ESBJERG > VARDE > NR. NEBEL
Aage V. Jensen Naturfond Naturgenopretning af Filsø VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering Marts 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Aage V. Jensen Naturfond Naturgenopretning af Filsø VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering Marts 2011 Projektnr. P-74090 Dokumentnr. P-074090-B-1 Version 1.0 Udgivelsesdato 8. marts 2011 Udarbejdet Britta Slott, Erling Povlsen, Helle Lagersted Jørgensen, Henrik Skovgaard, Jan Fischer Rasmussen, Jørgen Vasehus Madsen, Lone Jensen, Margit Bloch-Petersen, Mette Quaade, Mette Møller Pedersen Wolff, Niels Riis, Steffen Brøgger-Jensen, Susan Helena Boëtius, Troels Jacob Lund og Tine Strunge Skyggebjerg. Redaktør Margit Bloch-Petersen Kontrolleret Niels Riis, Anne Eiby Godkendt Margit Bloch-Petersen Foto Jan Fischer Rasmussen, Margit Bloch-Petersen, Niels Riis og Steffen Brøgger Jensen Visualisering Claus Otto Nielsen 1 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Indholdsfortegnelse 1 1.1 1.2 1.3 1.4 Indledning VVM-pligt VVM-redegørelse og miljøvurdering VVM-procedure og tidsplan Afgrænsning af undersøgelsesområde 2 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 2.6 2.7 2.8 Ikke teknisk resumé Formålet med projektet VVM-pligt VVM-redegørelse og miljøvurdering VVM-procedure og tidsplan Projektbeskrivelse og 0-alternativ Miljøforhold Afværgeforanstaltninger for negative miljøpåvirkninger i anlægs- og driftsfase Overvågning 22 26 3 3.1 3.2 3.3 Projektforslagets omfang og konsekvenser Teknisk grundlag for projektforslaget Projektforslag Tekniske konsekvenser 27 27 27 41 4 4.1 4.2 4.3 Alternativ udformning og 0-alternativ Hovedforslag og alternativer Fravalgte alternativer 0-alternativ 50 50 50 52 5 5.1 5.2 5.3 5.4 Planforhold og lovgrundlag Metode International lovgivning Fredninger Områder omfattet af naturbeskyttelsesloven 53 53 53 56 58 http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc 5 6 8 9 9 10 10 10 11 11 11 12 . 2 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 5.5 5.6 5.7 5.8 5.9 5.10 5.11 Områder omfattet af miljømålsloven Områder omfattet af vandløbsloven Aktiviteter omfattet af Okkerloven Aktiviteter omfattet af Jordforureningsloven, jordflytnings- og affaldsbekendtgørelsen Områder omfattet af museumsloven Arealer omfattet af fredskovpligt Kommunale planforhold 61 61 62 62 6 6.1 6.2 6.3 6.4 Trafikale forhold Metode Eksisterende forhold Virkninger af projektet Afværgeforanstaltninger og behov for overvågning 64 64 64 65 67 7 7.1 7.2 7.3 7.4 Landskab, jordbund, lys og visuelle forhold Metode Eksisterende forhold Virkninger af projektet Afværgeforanstaltninger og behov for overvågning 68 68 69 76 79 8 8.1 8.2 8.3 8.4 Plante- og dyreliv Metode Eksisterende forhold Virkninger af projektet Afværgeforanstaltninger og behov for overvågning 80 80 82 86 90 9 9.8 9.9 Natura 2000-konsekvensvurdering (inkl. bilag I og IV) Indledning Formål Sammenfatning og konklusion Lovgrundlag og betydning for forvaltning Metode og datagrundlag Eksisterende forhold Påvirkning af udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet Afværgeforanstaltninger Overvågning 114 124 127 10 10.1 10.2 Kulturarv Metode Eksisterende forhold 129 129 129 9.1 9.2 9.3 9.4 9.5 9.6 9.7 http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc 60 60 60 91 91 91 92 94 98 99 . 3 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 10.3 10.4 Virkninger af projektet Afværgeforanstaltninger og behov for overvågning 136 137 11 11.1 11.2 11.3 11.4 Friluftsliv Metode Eksisterende forhold Virkninger af projektet Afværgeforanstaltninger og behov for overvågning 139 139 140 143 147 12 12.1 12.2 Vandmiljø Overfladevand Grundvand 149 149 160 13 13.1 13.2 13.3 13.4 Øvrige miljøforhold Råstoffer og affald Forurenet jord Luft og klima Støj 167 167 171 174 180 14 14.1 14.2 14.3 14.4 Mennesker og samfund Metode Eksisterende forhold Virkninger af projektet Afværgeforanstaltninger og behov for overvågning 183 183 185 188 192 15 Manglende viden 193 16 Referencer 194 http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 4 Bilagsfortegnelse Kort 1 Oversigtskort Kort 2A Projektkort Kort 2B Konsekvenskort Kort 3A Planforhold Kort 3B Lokalplaner Kort 4A Jordartskort Kort 4B Lavbund og okker Kort 5 Landskab Kort 6A Beskyttet natur Kort 6B Fredning, fredskov, bygge- og beskyttelseslinjer Kort 7.1-7.4 Natura 2000 Kort 8 Kulturhistorie Kort 9 Lave målebordsblad 1910 Kort 10 Rekreative forhold Kort 11 Overfladevand Kort 12 Grundvand, vandindvinding og drikkevand Kort 13 Forurenet jord Kort 14 Støj og tekniske anlæg Appendiks 1 Terrænforhold, Vandløb og hydrologi samt Ledningsoplysninger Appendiks 2 Feltbesigtigelsesdata http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 5 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 1 Indledning Aage V. Jensen Naturfond har i januar 2011 købt et 2.326 ha stort areal på ejendommen Fiilsø mellem Vejers og Henne nordvest for Varde (jf. Figur 1.1 og kort 1). Området omfatter den tidligere Filsø, der i dag er næsten helt afvandet og opdyrket. Figur 1.1 Oversigtskort over ejendommen Fiilsø angivet med rød streg på baggrund af KMS' 4 cm kort i skala 1:60.000. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 6 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Naturfonden ønsker at naturgenoprette en ca. 915 ha stor, lavvandet sø som det centrale element i et naturområde, der omfatter Fiilsø Hede og den nuværende Fidde Sø med omgivelser på ejendommen samt de tilgrænsende Kærgård, Blåbjerg og Vrøgum Klitplantager. Figur 1.2 Gåseflokkene i området er i kraft af bl.a. deres antal et enormt skue. Formålet med Naturfondens erhvervelse af ejendommen er at genoprette en væsentlig del af den afvandede sø, Filsø, der engang var landets næststørste, samt at sikre og forbedre de nuværende naturværdier i området samt offentlighedens adgang til naturen. Filsø er allerede i dag en vigtig fourageringslokalitet for store gåseflokke (f.eks. grågås og kortnæbbet gås) og svømmeænder (f.eks. spidsænder og krikænder), der kommer forbi i korte perioder. Med naturgenopretningen af Filsø kan området få en varig betydning som fuglelokalitet og blive et spændende sammenhængende landskab med søen, klithederne, plantagerne og landbrugslandet bagved. Som det fremgår af ovenstående, er der forskellige stavemåder for henholdsvis Filsø og Fiilsø, som kan give anledning til forvirring. Vi har i det følgende anvendt navnet Filsø for den planlagte nye sø, mens stednavnet Fiilsø anvendes for den eksisterende ejendom. 1.1 VVM-pligt Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1510 af 15/12/2010. Reglerne sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet, kun kan besluttes med baggrund i en VVM- http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 7 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø undersøgelse. Resultatet af VVM-undersøgelsen med angivelse af virkninger på miljøet, og hvordan disse kan undgås eller mindskes, fremlægges i en VVMredegørelse. Etablering af en ca. 915 ha stor sø er en væsentlig ændring af det afvandingsprojekt, der blev gennemført i 1940-1947, og som har frembragt det landbrugsareal, der ses i området i dag. En sådan ændring udløser i henhold til VVMbekendtgørelsens bilag 1 pligt til at gennemføre en VVM-undersøgelse og udarbejde en VVM-redegørelse. Figur 1.3 Gåseflokke i projektområdet. Da projektområdet er beliggende i et habitat- og fuglebeskyttelsesområde, gælder endvidere kravene i Natura 2000-direktiverne om udarbejdelse af en såkaldt Natura 2000-konsekvensvurdering. Denne konsekvensvurdering ses i VVMredegørelsens kapitel 9, og kan læses som en separat skrivelse. VVM-redegørelsen skal påvise, beskrive og vurdere projektets direkte og indirekte indvirkning på: • • • • Mennesker, fauna og flora, Jordbund, vand, luft, klima og landskab, Materielle goder og kulturarv, samt Samspillet mellem disse faktorer. Desuden skal VVM-redegørelsen gøre rede for, hvilke foranstaltninger der skal tages for at undgå, mindske eller kompensere for eventuelle uønskede miljømæssige konsekvenser af projektet. Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for både en offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. Varde Kommune er planmyndighed og udsteder kommuneplantillæg og VVM-tilladelse for projektet. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 8 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Til VVM-redegørelsen hører en række (21) A3-kort, som ses i bilag, og som der henvises til i teksten. Herudover hører to appendiks, hvor Appendiks 1 giver en detaljeret redegørelse for det tekniske grundlag for det fremlagte projektforslag, og Appendiks 2 viser COWIs biologiske feltbesigtigelsesdata fra feltarbejde foretaget i oktober 2010. 1.2 VVM-redegørelse og miljøvurdering Parallelt med VVM-processen skal der udarbejdes en miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. VVM-redegørelsen er udarbejdet i henhold til retningslinjerne i VVMbekendtgørelsen (bilag 4), og miljøvurderingen følger bilag 1 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Redegørelsen omfatter således minimumskravene, som er beskrevet i disse bilag. Kravene til emner, der skal indgå i redegørelsen, er stort set identiske, dog kræves der, jf. Lov om vurdering af planer og programmer, en vurdering af effekter på menneskers sundhed samt en fastlæggelse af moniteringsprogrammer til overvågning af planen. Formålet med et overvågningsprogram er ifølge § 11 i Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936, 29.9.09) at "overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planens eller programmets gennemførelse, herunder for at kunne identificere uforudsete negative virkninger på et tidligt trin og for at være i stand til at træffe enhver hensigtsmæssig afhjælpende foranstaltning". I denne VVM er miljøvurderingen en integreret del af redegørelsen. I og med at både Natura 2000-konsekvensvurderingen og miljøvurderingen er integreret i VVM-redegørelsen, refereres der implicit til begge vurderinger, når der i nærværende rapport skrives VVM-redegørelsen, VVM-undersøgelsen, VVM'en mv. Figur 1.4 Projektområdet er vidtstrakt og fladt. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 9 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 1.3 VVM-procedure og tidsplan Varde Kommune har i en periode på fire uger fra 27. oktober til 24. november 2010 indkaldt ideer og forslag fra offentligheden til projektet. Før dette har Aage V. Jensen Naturfond afholdt 2 borgermøder om naturgenopretningsprojektet. Disse omfattede dels et orienteringsmøde for naboerne omkring ejendommen Fiilsø den 26. august 2010 med husstandsomdelte indbydelser, og dels et offentligt møde den 30. august 2010 i Pyramiden i Oksbøl, hvor til alle interesserede var indbudt ved annoncering i de stedlige blade. Alle lodsejere med jord i og omkring undersøgelsesområdet ved Søvig Sund er efterfølgende blevet indbudt til et orienteringsmøde den 11. januar 2011. De indkomne ideer og forslag til projektet er indgået i det videre arbejde med planlægningen af projektet og udarbejdelse af VVM-redegørelsen. På grundlag af VVM-undersøgelsen har Varde Kommune udarbejdet forslag til kommuneplantillæg. VVM-redegørelsen og kommuneplantillægget sendes i offentlig høring i otte uger. I denne høringsperiode er der mulighed for, at andre myndigheder, organisationer og borgere kan komme med forslag, bemærkninger og indsigelser til projektet. Efter afslutningen af 2. offentlighedsfase gennemgår og behandler Varde Kommune de indkomne bemærkninger og indsigelser, inden kommuneplantillægget vedtages, og en VVM-tilladelse gives med en fire ugers klagefrist. Herved vil Filsø kunne stå fyldt med vand inden udgangen af året 2012. 1.4 Afgrænsning af undersøgelsesområde Projekt- og undersøgelsesområdet, som det ses på kort 1, er de arealer, som ved en genopretning af Filsø kan påvirkes direkte af henholdsvis en forhøjet og ændret vandstand. I VVM-undersøgelsen vurderes både de direkte og indirekte påvirkninger på omgivelserne, hvilket for de fleste miljøemners vedkommende betyder, at der analyseres på et større areal end det angivne på kortene. I hvert af VVM'ens miljøkapitler beskrives udstrækningen af de respektive undersøgelsesområder. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 10 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 2 Ikke teknisk resumé 2.1 Formålet med projektet Aage V. Jensen Naturfond har i januar 2011 købt et 2.326 ha stort areal på ejendommen Fiilsø mellem Vejers og Henne nordvest for Varde. Området omfatter den tidligere Filsø, der i dag er næsten helt afvandet og opdyrket. Formålet med Naturfondens erhvervelse af ejendommen er at genoprette en væsentlig del af den afvandede sø, Filsø, der engang var landets næststørste, samt at sikre og forbedre de nuværende naturværdier i området samt offentlighedens adgang til naturen. Med naturgenopretningen af Filsø kan området få en varig betydning som fuglelokalitet og blive et spændende sammenhængende landskab med søen, klithederne, plantagerne og landbrugslandet bagved. 2.2 VVM-pligt Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1510 af 15/12/2010. Reglerne sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet, kun kan besluttes med baggrund i en VVMundersøgelse. Resultatet af VVM-undersøgelsen med angivelse af virkninger på miljøet, og hvordan disse kan undgås eller mindskes, fremlægges i en VVMredegørelse. Etablering af en ca. 915 ha stor sø er en væsentlig ændring af det afvandingsprojekt, der blev gennemført i 1940-1947, og som har frembragt det landbrugsareal, der ses i området i dag. En sådan ændring udløser i henhold til VVMbekendtgørelsens bilag 1 pligt til at gennemføre en VVM-undersøgelse. Da projektområdet er beliggende i et habitat- og fuglebeskyttelsesområde, gælder endvidere kravene i Natura 2000-direktiverne om udarbejdelse af en såkaldt Natura 2000-konsekvensvurdering. Denne konsekvensvurdering ses i VVMredegørelsens kapitel 9, og kan læses som en separat skrivelse. Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for både en offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 11 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Varde Kommune er planmyndighed og udsteder kommuneplantillæg og VVMtilladelse for projektet. Til VVM-redegørelsen hører en række (21) A3-kort, som ses i bilag, og som der henvises til i teksten. Herudover hører to appendiks, hvor Appendiks 1 giver en detaljeret redegørelse for det tekniske grundlag for det fremlagte projektforslag, og Appendiks 2 viser COWIs biologiske feltbesigtigelsesdata fra feltarbejde i oktober 2010. 2.3 VVM-redegørelse og miljøvurdering Parallelt med VVM-processen skal der udarbejdes en miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. VVM-redegørelsen er udarbejdet i henhold til retningslinjerne i VVMbekendtgørelsen (bilag 4), og miljøvurderingen følger bilag 1 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer. I denne VVM er miljøvurderingen en integreret del af redegørelsen. 2.4 VVM-procedure og tidsplan Varde Kommune har i en periode på fire uger fra 27. oktober til 24. november 2010 indkaldt ideer og forslag fra offentligheden til projektet. De indkomne ideer og forslag til projektet er indgået i det videre arbejde med planlægningen af projektet og udarbejdelse af VVM-redegørelsen. På grundlag af VVM-undersøgelsen har Varde Kommune udarbejdet forslag til kommuneplantillæg. VVM-redegørelsen og kommuneplantillægget sendes i offentlig høring i otte uger. Efter afslutningen af 2. offentlighedsfase gennemgår og behandler Varde Kommune de indkomne bemærkninger og indsigelser, inden kommuneplantillægget vedtages, og en VVM-tilladelse gives med en fire ugers klagefrist. Herved vil Filsø kunne stå fyldt med vand inden udgangen af året 2012. 2.5 Projektbeskrivelse og 0-alternativ Filsø ønskes genskabt ved at stoppe afvandingen på de tre pumpestationer omkring Fiilsø Inddæmningen og ved at lede Søndre Landkanal ind igennem området. Et nyt stenstryg i søens afløb til Henne Mølleå vil fastholde søens vandspejl i et niveau imellem vandstanden ved afløbet til Henne Mølleå og vandstanden i Søvig Sund. Nedenfor i Figur 2.1 ses en principskitse af vandets forløb. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 12 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Figur 2.1 Principskitse der viser vandets vej fra Søvig Sund, gennem Filsø, ud til Henne Mølleå og herfra videre ud i Vesterhavet via stenstryg og under Dæmningsvejen. Illustrationen er fortegnet med ca. 1500 gange i højden. Projektet omfatter etablering af en sø med et vandspejl omkring kote 1,6 m, hvilket er ca. 0,5 m lavere end vandspejlet i den tidligere Filsø før 1942 og i den nuværende Fidde Sø samt 0,1-0,2 m lavere end middelvandspejlet i Søvig Sund. Der vil herved blive en sø på ca. 915 ha med en middeldybde på 1,1 meter og en maksimaldybde på ca. 2,8 meter. Projektforslaget er beskrevet i nærmere detaljer i afsnit 3.2. Miljøkonsekvenserne af naturgenopretningen af Filsø er i VVM-redegørelsen sammenlignet med den situation, hvor der ikke anlægges en sø. I VVMsammenhæng kaldes dette sammenligningsgrundlag for 0-alternativet, som er den situation, hvor Filsø ikke bliver naturgenoprettet, og landbruget fortsætter uændret som i dag. 2.6 Miljøforhold 2.6.1 Trafikale forhold Området er i dag præget af høje trafikmængder i feriesæsonen, primært pga. adgang til eksisterende turistmål som sommerhusområderne, Henne Strand, Kærgård Plantage m.v. Naturgenopretningen af Filsø forventes yderligere at tiltrække turister, i en størrelsesorden op til 100.000 besøgende pr. år. En del af disse vil dog være turister i området i forvejen. Det forventes, at de besøgende til Filsø hovedsagelig vil ankomme på cykel eller i personbil. De besøgende kan benytte Strandvejen samt lokalvejene Porsmosevej og Kærgårdvej til og fra området. De eksisterende rastepladser og parkeringsmuligheden ved Tejnebjerg giver tilsammen ca. 62 parkeringspladser, hvilket forventes at kunne dække parkeringsbehovet. For at sikre, at der også i forbindelse med ekstraordinært mange besøgende er tilstrækkelig med http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 13 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø parkeringspladser, etableres ca. 24 nye pladser umiddelbart nord for Fiilsø Avlsgård. I anlægsfasen vil til- og bortkørsel af materialer medføre trafik med tunge køretøjer til og fra projektområdet og dermed i en kortere periode påvirke trafikmængderne på det omkringliggende vejnet. Valget af eventuel tvangsrute kan afhænge af andet foregående arbejde i området, som ikke vides på nuværende tidspunkt. Udpegning af kørselsruter drøftes kommune og entreprenør imellem inden arbejdet opstartes. Det vurderes, at projektet ikke har væsentlige konsekvenser for trafikafviklingen i området. På baggrund af det forventede besøgsantal og de nuværende gode parkerings- og tilkørselsforhold vurderes de trafikale forhold som følge af projektet ikke at blive en væsentlig miljøpåvirkning. Da det på nuværende tidspunkt er usikkert, hvor mange der reelt kommer til at bruge og besøge det genoprettede naturområde, anbefales det, at der løbende, som en del af Varde Kommunes almindelige trafikovervågning, sker en evaluering af benyttelsesgraden i Filsø-området, herunder af vejvisning, parkeringsog tilkørselsforholdene. 2.6.2 Landskab, jordbund og visuelle forhold Landskabet i projektområdet er i dag præget af det flade og lavtliggende terræn, med intensivt dyrkede marker, der adskilles af primært øst-vestgående afvandingskanaler. Landskabet fremstår som storskala landbrugslandskab stort set uden forekomst af brydende landskabselementer, såsom læhegn, tekniske elementer, bebyggelse mv. Filsø-lavningen er i form af dens intensive landbrugsudnyttelse, skala og monotoni i stærk kontrast med de landskaber, den omgives af: Naturlandskaberne med hede, vådområder og plantager, kystlandskabet samt det bagvedliggende landbrugslandskab, der fremstår med relativt små markfelter. Undersøgelsesområdet omkring Søvig Sund har en helt anden karakter og skala end Filsø-lavningen, idet lavbundsområderne her fremstår som smalle ådale med åbne vandflader, lysåbne naturtyper og krat. Det vurderes, at undersøgelsesområdet omkring Søvig Sund landskabeligt set ikke vil påvirkes af naturgenopretningsprojektet, idet ændringen i vandstanden og vandstandssvingningerne ikke vil påvirke vegetationen i en sådan grad, at det visuelt kan registreres på landskabsniveau. Ved en naturgenopretning af Filsø vil man i Filsø-lavningen kunne opleve et storskala sølandskab, som er omgivet af en mosaik af skov- og sølandskaber. Både geomorfologisk og landskabsæstetisk set vil genopretningen af Filsø give en forståelig sammenhæng i landskabet. Med udgangspunkt i den oprindelige sø og lavningen, som den er formet i dag, kan man genskabe størsteparten af de tidligere tiders landskabelige kvaliteter i området. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 14 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Sammenfattende vurderes det, at projektet ikke vil få væsentlige negative konsekvenser for landskabet. 2.6.3 Plante- og dyreliv Størstedelen af selve projektområdet er dyrkede marker med meget lavt naturindhold. Der er dog en række plantager, remiser, vandløb/drængrøfter og ikke mindst et område med beskyttede naturtyper i projektområdets nordvestlige udkant. Naturinteresserne i selve projektområdet (bortset fra fugle og krondyr) knytter sig derfor næsten udelukkende til disse områder. Det vurderes generelt, at projektet ikke vil få negative konsekvenser for områdets dyre- og planteliv. En enkelt ualmindelig plante (pilblad) vil miste mange af sine voksesteder i området. Nogle voksesteder vil dog fortsat bestå. En § 3beskyttet kultureng vil blive delvist oversvømmet, men det vurderes dog, at arealets naturindhold samlet set forøges med projektet. Det er dog vigtigt, at eksisterende spor følges ved anlæg af trampestier, så der ikke foretages indgreb i § 3-områder. Det generelle naturindhold i projektområdet vil blive stærkt forbedret, og mange sjældne og beskyttede arter vil få nye levesteder som f.eks. odder, spidssnudet frø, brodbladet vandaks, bændel-vandaks, rust-vandaks og langbladet vandaks samt fuglene rørhøg, rørdrum, plettet rørvagtel og spidsand. Mht. forekomsten af fisk forventes det, at der forholdsvis hurtigt etableres fiskebestande i den genetablerede Filsø. Fiskene vil indvandre fra Søvig Sund, der i dag huser de samme arter, som fandtes i Filsø før afvandingen. I Søvig Sund - Søvig Bæk området udgøres det potentielt påvirkede areal næsten udelukkende af § 3-områder. Det konkluderes, at projektet kun vil medføre meget små påvirkninger af de beskyttede naturtyper. I de fleste områder drejer det sig højst om små forskydninger af grænserne mellem de enkelte naturtyper. Det vurderes ligeledes, at ændringer i vandstand som følge af projektet ikke vil vanskeliggøre fortsat eller genoptagen drift/pleje på arealerne. De få negative virkninger af projektet, der er identificeret, kan ikke afværges. Det vurderes dog, at der ikke er behov for et overvågningsprogram, da de få negative virkninger af projektet ikke vurderes at være af væsentlig karakter, set i forhold til projektets generelle positive virkning på plante- og dyrelivet. 2.6.4 Natura 2000-konsekvensvurdering (inkl. bilag I og IV) Habitatområde nr. 73, Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Filsø og Kærgård Klitplantage Det vurderes, at der kun vil blive tale om få og små negative konsekvenser for naturtyper eller arter opført på habitatområdets udpegningsgrundlag. For langt de fleste arter og naturtyper er virkningen af projektet en forbedring af deres http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 15 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø bevaringsstatus i området. For naturtype 3260 (vandløb med vandplanter) vil der muligvis blive tale om en lille nettoindskrænkning af typen, men det vurderes, at nyopståede områder med tiden vil opnå mindst samme kvalitet som de, der forsvinder. Den planlagte etablering af stier vurderes samlet set at være til gavn for bevaringstilstanden for de pågældende naturtyper, da de kanaliserer færdslen og mindsker publikumstrykket på de omgivende arealer. Fuglebeskyttelsesområde nr. 50 og 56 (Ramsarområde nr. 1) På udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet findes dels en række ynglefugle (rørdrum, rørhøg, hedehøg, plettet rørvagtel, tinksmed og natravn) dels en række arter, der som rastende forekommer internationalt (pibesvane, sangsvane, grågås, kortnæbbet gås og spidsand) eller nationalt (pomeransfugl) i betydende antal. Det vurderes, at projektet samlet set vil have positive konsekvenser for fuglene på udpegningsgrundlaget. De skovlevende fugle, hedelærke og natravn, vil ikke blive påvirket af projektet. Fuglearter tilknyttet søer og vådområder (her rørhøg, rørdrum, plettet rørvagtel, spidsand) forventes at kunne opnå markante bestandsfremgange. Tinksmed er også på udpegningsgrundlaget og foretrækker som ynglefugl næringsfattige søer med sparsom bredvegetation. Tinksmeden findes i dag ikke i projektområdet, da dens foretrukne biotop ikke findes. Naturtypen forventes heller ikke at kunne etableres som følge af projektet – i hvert fald ikke på kort sigt. Tinksmeden bliver derfor ikke påvirket af projektet. For de arter, for hvilke Filsøs dyrkede marker har udgjort det væsentligste grundlag for deres tilstedeværelse i området herunder pibesvane, sangsvane, grågås, kortnæbbet gås samt pomeransfugl, er konsekvenserne flersidede. Pibesvane og sangsvane kan søge føde såvel på markerne som i lavvandede søer med rig rankegrøde. Deres begrænsede, nuværende antal forventes ikke at blive sat under pres på trods af den omfattende mindskning af arealet af dyrkede områder. De tilbageværende arealer, der forbliver under omdrift, vil have en tilstrækkelig størrelse til, at disse to arter vil finde udmærkede betingelser. Det forventes tillige, at den nye sø inden for en kort årrække vil udvikle en rig rankegrøde, der - sammen med den udprægede lavvandede karakter af søen - vil betyde markant forbedrede forhold for de to svanearter. Pomeransfuglen optræder i meget begrænsede antal i en kort periode i maj måned. De arealer, der forbliver i omdrift, formodes at være fuldt tilstrækkelige for denne art. Dette foreslås fulgt ved en overvågning. De to mest talrige trækfuglearter, grågås og kortnæbbet gås, vil se deres nuværende fødesøgningsareal væsentligt reduceret. Hovedparten af de tilbageværende ca. 180 ha i omdrift vil blive drevet for at sikre optimale forhold for gæssene, og det kan dermed forventes, at i hvert fald en meget stor andel af de rastende og fødesøgende gæs vil finde egnede betingelser inden for fuglebeskyttelsesområdet også efter genopretningen. Samlet set kan der måske forventes en mindre nedgang i bestandene af de rastende gæs. Bestanden foreslås derfor http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 16 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø fulgt ved overvågning, således at afværgeforanstaltninger kan iværksættes, hvis der mod forventning sker en markant nedgang i bestanden i området. Bilag IV-arter Med hensyn til strengt beskyttede arter opført på Habitatdirektivets bilag IV vurderes det, at der samlet set ikke vil være negative konsekvenser af at gennemføre projektet. Arter som odder og spidssnudet frø vil få forbedret deres levesteder. Eventuelle negative påvirkninger af flagermus vil blive mindsket ved foranstaltninger i tilbageværende bygninger. Desuden vil søområdet få stor værdi for de flagermus, der søger føde over vand. 2.6.5 Kulturarv Udviklingen af landbruget og landbrugslandskabet i Danmark fra omkring 1850 og frem til i dag, er på mange måder afspejlet i Filsø-områdets kulturhistorie. Historien omhandler landbrugspolitikken i Danmark i efterkrigsårene samt interessekonflikter mellem landbrug og naturinteresser. Naturgenopretningsprojektet afspejler en ny udvikling af landbruget og landbrugslandskabet. Landskabet føres ikke fuldstændig tilbage til dets udformning før afvandingen. I den mellemliggende periode er der sket en sætning af jordbundene og en afbrænding af det organiske materiale til atmosfæren, og nye plante- og dyrearter har indfundet sig. Både de naturgivne og de antropologiske processer har desuden formet landskabet. Det naturgenoprettede Filsø-område vil fortsat være et kulturlandskab, hvor mennesket stadig i et vist omfang regulerer vandet. Petersholm vil forblive tørholdt med pumpestation og bevaring af beskyttet dige. Denne del af landskabet vil derfor fremstå med en skarpskåren struktur af marker og drængrøfter, som har karakteriseret hele Filsø-området efter afvandingen. Desuden vil Fiilsø Avlsgård, der ligger uden for søområdet, blive bevaret. Korntørreriet, der ligger på en holm midt i det fremtidige søområde, bliver nedrevet. Der er ingen fortidsminder indenfor projektområdet. Søen er dog omgivet af flere rundhøje fra oldtiden, hvilket tyder på, at der har været en del aktivitet på den tid, understøttet af nærheden til vand. Der er ingen kendte arkæologiske fundsteder indenfor projektområdet, hvilket sandsynligvis hænger sammen med, at området frem til 1852 var dækket af vand og dermed var ubeboeligt. Det er dog usikkert om der altid har været sø. Måske har her i oldtiden stedvis været små holme og øer, hvor der har kunnet leve mennesker. Nord for projektområdet er der fundet stammebåde, endvidere er der registeret flere offerfund fra Filsø-området uden sikker stedbestemmelse. Ved Henne Kirke er der udpeget et kulturarvsareal, hvor der bl.a. er fundet en betydelig lade/produktionsplads fra vikingetiden. Søen er desuden omgivet af flere gravhøje fra oldtiden. Der er derfor ingen tvivl om at søen har tiltrukket mennesker http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 17 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø til alle tider, man må derfor være opmærksom på ukendte fortidsminder i forbindelse med anlægsarbejdet. Sammenfattende vurderes det, at projektet ikke vil få væsentlige negative konsekvenser for kulturarven. 2.6.6 Friluftsliv Projekt- og undersøgelsesområdet rummer i dag kun ganske få rekreative oplevelsesmuligheder for besøgende. I dag er der kun begrænset offentlig adgang til dele af projektområdet, og der er ikke etableret rekreative faciliteter til besøgende. Det er dog tilladt at gå og cykle på de private markveje i projektområdet samt at ro i kano, kajak og robåd på Søndre Landkanal. Efter aftale med inspektøren på Avlsgården besøger ornitologer projektområdet for at observere de mange gæs og andre fugle på markerne. I dag er der kun ganske få, der benytter sig af disse rekreative oplevelsesmuligheder. Herudover er der store jagtinteresser på ejendommen Fiilsø. De intensivt dyrkede landbrugsarealer i Filsø-området fremstår i dag med en meget lav rekreativ værdi set i forhold til en fremtidig sø og de muligheder, der vil opstå for friluftslivet i forbindelse med søen. Arealerne omkring Søvig Sund og Søvig Bæk benyttes rekreativt af lodsejerne til sejlads i småjoller, lystfiskeri samt jagt, og der er opstillet skydestiger/hochsitz, borde og bænke flere steder. Der er ikke offentlige rekreative faciliteter i forbindelse med Søvig Sund og Søvig Bæk inden for undersøgelsesområdet, men der er mulighed for lystfiskeri i Søvig Bæk. En genopretning af Filsø vurderes ikke at ville påvirke de rekreative muligheder i Søvig Sund og Søvig Bæk. Ved en genopretning af Filsø skabes et stort, sammenhængende oplevelsesrigt landskab med Filsø omgivet af hede, plantager, mose, sø, havet og landbrugslandskaber. Projektet vil sikre adgangsforholdene omkring Filsø gennem etablering af parkeringsplads, vandresti, formidlingspunkter, udsigtstårn mv. (jf. kort 2A), og projektet vil være en stor gevinst for friluftslivet. Ved en realisering af genopretningsprojektet vil der blive bedre mulighed for at opleve fugle og pattedyr i området, både fordi adgangsforholdene og publikumsfaciliteterne vil forbedres i forhold til i dag, og ikke mindst fordi mange vilde dyr og planter får bedre vilkår i det fremtidige naturområde end i det intensivt udnyttede agerland. Sammenfattende vurderes det, at projektet ikke vil få væsentlige negative konsekvenser for friluftslivet, men derimod blive en gevinst. