdieu og magt En forudsætning for at redegøre for Bourdieus teori om magt, er først kort at nævne hans kapitalbegreb, da det spiller ind på magtstrukturen i samfundet (Bourdieu 1997:56). Bourdieu sætter lighedstegn mellem kapital og magt. At besidde kapital er derfor, til en vis grad, det samme som at besidde magt (Bourdieu 1986:243). Bourdieu skelner mellem økonomisk kapital, kulturel kapital og social kapital. Desuden beskæftiger han sig også med en 4. kapitalform; symbolsk kapital, som adskiller sig fra de andre. Den økonomiske kapital består af ejendom og lign. som direkte kan veksles til penge. Kulturel kapital kan bl.a. bestå af uddannelses kvalifikationer2. Social kapital kan beskrives som de potentielle ressourcer der ligger i det netværk en person besidder (Bourdieu 1986:243+248). Symbolsk kapital kan forstås som en slags konvertering af andre former for kapital, der i den givne relation opfattes som legitime og anerkendelsesværdig (Bourdieu 1994:57). Jeg vil i det følgende fokusere på økonomisk, kulturel samt symbolsk kapital i min videre redegørelse af Bourdieus teori om magt, da disse står centralt i denne. Bourdieu anser alle differentierede samfund (samfund som er trådt ind i moderniteten), som værende forskelsstrukturer. Dette betegner han som sociale rum (Bourdieu 1997:53). Bourdieu beskriver det sociale rum således: ”Det sociale rum er en usynlig realitet som man hverken kan pege på eller røre ved konkret, og som organiserer agenternes praktikker og forestillinger.” (Bourdieu 1997:26). Det sociale rum består altså af forskelle i menneskers positioner og forestillinger i samfundet i et (socialt) hierarki. Bourdieu mener, at de forskelle der eksisterer i det sociale skyldes magt- og kapitalformernes fordelingsstruktur i samfundet (Bourdieu 1997:21+53). Han har lavet sin model af det sociale rum på baggrund af den statistiske fordeling af økonomisk kapital og kulturel kapital3. Et menneskes placering i det sociale rum afhænger dels af den samlede mængde kapital han besidder og dels af den relative vægt de kapitalformerne har i den samlede mængde af kapital (Bourdieu 1997:21). Det er i den relative vægt af kapitalformerne den symbolske kapital kommer ind i billedet. Her placeres individerne altså hierarkisk i det sociale rum, efter den symbolske værdi de kapitalformer de besidder, har i den sociale kontekst de er i. Placeringen i det 2 Bourdieu inddeler desuden kulturel kapital i 3 former: den kropsliggjorte, den objektificerede og den institutionaliserede (Bourdieu 1986:243). 3 Bourdieu har foretaget sin forskning og sine undersøgelser i Frankrig i 1970’erne (Bourdieu 1997:16). Side 13 af 19 Eksamens nr. 1077 Almen sociologi eksamen 2011 3. juni 2011 sociale rum er derfor dels afhængigt at mængden af kapital man besidder og dels den symbolske værdi kapitalformerne har. Individets position i det sociale rum påvirker hele dets tankemåde, præferencer og handlinger, ja faktisk hele dets personlighed. Dette kalder Bourdieu for ’habitus’. Individets habitus er som sagt et produkt af individets placering i det sociale rum, men den er også med til at differentiere yderligere. Individerne adskiller sig fra hinanden via deres habitus bl.a. gennem musiksmag, talemåde og lign. Habitusen skelner mellem den gode og den dårlige smag. (Bourdieu 1994:52+60; Bourdieu 1997:23ff). Dem der er tæt på hinanden i det sociale rum har en habitus, der minder om hinanden og derved bliver forskellene i økonomisk og kulturel kapital til en hvis grad synlige. Det sociale rum får således karakter af også at være et symbolsk rum. (Bourdieu 1994:56+62). 2.4.2. Kampen om magten Placering i det sociale rum giver en magt til at påvirke strukturen. Dem der besidder meget kultureleller økonomisk kapital befinder sig i det Bourdieu kalder ’magtens felt’. Her opstår der indbyrdes kampe mellem disse dominerende eliter, om at bestemme hvilke kapitaler, der skal have den symbolske værdi i samfundet og dermed retten til at definere den legitime verden (Bourdieu 1997:54ff; Bourdieu 1994:63f). Den symbolske magt baserer sig nemlig på besiddelsen af symbolsk kapital og den symbolske kapital forstærker og reproducerer magtrelationer (Bourdieu 1994:64+67). Magten i samfundet gør sig altså gældende som symbolsk magt i form af en struktur, som påvirker og udøver tvang over individet (Bourdieu 1994:60). En struktur, der påvirker individets handlinger og muligheder for handling. Magtforholdet i samfundet er ikke et resultat af en enkelt aktørs bevidste handling, men et komplekst net af handlinger og dem, der dominerer, er dermed også selv domineret at strukturen (Bourdieu 1997:56). Bourdieu beskriver desuden hvordan staten har monopol på symbolsk vold, at dominansforholdene i samfundet er skjulte i det kapitalformernes indflydelse på ens position ikke er synlig (Bourdieu 1994:65f). Derudover opfatter dem, der bliver domineret selve magtforholdene i samfundet som naturlige: ”(…) selv de mest forfordelte agenter [vil] tendere mod at opfatte verden som naturlig og at finde den meget mere acceptabel end man skulle forestille sig (…)” (Bourdieu 1994:60). Dem der bliver domineret og får pålagt de dominerendes normer, er således ikke klar over at det er en reel undertrykkelse af dem, der finder sted. Side 14 af 19 Eksamens nr. 1077 Almen sociologi eksamen 2011 3. juni 2011 2.5. Eksempler på moderne magtformer i Bourdieusk forstand 2.5.1. Social mobilitet i uddannelsessystemet Et eksempel på en magtform, der kendetegner det moderne samfund, er symbolsk vold i uddannelsessystemet, hvilket også har stået centralt i Bourdeus teorier omkring magt (Bourdieu 1994:67). Herunder bør det nævnes at Bourdieu mener at den sociale mobilitet i uddannelsessystemet er lav. I uddannelsessystemet er det dem, der er i besiddelse af meget kapital (særligt kulturel kapital), der sætter dagsordenen (Esmark 2006:80). I skolen hersker altså den kulturelle elites normer. Da ens placering i det sociale rum (om man har meget eller lidt kapital og hvilke former for kapital man har), har betydning for ens habitus, har det også betydning for hvordan ens dispositionering er for at klare sig godt i uddannelsessystemet. 2.5.2. Anmeldere som smagsdommere Et andet eksempel på magt i det moderne samfund, er anmeldere, det værende inden for musik, kunst, litteratur eller lign., som fungerer som en form for smagsdommere over hvad der er god og hvad der er dårlig smag. Som tidligere nævnt, er menneskets habitus afgørende for ens handlinger og hvad man synes er god smag og hvad der er dårlig smag og at denne er meget forskellig alt efter hvor du er placeret i det sociale rum. Derfor kan man betragte det som symbolsk vold, når anmelderes mening bliver ophævet som den sande og legitime mening. 2.6. Magtteoriernes svagheder og styrker 2.6.1. Svagheder og styrker ved Foucaults analyse af magt Man kan kritisere Foucault for at hans magtbegreb kan betegnes som værende diffust og upræcist. Man kan komme i et dilemma, hvis man forsøger at lokalisere magt i samfundet på baggrund af Foucaults analyse af magt. For hvis magt er alle vegne og har potentiale til at være i alle relationer, hvorledes lokalisere man så magt og adskiller det fra ”ikke-magt”? Man kan dog også vende kritikken om og i stedet opfatte hans noget diffuse magtbegreb som en styrke; Man kan betragte det som en styrke ved Foucaults analyse, at hans magtbegrebet er så favnende og bredt. I stedet for at mene, at der er nogle onde og dominerende, der udøver magt over nogle svage og at det er samfundsinstitutionerne, som sådan, der har magt, mener Foucault, at der kan være magt i alle relationer og dermed er han åben for at magt lader sig gøre helt ned på et mikro-niveau. Side 15 af 19 Eksamens nr. 1077 Almen sociologi eksamen 2011 3. juni 2011 Derudover at alle parter deltager i magtudførelsen – også den dominerede.. Man kan i hvert fald ikke beskylde Foucault for at være for reducerende i sit magtbegreb. 2.6.2. Svagheder og styrker ved Bourdieus teori om magt Hvis man koncentrerer sig om reproduktionen i uddannelsessystemet med henblik på Bourdieus teori om magt, kan man kritisere den for at være for deterministisk og strukturorienteret. Bourdieu efterlader ikke meget handlekraft til individet. Han mener at individernes habitus, altså deres individuelle handle- og tænkemåder (jf. redegørelsen), skabes af deres placering i det sociale rum. Individernes habitus skabes således af strukturen i det sociale rum. I forhold til individets chancer for uddannelse kan man tolke hans teori som at ens habitus på forhånd determinere en til enten at kunne klare sig i uddannelsessystemet eller ej. Individet har dermed ikke selv mulighed for at agere og derfor kan man se denne determinisme, som en svaghed i Bourdieus teori. I forlængelse af den første kritik, kan man derudover se en svaghed i Bourdieu teori ved at den ikke kan forklare fænomenet mønsterbrydere. Hans teori om social reproduktion i uddannelsessystemet forklarer ikke hvordan mennesker, med en lille grad af kapital, som ikke har den samme habitus som de dominerende, som er rige på kapital, alligevel formår at komme til tops i uddannelsessystemet. Bourdieu ville måske svare