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 18 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 2.6.7 Overfladevand I området omkring Filsø findes der naturlige søer og vandløb samt kunstige afvandingskanaler. De to største søer er Søvig Sund og Fidde Sø, der er højt målsatte og har en god tilstand, mens vandløbene og kanalerne generelt ikke opfylder landsplandirektivets målsætninger. Vandløbet Søndre Landkanal, der er det største vandløb i området, er ligesom de mange små vandløb og afvandingskanaler stærkt reguleret for at sikre den nuværende afvanding af området. Desuden er der problemer med okker i Søvig Bæk. Projektet vil ændre væsentligt på hydrologien i området, og der vil dannes en stor lavvandet sø på ca. 915 ha med en middeldybde på ca. 1,1 meter og en maksimaldybde på ca. 2,8 meter. Søtypen vil blive 3150 (næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks), som i forvejen er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Projektet vil ikke påvirke de nuværende naturlige søer og vandløb i undersøgelsesområdet væsentligt. Afvandingskanalerne i området vil forsvinde. Fra det 104 km2 store afstrømningsopland til Filsø vil der årligt blive tilført ca. 40 mio. m3 vand, ca. 120 tons kvælstof og ca. 3,5 tons fosfor. Fosfor er et næringsstof, der har afgørende betydning for søers miljøtilstand. En modelberegning af fosfor og algeproduktion viser, at Filsø på længere sigt vil få en miljøtilstand, der ligger tæt på den nuværende i Fidde Sø, som opfylder vandplanforslagets krav om en god økologisk tilstand. I de første år må der i Filsø påregnes et ustabilt økosystem, mens dyre- og plantearter indvandrer og tilpasser sig de nye omgivelser. Frigivelse af ophobet fosfor fra landbrugsjordens pløjelag til søvandet kan i denne periode medføre, at søen får en dårlig miljøtilstand med mange planktonalger, uklart vand og få undervandsplanter, indtil søen har aflastet den overskydende fosforpulje. Som forebyggende foranstaltning dyrkes jordene på det kommende søareal i 2011 uden tilførsel af gylle, og der sås græs i alle kornafgrøder, som skal sås i foråret 2011. Fra 2012 vil der kun ske gødskning på de 180 ha, som fremover skal kunne dyrkes, og inden vandet ledes ind i området foretages der en afhøstning af enggræsset, hvorved en del af det ophobede fosfor fjernes fra området. Enggræsset vil desuden med sit rodnet stabilisere den kommende søbund og engområderne omkring søen. Under anlægsarbejdet tilstræbes det, at den fosforholdige topjord afgraves og anvendes til opfyldning af afvandingsgrøfter og etablering af nye fugleøer i søen. Okkerproblemer vil reduceres væsentligt, når afvandingen af pyritholdige jorde stopper/mindskes. Sammenfattende vurderes det, at projektet ikke vil få væsentlige negative konsekvenser for overfladevand. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 19 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 2.6.8 Grundvand Grundvandet i og omkring den afvandede Filsø omfatter dels et primært grundvandsmagasin i et sandlag, som ligger under et lerlag i ca.10-20 m dybde. Desuden findes der et mere terrænnært sekundært grundvandsmagasin i de øvre sandlag. Det sekundære grundvandspotentiale er i Filsø i al væsentlighed sammenfaldende med de frie vandoverflader i grøfter, vandløb og vådområder. Det primære grundvandspotentiale er noget højere og altså artesisk. Der foregår en vis opstrømning fra det primære magasin under den afvandede sø, hvilket bl.a. ses af, at dets potentiale er sænket i forhold til de omgivende områder. En genopretning af Filsø vil medføre en vandstandsstigning i det sekundære magasin. Vandstanden i det sekundære magasin vil dog fortsat være fastholdt uden for projektområdet, og derfor være i størrelsesorden 10 cm højere umiddelbart udenfor, og vil yderligere aftage med afstanden fra projektområdet. Grundvandet i det primære magasin vil også stige som følge af den reducerede opadrettede trykforskel. Stigningen vurderes at være ca. 1 m centralt under projektområdet og vil være beskeden udenfor. Således vurderes det, at den inden for en afstand af 1 km maksimalt vil være 0,5 m. Denne beskedne grundvandsstigning sker i stor dybde og vil ikke få betydning for hverken bygninger, installationer eller de tre private fælles vandforsyningsanlæg og en række markvandingsboringer, som ligger nord, øst og syd for projektområdet. Den omtalte mindre stigning af grundvandsspejlet vil rykke vandskellet gennem den østlige del af Kærgård Plantage lidt længere mod øst og dermed yderligere sikre mod en spredning af forurenet grundvand mod øst fra Grindstedværkets gamle gruber i det nordvestlige hjørne af plantagen. Sammenfattende vurderes det, at projektet ikke vil få væsentlige negative konsekvenser for grundvandsforholdene. 2.6.9 Råstoffer og affald De væsentligste anlægsaktiviteter i genskabelsen af Filsø omfatter jordarbejder ved bl.a. udjævning af afvandingsgrøfter og diger, samt etablering af holme/øer. Dertil kommer nedrivning af eksisterende bygninger, rydning af bevoksning samt etablering af stryg og dæmningsveje. I forbindelse med naturgenopretningen af Filsø vil der derfor skulle anvendes en mængde råstoffer som sten, grus og sand samt genereres affald og genanvendelige materialer. Der tilstræbes jordbalance i projektet, hvilket medfører, at jordarbejderne primært omfatter en omfordeling af jorden inden for projektområdet. Jord vil således kun skulle køres ud af området, såfremt der påtræffes forureninger i form af fyld i diger, oliespild ved landbrugsdrift eller lign. Herved minimeres nettoforbruget af råstoffer samt mængden af affaldsprodukter. Der vil i forbindelse med projektet skulle anvendes råstoffer i form af estimeret 3.400 m3 sten, grus og sand til stryg, tærskler, veje, stier o. lign. Estimeret 7.700 m3 nedknust beton affald genereres, hvoraf 1.700 m3 genanvendes ved hævning af dæmningsvej, således at kun 6.000 m3 skal håndteres efter Varde http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 20 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Kommunens bygge- og erhvervsaffaldsregulativ. Dertil kommer 300 m3 asbestholdig eternit til deponering og en endnu ikke opgjort mængde af diverse bygningsaffald og genanvendelige materialer (træ, glas, stål mv.). Sammenfattende vurderes det, at projektet ikke vil få væsentlige negative konsekvenser for mængder og typer af råstof og affald. 2.6.10 Jordforurening I forbindelse med de store jordarbejder samt ændringer i de hydrologiske forhold i forbindelse med projektet, er der risiko for spredning af forurening. Der er ikke kendskab til forureninger eller forurenende aktiviteter indenfor projektområdet. Dette gælder V1 (muligt forurenede) og V2 (forurenede) lokaliteter, områdeklassificering, kendte deponier såvel som nyere industri. Det kan dog ikke udelukkes, at der i forbindelse med landbrugsdriften er sket små spild af olieprodukter o.lign., ligesom det ikke kan udelukkes, at der er deponeret fyld i diger o.lign. Påtræffes forurenet jord, analyseres og bortskaffes dette i henhold til lov om forurenet jord, herunder kommunens regulativ herfor. Et større kompleks af forurening fra nedgravede gifttromler fra Grindstedværket er kortlagt i den nærtliggende Kærgård Plantage. Forureningen er afgrænset, og hydrologiske modelleringer viser, at naturgenopretningen af Filsø ikke vil påvirke forureningen. Sammenfattende vurderes det, at projektet ikke vil få væsentlige negative konsekvenser hvad angår jordforurening. 2.6.11 Luft og klima Omlægning af areal fra landbrug til sø vurderes at få den primære betydning for luft og klima i form af reduceret bidrag af klimagasser og ammoniak. Arealomlægningen er dog så lille, at effekten heraf på regionalt niveau skønnes at være marginal. Yderligere vil nedlæggelse af pumpestationer samt bygninger og anlæg tilknyttet landbrugsproduktionen betyde reduceret energiforbrug og dermed reduceret udledning af klimagasser og luftforurenende stoffer. Som ovenstående vil dette også være marginalt set både på lokalt og regionalt niveau. I anlægsfasen vil anvendelse af entreprenørmaskiner samt kørsel af materialer medføre en emission af udstødningsgasser, der skønnes at kunne have betydning for luftkvaliteten ved og i umiddelbar nærhed af arbejdsarealer og køreveje i en midlertidig periode, men ikke berøre omgivelserne i øvrigt i væsentligt omfang. Nedbrydningen af bygninger, knuserværk, kørsel på ikke befæstede veje, håndtering af materialer mv. kan medføre støvdannelse i midlertidige perioder. Det http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 21 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø skønnes, at det er muligt at træffes foranstaltninger, så arbejdet kan gennemføres uden væsentlige genevirkninger for omgivelserne. Sammenfattende vurderes det, at projektet ikke vil få væsentlige konsekvenser for luft eller klima. 2.6.12 Støj Filsø-projektets støjmæssige påvirkning af omgivelserne vurderes primært at være knyttet til anlægsperioden, hvor nedbrydning og knusning af eksisterende bygningsværker, opbygning af veje, etablering af fugleøer, tilfyldning af grøfter og kanaler, afgravning af diger og etablering af stryg vil medføre støj. Støjen vil dog forekomme meget lokalt, og ingen bymæssige områder vil blive belastet, dog kan det ikke udelukkes, at enkelte boliger vil blive belastet af støj fra kørsel med materialer. Anlægsstøj vil dog kun forekomme i korte perioder. Desuden forventes anlægsarbejdet at kunne tilrettelægges således, at anvendelse af støjende maskiner fortrinsvis vil foregå på hverdage inden for dagperioden. Anlægsarbejderne vil kunne medføre støjmæssige gener for friluftslivet og lokalt forstyrre fugle og andet dyreliv. De støjmæssige gener vurderes dog at være af mindre betydning. I driftsfasen forventes de støjende aktiviteter at være mindre end i dag. Pumpestationerne nedlægges, og kørsel med landbrugsmaskiner ophører stort set. Trafikken på vejene til og fra området ændres, og langs Strandvejen, Porsmosevej og Kærgårdsvej forventes der en lille stigning i trafikmængden. De projektgenererede trafikmængder er dog så små, at dette ikke vil medføre generende støj for boliger langs vejene. Støjen fra det militære øvelsesområde syd for Filsø ændres ikke. Det må forventes, at støjen fra øvelser med artilleriskydninger vil kunne høres i Filsøområdet. Det vurderes, at hverken mennesker, fugle eller dyr, som færdes i området, vil blive væsentlig generede af støjen. Generelt vurderes projektet ikke at have vedvarende støjmæssige konsekvenser – hverken for mennesker eller dyr - efter at anlægsperioden er afsluttet. 2.6.13 Mennesker og samfund Filsø-området er kendetegnet ved at være primært landbrugsareal med få ejendomme tæt derved. Nærmeste by er Henne Stationsby, og herudover ligger sommerhusområdet Jegum Ferieland ved Søvig Sund. Der er rekreative interesser i området, som har betydning for beboere i området samt besøgende. De vigtigste erhverv i området er landbrug og turisme. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 22 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Anlægsfasen forventes ikke af have større virkninger for mennesker og samfund. I driftsfasen forventes store positive effekter for mennesker og samfund ved genopretningen af Filsø, og den nye sø vil derfor have stor betydning for området. Der forventes store gevinster for friluftslivet i form af forøgede rekreative muligheder, øget naturværdi og mindsket støj, hvilket vil komme mennesker til gode i form af øget livskvalitet og sundhed. Generelt er det en tendens blandt Varde Kommunes beboere, at de har fokus på natur, udendørsliv og fritid, hvilket bliver styrket ved den genoprettede sø. Eksisterende rekreative interesser bliver ikke væsentligt ændret efter genopretningen. Nedlægning af landbrug vil kun have marginal betydning i forhold til kommunens samlede produktion og antal arbejdspladser. Der forventes en stigning i antallet af besøgende, og området må forventes at blive mere attraktivt for turisme. På denne baggrund vurderes det, at der samlet set hovedsageligt er positive effekter af genopretningsprojektet for mennesker og samfund. 2.7 Afværgeforanstaltninger for negative miljøpåvirkninger i anlægs- og driftsfase Et vigtigt formål med en VVM-redegørelse er at indarbejde løsninger, så negative miljøpåvirkninger kan mindskes, kompenseres eller helt undgås. Disse løsninger kaldes afværgeforanstaltninger og kan planlægges før og iværksættes i anlægs- og driftsfasen. I de enkelte miljøkapitler og resumé er afværgeforanstaltningerne i overvejende grad beskrevet som anbefalinger, hvor det i dette afsnit er præciseret hvad der er indarbejdet i projektforslaget og hvad der ikke er. VVM-redegørelsens konklusioner tager udgangspunkt i de indarbejdede afværgeforanstaltninger. 2.7.1 Afværgeforanstaltninger i planlægningsfasen En række afværgeforanstaltninger indgår allerede i planlægningsfasen, idet hensigten er at finde den bedst mulige og mest hensynsfulde løsning inden for rammerne af det undersøgte projekt. I dette tilfælde er projektets rammer, at den ny sø skal kunne etableres i landskabet indenfor den eksisterende Fiilsø ejendom uden risiko for oversvømmelse af naboers arealer. Ligeledes er indtænkt i projektet, at de nuværende naturværdier og vandbalancer i og omkring den eksisterende Fidde Sø ikke må påvirkes. 2.7.2 Afværgeforanstaltninger under detailprojekteringen Selv om hovedforslag og mulige alternativer til udformning af projektet er resultat af en afvejning af en lang række hensyn og interesser, kan visse negative påvirkninger af den ene eller anden art ikke altid undgås. I nogle tilfælde kan disse påvirkninger mindskes eller afværges i forbindelse med detailprojekteringen eller ved omhyggelig tilrettelæggelse af anlægsarbejdet. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 23 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø En meget væsentlig afværgeforanstaltning under detailprojekteringen er, at projektet udformes, så det generelt styrker og ikke forringer vilkårene for de arter af dyr og planter, der er udpeget på det såkaldte udpegningsgrundlag for Natura 2000-området ved Filsø. Opretholdelsen af Petersholm som intensivt dyrket fourageringslokalitet afbøder f.eks. negative konsekvenser for fødetilgængeligheden for bl.a. kortnæbbet gås. Markparceller på højlandsområderne øst for Filsø kan i samme øjemed forsat dyrkes. Petersholm og disse arealer udgør i alt 180 ha. Som forebyggende foranstaltning dyrkes jordene på det kommende søareal i 2011 uden tilførsel af gylle, og der sås græs i alle kornafgrøder, som skal sås i foråret 2011. Fra 2012 vil der kun ske gødskning på de 180 ha, som fremover skal kunne dyrkes, og inden vandet ledes ind i området foretages der en afhøstning af enggræsset, hvorved en del af det ophobede fosfor fjernes fra området. 2.7.3 Afværgeforanstaltninger under anlægsarbejdet Mange miljøproblemer i anlægsfasen er mindsket ved krav om foranstaltninger, der indarbejdes i aftalegrundlaget for entreprenørkontrakterne. Det er f.eks. anvendelse af særlige arbejdsrutiner, tidsmæssige hensyn og særlig skånsom anlæg af køreveje som f.eks. over Fiilsø Hede til projektområdet. Der er ligeledes stillet krav om, at der ved anlægsarbejde på blød og fugtig jord bliver udlagt køreplader. Herunder er et resume af de indarbejdede afværgeforanstaltninger under anlægsarbejdet: Trafikale forhold Skiltning og vejvisning til Filsø samt parkeringspladsen ved Filsø Avlsgård etableres allerede i anlægsfasen, idet der forventes besøgende allerede i denne fase samt for at sikre at trafikken kanaliseres til formidlingspunkterne vest for området. Landskab Ved naturgenopretning af Filsø vil de nuværende dybe afvandingsgrøfter blive fyldt med vand. Hvor der opstår rørskov, vil grøfterne være tydelige at se som åbne og retlinjede spor i rørskoven, hvilket kan forstyrre oplevelsen af naturlandskabet. For at begrænse disse problemer, samt af sikkerhedsmæssige årsager, vil alle grøfter blive fyldt op til omgivende terræn, hvis de ligger i terræn over kote 0,8 m eller ligger nærmere end 100 m fra de nye kyster. Plante- og dyreliv Eksisterende kørespor vil blive fulgt ved anlæg af trampestier, så der ikke foretages indgreb i § 3-områder. Natura 2000 På Petersholm vil den eksisterende lade blive fjernet for at skabe mere frit rum og udsyn for de rastende fugle, ligesom al vegetation ved drængrøfterne vil blive skåret tilbage, således at Petersholm ikke vil fremstå opdelt i afdelinger, men som ét samlet hele. Flere bevoksninger indenfor projektområdet ryddes, hvilket bl.a. forbedrer fuglenes udsyn. Nogle steder er det nødvendigt at gennemføre rydninger og fjer- http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 24 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø nelse af invasive arter (f. eks. sitka-gran) for at sikre, at delområderne kan opfylde deres funktion efter projektets gennemførelse. Et eksempel på dette er fjernelse af alle høje graner i plantagen syd for Petersholm for at forbedre områdets mulighed for at understøtte et stort antal fouragerende gæs (se Natura 2000-kapitlet, kapitel 9). For flagermus vil det i maj-juni 2011 blive afklaret, om der er forekomster i nogle af de bygninger, der i forbindelse med projektet bliver nedrevet. Hvis det er tilfældet, vil der blive etableret erstatningslokaliteter i forbindelse med de bevarede bygninger i området, såfremt det ikke er hensigtsmæssigt at bevare bygningen. For at minimere påvirkningen af naturtyperne 2130* (Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit)), 2140* (Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede)) og 2190 (Fugtige klitlavninger) i forbindelse med anlæg af stier, vil stierne ikke blive lavet bredere end nødvendigt for i tilstrækkeligt omfang at koncentrere/kanalisere færdslen. Anvendelse af materialer, der bevirker frigivelse af kalk eller næringsstoffer til omgivelserne vil blive undgået. Under anlæg vil det blive påset, at indgreb som følge af arbejdskørsel i forbindelse med anlæg/vedligehold af stistrækninger samt stryg udføres med de mindste maskiner, der er egnede til formålet samt ved udlæg af køreplader på blød og fugtig jord. Dette for at minimere skaden på omgivende naturtyper. Afskrabet overjord (lyngtørv, hedesand mv.) fra anlæg af stier og stryg vil blive henlagt, hvor det ikke medfører skade på omgivende vegetation. Det kan eventuelt anvendes til at dække mindre områder af næringsrig tidligere ager, hvor sådan grænser op til hede. Eksisterende spor/og om muligt ledningstracé følges ved anlæg af trampestier og cykelsti, så der ikke foretages indgreb i kortlagte forekomster af bilag I naturtyper. For at mindske påvirkningen af habitatnaturtyperne 2130* (Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit)) og 2140* (Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede)) i forbindelse anlæg af udløbsstryg vil arbejdsarealet blive begrænset mest muligt, og hvor det er muligt ligge uden for den registrerede forekomst. Kulturarv De tilbageværende kulturhistoriske elementer som pumpestationerne, veje og gårdbygninger, som vidner om tidligere tiders udnyttelse af området, vil indgå som en vigtig del i formidlingen af historien om landindvindingen. I forbindelse med jordarbejderne vil det blive aftalt med entreprenøren, hvordan museet kan overvåge jordarbejdet. Der er ikke viden om interesser, der giver anledning til at foretage systematiske arkæologiske forundersøgelser, men det vil være relevant at foretage et par sonderingsgravninger for at få kendskab til undergrundsforholdene forskellige steder. Man kan forestille sig at der i stenalderen har været små øer og holme og odder ud i søen, hvor der kan ligge bo- http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 25 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø pladser. Formålet med arbejdet vil være at lokalisere evt. bopladsspor, samt finde vrag og offerfund. Friluftsliv Dæmningsvejen bliver - mens den hæves - lukket for færdsel i en periode på en til to måneder, hvorfor der i projektet er indarbejdet etablering af en trampesti, således at det er muligt for gående og cyklister at passere arbejdsområdet og dermed krydse Filsø i denne periode. For at sikre de bløde trafikanter, gående og cyklende, der besøger Filsø og dermed færdes på tilkørselsvejene, vil der blive etableret en trampesti, som senere kan opgraderes til cykelsti langs Porsmosevej. På udsigtspunktet Tejnebjerg er der i projektet indarbejdet etablering af en trappe til klittoppen for at undgå rekreativt slid. Overfladevand Under anlægsarbejdet afgraves fosforholdig topjord og anvendes til opfyldning af afvandingsgrøfter og etablering af nye fugleøer i søen. Affald 300 m3 asbestholdigt affald kan ikke genanvendes, men vil blive deponeret på godkendt losseplads i henhold til Affaldsregulativet. Al arbejde hermed vil ske i henhold til arbejdstilsynets retningslinjer, og med godkendelse fra de kommunale miljømyndigheder. Forurenet jord Hvis der under gravearbejdet påtræffes synlige tegn på forurenet jord eller fyld, anvendes kendte teknikker til at tilvejebringe det tilstrækkelige datagrundlag for afklaring af forureningsbelastningen på de aktuelle arealer. Inden disse aktiviteter igangsættes, udarbejdes der en miljøhandlingsplan, der skal godkendes af miljømyndighederne, således at det sikres, at jordhåndteringen sker på en hensigtsmæssig måde både i relation til miljø og økonomi. Det forventes, at de eksisterende jorddiger i området er opbygget af naturmaterialer, men det kan ikke udelukkes, at der er affald eller andet potentielt forurenet materiale indbygget i digerne. I forbindelse med arbejdet med afgravning af jorddigerne vil man derfor være opmærksomme på eventuelle ændringer af digefyldet. Påtræffes affald eller andet potentielt forurenet materiale vil gravearbejdet sættes i bero, indtil der er indgået nærmere aftale med de relevante miljømyndigheder vedr. håndtering. I forbindelse med anlægsarbejdet vil det blive sikret, at spild og lignende af brændstof og eventuelt miljøfremmede stoffer undgås. Opbevaring og håndtering af brændstof og eventuelle kemikalier og affaldsprodukter vil foregå i henhold til gældende regler. Luft og klima Såfremt der opstår støvgener, vil befæstede veje og oplagspladser mv. blive befugtet. Herudover kan der eventuelt være behov for udsættelse af arbejdet specielt i tørre og blæsende perioder. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 26 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 2.7.4 Afværgeforanstaltninger under driftsfase Som Filsø-lavningen er i dag, påvirkes den stort set ikke fra kunstigt lys. Nye lyskilder vil derfor blive undgået. Kunstigt lys kan have konsekvenser for dyrelivet og landskabsoplevelsen. Hvis sejlads tillades gennem et nyt vandløbsregulativ, vil der af sikkerhedsmæssige årsager markeres sejlruter (for at undgå at sejlende farer vild i en fremtidig rørskov). 2.7.5 Forslag til andre tiltag Nedenfor er angivet en række tiltag, der lokalt vil kunne forbedre forholdene for de arter, der findes i området. De indgår ikke som et grundlag i VVMredegørelsen. Både i Petersholmskoven og i mange af de øvrige plantager foreslås desuden en generel udtynding for at skabe mere lysåbne forhold, der stedvist kan genskabe mindre hedepartier og andre lysåbne biotoper - dette bl.a. til gavn for markfirben. Disse tiltag er ikke strengt nødvendige for et succesfuldt projekt, men vil medføre store forbedringer i områdernes naturindhold, hvis de gennemføres. Kornproduktionsanlægget med siloer og kornlader er en interessant og markant bygning, som fortæller om stedets betydning for korndyrkningen. I og med at tårnanlægget ikke bevares (jf. kort 2A), foreslås det, at der foretages en gennemgribende dokumentation af bygningskomplekset med alt, hvad man ved om den i dag. Det anbefales, at der løbende sker en evaluering af benyttelsesgraden i Filsøområdet, således at benyttelsen ikke sker på bekostning af det vilde dyre- og planteliv. 2.8 Overvågning Der skal som en del af Varde Kommunes almindelige trafikovervågning, ske en evaluering af benyttelsesgraden i Filsø-området, herunder af vejvisning, parkerings- og tilkørselsforholdene. Der skal ske en overvågning af de rastende fugle (jf. afsnit 9.9). Skulle det mod forventning vise sig, at der i Filsøs umiddelbare nærhed sker en markant forøgelse af forekomsten af grågæs og kortnæbbede gæs i en grad, så der sker markante skader på afgrøder - samt at dette forhold kan henledes til Filsøs genopretning, kan man overveje at iværksætte passende afværgeforanstaltninger med henblik på at undgå markskader. Center for Macroecology, Evolution and Climate, CMEC ved Københavns Universitet planlægger uafhængigt heraf et videnskabeligt overvågningsprogram. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 27 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 3 Projektforslagets omfang og konsekvenser 3.1 Teknisk grundlag for projektforslaget Som tidligere nævnt har Aage V. Jensen Naturfond i januar 2011 købt ejendommen Fiilsø syd for Henne i Varde kommune af I/S Fiilsø og A/S Fiil-Sø. Ejendommen omfatter ca. 2.326 ha. Det omhandlede område er vist på oversigtskortet i Figur 1.1. Handlen omfatter den afvandede Filsø og Petersholm, Fiilsø Hede syd for Henne Mølleå og Kirkeodden med de ikke afvandede dele af den oprindelige Filsø, her kaldet Fidde Sø. I forhold til den hidtidige ejendom indgår den ca. 50 ha store ejendom Henne Møllegård på nordsiden af Henne Mølleå ikke i handlen. En bygningsløs ejendom på 52 ha i de centrale dele af den afvandede Rolfsø, nord for Strandvejen er heller ikke med i handlen. Denne ejendom er bortforpagtet og indgår i et større pumpeafvandet område, og der blev vurderet isoleret set ikke at være væsentlige muligheder for naturgenopretning på disse arealer. Den omhandlede ejendom omfatter generelt begge bredder af de to omgivende vandløb: Henne Mølleå, der starter i Fidde Sø, og Søndre Landkanal, der begynder som afløb fra søen Søvig Sund sydøst for ejendommen. En detaljeret redegørelse for det tekniske grundlag for det fremlagte projektforslag er samlet i Appendiks1, hvor der er redegjort for opmålinger af terræn og vandløb, for de hydrologiske forhold i form af topografiske oplande, vandafstrømninger og vandstanden i havet og i vandløbene samt de nuværende afvandingsforhold. Der er også redegjort for grundlaget for opstilling af hydrauliske modeller over såvel de nuværende som de fremtidige forhold samt resultaterne heraf. Endelig er der fremlagt oplysninger om de tekniske anlæg og ledninger, som findes i projektområdet, og som måske kan blive påvirket af projektforslaget. 3.2 Projektforslag Det overordnede formål med erhvervelsen af Fiilsø ejendommen er at genskabe søen som det centrale naturelement i et stort naturområde. Dette forudsætter et ophør af den nuværende pumpeafvanding på de 3 pumpestationer i Fiilsø Ind- http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 28 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø dæmningen, hvor såvel pumper som diger skal fjernes. Kort 2A viser de tiltag projektet indeholder og disse beskrives nedenfor i afsnit 3.2.2. Et kort over den fremtidige Filsø ved et middelvandspejl i kote 1,6 m er vist på Figur 3.1. De to nuværende søer, Fidde Sø og Søvig Sund, vil få et uændret vandspejl henholdsvis det samme middelvandspejl. Figur 3.1 Kort over den foreslåede sø og dens udstrækning med blå farve ved at middelvandspejl i kote 1,60 m DVR90. Ejendomsgrænsen er vist med rød streg. De fremtidige øer i søen træder frem med baggrundskortet, som er ortofoto, DDO2010, optaget af COWI © den 28. juni 2010. 3.2.1 Løsningsmodel For at skabe en så naturlig sø som muligt skal den nuværende inddigning fjernes mod syd og vest således, at Søndre Landkanal ledes igennem søen svarende til de oprindelige forhold. Dette indebærer, at de nuværende diger dels skal udplaneres i grøfter og kanaler og dels trækkes ind mod højt terræn som søens nye kystlinie. Den fredede Kirkeodde og Fidde Sø er i dag også beskyttet som § 3-natur og som habitatnaturtyper. For at undgå konflikt med disse beskyttelsesinteresser opretholdes den nuværende hydrologiske adskillelse mellem de to områder i http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 29 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø form af det nuværende dige. Dette indebærer samtidig, at der ikke bliver nogen påvirkning af vandstands- og afvandingsforholdene i oplandet til Fidde Sø. Petersholm inddæmningen ligger generelt med terræn imellem kote 1,0 og 3,0 m, hvilket er så højt, at kun en mindre del vil kunne indgå i en kommende Filsø. For fortsat at sikre mulighed for dyrkning af afgrøder til gavn for kronvildtet og de store flokke af sangsvaner og arktiske gæs som kortnæbbet gås, der raster i området under trækket eller i vintermånederne, foreslås det at opretholde afvandingen af Petersholm med de nuværende diger og pumpestationen. Ifølge de foreliggende oplysninger havde Filsø i perioden 1852-1947 et vandspejl ca. 2,2 m over havet. Dette svarer til kote 2,09 m i det nuværende kotesystem DVR90. Den fremtidige vandstand i den genskabte Filsø kan ikke komme længere ned end til vandstandsniveauet i Henne Mølleå lidt øst for Porsmosevej. Såfremt de opstrøms beliggende ejendomme skal sikres uændrede afvandingsforhold, kan vandstanden omvendt ikke komme højere op end vandstanden i Søvig Sund, som oprindeligt var det sydøstlige hjørne af Filsø. Forskellen svarer til det samlede vandspejlsfald på ca. 30-40 cm i Søndre Landkanal på strækningen rundt om det inddæmmede område. For at begrænse vandstandssvingningerne i søen, for at reducere sårbarheden for fremtidige generelle havstigninger og for at begrænse risikoen for tilbageløb af næringsholdigt eller saltholdigt vand fra Henne Mølleå er søens vandspejl lagt så højt som det er praktisk muligt under hensyntagen til naboernes afvandingsbehov. Dette gøres ved at etablere en tærskel i vandløbet nær udløbet i Henne Mølleå i form at et stenstryg, der periodisk vil blive oversvømmet ved høje nedstrøms vandstande. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 30 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Figur 3.2 Søvig Sund set mod øst fra tværdiget ind til Fiilsø Inddæmningen. Vandspejlet i Søvig Sund skal så vidt muligt bevares uændret dels af hensyn til de omgivende naturområder, dels af hensyn til de opstrøms afvandingsinteresser. De nederste 1200 m af Søndre Landkanal er ført igennem Fiilsø Hede som en lang lige kanal. Det oprindelige afløb findes stadig som en vandfyldt vandvej igennem Mølleengen ca. 250 m mod øst, men er afbrudt af et dige langs Henne Mølleå. Det har været overvejet at genåbne det gamle 800 m lange søafløb vest om klitterne ved Under Holmbanken og Mølleeng, og dermed samtidig at lukke den kunstige kanal helt eller delvist med det forhåndenværende digefyld. Det er dog oplyst af driftsledelsen på Fiilsø, at der er meget blød bund i området, hvilket også har kunnet bekræftes ved den gennemførte vandløbsopmåling. Det er derfor af praktiske og økonomiske årsager valgt at fastholde det nuværende udløb fra den kommende sø igennem kanalen. På grundlag af de gennemførte hydrodynamiske beregninger, kan den genskabte Filsø forventes at kunne få et vandspejl, som i gennemsnit kan ligge omkring kote 1,6 m. I det følgende er der taget udgangspunkt i et normalvandspejl i den genskabte Filsø i kote 1,60 m DVR90. Den genskabte sø vil få en vandflade på ca. 915 ha. På Kort 2B er vist søens udstrækning og dybdekurver for hver 0,5 m. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 31 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 3.2.2 Anlægstekniske tiltag I det følgende beskrives de anlægstekniske tiltag, som skal gennemføres for at skabe den omtalte nye Filsø. De omtalte tiltag er vist på projektkortet, Kort 2A. Nedenfor på Figur 3.3 ses en principskitse over vandets vej fra Søvig Sund, gennem stryg til Filsø, under dæmningsvejen, gennem endnu et stryg og derpå gennem Henne Mølleå ud til Vesterhavet. Figur 3.3 Principskitse der viser vandets vej fra Søvig Sund, gennem Filsø, ud til Henne Mølleå og herfra videre ud i Vesterhavet via stenstryg og under Dæmningsvejen. Illustrationen er fortegnet med ca. 1500 gange i højden. Stenstryg i udløbet Søen skal indgå i en naturlig sammenhæng med de omgivende vandløb, både hydrologisk og biologisk. For at sikre vandstanden i søen etableres et 85 m langt stenstryg i den nordlige ende af den nuværende Søndre Landkanal kort før udløbet i Henne Mølleå. Dette stenstryg skal hæve vandspejlet i den nye sø til et normalvandspejl i ca. kote 1,60 m, som vist på Figur 3.1. Stenstryget anlægges af natursten i en blanding af sten 32-125 mm, som er stabil over for vandets erosion. Stenstryget anlægges med 5 ‰ fald, hvilket vil være passabelt for alle fiskearter og mindre vandløbsorganismer. Stenstryget starter øverst i St. 8.160 m med en 5 meter lang vandret tærskel, som skal sikre, at søafløbet i praksis får de ønskede dimensioner. Strygets dimensioner er angivet i Tabel 3.1. Tabel 3.1 Projektdimensioner for stenstryg ved udløbet af Filsø. Start Station Slut Station Indløbskote (m DNN) Udløbskote (m DNN) Fald ‰ Bundbredde (m) Anlæg 1: 8160 8165 1,27 1,27 0,0 10,0 2,0 8165 8245 1,27 0,80 5,0 10,0 2,0 Op- og nedstrøms for stryget skabes en stenlagt overgang til det eksisterende vandløbsprofil af henholdsvis 10 og 5 meters længde. Stenstryget bliver således i alt 100 meter langt. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 32 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Tilsvarende vil det være nødvendigt at udgrave et nyt ca. 100 m langt afløb fra Søvig Sund ind igennem det nuværende ådige til terræn i kote 0,8 m. For at sikre mod erosion og sikre noget af den hidtidige variation i vandstanden i Søvig Sund foreslåes det at anlægge en 50 m lang stentærskel som et stenstryg med en bundbredde på 2,5 m, skråningsanlæg 1:2 og 4 ‰ fald fra bundkote 1,20 m. Dimensionering er fastlagt for at begrænse ændringerne i vandspejlsforholdene i Søvig Sund. Et længdeprofil af den genskabte sø med søbund og omgivende vandløbsbund samt beregnet årsmiddel vandspejl er vist på Figur 3.4. Stenstryget ser meget stejlt ud i det anvendte måleforhold, men det vil være fuldt passabelt for alle arter af vandløbsfisk og for de fleste smådyr. Hvis det senere besluttes at hæve vandspejlet i den genskabte Filsø med f. eks. 10 cm til en normal vandstand i kote 1,70 m, kan det ske ved at forlænge stenstryget ved udløbet og dermed hæve afløbet med tilsvarende 10 cm samtidig med at stentærsklen ved Søvig Sund kan fjernes. Figur 3.4 Længdeprofil af den genoprettede Filsø med normalvandstand 1,60 m stationeret i meter fra udløbet af Søvig Sund og frem til udløbet i Henne Mølleå i St. 8287 m og videre nedstrøms forbi Porsmosevej med fortløbende stationering. Vandløbs- og søbund er vist med sort streg, omtrentligt terræn med lilla og grøn, og det beregnede vandspejl ved årsmiddelvandføringen i en næsten grødefri situation er vist med blå streg. Dæmningsvejen Det indgår i projektet at opretholde den øst-vestgående grusvej, Dæmningsvejen, fra Langodde og til Fiilsø Avlsgård. Dette indebærer, at Filsø vil komme til at bestå af en ny Søndre Sø og en ny Mellemsø, som bliver forbundet med gennemløbet i vejbroen ved avlsgården. Digerne på begge sider af vejbroen skal derfor gennemgraves. Det indebærer også, at grusvejen, som har sit laveste punkt i kote 1,50 m lige øst for vejbroen, skal hæves op til min. kote 2,5 m på en 300 m lang strækning. Dette forventes at kunne udføres med knust beton og tegl fra nedbrydning af bygningsmassen i inddæmningen. Dæmningsvejen vil øverst blive afdækket med stabilgrus og med grus på siderne. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 33 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Udjævning af diger Digerne langs nord- og østsiden af Søndre Landkanal skal udjævnes på hele den 7100 m lange strækning fra det nye indløb fra Søvig Sund og til begyndelsen af afløbet igennem den gravede kanal ved Skidenkrog. Jordfyldet i digerne anvendes primært til at tilfylde Søndre Landkanal på sydsiden op til mellem kote 1,4 og 1,8 m, således, at der skabes en ny kystlinje for søen. Hvor der er digefyld til overs, anvendes det til tilfyldning af afvandingsgrøfterne langs digets inderside. Et eksempel på udplanering af diget nord for Petersholm er vist på Figur 3.5. Figur 3.5 Det opmålte tværprofil af Søndre Landkanal og de omgivende diger i St.3543 nord Petersholm er vist med sort streg. Med rød streg er vist det nye terræn efter udplanering af det nordlige dige ind mod Filsø Inddæmningen. Ved tilfyldningen af Søndre Landkanal skal det sikres, at der bliver frit afløb fra alle de nuværende tilløb til Søndre Landkanal videre ud i den nye sø. Ved Traneholm er terrænet nord for landkanalen så højt, at det foreslås at bevare 700 m af landkanalen som afløb for Petersholm Ringkanal og fra en grøft øst for. Diget jævnes her i stedet ud over Traneholm mod nord, som derved vil få karakter af en ø. Tilsvarende gælder for en 300 m lang strækning af diget i den øvre ende af Søndre Landkanal, hvor denne når længst mod syd, og hvor der ligeledes skabes en unavngivet holm ved udplanering af digefyldet mod nord ud over holmen. Endelig vil en ca. 200 m lang strækning af Søndre Landkanal skulle bevares omkring vejbroen ud for avlsgården. Her vil diget skulle graves helt af ned til omkring kote 1,0 m, og digefyldet kan anvendes til at tilfylde afvandingsgrøfter og til etableringen af den nye ø, Stammerholm. Langs det gamle søudløb mod nordvest er der yderligere ca. 380 m diger, som skal udjævnes. Det bestående tværdige for vestenden af Søvig Sund bevares og forstærkes langs vestsiden med en banket med en ovenbredde på 4 m i ca. kote 2,2 m. Øer i søen I søen vil der med det nuværende terræn opstå et antal småøer og holme. I den sydvestlige del af Søndre Sø vil den op til 1,5 m høje og 2,6 ha store Traneholm opstå inden for den nuværende Søndre Landkanal. 500 meter øst for Traneholm vil der opstå to små holme omkring en nuværende afvandingsgrøft, som foreslås tilkastet, og holmene samles til en ny 0,26 ha stor og 0,3 m høj holm, Lille Traneholm. Øerne ses på kort 2A. I den østlige del af Mellemsø vil den 2,2 ha store Povlspold genopstå som en op til 1,0 m høj ø. I den centrale del af Mellemsø vil der ligeledes opstå nogle http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 34 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø langstrakte holme med et areal på i alt ca. 1,9 ha og op til 0,5 m over vandspejlet. De vestligste holme på 1,5 ha er gennemskåret af en dyb afvandingsgrøft. Det foreslås, at tilfylde grøften og dermed samle jordfyldet i området til en ca. 2,4 ha stor aflang og 0,5 m høj ø, Storeholm, med meget flade skråninger og ikke stejlere end 10 %. 400 m vest for den nye Storeholm ligger en 400 m2 stor forhøjning af oprensningsfyld fra grøfterne til Storeholm Pumpestation, som foreslås udbygget ved tilfyldning af de omgivende grøfter og en sammenskrabning af jord til en 0,15 ha stor og 0,3 m høj ø kaldet Lilleholm. Ud over disse 5 navngivne øer vil der opstå 15 - 20 små holme med et areal på fra få hundrede kvadratmeter og op til over 0,5 ha på den holm, der vil opstå længst mod syd i søen. Disse småholme vil give variation i landskabet og skabe gode ynglemuligheder for vandfugle. Det er derfor vigtigt, at de bevares under anlægsarbejdet og at deres tilstedeværelse understøttes gennem tilfyldning af omgivende grøfter med jordfyld, hentet på arealer væk fra øerne og indbygget omkring øerne med fladt skråningsanlæg ikke stejlere end 1:5. Endelig etableres tre helt nye fugleøer (jf. kort 2A) ved indbygning af muld og øverst råjord, som afrømmes på de omgivende arealer. Øerne etableres op til kote ca. 2,1 m og bliver dermed ca. 0,5 m høje, hvilket skulle være oversvømmelsessikret. Øerne etableres med sideskråninger ikke stejlere end 1:5 og med erosionssikring i form af et stenlag mod sydvest. Ø nr. 1 på 0,50 ha er foreslået placeret i Søndre Sø ca. 300 meter syd for Tyskergraven, Ø nr. 2 på 0,40 ha er foreslået placeret ca. 300 m nord for Langeodde. Endelig foreslås etableret en ny 0,30 ha stor ø, Stammerholm, 250 meter nord for Dæmningsvejen og 200 m fra søens vestside. Afvandingsgrøfter De nuværende dybe afvandingsgrøfter i pumpelaget vil for de flestes vedkommende blive fyldt med 2-4 meter vand. Disse dybe grøfter vil udgøre en sikkerhedsrisiko ved færdsel på lavt vand. Hvor der opstår rørskov, vil grøfterne være tydelige at se som åbne spor i bevoksningen, hvilket kan forstyrre den æstetiske landskabsoplevelse. For at begrænse disse problemer vil alle grøfter blive tilfyldt op til omgivende terræn, hvis de ligger i terræn over kote 0,8 m eller nærmere end 100 m fra de nye kyster. Dette omfatter 24,9 km grøfter, inklusiv grøfter langs indersiden af diget på nord- og østsiden af Søndre Landkanal. Tilfyldningen af disse grøfter skal generelt ske ved afrømning af muld i 5-10 cm dybde på søsiden af grøfterne, således at området omkring den kommende søbred så vidt muligt ikke påvirkes. I den centrale del af inddæmningen resterer der 29,1 km grøfter, der altid vil ligge under en vanddybde på mindst 0,6 m. Disse grøfter bevares og vil skabe variation i søbunden og dermed bl.a. skjul for fisk. Grøfterne omkring de fremtidige marker i den østlige del af inddæmningen omkring Filsø Ø og skelgrøfterne langs naboarealerne på Filsø Ø skal bevares og sikres afløb igennem en del af de eksisterende grøfter ind til den nye sø. Dette vil indebære, at flere af de nuværende røroverkørsler i grøfterne enten skal hæves eller helt bortgraves for at sikre gennemløb ved den højere vandstand i grøfterne. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 35 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Pumper og dræn De tre pumpestationer, Søvigsund, Storeholm og Kirkebyvad samt den lille hjælpepumpe syd for Kirkebyvad Pumpestation vil blive afbrudt. Inddæmningen er ifølge sælgeren, A/S Fiil-Sø, detaildrænet med i alt ca. 690 km dræn. Disse dræn vil ikke få betydning for søens funktion og vil forblive uændrede i jorden. Kun i de tilfælde, hvor der er ført drænbrønde op over terræn, vil disse blive sænket til under terræn. Fortsat dyrkning Petersholm Pumpestation og digerne omkring Petersholm bevares. Herved vil et areal på ca. 90,7 ha på Petersholm fortsat kunne dyrkes. Ved at opretholde afvandingsgrøfterne i den østlige del af inddæmningen med frit afløb til søen vil et areal på ca. 87 ha kunne dyrkes fremover efter en rimelig arrondering. Adgangen til de dyrkede marker i den østlige del af inddæmningen vil ske dels fra den gruslagte Filsøvej og dels fra markvejen langs vestsiden af ejendomsskellet mod nordvest rundt om Filsø Ø i retning mod Gammeltoft Odde. Da denne markvej vil blive oversvømmet på en strækning sydøst for Povlspold, vil der skulle etableres et markvejsspor rundt langs ejendomsgrænsen til markerne syd for diget omkring Fidde Sø. Der vil her skulle krydses 3 grøfter, hvor der skal etableres nye markvejsoverkørsler. Omlægning af afløb Der er ved registrering, opmåling og gennem drøftelser med naboerne konstateret tilløb til skelgrøfterne langs østsiden af ejendommen 6 steder. Heraf ligger de to tilløb meget højt og over kote 2,6 m, mens de sidste 4 kræver nærmere opmærksomhed. Disse 4 rørledninger vil skulle omlægges inde fra naboejendommene til nye rør med mindre fald, ligesom der skal etableres to nye åbne grøfter af henholdsvis 180 og 80 m længde fra ca. 10 meter fra ejendomsskellet og ind over Fiilsøs jorde med ca. 1 ‰ fald til udløb i den nye sø med bund i kote 1,35 m. De nye dræn og grøfter er vist på projektkortet, Kort 2A. Forslag til afværgetiltag med omlægning af dræn har været forelagt ejerne af ejendommene Filsøvej 20 og Hjulsagervej 90, til godkendelse. Såfremt endelig aftale ikke opnås kan der laves afværgeforanstaltninger indenfor Fiilsø ejendommens egne grænser. Nedbrydningsarbejder Som led i naturgenopretningen vil de nuværende driftsbygninger i inddæmningen blive overflødige. En bevaring vil kræve omfattende omkostninger til istandsættelse og fremtidig vedligeholdelse. Svineproduktionsanlægget på Langodde med et bygningsareal på 5700 m2 vil derfor blive nedrevet og fjernet sammen med de 4 gyllebeholdere med en opbevaringskapacitet på 6500 m3. De to store kornlader på tilsammen 2.500 m2 og det 7 etager høje korntørreri med tilhørende 22 kornsiloer og sidebygninger på Langodde vil blive nedrevet og fjernet. Den 1.240 m2 store Petersholm Lade vil blive nedrevet og fjernet. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 36 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø De to bygninger på Søvigsund Pumpestation og det nordlige, gamle pumpehus på Storeholm Pumpestation vil blive nedrevet og fjernet. Endelig skal den række af træmaster, som står tilbage uden ledninger i den sydlige del af inddæmningen, fjernes. Et par master kan evt. bevares, hvis der f.eks. opsættes redeplatforme til fiskeørn. Rydning af bevoksning Som det ses på kort 2A er det planlagt at rydde en række træbevoksninger, da disse vil blive påvirket af den forhøjede vandstand. Publikumsadgang Aage V. Jensen Naturfond er meget bevidst om behovet for etablering af gode adgangsforhold og besøgsfaciliteter for publikum. Naturfonden ønsker at give besøgende gæster gode naturoplevelser af et uforstyrret fugle- og dyreliv på en måde, som samtidig tager hensyn til områdets naturværdier og til naboerne. På kort 2A ses de rekreative tiltag Naturfonden vil etablere i forbindelse med projektet. På Figur 3.6 nedenfor ses et udsnit af kort 2A. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 37 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Figur 3.6 Udsnit at kort 2A. Figuren viser stier, parkeringsplads og formidlingspunkter i den vestlige del af projektområdet. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 38 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Omfanget at publikumsfaciliteter vil løbende blive tilrettet behovet både i forhold til det fugle- og dyreliv, som udvikler sig i området, og til publikumstilstrømningen. Nogle af faciliteterne kan først endelig placeres og udformes, når den nye sø har fået sin endelige form. Da der forventes en betydelig interesse for projektet (også allerede under etableringen), vil Naturfonden som minimum gennemføre de tiltag der ses på kort 2A i forbindelse med naturgenopretningsprojektet - under forudsætning af at der opnås de fornødne tilladelser/aftaler hertil. Tiltagene beskrives herunder. Aage V. Jensen Naturfond etablerer et udsigtstårn nær Petersholm Pumpestation med udsyn over den sydvestlige del af den nye Søndre Sø og over Petersholm inddæmningen. Naturstyrelsen har en stor rasteplads med borde, bænke og toiletbygning ved Kærgårdvej, hvorfra der planlægges etableret en ca. 550 m lang sti frem til udsigtstårnet ved Petersholm Pumpestation over Naturstyrelsens arealer. Stien kan etableres som en trampesti eller som en grusbelagt sti på ca. 1,5 m. Alternativt kan der etableres en P-plads langs Kærgårdsvej, hvorfra der allerede er direkte adgang til tårnet på Filsø-ejendommens egne veje. Ved Tejnebjerg er der i dag allerede udsigtspunkt med mulighed for parkering af enkelte biler. Naturfonden vil befæste stien på klitten, eventuelt med trappetrin, samt etablere en platform på toppen. Dette for at undgå rekreativt slid på klitten. Herudover vil der blive opsat ny skiltning om genopretningsprojektet. Ved Tejnebjerg er der i dag plads til maksimum seks biler. Såfremt der viser sig et behov, er Naturfonden indstillet på at etablere en ekstra p-plads umiddelbart nord for Tejnebjerg. Øst for Tejnebjerg opgraderes de eksisterende kørespor til en trampesti, der går ned til Filsø Avlsgård med mulighed for at komme ud til søen ved Storeholm Pumpestation. Stien vil derudover få en kobling til Porsmosevej, hvilket giver mulighed for at gå en 4 km lang rundtur langs søen og omkring Porsmosen fra den nuværende parkeringsmulighed ved Tejnebjerg. Hele eller dele af stien kan med tiden forstærkes ved udlægning af grusmaterialer eller flis og lign., ved et eventuelt rekreativt slid. Ved Storeholm Pumpestation etableres et formidlingspunkt med skiltning. Punktet vil eventuelt senere blive opgraderet til et skjul eller udsigtstårn, afhængig af søens endelige form. Umiddelbart nord for Fiilsø Avlsgård etableres en parkeringsplads samt formidlingsskiltning. Parkeringspladsen planlægges etableret til ca. 24 parkeringspladser og kan også benyttes af busser. På Langodde opsættes skiltning om projektet. Det er planen at der på sigt opføres et skjul eller et udsigtstårn. Dæmningsvejen fra Avlsgården ved Kærgårdvej og mod øst til Filsøvej er i dag lukket for motorkørsel, bortset fra ejendommens egen arbejdskørsel, men åben for gående og cyklende. Dette vil blive bevaret uændret. Som adgangsvej fra Kærgårdvej vil færdslen blive anvist nord om driftsbygningerne. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 39 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø De øvrige grusveje rundt i Fiilsø Inddæmningen vil i al væsentlighed blive dækket af den nye sø, og færdselsmuligheden for gående og cyklende vil forsvinde. Der er i dag mulighed for, at gående og cyklende kan krydse Petersholm inddæmningen fra Petersholm Pumpestation, forbi Petersholm Lade og ad markveje mod syd til Fiilsøvej. Færdsel på Petersholm vil forstyrre de store flokke af rastende gæs og kronvildt. For at øge oplevelsesværdien for de besøgene i det nye udsigtstårn ved Petersholm Pumpestation, vil vejen langs diget og hen over Petersholm blive søgt lukket for offentlig adgang. Aage V. Jensen Naturfond er i dialog med Varde Kommune og Naturstyrelsen om etablering af en cykel- og gangsti langs Porsmosevej (jf. kort 2A), som kan lette og sikre publikumsadgangen til formidlingspunkterne ved Filsø, og som kan udgøre en del af Vesterhavsruten. Som følge af et nedgravet 60 kV elkabel langs vestsiden af vejen, forventes den etableret på østsiden. Som minimum vil Naturfonden etablere en trampesti langs vejen fra Henne Mølleå til Kærgård Klitplantage. 3.2.3 Anlægsarbejdernes omfang Den nuværende landbrugsdrift på arealerne ophører i løbet af efteråret 2011. Anlægsarbejderne kan her efter påbegyndes i det omfang, hvor de fornødne myndighedsgodkendelser foreligger. Nedrivningsarbejderne og opbygningen af Dæmningsvejen vil kunne påbegyndes allerede i begyndelsen af 2012 bortset fra, at de 3 pumpestationer skal opretholdes i drift længst muligt hen på sommeren. Der må her påregnes en arbejdsperiode på ca. 2 måneder med anvendelse af 2 gravemaskiner med hydrauliske betonhamre og skovle, en gummiged, to dumpere, et mobilt knuseværk og lastbiler til bortkørsel af ca. 6.500 m3 nedbrydningsmateriale svarende til ca. 350 læs. Heraf skal ca. 300 m3 asbestholdige eternitplader køres til godkendt deponi. Hvilke køreveje der skal benyttes afhænger af de tilladelser, som skal indhentes, hvilket deponi som anvises af kommunen, og hvor entreprenøren ønsker af køre genbrugsmaterialer hen. Se mere herom i kapitel 6 og 13. Der påregnes genbrugt ca. 2000 m3 knust beton til hævning af dæmningsvejen. Inden at der ændres på afløbet fra Søvig Sund igennem Søndre Landkanal til Henne Mølleå, skal alle forberedende arbejder i inddæmningen være afsluttede. Dette arbejde vil kunne påbegyndes, så snart terrænet er tørret tilstrækkeligt op i foråret 2012, hvilket forventes at ske i løbet af april måned. Her vil arbejdet med at etablere 2 af de 3 nye fugleøer og terrænreguleringen til den nye Storeholm kunne iværksættes. Tilsvarende kan omlægning af afløbsledninger fra naboejendommene og etablering af de nye grøfter og røroverkørsler gennemføres. Lidt senere på foråret, når fordampningen overstiger nedbøren, kan arbejdet med at tilfyldning af afvandingsgrøfter begynde startende i den østlige og centrale del af inddæmningen, således at vandet presses frem mod pumpestationerne. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 40 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Til etableringen af nye fugleøer, udvidelse af eksisterende terrænforhøjninger til øer samt tilfyldning af grøfter påregnes et jordarbejde på ca. 190.000 m3, hvilket svarer til 3 måneders arbejde for 3 dozere og 2 stk. 45 tons gravemaskiner samt 2 stk. 10 m3 dumpers. Inden arbejdet med omlægningen af Søndre Landkanal og nedbrydningen af digerne kan påbegyndes, skal alle afgrøder være afhøstet og alle rydnings- og anlægsarbejder i den kommende Søndre Sø være afsluttede, inkl. etableringen af den nederste del af stryget i tilløbet fra Søvig Sund. Tilsvarende skal alle arbejder i Mellemsø være så fremskredne, at de vil kunne afsluttes inden for 1 måned. Den nye sø tænkes etableret således, at diget langs Søndre Landkanal gennembrydes ved det nye indløbsstryg, hvorved vandløbet føres ind i inddæmningen samtidig med, at indløbsstryget færdiggøres af allerede tilkørte stenmaterialer. Samtidig påbegyndes nedbrydningen af de 5.170 m dige nedstrøms til Fiilsø Avlsgård og tilfyldningen af Søndre Landkanal med afgravede jordfyld. Mens Søndre Sø fyldes op, etableres Stammerholm af digefyld fra området ud for avlsgården samtidig med, at stenstryget ved søens fremtidige udløb i Henne Mølleå opbygges i den nordlige del af Søndre Landkanal. Sidstnævnte arbejde kræver etablering af en 300 m interimsvej af stålplader henover heden fra Porsmosevej og langs sydsiden af Henne Mølleå. Søndre Sø har et volumen på 3,7 mio. m3 op til kote 1,0 m og yderligere 1,6 mio. m3 op til kote 1,5 m. Ved en sommermiddelafstrømning på 5,9 l/s/km2 og et opland på 104 km2 vil det tage henholdsvis 69 og 98 dage at nå de to vandstandsniveauer i Søndre Sø. Så snart anlægsarbejderne omkring Søndre Sø er afsluttet forsætter arbejdet med afgravning af diger langs med og tilfyldning af Søndre Landkanal mod nord, mens Mellemsø gradvist fyldes op. Afgravningen af diger vil omfatte ca. 110.000 m3, ligesom der skal tilføres ca. 800 m3 sten og 1700 m3 sand/grus til opbygning af stryg. Etableringen af stryg, afgravning af diger og tilfyldning af Søndre Landkanal påregnes at kræve 3 måneders arbejde for 3 stk. 45 tons gravemaskiner samt 2 stk. 10 m3 dumpers. Den samlede anlægsperiode vil derfor udgøre 6-8 måneders effektivt arbejde. Alle anlægsarbejder skal således gerne være afsluttet i løbet af oktober måned, hvorefter søen vil kunne stå fyldt med vand inden udgangen af året 2012. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 41 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 3.3 Tekniske konsekvenser 3.3.1 Vandstandsforhold Ved hjælp af højdemodellen er den nye Filsøs udstrækning og karakteristika beregnet ved det foreslåede normalvandspejl omkring kote 1,60 m DVR90. Nøgletal for disse vandstandsniveauer fremgår af Tabel 3.2. Tabel 3.2 Karakteristiske nøgletal for en kommende Filsø ved vandspejlskote 1,60 m DVR90. Vandspejlskote 1,60 m DVR90 Enhed Vandflade areal 915 Ha Vanddybde > 0,5 m 780 Ha Vanddybde > 1,0 m 595 Ha Vanddybde > 1,5 m 194 Ha Vanddybde > 2,0 m 65 Ha Vanddybde > 2,5 m 24 Ha 1,14 M 10.440.000 m Middeldybde Volumen 3 Max. fordampning 530 l/s/døgn Opholdstid 3,0 Måneder Vandfladens udstrækning og dybdeforholdene ved et normalvandspejl i kote 1,60 m er vist på konsekvenskortet, Kort 2B. Det laveste terræn i Fiilsø Inddæmningen ligger i kote -1,20 m svarende til en maksimal vanddybde i søen på ca. 2,8 m, når der i øvrigt ses bort fra de nuværende grøfter. Det bemærkes, at den gennemførte afvanding har medført omfattende sætninger i den tidligere tørve- og dyndbund. En sø med et vandspejl i kote 1,00 m vil få en vandflade på ca. 745 ha svarende til arealet af den tidligere Filsø, som den fandtes i perioden 1852-1942, men hvor vandspejlet dengang lå 1,1 m højere. Terrænet ved den tidligere vandkant har således sat sig ca. 1,1 m som følge af afvandingen. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 42 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Vandspejlet i Filsø er beregnet ved hjælp af den opstillede hydrodynamiske model med måledata fra 1998, og hvor tværprofilerne fra Søndre Landkanal er udskiftet med tværprofiler af Fiilsø inddæmningen udtrukket af højdemodellen. Der er anvendt Manningtal 30 i søen og Manningtal 20 i den bevarede strækning af Søndre Landkanal og på stenstryg og stentærskler. Resultaterne af beregningerne er vist i Figur 3.7. Figur 3.7 Hydrodynamiske beregninger af vandspejlet i en genskabt Filsø og ved udløbet af Søvig Sund henholdsvis i den nuværende situation og efter projektets gennemførelse baseret på vandføringsmålinger igennem året 1998. Af Figur 3.7 ses, at vandstanden i søen i gennemsnit vil blive i kote 1,60 m, men med en lang sænkning af vandspejlet i sommermånederne ned til kote 1,40 m. Den højeste vandstand i det undersøgte år ville sidst i oktober været nået op i kote 1,99 m. På figuren er også vist den aktuelle vandstandskurve for Søvig Sund og vandstandskurven for Søvig Sund efter en genskabelse af Filsø med et knapt 100 m langt vandløb med en stentærskel imellem søerne. På årsbasis bliver middelvandspejlet i Søvig Sund uændret i kote 1,70 m, men det årlige udsving mellem laveste og højeste vandstand bliver reduceret kraftigt fra 1,31 m i 1998 til kun 0,68 m. Det ses også, at hvis Søvig Sund og Filsø skulle samles til en sø, vil vandspejlet i Filsø skulle hæves ca. 10 cm for at give et uændret middelvandspejl i Søvig Sund, og vandstandssvingningerne i Søvig Sund vil blive endnu mindre uden det korte stykke vandløb imellem de to søer. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 43 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Projektet medfører ikke blot en næsten halvering af de årlige udsving i vandstanden i Søvig Sund. Tidspunktet for årets mindste vandstand bliver også forsinket med 1-2 måneder. Figur 3.8 Hydrodynamiske beregninger af vandspejlet i en genskabt Filsø og vandspejlet ved udløbet af Søvig Sund henholdsvis før og efter projektets gennemførelse i året 2010. Måleserien af daglige vandføringer fra Søvig Bæk i 1998 vurderes at udgøre den mest præcise beskrivelse af afstrømningsmønstret fra Søvig Sund til henholdsvis Søndre Landkanal og den nye sø. Dimensioneringen af naturgenopretningsprojektet for Filsø er derfor baseret på de beregninger, der fremgår af Figur 3.7, som er udført med de daglige vandføringer fra i Søvig Bæk og tilsvarende vandstande i Vesterhavet målt hvert kvarter. I de gennemførte beregninger er der taget højde for den grødebetingede opstuvning, som den er kortlagt i 2010 i Henne Mølleå og Søndre Landkanal, og der er anvendt vandløbsdimensionerne, som de er opmålt i 2010. Ved at inddrage måleserierne af vandstande i Henne Mølleå ved Porsmosevej og de beregnede vandføringer fra dels Fidde Strøm og dels Henne Mølleå ved Porsmosevej i 2010, er der som vist på Figur 3.8 for året 2010 foretaget en kontrolberegning af vandstande den nye Filsø og ved udløbet af Søvig Sund henholdsvis før og efter projektet. Den 1. marts 2010 blev der i forbindelse med tøbrud målt en døgnmiddel afstrømning på 81 l/s/km2 i Fidde Strøm opstrøms Fidde Sø. Denne afstrømning er tæt på den højeste målte i de foregående 16 år. Når vi anvender denne afstrømning til vandspejlsberegninger i Søndre Landkanal, får vi en vandstand i http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 44 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Søvig Sund omkring kote 3,1 m. Disse beregninger er vist på Figur 3.8, men tager ikke højde for den forsinkelse og udjævning, der er i det noget større opland til Søvig Sund inkl. søens magasin. Det er derfor tvivlsomt om vandspejlet i Søvig Sund i denne situation nåede over kote 3,0 m. Fra den 19. april 2010 er datagrundlaget væsentligt bedre med vandstands- og vandføringsmålinger fra Henne Mølleå ved Porsmosevej, hvilket er markeret på Figur 3.8 med kort afbrydelse i kurverne. Tabel 3.3 Beregnede karakteristiske vandspejle omkring Filsø for årene 1998 og 2010. Vandspejlskote, m DVR90 Minimum Middel Maksimum År 1998 Eksisterende udløb af Søvig Sund 1,30 1,70 2,61 Eksisterende udløb Søndre Landkanal 0,96 1,33 2,34 Projekt udløb Søvig Sund 1,46 1,70 2,14 Projekt ny Filsø 1,40 1,59 1,99 Eksisterende udløb af Søvig Sund 1,23 1,59 "3,10" Eksisterende udløb Søndre Landkanal 0,86 1,21 2,75 Projekt udløb Søvig Sund 1,46 1,67 2,36 Projekt ny Filsø 1,41 1,57 2,06 År 2010 Trods usikkerheden omkring den ekstreme hændelse den 1. marts 2010 viser beregninger dog tydeligt, at vandstandssvingningerne vil være meget mindre i den nye sø såvel som i Søvig Sund efter projektets gennemførelse, end i dag. En oversigt over middel- og ekstremvandspejle i beregningerne for de to år 1998 og 2010 er vist i Tabel 3.3. Alle vandspejlsberegningerne er udført under hensyntagen til en fortsat drift af højvandsslusen ved Porsmosevej. I beregningerne er det således forudsat, at der ikke sker tilbageløb af vand i Henne Mølleå under forhøjet vandstand i Vesterhavet. Det er således forudsat, at der ikke under ekstrem stormflod trænger saltvand i søen, hvilket kan få fatale konsekvenser for søens fauna. Derimod vil http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 45 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø der i enkelte situationer kunne løbe vand fra Henne Mølleå tilbage til søen i de korte perioder, hvor højvandsslusen lukker. Dette skyldes, at Fidde Sø ligger med et højere vandspejl end i Filsø. Fordampningen fra den store søflade vil i tørre sommerperioder med en kraftig solindstråling og vind kunne blive ganske stor. Der er her taget udgangspunkt i en maksimal fordampning på 5 mm/døgn, hvilket giver et fordampningstab på ca. 530 l/s, som det fremgår af Tabel 3.2 . Ud fra vandføringsmålingerne i Søvig Bæk vurderes minimumsvandføringen i tilløbet at være på ca. 500 l/s. Søen vil derfor næsten kunne opretholde sit vandspejlsniveau selv i tørre perioder. 3.3.2 Afvandingsforhold På grundlag af den beregnede udstrækning af vandfladerne er der foretaget en konsekvensvurdering af de fremtidige afvandingsforhold i området rundt om søen, både inden for og udenfor ejendomsgrænsen. Beregningerne udføres ved EngGIS metoden, som COWI har anvendt siden 1997, hvor der foretages en kortlægning af afvandingsmulighederne under hensyntagen til afstanden og med en gradient på 2,0 ‰, hvilket anses for tilstrækkeligt fald til dræning med rør. Det herved mulige afvandingsniveau kortlægges og sammenholdes med terrænmodellen. Herved fremkommer et kort over den mulige afvandingsdybde. De landbrugsmæssige interesser afgrænses ved en drændybde på min. 1,0 m i vækstsæsonen, idet det anses for tilstrækkelig drændybde til opnåelse af et optimalt udbytte i almindelige landbrugsafgrøder. Udgangspunktet for beregningerne et sommervandspejl i kote 1,50 m, idet det beregnede middelvandspejl i den nye sø i sommerhalvåret (april-september) er i kote 1,49 m for året 1998 og 1,48 m for året 2010. De arealer, som bliver afvandingsmæssigt påvirket af det hævede vandspejl er vist på konsekvenskortet, Kort 2B. Det ses af Kort 2B, at ejendommen er velafgrænset ind til højt terræn mod nordøst, nord, vest og syd, hvor der hele vejen rundt bliver en smal bræmme rundt om den kommende sø. Ud over vandfladen på 915 ha, vil der blive et areal på 214 ha, som vil blive afvandingsmæssigt påvirket af et vandspejl omkring kote 1,50 m. Disse arealer omfatter Under Holmbanken og Mølleeng mv. i den nordlige del af inddæmningen og arealer omkring Gammeltoft Odde og omkring Langodde og den sydlige del af vestsiden af Filsø Ø. Der vil herefter være ca. 87 ha vest for Filsø Ø og netto ca. 90 ha i Petersholm Inddæmningen, som vil kunne dyrkes fremover. Det ses også af Kort 2B, at der er mindre arealer på Filsø Ø på østsiden af Fiilsø Inddæmningen, som vil blive påvirket af søens vandstand. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 46 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Heraf ligger der nord for den vestligste ejendom på Filsø Ø, Filsøvej 20 et område på ca. 0,25 ha på matr. nr. 10 Filsø Ø, Henne, som vil blive påvirket ved en vandstand i skelgrøften i kote 1,60 m. Afvandingen af arealet sker i dag i en rørledning under den nuværende skelgrøft og mod nord ind i inddæmningen. Der er beskrevet i projektforslaget med omlægning af afløbsledningen med dels nye rør og dels en åben grøft frem til den nye sø. Konsekvenserne på ejendommen vil derfor begrænse sig til de omtalte 0,25 ha. Længst mod sydøst er der et område, der ligger som et indhak i A/S Fiil-Søs ejendomsgrænse. Dette område vest for ejendommen Hjulsagervej 90 består af matr. nr. 1 Filsø Ejerlav, Henne, hvoraf ca. 6,0 ha vil blive påvirket af en sødannelse. Området ligger med terræn ned til kote 2,0 m, og afvandingsdybden vil derfor kun blive 0,4 m på den laveste del af arealet. Det vil være nødvendigt at omlægge 4 rørledninger på matr. nr. 1 Filsø og etablere en ny grøft fra skelgrøften og ind til den nye sø, som beskrevet i projektforslaget, for at sikre, at konsekvenserne bliver, som beregnet. Afløbsledningen fra DONGs pumpestation ligger med meget stort fald frem til udløb i ringkanalen i kote 1,52 m. Der må her påregnes en vandstandsstigning på i gennemsnit 0,15 m ved ringkanalens udløb i Søndre Landkanal, men maksimumshændelserne vil samtidig blive reduceret med ca. 0,4 m. Der vurderes derfor ikke at blive forringede afløbsforhold for afløbsledningen. Alle øvrige påviste afløbsledninger til Fiilsø Inddæmningen eller til Søndre Landkanal ligger så højt, at de ikke vil blive negativt påvirkede af projektet. Dette omfatter også de husafløb mv., som måtte være tilsluttet. Med et i middel uændret vandspejl i Søvig Sund vil der gennemsnitligt set ikke blive ændringer af afvandingsforholdene omkring Søvig Sund. De mindre og i tid mere udjævnede vandstandssvingninger vil dog medføre, at de arealer, som ligger over ca. kote 2,4 m, ikke længere risikerer oversvømmelser fra Søvig Sund, at de lidt lavere liggende arealer mellem ca. kote 2,0 m og 2,4 m vil opleve færre oversvømmelser. De lavtliggende arealer i terræn under kote 2,0 m vil blive påvirket af søens vandstand i godt en måned længere hen på foråret og forsommeren end i dag (se Figur 3.9). De lavtliggende arealer vil til gengæld ikke fremover være så udsatte for oversvømmelser i sensommeren (jf.Figur 3.7). Ud fra luftfotos er det vurderet, at under 1,0 ha af de arealer, som i dag er afgræssede omkring Søvig Sund, ligger i terræn under kote 2,0 m, som vil blive påvirket af den forskudte vækstsæson. Resten af dette areal er i dag enten rørskov eller tilgroet med buske som pil. Endelig vil de arealer mellem ca. kote 1,20 m og 1,40 m, som i dag af og til er tørlagte, fremover ikke bliver det. Disse arealer er enten rørskov eller blotlagt søbund. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 47 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Figur 3.9 Projektets konsekvenser omkring Søvig Sund. Med blåt er vist søfladen og vandløb, med lilla er vist arealer op til kote 2,0 m og med lyseblåt områder op til kote 2,4 m, som fortsat vil blive periodisk oversvømmet, og med grønt arealer op til kote 3,1 m, som ikke længere forventes oversvømmet fra søen. Rød streg er ejendomsgrænse til Fiilsø. Vist på baggrund af ortofoto DDO2010 optaget den 28. juni 2010 i skala 1:28.000, COWI ©. Søvig Sund vil fortsat have en vandflade på i gennemsnit 28,6 ha, som vist på Figur 3.9. De områder op til ca. kote 2,4 m, som fortsat forventes periodisk oversvømmede, har et areal på 72,5 ha, mens de områder op til ca. kote 3,1 m, som i dag risikerer oversvømmelser af og til, men som med projektet forventes at blive fri for oversvømmelser fra søen, udgør 64,7 ha (Figur 3.9). Disse arealer vil fortsat evt. kunne oversvømmes fra vandløbene. Projektet er dimensioneret således, at vandstanden i den nye Filsø svarer til det beregnede gennemsnitlige vandspejl i kote 1,60 m i den nuværende Søndre Landkanal, St. 2330 m, hvilket ligger ved skelhjørnet mellem Petersholm Plantage og matr. nr. 20d Filsø Ejerlav, Ål, nord for ejendommen Katrinesminde, Fiilsøvej 60. Alle de tilløb, som i dag kommer fra syd til Søndre Landkanal og til Petersholm Ringkanal skal sikres udløb direkte til den nye sø. Dimensionering af projektet medfører, at naboejendommene langs de øverste 2330 m af Søndre Landkanal i middel får lidt bedre afløbsforhold, idet søens vandspejl på denne strækning i middel vil være op til 10 cm lavere end i dag i Søndre Landkanal. På de følgende 2.500 m nedstrøms ad Søndre Landkanal og frem til det vestlige afløb fra http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 48 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Petersholm Ringkanal ligger de lavtliggende arealer på Fiilsø ejendommen, mens naboarealerne mod syd ligger over kote 3,2 m. De vil derfor samlet set ikke blive negativt påvirket af, at middelvandstanden på strækningen øges med op til 15 cm, da omfanget af højvandshændelserne reduceres, og risikoen for oversvømmelser af arealerne dermed fjernes. 3.3.3 Tekniske anlæg Af de nuværende ledningsanlæg i Fiilsø Inddæmningen kan elforsyningerne til Petersholm Pumpestation og til Kirkebyvad Pumpestation bevares uændret. Elforsyningen til Storeholm Pumpestation og transformeren skal fjernes. Tilsvarende skal 10/15 kV kablet fra korntørreriet og til Fiilsø Svineavl afbrydes og transformeren ved svineavlsbygningerne fjernes. 10/15 kV kablet fra transformeren ved Søvigsund Pumpestation og til transformeren ved korntørreriet kan bevares, men kablet vil komme til at ligge under permanent vanddække. Dette har umiddelbart ikke indflydelse på kablets funktion som en ringforbindelse, men kablet vil ikke kunne tilses, repareres eller fornys i traceen. Der skal derfor forhandles med Syd Energi om en løsning eller kompensation. DONGs to olie- og gastransmissionsledninger vil ikke på nogen måde blive påvirket af projektet. De forløber helt uden for Fiilsø ejendommen og langs den strækning, hvor afvandingen i middel bliver 0-10 cm bedre end i den nuværende Søndre Landkanal. Telefonkablet og vandledningen langs Dæmningsvejen vil kunne bevares, men vil komme til at ligge under vandspejl på en delstrækning. Grusvejen fra hovedbygningen og avlsgården ved Kærgårdvej og til bygningerne på Langodde og videre til Filsø Ø skal hæves på de første ca. 300 m, som omtalt under løsningsforslaget (jf. kort 2A). Grusvejen fra Fiilsø Avlsgård mod sydvest til Petersholm Inddæmningen vil forblive uændret. Grusvejen fra Henne Kirkeby ned over Henne Mølleå og videre mod øst til Kirkebyvad Pumpestation vil fortsat kunne anvendes efter en lokal hævning af de lavestliggende 100 m med ca. 30 cm grus. Af de øvrige grusveje i inddæmningen vil markvejen langs skellet til matr. nr. 10 på Filsø Ø fortsat kunne anvendes. De øvrige grusveje i området vil i det væsentlige gå tabt. Som beskrevet i projektforslaget forventes alle de nuværende langbrugsmæssige driftsbygninger i inddæmningen nedrevet. Ejendommen Filsøvej 30 ligger på Langeodde i bevoksningen sydvest for korntørreriet. Det består af et stuehus med et bebygget areal på 110 m2 og et boligareal på 170 m2 samt 50 m2 kælder. Bygningen er i dag indrettet som 2 gæstelejligheder og vil med søens genskabelse få en attraktiv beliggenhed. Bygningen ligger i terræn omkring kote 3,0 m. Bygningens kælderetage må opgives som boligareal. Bygningen vil skulle sikres mod fugt og høj vandstand enten http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 49 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø med omfangsdræn og en drænpumpe, der også skal tilsluttes kælderafløbet, eller ved indbygning af en fugtspærring i kældervæggene. Af de nuværende pumpestationer bevares Petersholm Pumpestation, mens de tre andre og den lille drænpumpe nedlægges. Bygningerne på Søvigsund Pumpestation og den gamle bygning på Storeholm Pumpestation vil blive nedrevet. Pumpehuset på Kirkebyvad Pumpestation og den nyeste bygning på Storeholm Pumpestation nedrives ikke, da de måske kan anvendes senere til formidling af området overfor besøgende. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 50 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 4 Alternativ udformning og 0-alternativ 4.1 Hovedforslag og alternativer I en VVM-redegørelse undersøges og vurderes såvel et hovedforslag til anlæggets placering og udformning som forskellige andre mulige alternativer, heruner 0-alternativet, som er den situation, hvor projektet ikke gennemføres. Hensigten er at finde den bedst mulige og mest hensynsfulde løsning inden for rammerne af det undersøgte projekt. I dette tilfælde er projektets rammer, at den ny sø skal kunne etableres i landskabet indenfor den eksisterende Fiilsø ejendom uden risiko for oversvømmelse af naboers arealer. Figur 4.1 4.2 Gåseflokke over projektområdet. Fravalgte alternativer Udover 0-alternativet har der været overvejet to alternativer til det fremlagte projektforslag til genopretning af Filsø. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 51 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 4.2.1 En samlet stor Filsø Indtil 1942 strakte den daværende Filsø sig fra det nuværende Søvig Sund og mod nord til den nuværende Fidde Sø, som var en del af en samlet Filsø. Denne sø havde et vandspejl omkring kote 2,2 m DNN og et areal på ca. 750 ha. Denne vandspejlskote svarer til kote 2,09 m i det nye system DVR90. Vandstanden i Fidde Sø blev i 1994 hævet med ca. 30 cm ved etablering af et bredt stemmeværk og et faunapassabelt stenstryg, som stemmer vandspejlet i søen op i omkring kote 2,0 m. Vandspejlet i Fidde Sø kom dermed tæt på vandspejlsniveauet fra tiden før afvandingen, og som følge af det brede stemmeværk er vandstandssvingningerne i søen meget beskedne. Terrænet i den centrale afvandede del af Filsø har sat sig voldsomt siden afvandingen i 1940'erne, og et vandspejl i kote 2,09 m vil give en sø på ca. 1.000 ha, som vil nå helt ind til ejendommen Fiilsøs naboskel mod sydøst. Der vil derfor periodisk ske oversvømmelse af naboejendommen. Søvig Sund blev ved afvandingen af Filsø ført igennem Søndre Landkanal, som er næsten uden fald. Det er herved beregnet, at vandstanden i Søvig Sund kan svinge med op til ca. 2,0 m inden for et år imellem ca. kote 1,0 og 3,0 m. Omkring både Fidde Sø og Søvig Sund er der store arealer, som er påvirket af vandstanden i søerne og samtidig beskyttet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Fidde Sø med omgivelser er samtidig naturfredet. Det vil således ikke være muligt at genskabe den tidligere Filsø, som ikke i væsentligt omfang vil ændre på vandspejlet i de to omgivende søer med omgivende naturområder. Et forsøg på at tilnærme sig de tidligere forhold vil samtidig påvirke naboejendommen væsentligt. 4.2.2 En isoleret Filsø Det vil være muligt at etablere en ny Filsø, som er isoleret fra både Fidde Sø og Søvig Sund af de nuværende diger rundt om ejendommen. En sådan sø vil opstå af sig selv, hvis der slukkes for de tre pumpestationer i nogle måneder. Afløbet fra Fidde Sø vil således forblive uændret igennem Henne Mølleå, og afløbet fra Søvig Sund uændret igennem Søndre Landkanal. Vandstanden i de to søer vil dermed stort set forblive uændret, idet den eneste forskel vil være, hvor afstrømningen fra det 13,3 km2 store opland i og omkring Filsø Inddæmningen bliver ledt ud til et af vandløbene. Vandstanden i en sådan sø vil normalt være begrænset nedad af vandstanden i vandløbet ved afløbspunktet, men vil kunne holdes højere, hvis der etableres en tærskel i afløbet. En sådan isoleret sø vil få en opholdstid på flere år, og søen vil derfor komme til at lide under en voldsom intern belastning af fosfor fra den tidligere dyrkede http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 52 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø landbrugsjord. Det meget lille opland vil også give betydelige vandstandssvingninger i sommerperioden, med mindre der ledes vand til søen fra en af de to opstrøms søer eller vandløbene. Vandspejlet i en isoleret Filsø vil på lange strækninger nå lige ind til de nuværende ådiger langs Søndre Landkanal. Det vil derfor kræve betydelige investeringer i sikring af ådigerne mod erosion, samtidig med at Søndre Landkanal fortsat skal vedligeholdes. Søen vil i praksis blive omgivet af diger på tre sider mod Fidde Sø, Henne Mølle Å, Søndre Landkanal og Søvig Sund. En sådan sø vil komme til at fremstå meget lidt naturlig. Det er derfor samlet besluttet ikke at arbejde videre med løsningsmuligheden. 4.3 0-alternativ Miljøkonsekvenserne af naturgenopretningen af Filsø er sammenlignet med den situation, hvor der ikke anlægges en sø. I VVM-sammenhænge kaldes dette sammenligningsgrundlag for 0-alternativet, som er den situation, hvor Filsø ikke bliver naturgenoprettet, og landbruget fortsætter uændret som i dag. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 53 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 5 Planforhold og lovgrundlag 5.1 Metode Miljøvurderingen skal forholde sig til de internationale, nationale, regionale og lokale planlægnings- og lovgivningsmæssige bindinger, der er i området. Derfor er der indsamlet oplysninger om nationale og internationale udpegninger indenfor det område, der kan blive berørt af naturgenopretningen. Oplysningerne om gældende planforhold er indhentet fra bl.a. plansystem.dk, Naturstyrelsen, Region Syddanmark, Varde Kommune, Naturstyrelsen Blåvandshuk mv. De oplysninger, der er gennemgået, vedrører områder, der er omfattet af: • Internationale planer, f.eks. områder, arter og naturtyper, der er beskyttede af EF-habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet samt lovgivning om de særligt beskyttede bilag IV-arter. • Landsplansdirektiver, f.eks. udpegninger, der har til formål at beskytte recipienter, grundvandsbeskyttelse, vandindvinding, vandløb og søer. • Kommuneplaner og lokalplaner, f.eks. lokalplanlagte områder til fritidsformål, byudvikling, skovrejsning, udpegninger der har til formål at beskytte naturområder, landskaber, kulturmiljø, friluftsliv mv. • Naturbeskyttelsesloven og museumsloven, f.eks. fredninger, beskyttede naturtyper, beskyttelseslinjer omkring skove, vandløb, søer, fredede fortidsminder samt beskyttede sten- og jorddiger. • Anden national lovgivning, f.eks. reglerne vedrørende fredskovspligt i henhold til skovloven. 5.2 International lovgivning 5.2.1 Natura 2000 Natura 2000 er et net af internationale naturbeskyttelsesområder. I Danmark er der i dag udpeget 261 habitatområder samt 113 fuglebeskyttelsesområder. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 54 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Natura 2000-områder omkring Filsø fremgår af kort 7. Den lokale bevaringsstatus, som den fremgår af forslaget til Natura 2000-planen (nr. 84), samt en vurdering af påvirkningen ved genopretningn af Filsø, fremgår af kapitel 9. Habitatområder Habitatdirektivet fra 1992 har til formål at beskytte naturtyper og arter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU. Det er til dette formål, at rækken af særlige bevaringsområder, de såkaldte habitatområder, er udpeget. Habitatområderne udgør - sammen med Fuglebeskyttelsesområderne og Ramsarområderne - de internationale beskyttelsesområder. Hvert enkelt habitatområde er udpeget med henblik på at beskytte bestemte naturtyper og arter af dyr og planter. Flere af disse naturtyper og arter er prioriterede, hvilket medfører et særligt ansvar for beskyttelsen. Projektområdet ligger indenfor Habitatområde nr. 73 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage. Habitatområdet er udpeget på grundlag af følgende naturtyper og arter (* Betyder at naturtypen er særligt prioriteret af EU): • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • 1355 Odder (Lutra lutra) 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2160 Kystklitter med havtorn 2170 Kystklitter med gråris 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 2190 Fugtige klitlavninger 2250 * Kystklitter med enebær 3110 Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer) 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 55 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Habitatområdet rummer meget varierede landskabs- og naturforhold. Det domineres af naturtyper som klitter, klithede, klitlavninger og klitsøer. I området findes et klitbælte, der strækker sig over et areal på 10 km i længden og 6-10 km i bredden. Bagved de yderste kystklitter, findes de større klitheder, herunder Kallesmærsk Hede, Sølager Hede, Børsmose Hede og Fiilsø Hede. Store arealer, der oprindeligt var klitheder og hvid klit, er i dag tilplantet med plantager, der er domineret af bjergfyr. Kun enkelte mindre partier er i dag bevokset med krat og skov med de naturlige løvtræsarter stilkeg, vintereg, dunbirk, vortebirk og bævreasp. Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn udgør hovedparten af den sydlige del af beskyttelsesområdet, og her findes en del tidligere landbrugsområder, næringsfattige søer og vådområder. Projektområdet udgøres af et intensivt dyrket landbrugsområde på afvandet søbund (ca. 1.200 ha). Fidde Sø ligger ligeledes inden for habitatområdet, og er lavvandet og omgivet af kær-, hede- og klitområder. I beskyttelsesområdet er der en række store fredninger, hvis primære formål har været at bevare de helt særlige naturforhold og landskaber i området. I direktiverne er der krav om at fastholde eller genoprette ’gunstig bevaringsstatus’ for de arter og naturtyper, som områderne er udpeget af hensyn til. For at en naturtype eller art kan siges at have gunstig bevaringsstatus, skal en række kriterier være opfyldt. En naturtypes bevaringsstatus anses for gunstig, når: • “det naturlige udbredelsesområde og de arealer, det dækker inden for dette område, er stabile eller i udbredelse”, og • “den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for dens opretholdelse på lang sigt, er til stede og sandsynligvis fortsat vil være det i en overskuelig fremtid”, og • ”bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for den pågældende naturtype, er gunstig.” Projektområdet ligger desuden 1,5 km syd for Habitatområde 72 Blåbjerg Egekrat, Lyngbos Hede og Hennegårds Klitter. Der er risiko for en mindre påvirkning af Natura 2000-naturtyper i forbindelse med etablering af trampesti/cykelsti og vandløbsstryg (jf. kort 2A). Tilladelse søges hos Varde Kommune (Jf. Habitatbekendtgørelsen, BEK nr 408 af 01/05/2007). I Habitatbekendtgørelsens § 10, stk. 5 står der at: Før der træffes afgørelse, der kan indebære, at beskyttelsen fraviges, skal den pågældende myndighed (Varde Kommune) indhente en udtalelse fra Naturstyrelsen. Fuglebeskyttelses- og Ramsarområde EF-fuglebeskyttelsesdirektivet har til formål at beskytte en række fuglearter, og direktivet forpligter medlemslandene til at udpege og sikre levesteder for bestemte arter af ynglefugle og regelmæssigt tilbagevendende trækfugle. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 56 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Ejendommen Fiilsø er ligeledes Fuglebeskyttelsesområde (56), som er udpeget på grundlag af følgende arter (Y står for ynglefugl og T for trækfugl): • • • • • • • • • • • • Rørdrum (Y) Sangsvane (T) Pibesvane (T) Kortnæbbet gås (T) Grågås (T) Spidsand (T) Rørhøg (Y) Hedehøg (Y) Plettet rørvagtel (Y) Pomeransfugl (T) Tinksmed (Y) Natravn (Y). EF-fuglebeskyttelsesområdet er samtidig udpeget som Ramsar-område (1) omfattet af Ramsar-konventionen af 2. februar 1971 om vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle. 5.2.2 Bilag 4-arter Ved indførelse af EF-habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter) er Danmark forpligtet til at forholde sig til, om den planlagte naturgenopretning af Filsø kan påvirke arter, som er omfattet af EF-habitatdirektivets bilag IV. Direktivets artikel 12 pålægger medlemsstaterne at træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de arter, der er nævnt i bilag IV. I dansk lovgivning er beskyttelsen gennemført med en bekendtgørelse (nr 408 af 01/05-07) og gennem naturbeskyttelsesloven (§ 29a og § 29b). En række af disse beskyttede arter forekommer i Danmark. Beskyttelsen indebærer bl.a. forbud mod beskadigelse eller ødelæggelse af arternes udbredelsesområder. For de fleste arter, der er omfattet af EF-habitatdirektivets bilag IV, gælder, at deres udbredelse ikke er tilstrækkelig kendt, eller at informationen (endnu) ikke er offentlig tilgængelig. De bilag IV arter, som er eller kan være relevante i området omtales nærmere i kapitel 9. Der er ikke på nuværende tidspunkt kendskab til ulemper for Bilag IV arter i forbindelse med naturgenopretningen af Filsø. 5.3 Fredninger De fredede områder er vist på kort 6B, og heraf fremgår at naturgenopretning af Filsø berører fredningskomplekset Kærgård Klitplantage og Fiil Sø. Fredningen Kærgård Klitplante og Fiil Sø dækker over følgende fredninger: http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 57 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø • • • • • • • • Blåbjerg Klitplantage (1909) Kærgård Klitplantage (1974) Lyngbo Hede (1966) Hennegårds Klitter (1994) Fiil Sø (1958) Præstegårds Hede (1953) Grærup Langsø (1965) Klitareal ved Henne Å (2006). Dele af Fiil Sø fredningen ligger indenfor selve projektområdet. Derudover ligger en del af Kærgård Klitplantage fredningen umiddelbart op til projektområdet. Endelig ligger de to mindre arealfredninger ved Børsmose Hede og Vrøgum Kær tæt ved ejendommens sydside. Fiil Sø fredningen Fiil Sø fredningen dækker området omkring selve Fidde Sø, Kirkeodden, Henne Mølleå og Fiilsø Hede. Fiil Sø området er fredet ved overfredningsnævnets kendelse af 20.08 1958. Fredningen gælder også den nordlige del af den tidligere Filsø kaldet Under Holmbanken, Møllekrog, Skideneng og Fidde Sø, samt hedearealerne mellem søen og havet. Der er tale om en naturfredning med det formål at bevare det store hedeareal mellem søen og havet sammen med for fuglelivet værdifulde mose- og engarealer. Derudover er formålet at bevare den i botanisk henseende interessante Fidde Sø. Fredningen indebærer, at arealerne ikke må udstykkes og bebygges med huse, skure, boder og skæmmende indretninger. Anden landbrugsmæssig udnyttelse, derunder afvanding, opdyrkning eller plantning, må ikke finde sted, andet end en for grundejer fastsat ret til græsning af husdyr. Endvidere må vandstanden ikke ændres, og der er fastsat begrænsninger i jagtretten, bestemmelser om færdselsret m.v. samt forbud mod fiskeri på en strækning af Henne Mølle Å opstrøms Søndre Landkanal. I Fidde Sø er det kun ejeren, som må fiske. Hævning af vandstanden i området Under Holmbanken, Møllekrog og Skideneng inden for fredningen og færdsel over hedearealerne i forbindelse med retablering af Filsø vil kræve dispensation af Fredningsnævnet. Tilsvarende vil etablering af trampestier og en evt. cykelsti langs Porsmosevej skulle forelægges fredningsnævnet. Kærgård Klitplantage Fredningen omkring den 1.437 hektar store Kærgård Klitplantage har udviklet sig fra i 1955 kun at dække et egekrat i selve plantagen, til i 1974 at dække hele arealet. Formålet med fredningen er at Kærgård Klitplantage gennem drift skal søges bevaret som et karakterfuldt levende naturområde bestående af et plantagean- http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 58 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø læg i et klitlandskab og friholdt for elementer, der er fremmede for en sådan drift. Fredningen indebærer i store træk, at terrænformerne ikke må ændres ved afgravning eller opfyldning. Arealerne må ikke bebygges, affald må ikke henkastes og spildevand ikke udledes. Indenfor det fredede område er der foreslået etableret en sti fra parkeringspladsen ved Kærgårdvej og til det nye fugletårn ved Petersholm, hvilket vil kræve en dispensation hos Fredningsnævnet. 5.4 Områder omfattet af naturbeskyttelsesloven Beskyttede naturtyper (§ 3) Alle heder, moser, strandenge, ferske enge og overdrev med et samlet areal over 2.500 m², en række udpegede vandløb, samt søer over 100 m² er omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven. Loven beskytter de nævnte naturtyper mod ændringer i tilstanden, f.eks. i form af bebyggelse, opdyrkning, anlæg, tilplantning, dræning og opfyldning. Naturgenopretningen af Filsø kræver dispensation fra beskyttelsen, hvis der sker ændringer i tilstanden i § 3-områder (jf. kap. 8). Projektområdet er omkranset af § 3-områder, men kun få § 3-områder ligger indenfor selve undersøgelsesområdet (kort 6A). Det drejer sig om eng- og moseområder syd for Henne Mølleå, Søndre Landkanal og ikke mindst sø-, mose-, eng- og overdrevsarealerne omkring Søvig Sund og Søvig Bæk. For en mere udførlig beskrivelse af disse § 3-områder henvises til kapitel 8. Kommunens registrering af § 3-områder er vejledende, og endelige udpegninger finder sted ved besigtigelse. Der kan derfor være § 3-naturområder, som ikke fremgår af kort 6A. Naturkvalitetsmålsætning Alle heder, overdrev, enge, strandenge og moser, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, er i Varde Kommunes kommuneplan tildelt en naturkvalitetsmålsætning som led i kommunens naturkvalitetsplan. Retningslinjen angiver i hvilket omfang, der kan forventes tilladelse til ændring af et § 3-områdes nuværende tilstand: • A-målsætning: Der vil normalt kun kunne gives tilladelse til indgreb, som understøtter kvaliteten af den naturtype, der findes på arealet. • B-målsætning: Der vil kun i særlige tilfælde kunne gives tilladelse til mindre indgreb efter en konkret vurdering af indgrebets betydning for naturen. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 59 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø • C-målsætning: Der vil i særlige tilfælde kunne gives tilladelse til indgreb efter en konkret vurdering. Naturkvalitetsmålsætninger for og nummerering af de beskyttede arealer projektet berører, fremgår af kort 6A. Her ses det at alle tre målsætninger eksisterer indenfor undersøgelsesområdet: Hedearealet (nr. 12624) og mosearealet (nr. 12631) i det NV hjørne samt arealer omkring Filsø og Kirkeodde er A-målsat. Skidenkrog mose (nr. 12639) og Mølleeng (nr. 12645) er B-målsat. Engen i projektområdets sydøstlige del (del af sted nr. 588661) er C-målsat. Indenfor den potentielle påvirkningszone i Søvig Sund er arealerne hovedsageligt A og B- målsatte. Der skal søges om § 3-tilladelser hos Varde Kommune ved ændring af arealer med naturkvalitetsmålsætningerne A, B og C. Beskyttelseslinje omkring søer og åer Ifølge Naturbeskyttelseslovens § 16 må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha og de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje. Naturgenopretningen af Filsø berører åbeskyttelseslinjerne omkring Søndre Landkanal, Søvig Sund, Fidde Sø og Henne Mølleå (se kort 6B). Der vil skulle søges om dispensation fra beskyttelsen hos Varde Kommune. Beskyttelseslinje omkring fortidsminder I Naturbeskyttelsesloven præciseres det, at der ikke må foretages ændring i tilstanden af arealet inden for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende. Naturgenopretningen af Filsø vil ikke berøre beskyttelseslinjer omkring fortidsminder. Skovbyggelinjer Naturgenopretningen af Filsø berører skovbyggelinjen omkring Kærgård Plantage, Børsmose Hede og Henne Mølleå (se kort 6B). I zonen indenfor skovbyggelinjen må der ikke placeres bebyggelse som for eksempel bygninger, skure, campingvogne og master. Naturgenopretningen af Filsø vil ikke berøre skovbyggelinjen, da der i projektets anlægs- og driftsfase http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 60 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø ikke planlægges placeret nogen form for bebyggelse (inkl. container, skurvogne o.lign.) her indenfor. 5.5 Områder omfattet af miljømålsloven Vandplanen Undersøgelsesområdet er omfattet af forslaget til Vandplan for Hovedvandopland nr. 1.10 Vadehavet (By- og Landskabsstyrelsen 2010b). Vandløb, søer og kystvande er målsat ifølge forslag til vandplanen og Landsplandirektivet (kort 11). I vandplanen er vandløb, søer og kystvandes økologiske tilstand vurderet, og der er sat eventuelle krav op i henhold til målopfyldelse. Mere om dette kan læses i kapitel 12.1 om overfladevand. Natura 2000-planen Undersøgelsesområdet er omfattet af forslaget til Natura 2000-plan for Natura 2000-område nr. 84 (Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Filsø og Kærgård Plantage) (By- og Landskabsstyrelsen 2010a). Natura 2000-planen skal sikre gunstig bevaringsstatus for områdets udpegede arter og naturtyper. Området og truslerne mod de udpegede naturtyper og arter er beskrevet, og der er fastlagt målsætninger og indsatser for naturtyperne og arterne. Mere om dette kan læses i kapitel 9. 5.6 Områder omfattet af vandløbsloven Ifølge vandløbsloven må vandløb kun reguleres efter vandløbsmyndighedernes bestemmelser. Derudover skal der bl.a. søges tilladelse til at forandre vandstanden i vandløbet eller hindre det naturlige afløb af vand fra højere liggende ejendomme. I forbindelse med retableringen af Filsø vil godt 7 km af Søndre Landkanal blive nedlagt og tilfyldt, og afstrømningen ledes i stedet igennem den nye sø, hvor der etableres et stryg i indløbet fra Søvig Sund og i udløbet i den nordligste del af den nuværende Søndre Landkanal ved Skidenkrog. Projektet vil ligeledes påvirke vandstanden og afvandingen i det opstrøms område omkring Søvig Sund. Varde Kommune skal som vandløbsmyndighed søges om tilladelse hertil. 5.7 Aktiviteter omfattet af Okkerloven Okkerloven har til formål at mindske udvaskningen af okker til vandmiljøet. Som udgangspunkt vil en vandstandshævning være positiv i forhold til at reducere udvaskningen af okker, da det forhindrer iltning af jernforbindelserne i jorden. Hvis der i forbindelse med anlægsarbejder lægges pyritholdig jord op, http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 61 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø kan der ved en iltning heraf opstå okkerudvaskning. I forbindelse med projektet vil det være allerede iltet jord, der omlægges. Der forventes således ikke ske en øget udvaskning af okker, og projektet vil derfor ikke kræve tilladelse i henhold til Okkerloven. 5.8 Aktiviteter omfattet af Jordforureningsloven, jordflytnings- og affaldsbekendtgørelsen Da projektområdet ligger i landzonen, er det ikke påkrævet at anmelde jordflytning af ikke forurenet jord. Såfremt der påtræffes forurenet jord i forbindelse med projektet, skal dette flyttes til godkendt deponi. Flytning må ikke foregå uden foregående anmeldelse til Varde Kommune. Der skal foretages en affaldsanmeldelse til Varde kommune med oplysninger om affaldstyper, årlige mængder, benyttede renovationsordninger m.v.. 300 m3 asbestholdigt affald kan ikke genanvendes, men skal deponeres på godkendt losseplads i henhold til Affaldsbekendtgørelsen. Varde Kommune skal som miljømyndighed give tilladelse hertil. 5.9 Områder omfattet af museumsloven Beskyttede sten- og jorddiger (§ 29a) Sten- og jorddiger er beskyttet af museumslovens § 29a. Ifølge Lov nr. 474 af 14/12/2006 må der ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger. Gennemgravning eller hel eller delvis nedlæggelse af jorddiger i forbindelse med anlæg af veje kræver dispensation. På kort 8 er diget mellem Søndre Landkanal og Petersholm Inddæmningen beskyttet. Kommunen har oplyst at diget efter deres opfattelse ikke er beskyttet jf. undtagelse i digebekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 4: Diger langs vandløb, der alene har til formål at sikre lavtliggende arealer mod oversvømmelse. Kommunen har derfor anmodet Kulturarvsstyrelsen om at udtage diget af registreringen. Da diget i dag er registreret som beskyttet, behandles det i kapitel 10 Kulturarv samt i det ikke tekniske resumé som sådan. Naturgenopretningen af Filsø respekterer dog det beskyttede dige mellem Søndre Landkanal og Petersholm Inddæmningen. Der findes ikke andre beskyttede jord- og stendiger inden for projektområdet. Beskyttede fortidsminder (§ 29e). Fortidsminder er beskyttet af museumslovens § 29e. Ifølge lov nr. 454 af 14/12/2006 må der ikke foretages ændring i tilstanden af fortidsminder. På fortidsminder og inden for en afstand af 2 m fra dem må der ikke foretages jordbehandling, gødes eller plantes. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 62 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Der er ingen beskyttede fortidsminder indenfor undersøgelsesområdet. 5.10 Arealer omfattet af fredskovpligt Trampestier der etableres vest for projektområdet, ligger i arealer belagt med fredskovspligt (se kort 6B og 2A). Etableringen af trampestier sker så vidt muligt i eksisterende kørespor. Der vil dog skulle søges dispensation ifølge Skovloven hos Naturstyrelsen (jf. § 11). 5.11 Kommunale planforhold I den gældende kommuneplan for Varde Kommune (Kommuneplan 20102022) er der fastlagt rammebestemmelser for følgende planområder: • • • • • • • • • Boligområder Erhvervsområder Blandet bolig og erhverv Sommerhusområder Områder til offentlige formål Områder til tekniske anlæg Landområder Centerområde Andet (typisk gartnerier o. lign.). Beliggenheden af disse områder er vist på kort 3A. Det fremgår af kortet at naturgenopretningen primært vil berøre områder uden rammebestemmelser ifølge kommuneplanen. En lille del af området omkring Jegum Ferieland ligger indenfor undersøgelsesområdet. Den eneste mulige påvirkning af dette område er en reduceret risiko for oversvømmelser fra Søvig Sund. Der er i Kommuneplan 2010-2022 for Varde Kommune også fastlagt en række bindinger og bestemmelser for administrationen af det åbne land. Det gælder områder af forskellig karakter, eksempelvis: • • • • • • • • • • Skovrejsningsområder (kort 3A) Lavbundsområder (kort 4B) Værdifuldt kystlandskab (kort 5) Værdifuldt landskabsområde (kort 5) Værdifulde geologiske områder (kort 5) Forureningsfølsomme søer (kort 11) Kystnærhedszone (kort 5) Bevaringsværdige kulturmiljøer (kort 8) Drikkevandsudpegninger (kort 12) Støjgener (kort 14). Kommuneplanens retningslinjer er gennemgået for de enkelte områder i de relevante kapitler. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 63 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Derudover har Varde Kommune udpeget hovedindsatsområder i det åbne land, som angiver områder, hvor kommunen vil gøre en ekstra indsats for naturen. Som det ses på kort 6B ligger projektområdet indenfor en sådan udpegning. Særlige landbrugsinteresser Projektområdet ligger inden for område udpeget som område med særlige landbrugsinteresser. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 64 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 6 Trafikale forhold 6.1 Metode De eksisterende trafikale forhold er vurderet på baggrund af: • • • • Ortofoto Matrikelkort Kommuneplan, stiplaner og diverse øvrige relevante kommunale publikationer Kommunale oplysninger om og estimater på trafikmængder. Indenfor samme område estimeres de trafikale konsekvenser ved projektet i forhold til trafiksikkerhed og trafikafvikling. De afledte miljøpåvirkninger beskrives afsnit 13.4 og 13.3 om hhv. støj og luft/klima. 6.1.1 Afgrænsning Den trafikale vurdering er gennemført inden for området: • Strandvejen (465) • Porsmosevej-Kærgårdvej • Fiilsøvej • Troldholmvej-Jegumvej-Mønstervej. 