igen med, at det er undtagelsen, der bekræfter reglen. En styrke ved Bourdieus teori om magt er at han forklare hvorfor mobiliteten i uddannelsessystemet i store træk ikke er så stor og hvorfor at man har større sandsynlighed for at klare sig godt, hvis man kommer fra en ressourcestærk familie. Hans teori giver også en god forklaring på, at grundet til at forholdene fortsætter, er fordi de dominerede selv opfatter dem som legitime. En anden styrke ved hans teori er at den bygger på empiri (jf. redegørelse), hvilket gør den mere modstandsdygtig over for kritik. Dog kan det være problematisk at Bourdieu kun har foretaget sine undersøgelser i Frankrig, når han forsøger at gøre sin teori universelt gyldig (Bourdieu 1997:15ff). På baggrund af indsamlet data fra Frankrig, kan han ikke nødvendigvis videreføre sin teori til andre dele af verden. Side 16 af 19 Eksamens nr. 1077 Almen sociologi eksamen 2011 3. juni 2011 2.7. Magtens struktur I det ovenstående er der redegjort for Michel Foucault og Pierre Bourdieus analyser og teorier om magt. Begge er meget fokuserede på at det er strukturen der påvirker magtforholdene i samfundet. De mener begge at de undertrykte individer selv spiller en rolle i den magt der bliver udøvet over dem, enten i form af selvdisciplin som hos Foucault eller som uvidende medskyldig i reproduktion af de gældende magtforhold som hos Bourdieu. Man kunne kritisere Bourdieu teori om magt for at være for deterministisk og Foucaults magtbegreb for at være for diffust, for altomfavnende. Det virker altså som om at magt forholdene i det moderne samfund ikke er så tydelige, ikke anerkendes som vold, og at de derfor ufortrødent kan fortsætte, uden folk gør oprør. Som eksempler på vold i det moderne samfund var det normalisering af masserne hos Foucault og symbolsk vold i uddannelsessystemer hos Bourdieu. Side 17 af 19 Eksamens nr. 1077 Almen sociologi eksamen 2011 3. juni 2011 3. Litteraturliste Beck, Ulrich 2000: World Risk Society. Cambridge: Polity Press Beck, Ulrich 1997: Risikosamfundet – på vej mod en ny modernitet. København: Hans Reitzels Forlag Bourdieu, Pierre 1997: Af praktiske grunde. Omkring teorien om menneskelig handlen. København: Hans Reitzels Forlag Bourdieu, Pierre 1994: Centrale tekster inden for sociologi og kulturteori. København: Akademisk Forlag Bourdieu, Pierre 1986: ”The Forms of Capital”, in Richardson, John G. (ed.): Handbook of Theory and Research for the sociology of Education. New York: Greenwood Press: 241 – 258. Esmark, Kim 2006: “Bourdieus uddannelsessociologi”, i Prieur, Annick & Carsten Sestoft (red.): Pierre Bourdieu – En introduktion. København: Hans Reitzels Forlag: 71 – 114. Foucault, Michel 2003: Overvågning og straf – Fængslets fødsel. København: Det lille Forlag Foucault, Michel 1994: Viljen til viden – Seksualitetens historie 1. København: Det lille Forlag Foucault, Michel 1982: ”Afterwords. The Subject and Power”, in Dreyfus, Hubert L & Paul Rabinow (ed.): Michel Foucault: Beyond Structuralism and Hermeneutics. Brighton: The Harvester Press: 208-226. Giddens, Anthony 1996: Modernitet og selvidentitet. København: Hans Reitzels Forlag Kaspersen, Lars Bo 2007: ”Anthony Giddens”, i Andersen, Heine & Lars Bo Kristensen (red.): Klassisk og moderne samfundsteori. København: Hans Reitzels Forlag: 425 - 440. Kristensen, Jens Erik 1987: ”Mennesket mellem viden, magt og subjektivitet”. Grus, nr. 22/23: 145-170. Side 18 af 19 Eksamens nr. 1077 Almen sociologi eksamen 2011 3. juni 2011 4. TRO- OG LOVE ERKLÆRING Det erklæres hermed på tro og love, at undertegnede i udformning af opgaven lever op til reglerne for Videnskabelig redelighed, som disse dels er fastlagt i Københavns Universitets ’Disciplinære foranstaltninger over for studerende ved Københavns Universitet’ dels er uddybet i Sociologisk Instituts ’Generel Eksamensvejledning’. Det indskærpes her, at der ved besvarelse/udarbejdelse af skriftlige opgaver ved brug af litteratur anføres citationstegn ved direkte gengivelse af litteraturuddrag fulgt af henvisning. Et konstateret genbrug af litteratur, uden at disse gængse standarder og regler for korrekt eksamensadfærd er overholdt, vil blive indberettet som eksamenssnyd til fakultetet. Jeg er derfor også gjort bekendt med, at overtrædelse af reglerne om videnskabelig redelighed vil blive behandlet efter regler ligeledes fastsat i ’Disciplinære foranstaltninger over for studerende ved Københavns Universitet’. Endeligt står jeg inde for, at antallet af typeenheder/tegn anført på opgaven er korrekt angivet. Dato: Underskrift: Side 19 af 19
© Copyright 2025