6.2 Eksisterende forhold Adgang til og gennem projektområdet sker i dag via lokalveje og private veje. Projektområdet har i dag følgende funktioner, der skaber trafik: Et vist antal ejendomme, markarealer og adgang til jagt. I dag afvikles trafikken i projektområdet på mindre private veje uden offentlig adgang, det er dog tilladt at gå og cykle på de private markveje i projektområdet. Trafikken omkring projektområdet afvikles primært på trafikvejen Strandvejen, som med en årsdøgntrafik (ÅDT) på ca. 3.000 køretøjer skaber adgang mellem Henne Strand og Varde og videre til det overordnede vejnet. De øvrige lokalveje som bl.a. Porsmosevej, Kærgårdvej, Fiilsøvej, Neder Fiddevej, Troldholmvej, Jegumvej og Mønstervej afvikler primært lokaltrafik, men vil i http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 65 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø turistsæsonen også afvikle trafik til de lokale naturområder og andre interessepunkter. De mange turistmål og fritidsaktiviteter i naboområderne som f.eks. Kærgård Plantage, eksisterende udsigtspunkter, ride- og vandrestier samt Henne Strand og Jegum Ferieland gør, at trafikken allerede i dag er meget præget af fritidsog ferietrafik. I feriesæsonen er trafikken på lørdage ved middagstid specielt høj, idet det er skiftetidspunkt for sommerhusgæsterne. Da dette tidspunkt ikke forventes at væres sammenfaldende med ankomst af besøgende til Filsø, vurderes det ikke at påvirke den eksisterende trafik i området. Der er i dag mulighed for færdsel for gående og cyklende fra Strandvejen ved Henne Kirkeby og mod syd ned over Henne Mølleå og videre mod øst forbi Kirkebyvad Pumpestation frem til udløbet af Fidde Sø i Henne Mølleå. Varde Kommune planlægger at etablere en cykelsti langs Strandvejen fra Henne by til Klintingvej ved Kløvbakke med udsigt over Filsø. I dag findes to rastepladser med parkeringsmulighed i relativ nærhed af projektområdet - en på Kløvbakken langs Strandvejen med plads til ca. 34 personbiler og en ved Kærgårdsvej med plads til ca. 22 personbiler, begge med mulighed for afsætning, vendeplads og parkering for turistbusser. Udover rastepladserne er der på Tejnebjerg i dag parkeringsmulighed for maksimum seks personbiler, men det er ikke en regulær parkeringsplads. 6.3 Virkninger af projektet Det estimeres, at der vil komme op til ca. 100.000 besøgende om året til projektområdet Filsø, og at der allerede i anlægsfasen vil komme besøgende. Til brug for den trafikale vurdering er dette tal brugt som forudsætning. Det er skønnet (på baggrund af erfaring fra lign. projekter samt afstand til togstation, byer mv.) at ca. 5 % vil ankomme til fods eller med kollektiv transport, mens henholdsvis 30 % og 65 % vil ankomme på cykel eller i personbil. På grund af områdets karakter vil de besøgende ikke ankomme ligeligt fordelt over året, men primært i sommermånederne, i weekender eller på dage med godt vejr. Med disse forudsætninger betyder det, at der på en gennemsnitsdag i højsæsonen vil komme ca. 80 personbiler. Dermed vil trafikken på veje til og fra projektområdet stige med ca. 160 personbiler (summen af biltrafik i hver retning). Det vurderes, at stigningen i trafikken i forhold til afvikling af den eksisterende trafik i området, herunder trafikken gennem Vrøgum, er så lille, at der ikke vil ske en mærkbar ændring i fremkommelighed, og dermed vurderes det, at de nuværende tilkørsels- og parkeringsforhold er tilstrækkelige. Besøgende til projektområdet får adgang fra eksisterende og nye rastepladser/parkeringspladser. Aage V. Jensen Naturfond arbejder på at skabe en direkte stiadgang til projektområdet og til udsigtstårnet ved Petersholm Pumpestation fra rastepladsen ved Kærgårdvej. Som alternativ kan der etableres parke- http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 66 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø ringsplads langs Kærgårdsvej, hvorfra der allerede er direkte adgang til udsigtstårnet. For at sikre at antallet af parkeringspladser er tilstrækkeligt på tidspunkter med ekstraordinært mange besøgende til Filsø, etableres der sammen med formidlingsskiltning en ny parkeringsplads, som også kan benyttes af busser, umiddelbart nord for Fiilsø Avlsgård. Parkeringspladsen bliver i størrelsesordnen ca. 24 pladser, hermed vil der i lokalområdet være ca. 86 parkeringspladser Såfremt der viser sig et behov, er Naturfonden indstillet på at etablere en ekstra parkeringsplads umiddelbart nord for Tejnebjerg. For at sikre at besøgende til Filsø kanaliseres af de større veje til området, kan der etableres vejvisning og serviceskiltning i lokalområdet med henvisning til Filsø og til de nævnte rastepladser og parkeringspladser. Øst for Tejnebjerg er det planlagt at opgradere de eksisterende kørespor til en trampesti, der går ned til Filsø Avlsgård med mulighed for at komme ud til søen ved Storeholm Pumpestation. Stien vil derudover få en kobling til Porsmosevej. De eksisterende grusveje rundt i Filsø Inddæmningen vil i fremtiden blive dækket af den nye sø, og færdselsmuligheden for gående og cyklende vil derfor forsvinde. Dæmningsvejen opretholdes uændret for gående og cyklende. Som adgangsvej fra Kærgårdvej vil færdsel blive anvist nord om driftsbygningerne. De gående og cyklendes nuværende mulighed for at krydse Petersholm inddæmningen fra Petersholm Pumpestation, forbi Petersholm Lade og ad markveje mod syd til Fiilsøvej, bliver lukket for at sikre dyrelivet. For at opretholde trafiksikkerheden og trygheden for de lette trafikanter i projektområdet, vil der ikke være kørende adgang gennem projektområdet for besøgende, kun arbejdskørsel. Aage V. Jensen Naturfond er i dialog med Varde Kommune og Naturstyrelsen om etablering af en cykel- og gangsti langs Porsmosevej, som kan lette og sikre publikumsadgangen til formidlingspunkterne ved Filsø, og som kan udgøre en del af Vesterhavsruten. Naturfonden vil som minimum etablere en trampesti langs vejen fra Henne Mølleå til Kærgård Klitplantage, som sidenhen kan opgraderes til cykelsti (jf. kort 2A). I anlægsfasen vil der indenfor projektområdet være behov for at benytte store arbejdskøretøjer til flytning af jord. Det vurderes, at disse kørsler ikke vil påvirke trafikken på det eksisterende vejnet. Der skal bortkøres ca. 6.500 m3 nedbrydningsmateriale svarende til ca. 350 lastvognslæs. Denne bortkørsel vil i anlægsfasen påvirke det eksisterende vejnet. Det skal vurderes, om bortkørslen skal ske via tvangsruter, som sikrer udvalgte veje mod unødig trafik. Valget af en eventuel tvangsrute kan afhænge af andet foregående arbejde i området, som ikke vides på nuværende tidspunkt. Da belastningen ikke er større, anbefales det, at en udpegning af kørselsruter drøftes kommune og entreprenør imellem inden arbejdet opstartes. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 67 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 6.4 Afværgeforanstaltninger og behov for overvågning Skiltning og vejvisning til Filsø samt parkeringspladsen ved Filsø Avlsgård skal allerede i anlægsfasen etableres, idet der forventes besøgende allerede i denne fase samt for at sikre at trafikken kanaliseres til formidlingspunkterne vest for området. Da det på nuværende tidspunkt er usikkert, hvor mange der reelt kommer til at bruge og besøge det genoprettede naturområde, anbefales det, at der løbende, som en del af kommunens almindelige trafikovervågning, sker en evaluering af benyttelsesgraden i Filsø-området, herunder af vejvisning, parkerings- og tilkørselsforholdene. På baggrund af det forventede besøgsantal og de nuværende gode parkeringsog tilkørselsforhold vurderes de trafikale forhold som følge af projektet ikke at blive en væsentlig miljøpåvirkning. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 68 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 7 Landskab, jordbund, lys og visuelle forhold 7.1 Metode Landskabet, jordbunden og de visuelle forhold i projektområdet er beskrevet, kortlagt og vurderet på grundlag af feltbesigtigelse samt oplysninger indhentet fra bl.a.: • • • • • • • Topografiske kort Geomorfologiske kort Jordartskort 4-cm kort, ældre målebordsblade, Videnskabernes Selskabs kort Flyfotos, ortofotos Diverse faglige rapporter og videnskabelige publikationer samt Håndtegnede visualiseringer. Der er i kortlægningen taget udgangspunkt i tilgangen fra den såkaldte landskabskaraktermetode (Miljøministeriet 2007). Metoden integrerer natur- og kulturgeografiske data med visuelle analyser. I dette kapitel er der fokus på den naturgeografiske og visuelle analyse. Der er udarbejdet kort (Kort 5) og en beskrivelse af områdets jordbund, landskabsdannelse og karakteristiske landskaber. På grundlag af beskrivelserne, feltbesigtigelsen samt visualiseringer, er der foretaget en vurdering af naturgenopretningsprojektets påvirkning af de eksisterende landskaber. 7.1.1 Afgrænsning Undersøgelsesområdet for kortlægning og vurdering af de landskabelige forhold er større end det projektområde, der er vist på kort 5. Oplandet med en visuel påvirkning fra en fremtidig Filsø er stort, idet en naturgenopretning af Filsø vil kunne ses fra udsigtspunkter længere væk. Kortlægningen af de landskabelige forhold er analyseret i op til tre kilometer fra projektområdegrænsen. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 69 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 7.2 Eksisterende forhold 7.2.1 Landskabsdannelse og geologi Landskabet omkring Filsø-inddæmningen er præget af de to sidste istider. Under Saale-istiden var Danmark isdækket, og efter isens afsmeltning for over 100.000 år siden fremstod hele landet bakket. Ved sidste istid (Weichselistiden) nåede isen imidlertid kun frem til midten af Jylland (den såkaldte israndslinje), og da isen begyndte at trække sig tilbage for cirka 20.000 år siden, fremstod det sydvestjyske område som et mere udjævnet landskab formet af bl.a. smeltevandsstrømmene fra isranden. Forklaringen på, hvordan Filsø-området er dannet, har, ifølge Bent Aaby (2010), været en udfordring for morfologerne de sidste 100 år. Spørgsmålet var, om søområdet er en tidligere havbugt, der blev lukket af en tange, eller om området hele tiden har været en sø. Specielt den usædvanligt høje og stejle erosionsskrænt Kløvbakke nord for Filsø, taler med stor sikkerhed for, at den er dannet af havets eroderende kræfter. Modsat taler søarealets varierende bundforhold med lave forhøjninger og dybere sænkninger mest for, at området altid har været en sø. Som det ses på Figur 7.1 nedenfor, giver det geomorfologiske kort ikke svar på dannelsesspørgsmålet for Filsø, men indplacerer Filsø som et kunstigt tørlagt areal mellem bakkeøer i nord og øst og klitlandskaber og marint forland i vest og syd. Jordartskortet efter GEUS (geologisk jordartskortlægning i 1:200.000), som ses på kort 4a, viser det geologiske udgangsmateriale i 1 m's dybde. I projektområdet og undersøgelsesområdet ved Søvig Sund består udgangsmaterialet hovedsageligt af postglaciale ferskvandsdannelser (ferskvandsgytje og -sand) og omgives mod øst og nord af smeltevandssand og -grus, og mod vest og syd af flyvesand. De dominerende jordtyper i dyrkningslaget ses på kort 4B og behandles i kapitel 12.1 om overfladevand. Mange års forskning giver svaret på dannelsen af Filsø-området. Filsø ligger på vestsiden af Varde Bakkeø, og søens forhistorie går ifølge Aaby (2010) tilbage til forrige mellemistid for ca. 130.000 år siden, hvor der i havet ud for bakkeøen blev dannet en dyb nord-sydgående strømrende igennem området. Havet udformede også den markante skrænt på Kløvbakke nord for Filsø. Efter sidste istid trængte havet igen ind i den dybe rende i søområdets vestside for ca. 7100 år siden. Landhævningen og materialetransporten med odde- og klitdannelse langs Vestkysten medførte, at Filsø blev afsnørret og derfor ændrede sig til en ferskvandssø for ca. 4.900 år siden. Den højeste vandstand menes at have været omkring kote 7,2 m, og søen havde da antagelig afløb mod vest, hvor nu Henne Mølleå løber (Aaby, 2010). Hvornår søen havde sin højeste vandstand er usikkert, men muligvis var det engang i jernalderen. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 70 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Figur 7.1 Kortudsnit fra Per Smed, 1981, Geografforlaget. Filsø var indtil den første afvanding i 1852 en over 2.000 ha stor lavvandet lagunesø. De geomorfologiske dannelser i Filsø-området er dermed formet både af isen og dens bevægelser for mere end 130.000 år siden, af havet i mellemistiden og i tiden efter sidste istid samt af vinden ved sandflugt, af søer og åer samt af afvanding og landbrugsmæssig arealanvendelse i vor egen tid. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 71 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 7.2.2 Terræn Det afvandede Filsø-område ligger markant fladt i terrænet set i forhold til de omgivende landskaber. Søens tidligere afgrænsning kan nærmest aflæses på Figur 7.2 nedenfor. Lavbundsområdet omkring Søvig Sund ligger ligeledes fladt i terrænet med let skrånende dalsider. Figur 7.2 Terrænmodel. Filsø-lavningen ligger markant lavt i terræn set i forhold til dens omgivelser. Laserscanning udført den 24. januar 2007. 7.2.3 Landskabelige udpegninger og inddelinger På kort 5 kan det ses, at projektområdet samt arealerne nord, syd og vest herfor er udpeget som værdifuldt kystlandskab i kommuneplanen. Landskaberne umiddelbart øst for projektområdet er udpeget som værdifulde landskabsområder. Hele projektområdet, dog uden hele Søvig Sund-undersøgelsesområde, er udpeget som værdifuldt geologisk område. Varde Kommune anser området som værdifuldt i et landskabeligt og geologisk perspektiv, og i disse områder må der ikke udlægges areal til formål, som ikke er forenelige med kommunale, regionale og nationale landskabsmæssige værdier. De værdifulde geologiske områder skal så vidt muligt bevares synlige uden skæmmende eller tilslørende bebyggelse, beplantning eller råstofgravning. Projektområdet og Søvig Sund er ydermere udpeget som hovedindsatsområde i det http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 72 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø åbne land (jf. kort 6B), som betyder, at Varde Kommune vil gøre en ekstra indsats for naturen i området. Disse udpegninger ligger alle helt i tråd med en naturgenopretning af Filsø. Som det ses på kort 5, har Varde Kommune inddelt deres landskaber i såkaldte landskabskarakterområder (Niras 2009). Filsø Inddæmningen er her karakteriseret som et landskabskarakterområde og Børsmose, og Søvig Sund Lavbundsområde er et andet. 7.2.4 Landskabets karakter Landskabet i projektområdet er i dag præget af det flade og lavtliggende terræn, med intensivt dyrkede marker, der adskilles af primært øst-vestgående afvandingskanaler. Landskabet fremstår som storskala landbrugslandskab stort set uden forekomst af brydende landskabselementer, såsom læhegn, tekniske elementer mv. I den nordvestlige del af projektområdet, ved Under Holmbanken og Skidenkrog, er karakteren en helt anden, idet området ikke er under plov, men fremstår som eng og mose, hvor store dele er under tilgroning. Figur 7.3 Landbrugslandskabet strækker sig så langt øjet rækker i Filsølavningen i dag. I projektområdet er der enkelte mindre skovpartier bl.a. omkring Kirkebyvad Pumpestation i nord og på Langodde centralt i projektområdet. Ellers fremstår projektområdet stort set træfrit, men omkranses flere steder af træbevoksning i nord, vest og syd. Afvandingskanalerne er dybe, hvorfor vandet her ikke opleves som en vigtig del af landskabskarakteren set i forhold til Søndre Landkanal, som er et markant landskabselement i området. I og med at jordene har sat sig http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 73 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø betydeligt, fremstår markerne med vandspejl i perioder, hvilket vidner om, at området engang var en sø. Der er kun få bebyggelser i området, herunder laden på Petersholm, Korntørreriet, gæstehuset og svinegården samt pumpestationerne. Lige udenfor projektområdet i vest ligger Fiilsø Avlsgård og udenfor projektområdet mod øst ligger et par enkelte bebyggelser. Undersøgelsesområdet omkring Søvig Sund har en helt anden karakter og skala end Filsø-lavningen, idet lavbundsområderne her fremstår som smalle ådale med åbne vandflader, lysåbne naturtyper og krat. 7.2.5 Visuelle forhold Når man befinder sig i Filsø-lavningen, er der en vid udsigt ud over den intensivt dyrkede landbrugsflade, som strækker sig så langt øjet rækker. Figur 7.4 Visualisering af Dæmningsvejen og dennes nuværende omgivelser set fra broen ved Avlsgården kiggende mod øst (tegnet af Claus Otto Nielsen, COWI). Også fra udsigtspunkterne ved Kløvbakke og Tejnebjerg fornemmes de enorme vidder, Filsø engang har haft. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 74 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Figur 7.5 Udsigten fra Kløvbakke ud over Fidde Sø med Filsø-projektområdet i horisonten. Filsø-lavningen, som den ses i dag, er i form af dens intensive udnyttelse, skala og monotoni i stærk kontrast med de landskaber, den omgives af: Naturlandskaberne med hede, vådområder og plantager, kystlandskabet samt det bagvedliggende landbrugslandskab med relativt små markfelter. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 75 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Figur 7.6 Håndtegnet visualisering af Filsø-området som det ser ud i dag (tegnet af Claus Otto Nielsen, COWI). Landskabet hæver sig omkring Filsø-lavningen (jf. terrænmodel Figur 7.2). Frem til begyndelsen af det 20. århundrede lå Filsø og dens omgivelser træløs. I dag er lavningen delvist omgivet af træer mod nord, vest og syd samt diger. Et markant landmærke er Henne Kirkes hvide tårn, som kan ses fra Filsø-området, hvis man kigger mod nord. Et andet markant landmærke er Korntørreriet, der fremstår markant i den centrale del af projektområdet. Figur 7.7 Henne Kirke ses fra projektområdet og er et markant landmærke. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 76 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Den landskabelige oplevelse af Filsø-området er i dag stort set upåvirket af støj, kunstigt lys og tekniske elementer. Der forekommer dog nogen støj i forbindelse med arbejdskørsel og landbrugsarbejde, og Petersholm ligger indenfor støjzonen med artilleristøj fra de militære øvelsesområder syd og sydvest for området. I dag er der kun enkelte tekniske elementer, som præger landskabsbilledet i Filsø-området: Svinegårdens gylletanke, pumpestationerne, korntørreriet og siloerne samt en række af træmaster, som står tilbage uden elledninger i den sydlige del af inddæmningen. Når man ser ud af området, er der ligeledes kun få tekniske elementer, der bryder billedet, herunder en vindmølle mod øst. Figur 7.8 7.3 Her ses træmasterne med en gåseflok bag ved. Virkninger af projektet En genopretning af Filsø vil være af stor landskabelig betydning. Ved en naturgenopretning af Filsø vil man i Filsø-lavningen kunne opleve et sølandskab i storskala, som tilmed omgives af en mosaik af oplevelsesrige og værdifulde skov- og sølandskaber. Både geomorfologisk og landskabsæstetisk set vil genopretningen af Filsø give en forståelig sammenhæng i landskabet. Ved at tage udgangspunkt i den oprindelige sø og lavningen, som den er formet i dag, kan man genskabe størsteparten af de tidligere tiders landskabelige kvaliteter i området. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 77 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Figur 7.9 Håndtegnet visualisering af Filsø-området som det vil se ud umiddelbart efter realiseringen af Filsø (tegnet af Claus Otto Nielsen, COWI). Ud over ovennævnte effekter af projektet vil genopretningen af Filsø medføre følgende, som kan styrke de landskabsæstetiske kvaliteter i lavningen: • Fjernelse af mange af de nuværende retlinjede og kunstigt skabte strukturer i området, f.eks. veje og afvandingsgrøfter • Fjernelse af nåletræsbevoksninger og ubenyttede bygninger • Skabelse af så naturlige søbredder som muligt. Søbredderne vil få en hældning på ikke stejlere end 5-20 % hældning, hvilket muliggør at søbredderne kan udvikle sig så naturligt som muligt. Kun tre øer beskyttes mod erosion ved udlæggelse af sten i den dominerende vindretning. • Skabelse af variation og kontraster, f.eks. mellem søflade, holme, rørsump og engarealer samt mellem kulturlandskabet og den mere vilde natur. Dæmningsvejen, som går på tværs af Filsø, hæves og vil virke som en adgangsvej til oplevelse af den centrale del af sølandskabet. De øvrige grusveje rundt i Filsø inddæmningen bliver dækket af vand og vil dermed ikke kunne benyttes, men skaber ej heller retlinjede konturer i sølandskabet. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 78 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Figur 7.10 Visualisering af Dæmningsvejen umiddelbart efter naturgenopretningen af Filsø set fra broen ved Avlsgården kiggende mod øst (tegnet af Claus Otto Nielsen, COWI). Ud over de fem større navngivne øer (jf. kort 2A) vil der også opstå 15 til 20 små holme med et areal på fra få hundrede kvadratmeter og op til over 0,5 ha. Disse småholme vil bryde den store vandflade og give variation i landskabet, samtidig med at de skaber gode ynglemuligheder for vandfugle. Petersholm bevares som i dag og vil være et vidnesbyrd om, hvordan hele Filsø-lavningen så ud inden naturgenopretningen af Filsø. I projektet indgår det, at bygningerne fjernes, herunder svineproduktionsanlægget på Langodde, korntørreriet og tilhørende siloer på Langodde samt laden på Petersholm. Dette vil give et mere naturnært indtryk af sølandskabet, som efter en realisering stor set ikke vil påvirkes af tekniske anlæg. En række af træmaster, som står tilbage uden ledninger i den sydlige del af inddæmningen, fjernes ligeledes. Flere af pumpestationernes bygninger bibeholdes og vidner om afvandingshistorien. De kan med fordel benyttes til formidlingspunkter, hvorfor de som tekniske elementer passer godt ind i landskabshistorien. I anlægsfasen af Filsø vil der forekomme arbejdsstøj i en kortere periode, når jord- og nedrivningsarbejdet foretages. Dette vil påvirke landskabsoplevelsen midlertidigt. I driftsfasen, altså når Filsø er naturgenoprettet, er området fuldstændig støjfrit ud over den artilleristøj, der kan forekomme samt lidt arbejdskørsel. Det vurderes, at undersøgelsesområdet omkring Søvig Sund landskabeligt set ikke vil påvirkes af naturgenopretningsprojektet, idet ændringen i vandstanden http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 79 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø og vandstandssvingningerne ikke vil påvirke vegetationen i en sådan grad, at det visuelt kan registreres på landskabsniveau. Det vurderes at etableringen af stryg og trampestier (med mulighed for opgradering af trampesti til cykelsti langs Porsmosevej), jf. kort 2A, ikke vil påvirke de landskabelige forhold i nævneværdig grad. 7.4 Afværgeforanstaltninger og behov for overvågning Ved naturgenopretning af Filsø vil de nuværende dybe afvandingsgrøfter blive fyldt med vand. Hvor der opstår rørskov, vil grøfterne være tydelige at se som åbne og retlinjede spor i rørskoven, hvilket kan forstyrre oplevelsen af naturlandskabet. For at begrænse disse problemer vil alle grøfter blive fyldt op til omgivende terræn, hvis de ligger i terræn over kote 0,8 m eller ligger nærmere end 100 m fra de nye kyster. Som Filsø-lavningen er i dag, påvirkes den stort set ikke fra kunstigt lys. Det anbefales, at lysforurening helt undgås i området, og at der dermed ikke opsættes kunstigt lys på Dæmningsvejen eller andre steder i sølandskabet. Kunstigt lys kan have konsekvenser for dyrelivet og landskabsoplevelsen. Naturgenopretningen af Filsø vil genskabe størsteparten af tidligere tiders landskabelige kvaliteter i området og vil dermed ikke bevirke væsentlige negative miljøpåvirkninger, der kræver overvågning. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 80 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 8 Plante- og dyreliv 8.1 Metode Virkningen af naturgenopretningen af Filsø på plante- og dyrelivet vurderes på grundlag af en analyse af de nuværende naturområder, arternes forekomst i området, den landskabsøkologiske sammenhæng og påvirkningen fra den eksisterende arealanvendelse. 8.1.1 Afgrænsning Undersøgelsesområdet for kortlægning og vurdering af de naturmæssige forhold er større end det projektområde, der er vist på kort 6A, i det der også medtages områder, der påvirkes af anlæg af trampesti/cykelsti langs Porsmosevej/Kærgårdsvej og trampestier mellem projektområdet og Porsmosevej/Kærgårdsvej samt området i NV, hvor udløbsstryget etableres (jf. kort 2A). Derudover vurderes også virkninger af projektet i en zone (fastlagt ud fra højdemodellen og de beregnede vandstandsændringer) omkring Søvig Sund og Søvig Bæk opstrøms til Jegum, jævnfør kort 6A. 8.1.2 Undersøgelser i felten Vegetationen, dyrelivet, de landskabsøkologiske forhold, herunder spredningskorridorer og eksisterende barrierer i det undersøgte område, beskrives på grundlag af feltundersøgelser/besigtigelser, der er gennemført i uge 41, 2010. I Appendiks 2 ses COWIs biologiske feltbesigtigelsesdata (som bl.a. skal ses som et supplement til Varde Kommunes registreringer af § 3-natur i 2010). I foråret 2011 (april-maj) bliver feltundersøgelserne suppleret med en kortlægning af forekomsten af eventuelle flagermus. Feltarbejdet omfattede alle egentlige naturområder, halvkulturområder samt småbiotoper, f.eks. vandhuller i projektområdet. Feltundersøgelserne er dokumenteret med et lokalitetsskema for hver af de undersøgte lokaliteter med en generel tilstandsbeskrivelse, der har fokus på lokalitetens økologiske tilstand og funktion. Under feltarbejdet blev der registreret plantearter, pattedyr (bl.a. spor) og fugle. Undersøgelserne af flora og fauna er ikke udtømmende, idet det vil kræve et mere omfattende undersøgelsesprogram og en overvågning i en længere periode, end omfanget af en VVM-undersøgelse normalt omfatter. Det kan derfor http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 81 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø ikke udelukkes, at plante- og dyrearter kan være til stede på enkeltlokaliteter, selvom de ikke blev registreret ved feltarbejdet. Årstiden har også en betydning for registreringen af arter, idet feltundersøgelser foretaget i forsommeren ville have givet en mere udtømmende liste over arterne i området. Dette vurderes dog ikke at have indflydelse på konklusionerne i denne VVM-redegørelse, da området i dag generelt har lav naturværdi, og området i fremtiden vil få betydelig større naturværdi. Feltundersøgelserne og beskrivelserne omfatter: • • • • Klassifikation af biotoperne Overordnet beskrivelse af økologiske forhold i større naturområder Vurdering af de økologisk vigtigste levesteder og spredningsveje i området Ikke-systematiske observationer af andre betydende forhold. 8.1.3 Indsamling af supplerende oplysninger Feltundersøgelserne er suppleret med oplysninger fra følgende tilgængelige kilder til beskrivelse af områdets plante- og dyreliv: • 4-cm kort, ældre målebordsblade, Videnskabernes Selskabs kort. • Ældre feltundersøgelser i området. • Kortlægning af naturbeskyttede områder (§ 3) fra Varde Kommune 2010 (www.naturdata.dk). • Skovkort over bevoksningernes alder og sammensætning, fredskovpligtige arealer fra Naturstyrelsen, Blåvandshuk. • Oplysninger fra diverse øvrige videnscentre og publikationer, herunder Dansk Pattedyratlas (med bl.a. kortlægning af flagermus), Dansk Ornitologisk Forenings fugledatabase DOFbasen, Botanisk Forenings lokalitetsregistre, Fugleognatur.dk, samt lokale oplysninger fra borgere. • Botaniske oplysninger er herudover leveret af Henrik Tranberg, der har et detaljeret kendskab til områdets flora som medejer af A/S Fiil-Sø og inventør af området under Atlas Flora Danica. • Oplysninger om fiskefauna leveret af Henrik Carl, Zoologisk Museum, København. • Registreringer af trafikdræbt vildt og vurderinger af vildtbestande fra Naturstyrelsen, Blåvandshuk. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 82 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø • Diverse faglige rapporter og videnskabelige publikationer herunder Faglig rapport nr. 457 og 322 fra Danmarks Miljøundersøgelser hhv.: Kriterier for gunstig bevaringsstatus - Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet (2003) og Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet - Indledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus (Oktober 2000). • Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Filsø og Kærgård Plantage. Natura 2000-område nr. 84, Habitatområde H73, Fuglebeskyttelsesområde F50 og F56. • Basisanalyse 2006 Habitatområde nr. 73 Fuglebeskyttelsesområde nr. 50 og 56 (Ramsarområde nr. 1) Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Filsø og Kærgård Klitplantage. 8.2 Eksisterende forhold Størstedelen af selve projektområdet er dyrkede marker med meget lavt naturindhold. Der er dog også en række plantninger, remiser, vandløb/drængrøfter og ikke mindst et område med beskyttede naturtyper i områdets nordvestlige udkant. Naturinteresserne knytter sig især til disse områder, omend områdets rastende fugle, særligt de kortnæbbede gæs og grågæs, der benytter de dyrkede arealer, i høj grad er med til at karakterisere Filsø-områdets natur. 8.2.1 Beskyttet natur (§ 3) Projektområdet grænser op til mange lokaliteter med beskyttede naturtyper, men i langt de fleste tilfælde sker der ingen påvirkning af § 3-arealerne. Derimod er nærheden til § 3-arealerne af stor værdi for projektet, da de eksisterende arealer med beskyttet natur vil fungere som spredningskilder. Beliggenheden af områder med beskyttet natur både i og udenfor projektområdet samt de nedenfor anvendte stednumre fremgår af kort 6A. Muligt påvirkede arealer i projektområdet I projektområdets sydøstlige del berøres en større lokalitet kortlagt som beskyttet eng (sted nr. 588661 i naturdata.dk). Lokalitetens vestlige kant ligger inden for projektområdet og vil komme til at udgøre en del af den nye søbred. Lokaliteten består især af ret tør, omlagt kultureng, men en lille del i syd er af Varde Kommune registreret som mere værdifuld, bl. a. med et lille delareal der muligvis kan klassificeres som EU-habitattypen tidvis våd eng (6410). Denne del ligger udenfor projektområdet, men indenfor den potentielle påvirkningszone ved Søvig Sund. I projektområdets nordvestlige hjørne ligger 5 lokaliteter med beskyttede naturtyper i området med stednavnene Mølleeng, Skidenkrog, Under Holmbanken og Storeholm på KMS 4 cm kort. Der foreligger ikke opdaterede registreringer for disse områder, men udelukkende ældre amtslige data. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 83 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Den sydligste af disse (sted nr. 12645 i naturdata.dk) er registreret som kultureng med indslag af mose. Ved COWIs besigtigelse var størstedelen at området meget fugtigt, men med meget ensformig vegetation. Nord og vest for engen ligger 3 lokaliteter kortlagt som mose. En af dem (sted nr. 12640 i naturdata.dk) er udelukkende registreret på luftfoto. En større lokalitet øst herfor samt i et bånd mod syd i den sydligste del ned langs Søndre Landkanal (sted nr. 12631 i naturdata.dk) er kortlagt som rørsump i mosaik med pilekrat. I amtets data ligger udelukkende en kort planteliste med almindelige næringskrævende arter, men ved COWIs besigtigelse blev også små, relativt lavtvoksende fattige partier med arter som katteskæg, blåtop, krybende pil, tormentil, mose-bølle og tørvemosser bemærket. I følge oplysninger fra Varde Kommune og Miljøcenter Ribe er området ikke DEVANO kortlagt, men i januar 2011 bemærkedes betydelige partier af lysåbent fattigkær og det er sandsynligt at dele af området svarer til habitatnaturtype 4010 (våd hede) eller 7150 (tørvelavning). Lige vest herfor findes en mindre lokalitet (sted nr. 12639 i naturdata.dk), der er kortlagt som mose. Ifølge de gamle amtsdata var der overvejende tale om rørskov, men ved COWIs besigtigelse fandtes området i høj grad at være groet til i pilekrat. Umiddelbart øst for Søndre Landkanal, fra hvor den knækker mod NV og til den løber ud i Henne Mølleå, ligger en lokalitet kortlagt som hede (sted nr. 12624 i naturdata.dk) og grænsende op til 12639. Området rummer arter fra hede (hedelyng, lyng-snerre, gråris og mose-bølle), men de forekommer sparsomt. Ved COWIs besigtigelse fremstod størstedelen af området som en meget monoton vegetation domineret af sand-star stedvis i lavereliggende områder med en del blåtop og bølget bunke. Søndre Landkanal er desuden registreret som § 3-beskyttet vandløb. Muligt påvirkede arealer udenfor projektområdet Den potentielle påvirkningszone omkring Søvig Sund og Søvig Bæk består hovedsageligt af områder med beskyttede naturtyper. Den store lokalitet kortlagt som beskyttet eng (sted nr. 588661 i naturdata.dk), hvis vestligste del indgår i projektområdet, berøres i syd, hvor det lille område med karakter af tidvis våd eng findes. I næsten hele den potentielle påvirkningszone kantes både Søvig Sund og Søvig Bæk af en lang række områder kortlagt som mose eller eng. Størstedelen af området udgøres af højstaudeenge og pilekrat, men der indgår også græssede enge og mindre partier med fattigkær og to parceller med rigkær. Desuden berører zonen marginalt områder kortlagt som hede, surt overdrev eller mosaikker mellem disse på odden mellem de to vandløb. Søvig Bæk samt de øvre dele af Søvig Sund er registreret som § 3-beskyttede vandløb. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 84 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 8.2.2 Plantager og remiser i projektområdet Disse beplantede områder udgør refugier i det monotone kulturlandskab for almindelige småfugle og insekter samt krondyr, men rummer herudover ikke betydelige naturværdier. 8.2.3 Rødlistede, fredede og andre sjældne plantearter Projektområdet Da størstedelen af projektområdet udgøres af store dyrkningsflader, findes sjældne arter i projektområdet næsten kun i tilknytning til områdets kanaler. Her vokser mange steder den sjældne art pilblad, der ikke er rødlistet, men i gulliste '97 er opført som hensynskrævende (X). Nogle steder findes også de sjældne, men ikke rødlistede arter rust-vandaks og langbladet vandaks. Den potentielle påvirkningszone I Søvig Sund fandtes i hvert fald tidligere den meget sjældne korsarve. Den er senest fundet i 1991 i nogle småsøer syd for søen, formentlig i moseområdet i den vestlige ende (sted nr. 587072 i naturdata.dk). Denne lokalitet er nu ret tilgroet, men det kan ikke udelukkes, at arten stadig findes i områdets frøpulje, og at den igen vil dukke op et sted i Søvig Sund eller i vådområder langs bredden af denne. Fundet i 1991 er det næstsidste i Danmark (siden er den kun fundet i Råbjerg Mile i 1994). Korsarve er på rødlisten opført som kritisk truet (CR), men kan være uddød i landet. I Søvig Sund findes vandpeber-bækarve, der er rødlistet som næsten truet (NT). Søvig Sund er desuden en meget fin vandaks-lokalitet med mere end 10 arter, herunder bl.a. de sjældne, men ikke rødlistede brodbladet vandaks, bændelvandaks, rust-vandaks og langbladet vandaks samt bl.a. vandportulak, kranstusindblad og fladfrugtet vandstjerne. Der findes desuden to arter af orkideer (kødfarvet gøgeurt og maj-gøgeurt - alle danske arter af orkideer er fredede) i de to kortlagte områder med rigkær nord for Søvig Bæk (se Natura 2000-konsekvensvurderingen kapitel 9). 8.2.4 Pattedyr Odder er omtalt i Natura 2000-kapitlet, kapitel 9. Naturstyrelsen, Blåvandshuks områder og tilgrænsende arealer huser Danmarks største bestand af krondyr. Krondyr benytter også både projektområdet og arealerne omkring Søvig Sund og Søvig Bæk. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 85 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 8.2.5 Andre dyr Der foreligger ikke oplysninger om andre rødlistede dyrearter fra projektområdet. I nærliggende områder er registreret mange rødlistede insekter. Nogle af disse, f.eks. dagsommerfuglen violetrandet ildfugl (VU), findes så tæt på som i Vrøgum Kær lige syd for projektområdet og kunne tænkes at forekomme inden for påvirkningszonen i Søvig Sund/Søvig Bæk området, eller at indvandre til projektområdets ikke-vanddækkede arealer, efterhånden som disse forøger deres naturindhold. Tidligere (i hvert fald indtil 1978) levede dagsommerfuglen svalehale omkring Fidde Sø lige nord for projektområdet, hvilket var artens sidste faste ynglelokalitet i Danmark. 8.2.6 Fugle Fugle er behandlet i Natura 2000-kapitlet. Data grundlag 8.2.7 Fiskefaunaen Der er gennemført standardiserede fiskeundersøgelser i Fidde Sø og Søvig Sund i 1995 og 2004. Desuden findes oplysninger om fiskefaunaen i områdets vandløb fra lystfiskere og resultater af elfiskeri fra de sidste ca. 25 år. Resultaterne af disse undersøgelser sammenfattes i det følgende (Henrik Carl, Zoologisk Museum, København, pers. medd.). Fidde Sø og tilløb Undersøgelserne i 1995 og 2004 viste, at Fidde Sø rummer en stor bestand af alle de arter, man forventer at finde i en større sø, herunder aborre, brasen, gedde, hork, rudskalle, skalle, suder og ål. I tilløbene til Fidde Sø er der registreret aborre, grundling, hork, nipigget hundestejle, skalle, strømskalle, trepigget hundestejle, ørred og ål. I afløbet fra søen er der dog kun registreret ørred, men da der ikke er foretaget elfiskeri her, vurderes det, at der findes langt flere arter. Søvig Sund og tilløb Ifølge undersøgelserne fra 1995 og 2004 består fiskefaunaen i Søvig Sund af aborre, brasen, gedde, hork, grundling, rudskalle, skalle, strømskalle, skrubbe og suder. Skrubben, der er en saltvandsfisk, tåler ferskvand i kortere eller længere tid, og den er en hyppig gæst i de nedre dele af de fleste vandløb. Dens tilstedeværelse er helt afhængig af adgangen til havet. I tilløbene til Søvig Sund har man registreret: bæklampret, gedde, grundling, nipigget hundestejle, strømskalle, trepigget hundestejle, ørred og ål. Som et kuriosum bør nævnes lille hundefisk (Umbra pygmaea), der findes talrigt i søer og kanaler i Ål Klitplantage umiddelbart syd for Søvig Sund. Arten stammer oprindelig fra Nordamerika og blev første gang fanget herhjemme i 1980’erne. Den er ikke fundet i Søvig Sund, men da der ikke er fisket målrettet efter arten i f.eks. grøfterne, der har forbindelse med Søvig Sund, er det ikke usandsynligt, at den faktisk findes her. Småsøer Udover de nævnte arter findes der karusser og karper i småsøer i området. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 86 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 8.3 Virkninger af projektet 8.3.1 Beskyttet natur (§ 3) Projektområdet Engen i projektområdets sydøstlige del (del af sted nr. 588661) vil blive væsentlig vådere end i dag. Da der er tale om en relativt tør og artsfattig kultureng, vil projektet utvivlsomt på langt sigt betyde en forbedring af områdets tilstand. § 3-områderne i projektområdets nordvestlige dele vil blive mere våde end i dag. I hvert fald store dele af engområdet (sted nr. 12645) vil blive oversvømmet, og resten af området vil være tidvis vanddækket. Arealets naturindhold må forventes at blive forøget, men der kan blive tale om tab af engareal. Moseparcellerne i NV vil ligesom engområdet blive mere våde, men bortset fra de sydligste dele af det smalle bånd af lokalitet nr. 12640, vil de ikke blive permanent vanddækkede. Der vil dog opstå periodevise oversvømmelser/temporære søer i dele af området. Disse vil formentlig kunne fungere som ynglesteder for bilag IV arten spidssnudet frø og for butsnudet frø. Områderne er i dag meget tilgroede. Projektet vil næppe i sig selv betyde større ændringer i deres naturkvalitet, medmindre der i forbindelse hermed genetableres pleje i form af græsning eller høslæt. Langt hovedparten af det foreslåede forløb af trampestier og eventuel cykelsti mellem projektområdet og Kærgårdvej/Porsmosevej og langs Porsmosevej berører ikke § 3-områder, der ikke samtidig er Natura 2000-naturtyper (bilag I på Habitatdirektivet). Påvirkning af Natura 2000-naturtyperne er behandlet i kapitel 9. Nord for Fiilsø Avlsgård går stien langs med mindre områder af eng og mose, men da trampestien placeres i eksisterende spor, påvirkes arealerne ikke. Den potentielle påvirkningszone De lidt vådere forhold samt de mindre udsving i vandstanden i Søvig Sund og den øvrige påvirkningszone kan betyde vegetationsforandringer i påvirkningszonen. Da ændringerne er af ret begrænset omfang, forudses vegetationsændringerne ligeledes at blive beskedne. Der kan f. eks. blive tale om, at grænsen mellem eng og overdrev forrykkes få meter visse steder. Områderne med dyndeng ensidigt domineret af høj sødgræs vil måske ændre udstrækning i beskedent omfang, men uden meget nøjagtige modelleringer af forventede oversvømmelsers rumlige og tidsmæssige udstrækning er det ikke muligt at forudsige, om arealet vil blive større eller mindre. Der er dog næppe tale om afgørende ændringer. De mindre udsving i vandstand vil formentlig gøre dele af området mere egnet til afgræsning. En genoptagelse af græsningen i de områder, der ikke afgræsses i dag, ville være en stor naturmæssig gevinst, men da mange andre faktorer end vandstandssvingninger afgør, om græsning kan genoptages, er det langt fra sik- http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 87 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø kert, at denne potentielle gevinst ved projektet kan realiseres. I de lavest liggende områder, der hidtil har været afgræssede, kan der blive tale om væsentlige ændringer i det mulige græsningsregime. Som det kan ses af Figur 3.7 og Figur 3.8 vil vandstandssvingningerne i Søvig Sund blive mindre markante efter projektets gennemførelse. Det ses endvidere, at der vil ske en forsinkelse af udsvingene således, at faldet fra den høje vintervandstand sker langsommere, ligesom vandstanden stiger langsommere og mindre ved tilfælde af kraftig sommerregn, og de relativt tørre forhold strækker sig længere ind i efteråret end hidtil. Dette betyder, at man på de laveste jorder (cirka mellem kote 1,7 og kote 2,0 m - lilla på kortet Figur 3.9) må regne med omkring 1 måned senere udbinding af kreaturer om foråret, mens græsningssæsonen til gengæld forlænges med 1-2 måneder om efteråret. Dette omfatter kun ca. 1 ha, som i dag er afgræsset. De arealer, som ligger over kote 2,0 m (lyseblåt og lysegrønt på kortet Figur 3.9), forventes fortsat at kunne afgræsses i mindst samme omfang, som i dag. Det vurderes dermed, at ingen af de nuværende græsningsarealer må opgives, og i tørre år, kan ændringerne endda vise sig at være en fordel for dyreholderne og dermed for mulighederne for at opretholde/genoptage pleje på arealerne. 8.3.2 Plantager og remiser i projektområdet En del af disse vil forsvinde, da de står i områder, der ifølge af projektet oversvømmes. Nogle steder er det nødvendigt at gennemføre rydninger og fjernelse af invasive arter (f. eks. sitka-gran) for at sikre, at delområderne kan opfylde deres funktion efter projektets gennemførelse. Et eksempel på dette er fjernelse af alle høje graner i plantagen syd for Petersholm for at forbedre områdets mulighed for at understøtte et stort antal fouragerende gæs (se Natura 2000kapitlet, kapitel 9). Både i Petersholmskoven og i mange af de øvrige plantager foreslås desuden en generel udtynding for at skabe mere lysåbne forhold, der stedvist kan genskabe mindre hedepartier og andre lysåbne biotoper. Disse tiltag er ikke strengt nødvendige for et succesfuldt projekt, men vil medføre store forbedringer i områdernes naturindhold, hvis de gennemføres. 8.3.3 Konsekvenser for rødlistede, fredede og andre sjældne plantearter Projektområdet Voksestederne for pilblad i områdets kanaler vil overvejende gå tabt, da arten ikke vil kunne vokse i søen. Ud af de nuværende 84 km grøfter og kanaler i projektområdet forsvinder således 61 km. Der vil dog stadig være 9 km grøfter tilbage i og omkring Petersholm, 1,1 km af den nuværende Søndre Landkanal samt 13 km grøfter tilbage i den østlige del af Filsø Inddæmningen omkring Filsø Ø. I de sidstnævnte grøfter vil vandstanden blive hævet, hvilket vil være til gunst for pilblad. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 88 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø De sjældne vandaks-arter vil derimod formentlig forventes at få større udbredelse. Hvis de skulle forsvinde eller gå tilbage i søens etableringsfase som følge af jordarbejder eller som følge af algeopblomstringer i søens første år, vil de let kunne genindvandre fra Søvig Sund, når Filsøs vandkvalitet stabiliseres. Den potentielle påvirkningszone Da der ikke forventes ændringer i Søvig Sunds vandkvalitet, forventes der heller ingen påvirkninger af dette områdets rige vandplanteflora. Hvis de lidt mindre vandstandssvingninger kan medvirke til en genoptagen drift af korsarves sidste findested i området, kan det måske forøge chancen for, at planten kan spire frem fra eventuelle overlevende frø. Da projektet ikke vil forringe mulighederne for drift/pleje af rigkærsområderne, vil det ikke forringe vilkårene for orkideerne. Hvis ændrede forhold kan føre til genoptagelse af drift på flere områder, kan de endda få bedre vilkår. 8.3.4 Pattedyr Odder er omtalt i Natura 2000-kapitlet, kapitel 9. I og med at landarealet mindskes, vil der være mindre areal til rådighed for krondyr. Der vil dog i forbindelse med driften af de dyrkede arealer på Petersholm (se under fugle i Natura 2000-kapitlet) også blive forbedrede fourageringsmuligheder for krondyr. Da der stadig vil være gode passagemuligheder mellem naturområderne vest for Filsø og områderne ved Fidde Sø, vurderes projektet samlet set ikke at være til skade for krondyrbestanden. 8.3.5 Andre dyr Områdets forøgede naturindhold efter projektets gennemførelse vil efter en årrække formentlig betyde, at en række sjældnere insekter kan etablere sig i området. For eksempel kan man forestille sig, at en række sydlige guldsmedearter vil etablere sig i den nye sø, når vandkvaliteten er stabiliseret tilstrækkeligt. Søens randarealer vil med den rette drift/pleje (ekstensiv græsning eller høslæt) måske kunne blive levesteder for dagsommerfugle som violetrandet ildfugl og isblåfugl. Hvis de foreslåede udtyndinger og skabelse af lysåbne partier i plantagerne gennemføres, vil disse kunne blive værdifulde levesteder for bl.a. dagsommerfugle. 8.3.6 Fiskefaunaen Det forventes, at der forholdsvis hurtigt etableres fiskebestande i den genetablerede Filsø. Erfaringer fra andre restaureringsprojekter i Danmark viser, at der i genetablerede søer ofte er gode vækstbetingelser for fisk i søens første år, og at fiskebestanden overraskende hurtigt kan blive endog meget stor. Det viser bl.a. erfaringer fra Årslev Engsø ved Århus. Søen blev etableret i foråret 2003. Der er tale om en eutrofieret lavvandet sø med dybder op til ca. 2 http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 89 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø meter og en gennemsnitsdybde omkring 1 meter, dvs. meget lig den genetablerede Filsø. Indvandringen af fisk til søen foregik meget hurtigt, og allerede i efteråret 2003 fandtes ni forskellige arter med en estimeret biomasse på 400 kg/ ha, hvilket ikke er ualmindeligt for en eutrof sø (Århus Amt 2004). Årsagen til de gode vækstbetingelser for fisk i de første år efter, at en sø er genetableret, er, at bundfaunaen er meget produktiv på grund af det organiske stof, der stammer fra det dyrkede areal, der nu vil udgøre søbunden. Det er imidlertid også erfaringen, at de kemiske og biologiske forhold i genetablerede søer er ustabile, således at der kan være endog meget store udsving i bestandstæthed og vækst samt i dominansforhold mellem de forskellige arter i de første år efter genetableringen, inden en stabil tilstand indtræffer (Berg 2008). De første arter, som dukker op i genetablerede søer, er som regel hårdføre pionerarter som hundestejle. Hundestejler lever i afvandingskanalerne på den afvandede søbund, så når søen fyldes med vand, findes de allerede i søen, og da hundestejle kan opbygge store bestande på kort tid, fordi de kan yngle mange gange om året, kan de godt blive talrige i søen umiddelbart efter genskabelsen. Det kan imidlertid forventes, at alle de typiske søfisk hurtigt derefter vil indvandre fra især Søvig Sund, der i dag huser de samme arter, som fandtes i Filsø før afvandingen (jf. Tabel 8.1). Tabel 8.1 Sammenligning af fiskearter, der kan indvandre til Filsø fra Søvig Sund, med arter der fandtes i Filsø i 1830 og før. Arter der kan indvandre fra Søvig Sund 1) Arter, der fandtes i Filsø i 1830 og før Aborre Aborre Brasen Brasen Gedde Gedde Hork Hork Grundling Grundling Skalle Skalle Strømskalle Strømskalle Suder Flire Rudskalle Helt 2) 3 Regnbueørred (udsat) Ål 1) Baseret på data fra fiskeundersøgelser i 1995 og 2004 (jf. afsnit 8.2.7), listen er næppe helt komplet - også f. eks. ål og arter af hundestejler forekommer http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 90 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø formentlig i Søvig Sund. 2) Henrik Carl, personlig meddelelse. 3)Det er vanskeligt at skelne brasener fra flirer. Oplysningen om denne art må derfor betragtes som usikker. 8.4 Afværgeforanstaltninger og behov for overvågning De få negative virkninger af projektet, der er identificeret (tab af levesteder for pilblad samt tab af § 3-eng (kultureng - stednummer 12645), kan ikke afværges. Det er vigtigt, at eksisterende spor følges ved anlæg af trampestier, så der ikke foretages indgreb i § 3-områder. Det vurderes, at der ikke er behov for et overvågningsprogram, da de få negative virkninger af projektet ikke vurderes at være af væsentlig karakter, set i forhold til projektets generelle positive virkning på plante- og dyrelivet. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 91 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 9 Natura 2000-konsekvensvurdering (inkl. bilag I og IV) 9.1 Indledning Natura 2000-konsekvensvurderingen omfatter arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget. Arternes status er vurderet ud fra feltarbejde og oplysninger fra de i 8.1 nævnte kilder. Denne status er blevet sammenholdt med DMUs kriterier for gunstig bevaringsstatus for arter på habitatdirektivets og fuglebeskyttelsesdirektivets bilagslister, således at de enkelte arters nuværende bevaringsstatus kan beskrives. På baggrund af projektbeskrivelsen for Filsøs restaurering er det blevet vurderet, hvilken effekt naturgenopretningen af Filsø forventes at ville få for de enkelte arter og naturtyper. Som en følge af konsekvensvurderingen er det efterfølgende beskrevet, hvorvidt hensynet til nogle af disse arter og naturtyper kræver gennemførelse af afværgeforanstaltninger for ikke at påvirke deres forekomst negativt. 9.2 Formål Formålet med konsekvensvurderingen er at vurdere, om projektet vil påvirke arter eller naturtyper, der optræder på udpegningsgrundlagene for fuglebeskyttelses- og habitatområdet. Det er ligeledes vurderet, om projektet påvirker arter, der optræder på habitatdirektivets bilag IV. På den baggrund er det vurderet, hvorvidt projektet vil skade det internationale beskyttelsesområdes integritet og mulighed for fremtidig forvaltning indenfor habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivets rammer. Vurderingen er baseret på Europa Kommissionens vejledning i forvaltning af Natura 2000-områder (Habitatdirektivets artikel 6, 92/43/EØF) fra april 2000 og Skov- og Naturstyrelsen vejledning om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder, BEK nr. 408 af 01/05/2007. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 92 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 9.3 Sammenfatning og konklusion Området er både udpeget som habitat- og fuglebeskyttelsesområde. Figur 9.1 Kortnæbbede gæs over Filsø i oktober 2010. Udpegningsgrundlagene fremgår af Tabel 9.1og Tabel 9.3. Det vurderes, at der kun vil blive tale om få og små negative konsekvenser for naturtyper eller arter opført på habitatområdets udpegningsgrundlag. For langt de fleste arter og naturtyper er virkningen af projektet en forbedring af deres status i området. For naturtype 3260 (vandløb med vandplanter) vil der muligvis blive tale om en nettoindskrænkning af typens udbredelse (usikkert, da naturtypen ikke er kortlagt i området), men det vurderes, at nyopståede naturområder med tiden vil opnå mindst samme kvalitet som de, der forsvinder. Med hensyn til strengt beskyttede arter opført på habitatdirektivets bilag IV vurderes det, at der samlet set ikke vil være negative konsekvenser af at gennemføre projektet. Arter som odder og spidssnudet frø vil få forbedret deres levesteder. Eventuelle negative påvirkninger af flagermus kan afværges ved foranstaltninger i tilbageværende bygninger til gavn for flagermus. De vigtigste potentielle levesteder for birkemus (der kun er kendt fra området som knogler fundet i sløruglegylp fra 2008) berøres kun i ringe grad af projektet, og det vurderes, at artens lokale bevaringsstatus ikke påvirkes. På udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet findes dels en række ynglefugle (rørdrum, rørhøg, hedehøg, plettet rørvagtel, tinksmed og natravn) dels en række arter der som rastende forekommer i internationalt (pibesvane, sangsvane, grågås, kortnæbbet gås og spidsand) eller nationalt (pomeransfugl) betydende antal. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 93 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Det vurderes, at projektet samlet set vil have positive konsekvenser for fuglene på udpegningsgrundlaget. De skovlevende fugle, hedelærke og natravn, vil ikke blive påvirket af projektet. Fuglearter tilknyttet søer og vådområder (her bilag I-arterne rørhøg, rørdrum, plettet rørvagtel, spidsand) forventes at kunne opnå markante bestandsfremgange. Tinksmeden foretrækker små, næringsfattige søer og vil næppe finde egnede yngleområder ved den nye sø, men raste- og fourageringsmuligheder i området vil blive forbedret. Hedehøg findes ikke længere i Filsø-området og forventes ikke at blive tiltrukket af området efter naturgenopretningen. For de arter, for hvilke Filsøs dyrkede marker har udgjort det væsentligste grundlag for deres tilstedeværelse i området, pibesvane, sangsvane, grågås, kortnæbbet gås samt pomeransfugl, er konsekvenserne flersidede. Pibesvane og sangsvane kan søge føde såvel på markerne som i lavvandede søer med rig rankegrøde. Deres begrænsede, nuværende antal forventes ikke at blive sat under pres på trods af den omfattende mindskning af arealet af dyrkede områder. De tilbageværende arealer, der forbliver under omdrift, vil have en tilstrækkelig størrelse til, at disse to arter vil finde udmærkede betingelser. Det forventes tillige, at de nye søer inden for en kort årrække vil udvikle en rig rankegrøder, der - sammen med den udprægede lavvandede karakter af søerne - vil betyde markant forbedrede forhold for de to svanearter. Pomeransfuglen optræder i meget begrænsede antal i en kort periode i maj måned. De arealer, der forbliver i omdrift i Filsø-området og uden for, formodes at være fuldt tilstrækkelige for denne art. De to mest talrige trækfuglearter, grågås og kortnæbbet gås, vil se deres nuværende fødesøgningsareal væsentligt reduceret. Hovedparten af de tilbageværende ca. 180 ha under omdrift vil blive drevet for at sikre optimale forhold for gæssene, og det kan dermed forventes, at i hvert fald en meget stor andel af de rastende og fødesøgende gæs vil finde egnede betingelser inden for fuglebeskyttelsesområdet også efter genopretningen. Begge arter vil tillige finde forbedrede betingelser for overnatning på de nye søer. Hidtil er en stor del af de rastende gæs fløjet til Ho Bugt eller Ringkøbing Fjord for at overnatte, men det forventes, at der vil være udmærkede overnatningsbetingelser i de genoprettede søer. Gæssenes (og de øvrige vandfugles) muligheder for udnyttelse af såvel fourageringsarealet (marker) som overnatningsområder (søerne) vil desuden blive styrket af, at der fremover ikke vil blive drevet fuglejagt på ejendommen. Samlet set kan der måske forventes en mindre, men måske midlertidig, nedgang i bestandene af de rastende gæs, men der findes egnede afværgeforanstaltninger, hvis gennemførelse formodes at kunne hindre en signifikant bestandsnedgang inden for området. Begge arter har en gunstig bevaringsstatus efter en meget markant bestandsfremgang gennem de sidste 30-40 år og mangler i dag ikke egnede fourageringsområder i hele deres udbredelsesområde. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 94 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 9.4 Lovgrundlag og betydning for forvaltning 9.4.1 Generelt Inden for EU er værdifulde naturområder, vilde dyr og planter omfattet af en lovmæssig beskyttelse via to direktiver. Direktiverne går under samlebetegnelsen Natura 2000-direktiverne og består i EF-fuglebeskyttelsesdirektivet og EFhabitatdirektivet. I henhold til direktiverne er der udpeget en række såkaldte Natura 2000-områder i alle medlemslandene. Områderne danner tilsammen et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. Alle EU's medlemslande har tiltrådt direktiverne og har implementeret dem i den nationale lovgivning. I Danmark er direktiverne indarbejdet i lovgivningen via en bekendtgørelse fra 1998. Den er siden erstattet flere gange, senest af "Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter". Hvad betyder direktiverne? Direktiverne har betydning for forvaltningen af Natura 2000-områderne og de strengt beskyttede arter (opført på direktivets bilag IV) i det enkelte medlemsland. Desuden har direktiverne afgørende betydning, når der planlægges og etableres nye tekniske anlæg eller sker ændringer på eksisterende anlæg, som vurderes at kunne påvirke områderne eller de såkaldte bilag IV-arter. Ifølge direktiverne skal der laves konsekvensvurdering af planer og projekter, som vil være placeret inden for de beskyttede områder. Desuden skal man også vurdere planer og projekter, der geografisk er placeret uden for de beskyttede arealer, som formodes at kunne påvirke ind i de beskyttede områder og påvirke udpegningsgrundlaget (se boks). 9.4.2 EF-fuglebeskyttelsesdirektivet EF-fuglebeskyttelsesdirektivet blev vedtaget i 1979 som Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle. Ifølge direktivet er der udpeget 113 EF-fuglebeskyttelsesområder i Danmark. EF-fuglebeskyttelsesområder er områder, som beskytter ynglefugle, der er sjældne, truede eller følsomme overfor ændringer af levesteder. Desuden er fuglebeskyttelsesområder også områder, hvor fugle, som regelmæssigt gæster Danmark for at fælde fjer, raste under trækket eller overvintre, skal beskyttes. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 95 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Hvad er et udpegningsgrundlag, og hvad betyder "gunstig bevaringsstatus"? Hvert EF-fuglebeskyttelsesområde og EF-habitatområde er udpeget på baggrund af et udpegningsgrundlag. Dette kan bestå i forskellige naturtyper, vilde dyr og planter, der alle anses for at være bevaringsværdige, karakteristiske for bestemte områder i Europa og dertil truede, sårbare og/eller sjældne. Gunstig bevaringsstatus er et af de helt centrale begreber i forvaltningen af Natura 2000-områderne. I Pihl et al. (2000) er der opstillet en række definitioner på, hvornår en naturtype eller art kan anses for at have en gunstig bevaringsstatus. Efterfølgende har DMU i slutningen af 2003 udgivet to rapporter, der definerer gunstig bevaringsstatus på både nationalt og lokalt niveau (altså for det konkrete Natura 2000-område m.v.) for hver bilag I-naturtype og bilag II-dyr på Habitatdirektivet og hver bilag I-fugl på Fuglebeskyttelsesdirektivet, som begrunder udpegningen af Natura 2000-områderne (DMU, 2003a og 2003b). Bevaringsstatus skal ses ud fra de økologiske krav, som naturtypen eller arten stiller for at trives og have det godt på langt sigt. I de udpegede områder skal der sikres eller genoprettes en lokal gunstig bevaringsstatus for de forskellige arter og naturtyper, som det enkelte område er udpeget for. På nationalt plan skal man desuden sikre en national gunstig bevaringsstatus, som gælder for hele landets bestand af de udpegede planter og dyr samt naturtyper. 9.4.3 EF-habitatdirektivet EF-habitatdirektivet blev vedtaget i 1992, delvist som en reaktion på FNs biodiversitets-konvention fra miljøtopmødet i Rio, Brasilien (Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer). I henhold til direktivet er der dels udpeget en række EFhabitatområder i Danmark, dels er der kommet en restriktiv lovgivning vedr. særlige beskyttelseskrævende arter. Habitatområder udpeges for at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning for EU. I Danmark er der 254 habitatområder, der er udpeget for at bevare og beskytte bestemte arter og/eller naturtyper. Arealet på land svarer til 7,4 % af Danmarks landareal. Prioriterede arter og naturtyper Nogle naturtyper og arter er ved helt at forsvinde eller trues af udryddelse indenfor EU. EU har derfor et særligt ansvar for at bevare dem. De kaldes prioriterede naturtyper og arter og er i det følgende markeret med en *. Der gælder særligt skrappe regler for beskyttelse af de prioriterede arter og naturtyper. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 96 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Bilag IV-arter Udover udpegning af habitatområderne pålægger habitatdirektivet medlemsstaterne en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, hvor de end findes, altså også uden for Natura 2000-områderne. Arterne betegnes i daglig tale som "bilag IV-arter". Bestemmelserne i direktivets artikel 12 er bindende for myndighederne og indebærer, at hvor der er regelmæssig forekomst af arter på bilag IV, må der ikke gives tilladelse til aktiviteter, der kan beskadige eller ødelægge de pågældende arters levesteder. Det kan nævnes, at en række dyrearter, som er relativt almindeligt forekommende i Danmark, er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Det er f.eks. spidssnudet frø, stor vandsalamander, markfirben og alle arter af flagermus. Figur 9.2 Afvandingskanal mellem dyrkede marker. 9.4.4 Indhold af en konsekvensvurdering - hvad skal vurderes? Den danske implementering af Natura 2000 kræver, at alle planer og projekter, der kan påvirke et Natura 2000-område, skal vurderes med hensyn til, om planen eller projektet vil medføre forringelser af området eller betyde forstyrrelser, som har væsentlige konsekvenser for udpegningsgrundlaget (naturtyper, dyr og planter). I habitatdirektivet omtales dette i artikel 6, stk. 3: "Alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for lokalitetens forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke en sådan lokalitet væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne". http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 97 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Vurdering af konsekvenser for udpegningsgrundlaget Indholdet af konsekvensvurderingen i dette kapitel følger de retningslinjer, som er angivet i "Vejledning om administration af internationale naturbeskyttelsesområder" fra 2001 samt Europa Kommissionens vejledning i forvaltning af Natura 2000-områder (Habitatdirektivets artikel 6, 92/43/EØF) fra april 2000. Hvad betyder lokalitetens integritet? I "Forvaltning af Natura 2000-områder, Habitatdirektivets artikel 6, 92/43/EØF - Europa-Kommissionen" fra Generaldirektoratet for Miljø, 2000, står der følgende om lokalitetens integritet: Af direktivets kontekst og indhold er det klart, at der med "en lokalitets integritet" tænkes på områdets bevaringsmålsætninger (jf. punkt 6 ovenfor). Det er f.eks. muligt, at en plan eller et projekt kun vil skade et områdes integritet i visuel henseende eller kun naturtyper eller arter, som ikke er optaget i bilag I eller II. I sådanne tilfælde er virkningerne ikke at betragte som skadelige virkninger i henhold til artikel 6, stk. 3, forudsat at nettets sammenhæng ikke påvirkes. På den anden side viser udtrykket "lokalitetens integritet", at der fokuseres på det specifikke område. Det er derfor ikke tilladt at ødelægge et område eller en del heraf ud fra den antagelse, at bevaringsstatusen for de naturtyper og arter, der findes i området, under alle omstændigheder fortsat vil være gunstig i den pågældende medlemsstats europæiske område. Hvad angår begrebet "integritet", skal det forstås som en kvalitet eller en tilstand, der indebærer helhed eller fuldstændighed. I en dynamisk økologisk sammenhæng kan ordet også forstås som modstandsdygtighed og evne til udvikling i retning af en gunstig bevaringsstatus. Som en nyttig definition på "lokalitetens integritet" kan nævnes "sammenhængen i lokalitetens økologiske struktur og funktion for hele arealets vedkommende eller de naturtyper, kombinationer af naturtyper og/eller artsbestande, for hvilke lokaliteten er eller vil blive klassificeret". Et område kan beskrives som havende en høj grad af integritet, hvis områdets potentiale for at opfylde bevaringsmålsætningerne er realiseret, hvis dets evne til regenerering og fornyelse under dynamiske vilkår er bevaret, og hvis der kun kræves et mindstemål af forvaltningsforanstaltninger til støtte herfor. Ved bedømmelsen af "lokalitetens integritet" skal der derfor tages hensyn til mange faktorer, herunder muligheden for, at virkningerne kan optræde på kort, mellemlang og lang sigt. Et områdes integritet omfatter områdets økologiske funktioner. Når det afgøres, om et område påvirkes negativt, skal der kun tages hensyn til bevaringsmålsætningerne for området. Vurdering af påvirkninger af "lokalitetens integritet" Udover vurderingen af konsekvenser for udpegningsgrundlaget i det enkelte Natura 2000-område er der også i EF-habitatdirektivets artikel 6 omtalt et begreb som "lokalitetens integritet": "På baggrund af konklusionerne af vurderingen af virkningerne på lokaliteten, … giver de kompetente nationale myndigheder først deres tilslutning til en plan http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 98 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø eller et projekt, når de har sikret sig, at den/det ikke skader lokalitetens integritet, og når de - hvis det anses for nødvendigt - har hørt offentligheden". 9.5 Metode og datagrundlag Vurderingen er baseret på følgende kilder til områdets naturforhold og målsætninger: • Basisanalyse 2006: Habitatområde nr. 73 Fuglebeskyttelsesområde nr. 50 og 56 (Ribe Amt 2006) • Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Filsø og Kærgård Plantage (By- og Landskabsstyrelsen 2010) • DOFbasen, www.dofbasen.dk • COWIs feltarbejde i området • Den danske rødliste • Gennemgangen af udpegningsgrundlagets nationale og lokale bevaringsstatus er baseret på DMU's kriterier beskrevet i: - DMU, 2003: Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EFfuglebeskyttelsesdirektivet - DMU, 2001: Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet. Indledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus • DMU, 2005: Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper • Samtaler med lokalkendte ornitologer. Konsekvensvurdering Indholdet af konsekvensvurderingen følger de retningslinjer, som er angivet i "Vejledning om administration af internationale naturbeskyttelsesområder" fra 20011 samt Europa Kommissionens vejledning "Forvaltning af Natura 2000områder Habitatdirektivets artikel 6, 92/43/EØF, 2001". Det er vurderet, om projektet vil påvirke de arter og habitattyper, som udgør udpegningsgrundlaget samt forekommende arter med streng beskyttelsesstatus. 1 Vejledning til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 1. november 1998 om afgræsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (EFhabitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder) med afsnit om habitatdirektivets artikel 12 og 13. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 99 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Med projektet menes både påvirkninger i forbindelse med udførelse af genopretningen og arternes levevilkår efter projektets udførelse. Der fokuseres især på, om projektet vil have konsekvenser for den bevaringsmålsætning, der er opstillet for de arter og naturtyper, som området er udpeget for at beskytte. Det er desuden vurderet, om projektet vil påvirke områdets integritet i negativ retning. 9.6 Eksisterende forhold 9.6.1 Fuglebeskyttelsesområde Filsø er udpeget som fuglebeskyttelsesområde nr. 56 og har til formål at beskytte ynglende Bilag 1-arter (bl.a. rørhøg og rørdrum), samt store forekomster af træk- og vintergæsterne pibesvane, sangsvane, grågås og kortnæbbet gås. Området, der har en størrelse på 4.270 ha og tillige er udpeget som Ramsarområde, hører til de mest kendte og betydningsfulde fuglelokaliteter i Danmark. De dyrkede arealer på Filsøs afvandede søbund er i træktiderne hjemsted for meget store flokke af kortnæbbede gæs, grågæs, viber og hjejler, samt betydende forekomster af pibesvane og sangsvane. Også den meget sporadisk forekommende pomeransfugl har her en af artens relativt få forårsrastepladser i landet. Se afsnit 5.2.1 for en komplet oversigt over arterne på udpegningsgrundlaget. Tabel 9.1 Udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 56. Rørdrum Y F3 Pibesvane T F2, F4 Sangsvane T F2, F4 Hedehøg Y F3 Rørhøg Y F3 Plettet Rørvagtel Y F1 Pomeransfugl Tn F2 Tinksmed Y F3 Natravn Y F1 Kortnæbbet gås T F4 Grågås T F4 http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 100 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Rørdrum Y Spidsand F3 T F4 Note: • Y: Ynglefugl, T: Trækfugl med forekomst i internationalt betydende antal, Tn: Trækfugl med forekomst i nationalt betydende antal. • F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1 % eller mere af den nationale bestand. • F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1 % eller mere af den nationale bestand. • F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende arter som f.eks. Natravn og Rødrygget Tornskade. • F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at den i området forekommer med 1 % eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten. Blandt øvrige Bilag 1-arter forekommer også rødrygget tornskade med 0-1 ynglepar. Ud over arterne på udpegningsgrundlaget findes på hedearealerne mod vest ynglende stor regnspove og stor tornskade, mens såvel skægmejse som fyrremejse findes som ynglefugle andre steder i området. Filsø er et meget vigtigt rasteområde for gæs og svaner, og særligt de kortnæbbede gæs har i mange år nydt godt af avlsgårdens vintergrønne marker på den afvandede søbund. I de senere år har de kortnæbbede gæs dog kun taget ret kortvarigt ophold på markerne, især i efterårsmånederne, mens deres forekomst i området i forårsmånederne altid har været væsentlig mere sporadisk. Grågåsen begyndte fra omkring 1990 at optræde i stadigt stigende antal, kulminerende med en forekomst på over 22.000 fugle i september 1996, men gennem de seneste år har antallet igen været markant lavere. Som ynglefuglelokalitet har Filsø ikke samme betydning som for rastende og overvintrende fugle. Fuglebeskyttelsesområdet huser blot små bestande af hede- og hedemosefugle, samt vandfugle omkring Fidde Sø. Flere af ynglefuglearterne på udpegningsgrundlaget yngler blot meget sporadisk i området eller har ikke ynglet i mange år. Først i 1990'erne blev der påbegyndt plejeaktiviteter, der omfattede hede - og hedemosestrækninger omkring Fidde Sø. Plejen medførte en omfattende rydning af pil, bjergfyr og anden opvækst, og i 1994 fulgte et naturgenopretningsprojekt, der omfattede en vandstandshævning i Fidde Sø med 30 cm. I forbindelse med projektet blev der etableret græsning på ca. 45 ha af søbredden mod øst og søen voksede i størrelse fra ca. 60 ha til ca. 90 ha. I årene 2002-2006 gennemførte Ribe Amt et EU-LIFE-projekt på de store, tilgroede klithedearealer på Kirkeodde og på den store Filsø Hede længst mod vest. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 101 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 9.6.2 Bevaringsstatus for bilag 1-arterne Bevaringsstatus for de fuglearter, der optræder på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet, fremgår af Tabel 9.2. Tabel 9.2 National bevaringsstatus for fuglearterne i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet. Efter Pihl et al. (2003). Art Bevaringsstatus Note Rørdrum Gunstig Ynglefugl, yngler regelmæssigt (1-3 par) Pibesvane Gunstig Trækfugl Sangsvane Gunstig Trækfugl Hedehøg Ugunstig-stabil Ynglefugl, men det er tvivlsomt, om arten har ynglet ved Filsø i nyere tid Rørhøg Gunstig Ynglefugl, yngler regelmæssigt (1-2 par) Plettet rørvagtel Ugunstigaftagende Ynglefugl, men ingen sikre yngleforekomster Pomeransfugl Ikke vurderet Trækfugl Tinksmed Ugunstig-stabil Ynglefugl, men ingen yngleforekomster i nyere tid Natravn Gunstig Ynglefugl, men ingen sikre yngleforekomster Kortnæbbet gås Gunstig Trækfugl Grågås Gunstig Trækfugl Spidsand Gunstig Trækfugl Som det fremgår af tabellen, har de fleste fugle på udpegningsgrundlaget en gunstig bevaringsstatus i Danmark. Tre arter, ynglefuglene hedehøg, plettet rørvagtel og tinksmed, har en ugunstig bevaringsstatus, og ingen af disse arter optræder regelmæssigt ved Filsø. I forslaget til Natura 2000-naturplanen for de to fuglebeskyttelsesområder, nr. 50 og 56, der omfatter Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage (By- og Landskabsstyrelsen 2010), er der anført følgende konkrete målsætninger for bilag 1-fuglearter: • For plettet rørvagtel (Y) er tilstanden og arealet af det samlede levested stabilt eller i fremgang, så det danner grundlag for, at arten kan blive fast ynglefugl. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 102 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø • For hedehøg (Y) er tilstanden og arealet af det samlede levested stabilt eller i fremgang, det danner grundlag for, at arten kan blive fast ynglefugl, og det understøtter mulighederne for en bestand på mindst 1-3 ynglepar. • For tinksmeden (Y) er tilstanden og arealet af det samlede levested stabilt eller i fremgang, det danner grundlag for, at arten kan være fast ynglefugl, og det understøtte mulighederne for en bestand på mindst 4-7 ynglepar. • For rørdrum (Y) er tilstanden og arealet af det samlede levested stabilt eller i fremgang, og det danner grundlag for en forekomst på mindst 1 ynglepar. • For rørhøg (Y) er tilstanden og arealet af det samlede levested stabilt eller i fremgang, og det danner grundlag for, at arten kan være fast ynglefugl med en forekomst på mindst 1-2 ynglepar. • For natravn (Y) er antallet af ynglepar stabilt eller stigende, ligesom tilstanden og det samlede areal af levestedet er stabilt eller i fremgang. For trækfuglearterne sangsvane (T), grågås (T), kortnæbbet gås (T) og pomeransfugl (T), sikres det, at der fortsat er raste- og fødesøgningsmuligheder i området, der kan understøtte stabile eller voksende bestande. • Tilstanden og det samlede areal af levestederne for trækfuglene med vurderet ugunstig prognose er i fremgang, således at der er grundlag for rastende/fouragerende bestande på mindst 250 pibesvaner (T) og 3000 spidsænder (T). Hedelærke er også omtalt i naturplanen, da den er bilag I-art og optræder på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde nr. 50, men da den ikke findes på udpegningsgrundlaget for Filsø-området, er den ikke behandlet her. Det skal nævnes, at forslaget til naturplanen er udarbejdet på et tidspunkt, hvor der ingen planer forelå om en omfattende naturgenopretning af Filsø. 9.6.3 Bilag 1-fuglearter Rørdrum Arten forekommer som regelmæssig ynglefugl ved Fidde Sø, sædvanligvis med en enkelt paukende han. Dens forekomst i området vurderes at være blevet styrket efter vandstandshævningen ved Fidde Sø i 1994 samt den forudgående fjernelse af vedplanter i området omkring søen. Arten har en gunstig bevaringsstatus på landsplan, og det vurderes at den har tilfredsstillende vilkår i området i dag. Rørdrummen er sårbar overfor kolde vintre med langvarig sne- og isdække. Ikke overraskende er den derfor ikke registreret fra Fidde Sø-området i 2010. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 103 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Rørhøg Rørhøgen yngler regelmæssigt ved Fidde Sø, sædvanligvis 1-2 par. Som det var tilfældet med rørdrummen, er rørhøgens forhold i området blevet forbedret gennem de naturplejetiltag, der er gennemført i 1990'erne. Rørhøgens nationale bevaringsstatus betegnes som gunstig, og det vurderes tillige, at dens lokale bevaringsstatus er gunstig, da dens forekomst i området synes at være ganske stabil. Hedehøg Hedehøgen har tidligere ynglet i Filsø-området, og f.eks. Ferdinand (1971) angiver, at den visse år ynglede med 1- 2 par. DOFs lokalitetsregistrering fra 1980 angiver 1-2 ynglepar i Filsø-området, men det er usikkert, hvad denne angivelse bygger på. DOFbasen indeholder ingen observationer af ynglende fugle eller udfløjne unger fra Filsø-området siden 1970'erne, mens det fremgår af basisanalysen for Natura 2000-området, at den er registreret lejlighedsvist som ynglefugl ved Filsø og Søvig Sund. Hedehøgens nationale bevaringsstatus er ugunstig, om end stabil. Arten er som ynglefugl i dag koncentreret til et ret begrænset geografisk areal i det sydvestlige Jylland, hvor den foretrækker dyrkede marker som yngleplads og her optræder den under næsten koloni-agtige former. Der er ikke stor sandsynlighed for, at hedehøgen igen vil indfinde sig som ynglefugl ved Filsø. Plettet rørvagtel Ved Filsø er den plettede rørvagtel blot sporadisk forekommende, og der findes ingen sikre yngleindikationer. Ferdinand (1971) nævner ikke arten i hans liste over ynglefugle i Filsø-området. Artens aktuelle bevaringsstatus i Danmark er ugunstig med en generelt faldende bestandsstørrelse. I de seneste år har der dog været tegn på fremgang. Rørvagtlen kan optræde spontant på nye lokaliteter, ikke mindst i år, hvor den nærmest forekommer invasionsagtigt. Det kan således forventes, at den kan indfinde sig som ynglefugl ved Filsø, da det vurderes, at der vil være egnede habitater til denne art - sumpede og tidvist oversvømmede arealer med lav vegetation. Tinksmed Ferdinand (1971) angiver tinksmeden som ynglefugl i området med en bestand på 1-3 par i perioden op til omkring 1970. Den har på dette tidspunkt været vidt udbredt ved småsøer, hedemoser og kær i hele Vestjylland, om end aldrig talrig. Arten er afhængig af forekomsten af uforstyrrede, næringsfattige småsøer og kær, hvor vegetationen er sparsom og ikke højtvoksende. Siden 1970'erne er tinksmeden forsvundet fra de fleste lokaliteter i og i nærheden af Filsø-området. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 104 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Tinksmedens bevaringsstatus er ugunstig, da den findes på færre og færre lokaliteter i Danmark som følge af en bestandstilbagegang gennem forrige århundrede. Da tinksmeden er forsvundet som ynglefugl fra Filsø-området, er dens lokale bevaringsstatus ugunstig. Natravn Natravnen forekommer som spredt ynglefugl i plantagerne rundt om Filsø. Dens bestand er ikke kendt i detaljer på grund af artens skjulte levevis og dens adfærd omkring territoriehævdelsen, der udelukkende sker om natten. Som følge heraf er lokale tendenser og svingninger i bestandsstørrelsen over tid ikke kendt. På landsplan har arten en stabil bestand, og dens bevaringsstatus betegnes derfor som gunstig. Der er ingen data, der kan bidrage til belysning af artens lokale bevaringsstatus. Pibesvane Pibesvanen er en trækfugl, der yngler på tundraen i det nordlige Rusland, og som passerer gennem Danmark under trækket til og fra vinterkvarterene længere mod syd og vest i Vesteuropa. I milde vintre bliver en del af fuglene i Danmark. Pibesvanen opholder sig på vintersædsmarker, hvor den fouragerer, mens den tilbringer natten på Fidde Sø. Her kan den også søge føde i form af rankegrødevegetation. Ved Filsø forekommer pibesvanen igennem hele vinterhalvåret, hvis vinteren ikke bliver for hård. Den er hyppigst forekommende i månederne november og december, men f.eks. under den milde vinter 2008/9 sås der flest pibesvaner efter nytår i januar-marts. Pibesvanen optræder hyppigst i antal på 1-200 fugle, men der er set op til 500 fugle, og en enkelt gang, i december 2001, en ansamling på mere end 1.000 individer, hvilket er ganske usædvanligt i Danmark. Artens bevaringsstatus i Danmark vurderes at være gunstig, mens den lokalt i Filsø-området synes at have været i tilbagegang de seneste 5-7 år. Andre steder i dens flyway vurderes bestanden tillige at være i tilbagegang (Andres Kureso, Tartu University, Estland, pers. medd.). Sangsvane Sangsvanen er som pibesvanen en trækfugl, der yngler ved søer i taigabæltet i landene nord og øst for Danmark, samt på Island. Arten overvintrer almindeligt i Danmark og forlader kun landet i vinterens løb, hvis denne bliver for streng med udbredt sne- og isdække. Som pibesvanen opholder arten sig i dagtimerne på Filsøs marker, hvor den søger føde på de vintergrønne marker, mens dens om natten sover på Fidde Sø. Ved Filsø har arten udvist en positiv bestandsudvikling i takt med, at sangsvanens vesteuropæiske flyway-bestand er vokset med 50-75 % fra midten af http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 105 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 1970'erne til midten af 1990'erne. Ved en tælling i 2000 blev den samlede danske vinterforekomst opgjort til 23.000 fugle. Artens nationale bevaringsstatus er gunstig. Forekomsten ved Filsø er vokset fra typiske 100 fugle i 1970'erne til op mod 500 fugle i dag, og den lokale bevaringsstatus er således gunstig. Kortnæbbet gås Den kortnæbbede gås yngler i arktiske egne fra Østgrønland over Island til Svalbard, og de danske trækfugle stammer fra bestanden på Svalbard. Fuglene ankommer til de danske rastepladser i september og flyver sædvanligvis videre til Holland og Belgien, hvorfra de returnerer i april, hvor den kortnæbbede gås således igen ses i Danmark. Svalbard-bestanden er vokset fra omkring 15.000 fugle i 1950'erne til 50-60.000 fugle i dag, der alle trækker igennem Danmark efterår og forår. Øgningen af Svalbard-bestanden betinger den gunstige bevaringsstatus for arten i Danmark. I området omkring Filsø er den kortnæbbede gås en karakterart. Filsøs marker har været en af artens vigtigste rastepladser under efterårstrækket, men i takt med at arten gradvist er begyndt at søge føde på dyrkede arealer frem for vedvarende græsarealer, har den kortnæbbede gås kunnet sprede sig til andre lokaliteter i Vestjylland. Betydningen af Filsø området er således gradvist blevet relativt mindre gennem årene. På trods af artens bestandsstigning er det samlede antal fugle, der optræder ved Filsø, blevet mindre med årene. Yderligere to grunde kan være medvirkende til, at Filsøs betydning for den kortnæbbede gås er mindsket. Jagt og anden forstyrrelse efter artens ankomst til området i september/oktober kan have bidraget til, at den kortnæbbede gås har søgt mod andre lokaliteter i Vestjylland. En mere betydende årsag er måske forekomsten af den støt stigende bestand af grågås, der ankommer til Filsøs marker allerede i august og her fouragerer på afhøstede marker, således at der ikke er så meget mad tilbage til den kortnæbbede gås, når denne en måneds tid senere ankommer fra ynglekvarteret. Filsøs marker samt Fidde Sø, som er en af artens overnatningslokaliteter under opholdet ved Filsø, har dog stadig en meget stor betydning for den kortnæbbede gås, og artens lokale bevaringsstatus er vurderet som gunstig. Grågås Grågåsens nordvesteuropæiske ynglebestand har været kraftigt stigende gennem de seneste årtier. Ikke blot i Danmark er ynglebestanden vokset og har spredt sig til de fleste, egnede vådområder over hele landet, men også den norske bestand, der trækker gennem Danmark efterår og forår, er vokset markant. Dette betyder, at der nu kan optræde mere end 50.000 grågæs på træk i Vestjylland om efteråret, hvilket betyder, at den nationale bevaringsstatus som regelmæssigt tilbagevendende trækfugl er gunstig. I Filsø-området har denne vækst givet sig et meget markant udtryk. Ferdinand (1971) skriver for 1960'erne, at der rastede 10 grågæs i området, mens der i midten af 1990'erne, hvor bestanden kulminerede, kunne tælles over 20.000 http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 106 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø grågæs i området i efterårsmånederne. Siden er antallet af grågæs dalet noget igen, således at der igennem de seneste år er blevet rapporteret op mod 2-3.000 fugle (om end disse tal næppe er udtryk for den maksimale forekomst i disse år). I lighed med svaner og andre gæs har grågåsen tilpasset sig den ændrede landbrugsstruktur, således at den fouragerer på nyhøstede marker i det tidlige efterår og vintergrønne marker senere på året. I Filsø-området er grågåsen på linje med de øvrige gæs og svanerne til dels afhængig af at kunne overnatte uforstyrret af mennesker, ræv mv. på Fidde Sø. Spidsand Spidsanden optræder som trækfugl ved Filsø i meget begrænsede antal i forhold til perioden før den intensive opdyrkning af Filsøs jorder. Hvor f.eks. Ferdinand (1971) angiver rasteforekomster på 3000 fugle i årene op til 1970, er spidsanden nu nærmest sporadisk forekommende med meget få registreringer på mere end 100 fugle gennem de senere år. Arten var tidligere knyttet til fugtige enge omkring søen, mens den i dag blot ses rastende på Fidde Sø. Efter en langvarig tilbagegang i Danmark igennem forrige århundrede er antallet af trækkende spidsænder måske på vej frem, og på denne baggrund vurderes national bevaringsstatus at være gunstig. Lokalt i Filsø-området har arten en ugunstig bevaringsstatus, og den er formentlig presset af forstyrrelser fra jagt og andre menneskelige aktiviteter, samt - især - af den langsigtede tilbagegang i arealet med enge og vedvarende, fugtige græsarealer. Pomeransfugl Pomeransfuglen yngler i de skandinaviske fjeldkæder og passerer igennem Vestjylland under forårstrækket fra de nordafrikanske vinterkvarterer i småflokke, der raster på en række faste lokaliteter i maj. Filsøs marker er en af disse faste lokaliteter, og der kan typisk opholde sig 50-70 fugle over en periode på et par uger, før fuglene tager den sidste strækning mod ynglepladserne. Forekomsten på Filsøs marker blev erkendt i 1980'erne. Antallet af fugle har været forholdsvis stabilt igennem 1990'erne og 2000'erne. Den nationale bevaringsstatus er ukendt, da der formentlig er en del uopdagede rastepladser i landet. 9.6.4 Habitatområde Tabel 9.3 Udpegningsgrundlag for habitatområde 73: Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage. Nr. Art eller naturtype Bevaringsstatus national/lokal for H 73 1355 Odder (Lutra lutra) Usikker/Gunstig http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 107 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Nr. Art eller naturtype Bevaringsstatus national/lokal for H 73 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser Ikke vurderet/Ugunstig 2120 Hvide klitter og vandremiler Ikke vurderet/Ugunstig 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) Usikker/Ugunstig 2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) Usikker/Ugunstig 2160 Kystklitter med havtorn Ikke vurderet (gunstig?)/Ugunstig 2170 Kystklitter med gråris Ikke vurderet/Ugunstig 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter Ikke vurderet/Ugunstig 2190 Fugtige klitlavninger Ikke vurderet/Ugunstig 2250 * Kystklitter med enebær Gunstig/ Ugunstig 3110 Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer) Ikke vurderet/ Ugunstig 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden Ikke vurderet/Ukendt 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Ikke vurderet/ Ugunstig 3160 Brunvandede søer og vandhuller Ikke vurderet/Ukendt 3260 Vandløb med vandplanter Ikke vurderet/Ugunstig 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng Ikke vurderet/Ugunstig 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) Ikke vurderet/Ugunstig 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter Ikke vurderet/Ugunstig 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Ugunstig/Ugunstig 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Ikke vurderet/Ugunstig 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn Ikke vurderet/Ugunstig 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand Ikke vurderet/Ugunstig 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv Ikke vurderet/Ugunstig 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand Usikker/Ugunstig 7230 Rigkær Ikke vurderet/Ugunstig 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser Gunstig (?)/Ugunstig 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Ukendt/Ugunstig http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 108 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Arter Odder Odderen lever i tilknytning til vådområder. Den findes ved såvel stillestående som rindende vand, i både saltvand og ferskvand, i Danmark dog overvejende i ferskvand og ved brakke fjorde. Søer og moser med store rørskove er særligt velegnede levesteder. I Danmark føder odderen unger på alle tider af året, men den største del fødes om sommeren og efteråret. Hunnen føder sine 2-3 unger efter ca. 60 dages drægtighed. Når ungerne er 2 måneder gamle, begynder de at følge moderen rundt. Først efter et år er ungerne store nok til at kunne klare sig selv. Oddere bliver kønsmodne i en alder af 2 år. Odderen findes i området og iagttages jævnligt ved åer og kanaler i området (John Frikke pers. medd.). Ved COWIs feltarbejde sås en odder ved den nedre del af Søvig Bæk lidt nord for Søvig Sund. Naturtyper Beliggenheden af kortlagte forekomster af naturtyper på habitatdirektivets bilag I fremgår af kort 7.1-7.4. Ikke alle dele af området har været gennemgået i forbindelse med DEVANO kortlægningen, hvorfor der godt kan være flere ikke kortlagte forekomster af naturtyper på udpegningsgrundlaget. 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser er ikke kortlagt, men findes ikke inden for projektområdet eller den potentielle påvirkningszone omkring Søvig Sund og Søvig Bæk. 2120 Hvide klitter og vandremiler er ikke kortlagt, men findes ikke inden for projektområdet eller den potentielle påvirkningszone omkring Søvig Sund og Søvig Bæk. 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) findes ikke inden for projektområdet eller den potentielle påvirkningszone omkring Søvig Sund og Søvig Bæk. Forekomster af typen (i mosaik med 2140) er derimod kortlagt ved udløbsstryget samt hvor der påtænkes anlagt trampestier og eventuelt cykelsti vest for projektområdet. 2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) findes ikke inden for projektområdet eller den potentielle påvirkningszone omkring Søvig Sund og Søvig Bæk. Forekomster af typen er derimod kortlagt ved udløbsstryget (i mosaik med 2130) samt hvor der påtænkes anlagt trampestier og eventuelt cykelsti vest for projektområdet. 2160 Kystklitter med havtorn er ikke kortlagt, men findes ikke inden for projektområdet eller den potentielle påvirkningszone omkring Søvig Sund og Søvig Bæk. 2170 Kystklitter med gråris er ikke kortlagt, men findes ikke inden for projektområdet eller den potentielle påvirkningszone omkring Søvig Sund og Søvig Bæk. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 109 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter findes ikke inden for projektområdet eller den potentielle påvirkningszone omkring Søvig Sund og Søvig Bæk. 2190 Fugtige klitlavninger findes ikke inden for projektområdet eller den potentielle påvirkningszone omkring Søvig Sund og Søvig Bæk. Der er derimod forekomster af typen langs Porsmosevej, hvor trampe- eller cykelsti påtænkes etableret. 2250 * Kystklitter med enebær findes ikke inden for projektområdet eller den potentielle påvirkningszone omkring Søvig Sund og Søvig Bæk. 3110 Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer) er ikke kortlagt, men findes ikke inden for projektområdet eller den potentielle påvirkningszone omkring Søvig Sund og Søvig Bæk. 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden findes ikke inden for projektområdet men en lille sø i den potentielle påvirkningszone syd for Søvig Sund er kortlagt. Eneste forekommende karakteristiske art er tudse-siv. 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks er ikke kortlagt i projektområdet. Det kan dog ikke helt udelukkes, at der findes et mindre vandhul med andemad, der falder ind under typen. I den potentielle påvirkningszone er en enkelt lille sø kortlagt som naturtypen syd for Søvig Sund. Eneste forekommende karakteristiske art er liden andemad. 3160 Brunvandede søer og vandhuller er ikke kortlagt, men findes ikke inden for projektområdet eller den potentielle påvirkningszone omkring Søvig Sund og Søvig Bæk. 3260 Vandløb med vandplanter er ikke kortlagt, men mange kanaler indenfor området kan formentlig henføres til typen. Bevaringstilstanden af nogle af dem er dog ret dårlig, da hovedparten af vandløbene i dag primært tjener til afledning af vand og derfor vedligeholdes hårdt. 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng findes ikke inden for projektområdet eller den potentielle påvirkningszone omkring Søvig Sund og Søvig Bæk. Der er kortlagt en del forekomster tæt på projektområdet (ved Kirkeodde, nord for Under Holmbanken og nord for Filsø Ø), men disse berøres ikke af projektet. 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) findes ikke inden for projektområdet, men flere forekomster grænser op til i den potentielle påvirkningszone mellem Søvig Sund og Søvig Bæk. Der er kortlagt en del forekomster tæt på projektområdet (ved Kirkeodde, nord for Under Holmbanken og N og NØ for Fidde Sø), men disse berøres ikke af projektet. 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter er ikke kortlagt, men findes ikke inden for projektområdet eller den potentielle påvirkningszone omkring Søvig Sund og Søvig Bæk. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 110 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund er ikke ved kortlægningen konstateret indenfor projektområdet. Der er flere forekomster i området mellem Søvig Sund og Søvig Bæk, nogle af dem grænser op til den potentielle påvirkningszone og overlapper i meget begrænset omfang denne. Tæt på projektområdet forekommer typen også NØ for Fidde sø og N for Under Holmbanken, disse forekomster berøres ikke af projektet. 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop er ikke DEVANO-kortlagt inden for projektområdet eller den potentielle påvirkningszone omkring Søvig Sund og Søvig Bæk, men et lille areal ved Søvig Sunds nordvestlige bred kan ifølge Varde Kommune muligvis klassificeres som typen. Dette areal ligger udenfor projektområdet, men indenfor den potentielle påvirkningszone ved Søvig Sund. Desuden er der kortlagt forekomst ved Kirkeodde (påvirkes ikke). 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn er ikke kortlagt. Det er uvist, om den findes inden for projektområdet eller den potentielle påvirkningszone omkring Søvig Sund og Søvig Bæk. 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand findes ikke inden for projektområdet eller den potentielle påvirkningszone omkring Søvig Sund og Søvig Bæk. 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv findes ikke inden for projektområdet eller den potentielle påvirkningszone omkring Søvig Sund og Søvig Bæk. Nærmest er naturtypen kortlagt nord for Under Holmbanken (udenfor projektområdet). 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand er ikke kortlagt, men findes ikke inden for projektområdet og formentlig heller ikke i den potentielle påvirkningszone omkring Søvig Sund og Søvig Bæk. 7230 Rigkær findes ikke inden for projektområdet, men i den potentielle påvirkningszone omkring Søvig Sund og Søvig Bæk findes to forekomster. Begge forekomster rummer adskillige karakteristiske arter, herunder adskillige starer, kødfarvet gøgeurt og fåblomstret kogleaks. Desuden kortlagte forekomster vest for Kirkeodde og nord for Fidde Sø (udenfor projektområdet). 91D0 *Skovbevoksede tørvemoser er ikke kortlagt, men findes ikke inden for projektområdet eller den potentielle påvirkningszone omkring Søvig Sund og Søvig Bæk. 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld er ikke kortlagt, men findes formentlig ikke inden for projektområdet eller den potentielle påvirkningszone omkring Søvig Sund og Søvig Bæk. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 111 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 9.6.5 Forekomst af bilag IV-arter Habitatdirektivet stiller ikke kun krav om udpegning af særlige bevaringsområder for naturtyper på bilag I og dyre- og plantearter på bilag II, men også om, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der er nævnt i direktivets bilag IV. De danske regler fremgår af miljøministeriets "Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter" (BEK nr. 408 af 01/05/2007) samt af naturbeskyttelseslovens §§ 29a og 29b. Bestemmelserne i habitatdirektivet betyder, at følgende er forbudt med hensyn til dyrearterne: • Alle former for forsætlig indfangning eller drab af enheder af disse arter i naturen • Forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer • Forsætlig ødelæggelse eller indsamling af æg i naturen • Beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. Der er desuden forbud mod at ødelægge plantearterne i alle deres livsstadier. Det skal derfor vurderes, om der er bilag IV-arter, der kan blive skadet på de nævnte måder ved genskabelse af Filsø. Følgende strengt beskyttede arter (bilag IV-arter) vurderes at kunne forekomme indenfor projektområdet: • • • • • • • • Odder Odder Vandflagermus Brunflagermus Birkemus Sydflagermus Markfirben Strandtudse Spidssnudet frø. Odder behandles under udpegningsgrundlaget (arten er både på bilag II og IV). Flagermus Projektområdet er næppe noget væsentligt område for flagermus. Der mangler dagraste- og ynglesteder for trælevende arter, da området er meget fattigt på ældre løvtræer. For arter, der lever i huse, er der også kun meget få rastemuligheder. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 112 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Korntørreriet, der er et muligt levested centralt i området, blev gennemgået under COWIs feltarbejde uden at finde tydelige tegn på tilstedeværelse (ekskrementer eller døde flagermus). Der blev dog fundet en del afbidte sommerfuglevinger. Det drejede sig om dagsommerfugle af arter, der overvintrer indendørs, de fleste fundne vinger var fra nældens takvinge, og derudover fandtes enkelte vinger fra dagpåfugleøje. Dette kan skyldes flagermus, men også mus (der tydeligvis findes i korntørreriet) kan tage stillesiddende sommerfugle, der er gået i dvale. Det vurderes, at korntørreriet og omgivelser bør undersøges med detektor i forsommeren 2011. Vandflagermus Vandflagermus har normalt dagrastepladser og ynglekolonier i hule træer, men kan undertiden anvende bygninger. Om vinteren samles vandflagermusen på frostfri steder som kalkminer, iskældre, kasematter og i brønde. Det vides ikke med sikkerhed, om der findes vandflagermus i området, men arten er registreret i tilgrænsende kvadrater i Dansk Pattedyratlas (Baagø og Secher Larsen 2007), og den er en af de få arter, der forekommer nogenlunde almindeligt vest for israndslinjen. I hvert fald Søndre Landkanal byder på muligheder for fødesøgning indenfor projektområdet. Brunflagermus Brunflagermusen benytter udelukkende hule træer til ynglekolonier og til overvintring. Der blev ikke ved feltarbejdet fundet egnede træer, men arten er ifølge Dansk Pattedyratlas (Baagøe og Jensen 2007) registreret i hvert fald i tilgrænsende kvadrater. Da arten ofte jager ganske langt fra dagkvarteret, og da den jager højt oppe i luften uden nogen særlig tilknytning til specifikke landskabsstrukturer, vil den formentlig lejlighedsvis kunne træffes fouragerende over projektområdet. Sydflagermus Sydflagermus er nok den mest udbredte flagermus i Vestjylland. Den benytter udelukkende bygninger som dagrast. Det er absolut muligt, at nogle af områdets bygninger (f. eks. korntørreriet eller nogle af beboelserne) rummer kolonier af arten. Birkemus Birkemusen findes i Danmark kun i Jylland. Udbredelsen falder især i to hovedforekomstområder: et nordvestligt med tyngdepunkt i Thy, men også omfattende områder Søndenfjords ved Lemvig, Bøvlingbjerg, Struer og Vemb samt et bælte over Syd- og Sønderjylland, hvor de fleste fund dog er gjort i bæltets vestlige og østlige ender, mens der kun er få fund i det indre Jylland. Birkemusens typiske levesteder er udyrkede områder med ret høj vegetation og oftest, men ikke altid i tilknytning til fugtig bund. Typiske levesteder er ugræssede overdrev, heder og ikke mindst ådale, mens den kun sjældent benytter hårdt græssede overdrev eller dyrkede marker. Jorddiger, volde og skrænter er gode for arten, da de byder på sikre steder at overvintre. Birkemusen er ikke tidligere kendt fra Filsø-området, men i forbindelse med det netop afsluttede Projekt Birkemus blev knogler af arten konstateret i gylp af slørugle fra området (Møller et al. 2011). Det er selvfølgelig ikke muligt at afgøre, præcis hvor sløruglen fangede birkemusen, men slørugler er ret stedfaste og finder det meste af deres føde inden for et par kilometer fra redestedet. Der http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 113 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø er således næppe tvivl om, at birkemusen findes enten i projektområdet/påvirkningszonen eller meget tæt herpå. Der findes adskillige egnede levesteder i området: store dele af Søvig Sund - Søvig Bæk området (cirka 1,5 km fra sløruglens redested), randzoner langs Søndre Landkanal (cirka 2,5 km fra sløruglens redested), randen mod Filsø Hede, områder langs Henne Mølleå og dele af randzonen mod Fidde Sø (cirka 3 km fra sløruglens redested). Det kan ikke udelukkes, at arten også kan benytte randzoner langs nogle af de mindre kanaler (i hvert fald som spredningskorridor), men disse er dog mindre egnede end de førstnævnte områder. Det er muligt/sandsynligt, at nærmere undersøgelser ville kunne påvise arten flere steder i nærområdet f. eks. Ved Søvig Sund/Søvig Bæk, langs Henne Mølleå, langs Søndre Landkanal på Filsø Hede eller på Kløvbakken ved Fidde Sø. Markfirben Markfirben er almindeligt udbredt i det meste af Danmark med undtagelse af dele af Midtjylland, Midt- og Sydsjælland, Langeland, Lolland og Falster. Bestanden af markfirben menes nu at være stabil efter en tilbagegang på ca. 30 % i perioden ca. 1945-1980. Markfirben lever ikke jævnt fordelt på egnede steder, men derimod i kolonier med mindst 4-6 dyr. Arten lever typisk i områder som skovbryn, diger, markskel, gamle råstofgrave og andre tørre områder med bar jord eller sparsom vegetation, men kan også forekomme på tuer i moser. Der skal også være spredte buske på markfirbenets levesteder; så firbenet kan søge skygge på særligt varme dage. Markfirben er fremme fra april til september; i resten af perioden er de gået i dvale, typisk i sydvendte skrænter. Hunnerne kommer ud senere end hannerne, og de voksne dyr går i dvale længe inden ungerne. Det er derfor en meget kort periode midt-sidst på sommeren, hvor alle dyr er fremme. Der findes ikke sikker viden om eventuel forekomst af markfirben i projektområdet. Da landbrugsarealer er uegnede som levesteder, vil der i givet fald være tale små, marginale forekomster. Mulige om end ikke sandsynlige levesteder findes i nordvest på overdrev vest for Søndre Landkanal, på diget øst for Søvig Bæks nedre løb samt på hedeområder nær Søvig Sund og Søvig Bæk. I projektområdets centrale dele var der enkelte drænkanaler med sider med løs sandet jord og pletter af overdrevsagtig vegetation, men områderne var så små og spredte, at de ikke vurderedes at kunne opretholde bestande af markfirben. Arten findes efter al sandsynlighed i tilgrænsende områder som f. eks. Filsø Hede og de højere liggende, ikke berørte dele af hederne mellem Søvig Sund og Søvig Bæk. Strandtudse Strandtudse findes i næsten alle landsdele, men mangler eller er meget sjælden i store områder af landet. Den findes mange steder langs den jyske vestkyst. Arten tåler nogen saltpåvirkning. Strandtudser trives bedst i vandhuller med bar jord ikke mindst i nyopståede vandhuller. Strandtudser søger føde over større områder. I perioder opholder de sig indenfor mindre territorier, der er omkring 100 m i diameter. De søger helst føde i vegetationsløse områder som sandede arealer eller på steder med meget lav vegetation. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 114 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Der kendes ikke forekomster inden for projektområdet, men strandtudsen yngler så tæt på som i den nordlige del af Vrøgum Kær. Udenfor yngletiden kan strandtudser vandre vidt omkring, det er derfor muligt/sandsynligt, at strejfende individer kan findes i projektområdet, men næppe større tal. Spidssnudet Frø Spidssnudet frø trives bedst i områder, hvor egnede ynglesteder og gode fourageringshabitater (moser, enge) findes i umiddelbar nærhed af hinanden. Den lever især på ret næringsfattige lokaliteter. Spidssnudet frø har som de fleste paddearter bedst ynglesucces i vandhuller uden eller med få fisk. Den kan overvintre både på land og i søerne. I Danmark er det mest almindelige, at den overvintrer nedgravet. Spidssnudet frø lægger æg i midten af april, og de første småfrøer går på land omkring Sankt Hans. Spidssnudet frø går i hi omkring midten af oktober, men enkelte individer kan ses mellem oktober og april i perioder med mildt vejr. Spidssnudet frø findes formentlig i området, men nærmere oplysninger foreligger ikke. Søvig Sund området og projektområdets nordvestlige del lige syd for Henne Mølleå rummer gode rasteområder for arten. Der blev ved feltarbejdet ikke fundet helt oplagte ynglesteder, men spidssnudet frø kan yngle i forårsoversvømmelser, som formentlig optræder både i den øvre del af Søvig Sund området og i projektområdets nordvestlige del. 9.7 Påvirkning af udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet De fuglearter, der optræder på udpegningsgrundlaget for Filsø, kan generelt opdeles i fire grupper efter deres primære habitatvalg: 1 Rørskov og andre vådområder: Rørdrum, rørhøg, plettet rørvagtel, tinksmed, spidsand 2 Søer: Pibesvane, sangsvane (begge fødesøgning og overnatning), kortnæbbet gås, grågås (begge overnatning) 3 Dyrkede marker: Pibesvane, sangsvane, kortnæbbet gås, grågås, pomeransfugl, (hedehøg) 4 Skov: Natravn. Den kommende sø vil være meget lavvandet, og det forventes, at der i bredzonen flere steder vil udvikle sig rørskovsbevoksninger samt fugtige engstrækninger og måske star-sumpe. Dette vil generelt gavne fuglearterne i 1. kategori, og der vil indfinde sig bestande af typiske rørskovsfugle som vandrikse, rørsanger, skægmejse, rørspurv og flere andre arter. Rørskoven vil ligeledes komme til at fungere som redelokalitet for en række vandfugle, herunder ænder, blishøne og grågås. Tinksmeden vil kunne indfinde sig igen, hvis der skabes næringsfattige småsøer i området. På kort sigt vil søer og vådområder formentlig være næringsrige, da http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 115 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø den oversvømmede jordbund vil være meget rig på næringsstoffer tilført under landbrugsdriften. Det er beregnet (afsnittet om overfladevand), at den nye sø på sigt vil få en vandkvalitet, der er sammenlignelig med den, der i dag er i Fidde Sø. Det er muligt, at disse forhold vil betinge en økologisk situation, der ikke er optimal for tinksmeden, da den ikke tolererer kraftig opvækst af sumpplanter omkring levestedet. Det forventes dog, at der vil blive skabt gode rastebetingelser for trækkende tinksmede. Fugle tilknyttet søer (2. kategori ovenfor) forventes at opnå de største fordele af den planlagte naturgenopretning. Søens størrelse og dens lavbundede karakter vil betyde, at der vil kunne indfinde sig endog meget store bestande af såvel ynglefugle som rastende fugle. Der vil være store områder, hvor en rig submers vegetation kan indfinde sig og som vil danne fødegrundlag for en lang række fuglearter, derunder begge arter af gulnæbbede svaner. Det forventes dermed, at såvel pibesvane som sangsvane vil finde væsentligt forbedrede forhold i Filsø-området, når den lavvandede sø er etableret. Begge arter fouragerer i dag på såvel dyrkede marker som lavvandede søer (som det f.eks. er tilfældet omkring Tissø i Vestsjælland). Da forekomsten af store, lavvandede søer med en rig submers vegetation imidlertid er begrænset, har arterne fundet alternative fødesøgningsområder på de dyrkede marker. Deres forekomst ved Filsø vil blive yderligere styrket gennem det forhold, at Petersholm vil blive opretholdt som dyrket område. Her vil svanerne kunne søge føde og dermed have et alternativt fourageringsområde inden for fuglebeskyttelsesområdet. En veludviklet submers vegetation i den kommende sø vil endvidere skabe meget gode levesteder for en rig fauna af ferskvandsorganismer, såvel invertebrater som fisk. Disse organismer vil tiltrække yderligere en række fuglearter. Søens udformning vil betyde, at der udvikles en relativt lang bredzone, der sammen med de øer, der planlægges etableret i søen - vil skabe gode muligheder for redeanbringelse for de ynglende vandfugle. Hvor bredzonens bevoksning holdes nede gennem slåning eller græsning, vil der skabes gode betingelser for rastende og ynglende vadefugle. Søens størrelse betyder, at den vil være velegnet som overnatningslokalitet for et meget stort antal fugle. Det forventes, at gæssene i området, herunder de mange tusinde rastende grågæs og kortnæbbede gæs, vil bruge den nye sø til overnatning i de perioder, hvor de raster og fouragerer i området. Med søen som en velegnet overnatningslokalitet for et meget stort antal gæs og svaner, vil det genoprettede område således bidrage til at tiltrække og holde på disse fuglegrupper inden for fuglebeskyttelsesområdets grænser. Måske vil søen endog tiltrække flere gæs og svaner til overnatning fra områder længere væk. Dette vil kunne gøre Filsø til en overordentlig vigtig lokalitet for vandfugle. Fuglene fra 3. kategori ovenfor, arter, der udnytter dyrkede marker, vil som udgangspunkt få en forværret situation, fordi deres raste- og fødesøgningsmulig- http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 116 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø heder bliver væsentligt reduceret i areal. Betydningen af dette er næppe så stor for pibe- og sangsvane, som den er for grågås og kortnæbbet gås. Bestandene af pibe- og sangsvane, der raster ved Filsø, er meget beskedne i forhold til forekomsten af gæs, og svanerne vil have væsentligt nemmere ved at finde alternative arealer, herunder arealer inden for fuglebeskyttelsesområdet. Det forventes således ikke, at naturgenopretningen vil påvirke pibesvane og sangsvane negativt. Det vurderes som nævnt ovenfor, at de vil kunne finde nye levesteder på og omkring søen, der med en udvikling af en udbredt submers vegetation vil byde på meget gode fourageringsmuligheder. På sigt kan dette betyde, at forholdene for de to svanearter ved Filsø vil blive mere gunstige, end det er tilfældet i dag. Figur 9.3 Kortnæbbede gæs og bramgæs over Filsø. Grågæssene er de første af de antalsmæssigt helt dominerende arter af gæs, der ankommer til Filsø-området efter ynglesæsonen. Arten fouragerer primært på spildkorn efter ankomsten til området og er derved medvirkende til at mindske det fødegrundlag, der er til rådighed til flokkene af kortnæbbede gæs, der ankommer noget senere på efteråret til Filsø-området. Trods en lidt forskudt fænologi er der så mange ligheder i forekomsten og adfærden af de to meget betydningsfulde gåsearter, grågås og kortnæbbet gås, at de her kan behandles under ét. Antallet af gæs, der forekommer i området, er så stort, at der umiddelbart vurderes at være en risiko for, at det kraftigt reducerede, dyrkbare areal vil medføre en nedgang i antallet af rastende gæs. Det nuværende, dyrkede omdriftsareal er på 1.183 ha, mens det areal, som fortsat kan dyrkes i omdrift efter naturgenopretningen, vil være 178 ha. Dette svarer til en reduktion på 85 % målt alene på det samlede, dyrkede areal. Det areal, som gæssene hidtil har fundet attrak- http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 117 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø tivt på grund af forekomsten af spildkorn, eller som har været tilsået med vintersæd, har dog altid været mindre end det samlede dyrkningsareal. Det er således sandsynligt, at en del af gæssene på grund af fødemangel hurtigere vil forlade området end før og søge mod andre lokaliteter for at søge føde. Dette kan betyde, at opholdstiden i Filsø-området om efteråret vil være mindre, og at flertallet af gæssene tidligere vil trække videre mod syd eller søge til andre områder i Vestjylland. I dag benytter gæssene ganske store områder i deres daglige cyklus, idet en stor del af Filsø-gæssene flyver til overnatning så langt væk som Vadehavet og Ringkøbing Fjord. En del af gæssene benytter Fidde Sø til overnatning. Det daglige træk mellem overnatningslokaliteten og Filsø demonstrerer, at fuglene næppe påvirkes væsentligt af en ændret - og eventuelt nedsat - fødeudbud på Filsøs jorder. Til gengæld er det sandsynligt, at Filsø-områdets betydning vil øges efter naturgenopretningen alene på grund af de markant forbedrede overnatningsmuligheder på den kommende, meget store sø. På denne baggrund kan det ikke udelukkes, at hele trækmønstret kan blive påvirket for begge arter af gæs, samt at gæssene dermed vil opsøge nye fødesøgningslokaliteter i storområdet omkring Filsø. Gæssenes optræden i Vestjylland er i høj grad præget af udbuddet og fordelingen af egnede fødekilder - især dyrkede marker med spildkorn og vintersæd. Hvis gæssene tiltrækkes af Filsø på grund af de forbedrede overnatningsmuligheder, vil deres forekomst i dagtimerne afhænge af, hvor der findes marker, der er egnede som fourageringsområder. Det skal dog pointeres, at gæssene gerne flyver langt - 20 km eller mere - for at komme til egnede fourageringsområder, og tilbage til overnatningsområdet. Det kan på denne baggrund ikke afvises, at landmænd i storområdet omkring Filsø, vil kunne opleve større markskader/reduceret høstudbytte end tilfældet er i dag. Til afværge af dette vedholdes Petersholm og arealer øst for Filsø dyrket, hvor hele produktionen på disse 180 ha målrettes fouragering. Afværgeforanstaltningerne er nærmere beskrevet i afsnit 9.8.1. Om foråret har Filsø ikke nær samme betydning for de to gåsearter som om efteråret. Det betyder, at eventuelle negative effekter af naturgenopretningen på gæssenes fourageringsbetingelser og dermed på gæssenes almene tilstand forud for ynglesæsonen i de nordlige egne ikke har så stor effekt om foråret. Pomeransfugl synes at være afhængig af markområder med blottet jord, f.eks. nyligt tilsåede marker med ganske korte spirer, under dens forekomst i maj måned. De relativt få fugle, der optræder i Filsø-området om foråret, kræver formentlig ikke et stort areal i den korte periode, de raster i området. Det er sandsynligt, at arten vil søge til egnede arealer uden for Filsø-området efter naturgenopretningen, men hvis en mindre del af Petersholm-området udlægges med vårsæd, kan pomeransfuglen tænkes at forblive inden for fuglebeskyttelsesområdets grænser. Natravnen i 4. kategori, Skov, kan muligvis finde forbedrede forhold i områdets beplantninger, hvis der sker en tynding og hugst ca. 40-60 m ind i bevoksningen umiddelbart syd for Petersholm, samt i bevoksningen langs Henne Å. Disse beplantninger har dog en alder og højde, der ikke er optimal for natravnen. Muligvis kan tynding, og dermed lysning, af bevoksningerne have http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 118 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø en positiv effekt på hedelærken, der således måske kan indfinde sig som ynglefugl i skovene omkring Filsø. I Tabel 9.4 gives en oversigt over de forventede konsekvenser for de fuglearter, der indgår i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet. Tabel 9.4 Oversigt over forventede konsekvenser for fugle på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet. Art Konsekvensvurdering Bemærkning Rørdrum Positiv Det samlede areal med rørskov forventes at stige kraftigt. Pibesvane Positiv Arten forventes at få optimale fødesøgnings- og rastepladser på de lavvandede søflader. Den vil fortsat også kunne finde føde på dyrkede arealer inden for fuglebeskyttelsesområdet. Sangsvane Positiv Arten forventes at få optimale fødesøgnings- og rastepladser på de lavvandede søflader. Den vil fortsat også kunne finde føde på dyrkede arealer inden for fuglebeskyttelsesområdet. Hedehøg Neutral Findes ikke længere i området og vil næppe kunne tiltrækkes gennem naturgenopretning. Rørhøg Positiv Det samlede areal med rørskov forventes at stige kraftigt, og der vil blive udstrakte bredzoner til rørhøgens fødesøgning. Plettet rørvagtel Positiv Det samlede vådområdeareal vil stige markant. Græsning af fugtigbundsarealer vil gavne arten. Pomeransfugl Neutral - negativ Artens nuværende rasteplads vil forsvinde, men der vil blive bevaret egnede alternativer i Petersholm-området samt på højere arealer øst for søen. Tinksmed Neutral-positiv Det samlede vådområdeareal vil stige markant. Det er dog uvist om der på kort sigt kommer de relativt næringsfattige biotoper med småsøer, arten foretrækker. Natravn Neutral Bliver ikke påvirket af naturgenopretningen; dog kan arten måske drage fordel af de lysninger, der vil blive skabt i områdets beplantninger. Kortnæbbet gås Negativ - neutral Artens nuværende rasteplads vil blive reduceret med 85 %, men der vil blive skabt egnet alternativ i Petersholm-området samt på højere arealer øst for søen, hvor det formodes, at en stor andel af den nuværende bestand vil kunne huses gennem åbning af landskabet og 'gåsevenlig' drift. Den nye sø vil skabe væsentligt bedre overnatningsmuligheder i området. Grågås Negativ - neutral Artens nuværende rasteplads vil blive reduceret med 85 %, men der vil blive skabt egnet alternativ i Petersholm-området samt på højere arealer øst for søen, hvor det formodes, at en stor andel af den nuværende bestand vil kunne huses gennem åbning af landskabet og 'gåsevenlig' drift. Den nye sø vil skabe væsentligt bedre overnatningsmuligheder i området. Spidsand Positiv Det samlede vådområdeareal vil stige markant, med en meget stor søflade med optimale betingelser for svømmeænder. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 119 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 9.7.1 Nye Bilag 1-arter til det naturgenoprettede område Med de nye miljømæssige og økologiske rammer, der skabes gennem den planlagte naturgenopretning, forventes det, at der indvandrer en lang række nye ynglefugle og trækkende/rastende fugle til området. Den økologiske udvikling af den nye sø vil formentlig være ganske markant i løbet af den indledende årrække, især på grund af næringsstofpuljen i jordbunden, men vil efterhånden nærme sig et leje, der bestemmes af tilledningen af næringsstoffer (se afsnittet om overfladevand). Det forventes ud fra kendskabet til fuglebestandes reaktion på søreetableringer, at der i denne indledende fase sker en markant tilgang af nye fuglearter, samt at tætheden af fugle kan være ganske stor - som en følge af opblomstringen af en lang række forskellige fødeemner. Det er vanskeligt at forudsige, hvilke fuglearter, der vil indfinde sig i denne fase - og i hvilke tætheder, men baseret på erfaring fra andre områder vil især fiskeædende arter og arter, der æder ferskvandsinvertebrater, have gode betingelser. På længere sigt er det sandsynligt, at området vil kunne give gode betingelser for Bilag 1-arter som: • Skestork, sølvhejre, havørn, fiskeørn, arter af terner, herunder sortterne, og vadefugle, blåhals. Søens lavvandede karakter og de efter stabilisering ikke-eutrofe forhold betinger udviklingen af en rig rankegrøde, der igen vil kunne skabe rammerne om en rig og balanceret fiskefauna og anden fauna af små vanddyr, der netop er skestorkens foretrukne fødeemner. Det forventes således, at skestorken vil kunne indvandre, da der i den udstrakte, lavvandede bredzone vil være gode fourageringsmuligheder, samtidig med at arten vil kunde finde egnede redesteder i rørskoven, der også forventes at udvikle sig flere steder langs søernes bredder. Skestorken har siden genindvandringen i 1996 været i markant fremgang som ynglefugl i Danmark, særligt på to store lokaliteter, Skjern Å og Nibe Bredning (www.dof.dk/art). Sølvhejren er formentlig under indvandring som ynglefugl i Danmark, da den ses stadig oftere i sommerhalvåret, Der er endnu ingen ynglefund, men der er stationære fugle flere steder i landet. Arten lever af fisk og vil kunne finde velegnede betingelser omkring den genoprettede sø. Havørn og fiskeørn lever af fisk (havørnen tillige af vandfugle) og vil med søens størrelse og fredelige beliggenhed have gode muligheder for at etablere sig. Begge arter kræver forholdsvis store træer til redeanbringelsen, og der er områder i søens umiddelbare nærhed, hvor sådanne træer vil kunne findes. For havørnen er det af betydning, at den kommende sø vil tiltrække store mængder rastende fugle, som vil udgøre en del af ørnens fødegrundlag. Søens fugtige bredder mod nord og øst vil kunne tiltrække en række vadefugle som ynglefugle, og der vil på de nye øer blive skabt meget gode redemuligheder, uden for rækkevidde af redeprædatorer som ræv og amerikansk mink (om- http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 120 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø end minken er en god svømmer og vil formentlig kunne indfinde sig på øerne). Øerne vil også være meget velegnede redelokaliteter for terner og måger - herunder sortterne, og søerne vil være ideelle for terners fødesøgning. Terner lever især af småfisk, der fanges fra vandoverfladen. Det forventes, at søerne vil kunne udvikle sig mod en klarvandet, rankegrøde-domineret søtype, hvor en rig fiskefauna vil kunne udvikle sig. Blåhalsen er en lille drosselfugl, der i 1992 har indfundet sig som ynglefugl i Danmark efter indvandring sydfra (www.dof.dk/art). Den er nu udbredt som ynglefugl i marskens rørskove og især i vegetationsrige grøfter. Blåhalsen findes nu helt op til bunden af Ho Bugt. Det er forventeligt, at Filsø-området vil udvikle lignende habitattyper, og at blåhalsen derfor kan etablere sig i området. En del af denne forventede udvikling skyldes, at der i Vest- og Nordvestjylland findes og er skabt en række meget store vådområder, mellem hvilke der sker en hyppig udveksling af fugle. Disse nøglelokaliteter omfatter fra syd mod nord Vadehavet/Tøndermarsken, Filsø-området, Tipperne/Værnengene, Skjern Åområdet, Stadil Fjord-området, Nissum Fjord-området og Limfjordslokaliteterne, med Vejlerne som de mest betydningsfulde. Ingen andre steder i Danmark findes en række så store og indbyrdes relativ tæt beliggende lokaliteter. Filsø vil danne en vigtig lokalitet mellem Vadehavet/Tøndermarsken og de vestjyske fjorde og dermed yderligere styrke det eksisterende netværk af fuglelokaliteter af international betydning. 9.7.2 Påvirkning af udpegningsgrundlaget for habitatområdet Odder Det kan ikke helt udelukkes, at enkelte odderbo vil blive påvirket/oversvømmet/nedlagt af vandstandshævningen eller omlægningen af vandløb/kanaler. Der er dog næppe tvivl om, at de forbedrede fourageringsmuligheder og tilstrækkeligt med uforstyrrede områder efter gennemførelse af genopretningen gør, at projektet samlet set vil forbedre odderens levemuligheder i området. Nogle af de nye øer - ikke mindst den 1,5 m høje Traneholm og den 1,0 m høje Poulspold - vil således være egnede ynglesteder for arten. Naturtyper Naturtyperne 2190, 2120, 2160, 2170, 2180, 2250*, 3110, 3160, 4010, 7140, 7150, 7220, 91D0 eller 91E0 findes ikke i projektområdet eller i den potentielle påvirkningszone ved Søvig Sund og Søvig Bæk. Det kan derfor udelukkes, at disse naturtyper vil blive negativt påvirkede af projektet. 4010 findes dog tæt på projektområdet, men ikke indenfor påvirkede områder. For mange af de naturtyper på udpegningsgrundlaget, hvor den lokale bevaringsstatus er vurderet ugunstig, er begrundelsen, at de trues af eutrofiering især via atmosfærisk nedfald. For alle disse naturtyper - hvad enten de findes indenfor eller udenfor projektområdet - vil projektet være et bidrag til at opnå gunstig http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 121 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø bevaringsstatus på lokalt niveau, da belastningen vil falde på grund af nedlæggelsen af landbrugsdriften, herunder ikke mindst svineproduktionen. Der er ikke lavet beregninger over nedgangen i kvælstofnedfaldet (depositionen), men den er formentlig ret beskeden i de fleste områder. I hvert fald følgende naturtyper vil blive påvirket positivt af dette (virkningen er ikke begrænset til de typer, der er vurderet at have ugunstig bevaringsstatus): 2110, 2120, 2130, 2140*, 2160, 2170, 2180, 2190, 2250*, 3110, 3130, 3150, 3160, 4010, 4030, 5130, 6230, 7140, 7150 og 7230. 2130* Grå-/grønklit kan blive påvirket i NV, hvor udløbsstryget fra søen skal anlægges. Stryget vil komme til at ligge lige i kanten af/lige øst for en forekomst kortlagt som mosaik mellem 2130* (10%) og 2140* (90%). selve stryget vil næppe berøre forekomsten, men adgangs-/arbejdsvejen til etableringen kan gøre det. Påvirkningen er ikke af stort omfang, og det forventes at vegetationen kan reetableres efter indgrebet. En forekomst (mosaik af 40% 2130* og 60% 2140*) af typen kan også blive berørt i forbindelse med anlæggelse af trampesti (der eventuelt opgraderes til cykelsti) langs Porsmosevej. Det påvirkede areal er beskedent, og kvaliteten af området lige op ad vejen er formentlig ikke stor. Samlet set vurderes anlægget af stierne at være til gavn for bevaringstilstanden, da de kanaliserer færdslen og mindsker publikumstrykket på de omgivende arealer. 2140* Klithede kan blive påvirket i NV, hvor udløbsstryget fra søen skal anlægges. Stryget vil komme til at ligge lige i kanten af/lige øst for en forekomst kortlagt som mosaik mellem 2130* (10%) og 2140* (90%). selve stryget vil næppe berøre forekomsten, men adgangs-/arbejdsvejen til etableringen kan gøre det. Påvirkningen er ikke af stort omfang, og det forventes at vegetationen kan reetableres efter indgrebet. Flere forekomster (både rene og en mosaik af 40% 2130* og 60% 2140*) kan også blive berørt i forbindelse med anlæggelse af trampesti (der eventuelt opgraderes til cykelsti) langs Porsmosevej. Det påvirkede areal er beskedent, og kvaliteten af området lige op ad vejen er formentlig ikke stor. Den planlagte trampesti/1,5 m brede gangsti (der anlægges ved afskrab af overjord, der erstattes med grus), øst for Porsmosevej/Kærgårdvej fra rastepladsen ved Kærgårdvej i syd til det planlagte formidlingspunkt ved Tejnebjerg, vil gå gennem en forekomst af typen på en strækning af op mod 500 m. Da stierne følger allerede etablerede kørespor, vil den ikke påvirke typen (bortset fra at den vil forhindre retablering af naturtypen i køresporet). Samlet set vurderes anlægget af stierne at være til gavn for bevaringstilstanden, da de kanaliserer færdslen og mindsker publikumstrykket på de omkringliggende arealer. 2190 Fugtige klitlavninger vil kun blive berørt i forbindelse med anlæggelse af trampesti (der eventuelt opgraderes til cykelsti) langs Porsmosevej. Det påvirkede areal er beskedent, og kvaliteten af området lige op ad vejen er formentlig ikke stor. Samlet set vurderes anlægget af stierne at være til gavn for bevaringstilstanden, da de kanaliserer færdslen og mindsker publikumstrykket på de omgivende arealer. 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden er kortlagt med en enkelt forekomst syd for Søvig Sund. Der er tale om et rela- http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 122 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø tivt dårligt udviklet eksempel, der ligger i udkanten af den potentielle påvirkningszone. Det drejer sig om en lille sø med tudse-siv som eneste karakteristiske art. En sådan vil næppe blive negativt påvirket af en marginal ændring i vandstanden. En mere konstant vandstand kan være uheldigt for tudse-siv, men det vurderes dog, at der bevares tilstrækkeligt store svingninger i vandstanden til at opretholde forekomsten. 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks findes formentlig ikke eller højst i meget små forekomster med dårlig tilstand (vandhuller med andemad) i området. Sådanne forekomster vil forsvinde, men når søens vandkvalitet stabiliseres, vil store dele af det genoprettede søareal formentlig udgøres af typen, der derfor vil opnå en kraftig forbedring af bevaringsstatus på lokalt niveau. Den kortlagte forekomst nær Søvig Sund ligger i udkanten af den potentielle påvirkningszone. Det drejer sig om en lille sø med liden andemad. Den vil næppe blive negativt påvirket af en mindre ændring i vandstanden. 3260 Udbredelsen af vandløb med vandplanter i området kendes ikke, men i hvert fald dele af Søndre Landkanal samt flere mindre kanaler inde i området rummer forekomster, der kan henføres til typen. En del forekomster vil forsvinde ved projektets gennemførelse. 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) vil højest blive påvirkede i helt ubetydelig grad, hvor forekomster grænser op til den potentielle påvirkningszone i området omkring Søvig Sund og Søvig Bæk. 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter er ikke kortlagt. Hvis de findes nær påvirkningszonen, vil det være i tilknytning til hedeområderne mellem Søvig Sund og Søvig Bæk. Påvirkning er meget usandsynlig, da eventuelle forekomster vil være på relativt høj bund. 6230 Artsrige overdrev eller græsheder på sur bund i mosaik med 4030 ved Søvig Sund/Søvig Bæk og overlapper marginalt med påvirkningszonen. De vil derfor højest blive påvirkede i helt ubetydelig grad. 6410 Ingen DEVANO-kortlagte forekomster vil blive påvirket af projektet, men et mindre areal ved den NV-lige bred af Søvig Sund, som muligvis tilhører typen, vil kunne blive påvirket af vandstandsændringer i Søvig Sund. Det vurderes, at der stadig er tilstrækkelige vandstandssvingninger for at opretholde typen, men det kan ikke udelukkes, at de generelt lidt fugtigere forhold vil påvirke den mulige forekomst negativt. 6430 Bræmmer af høje urter ved vandløb eller langs skyggende skovbryn er ikke konstateret indenfor området, små forekomster kan ikke udelukkes, men typen er ikke almindelig i Vestjylland. Det kan ikke udelukkes, at små forekomster f. eks. langs kanaler kan forsvinde som følge af projektet, men det vurderes ikke, at det kan dreje sig om væsentlige forekomster. 7230 Rigkærene nord for Søvig Bæk vurderes ikke at blive påvirket negativt af projektet. De bliver muligvis lidt vådere, men rigkærene befinder sig over kote http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 123 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 2,0, den ene forekomst endda over kote 3,1, hvorfor der ikke forventes negative indvirkninger på plejemulighederne. De lidt mindskede vandstandssvingninger vil at alt andet lige lette opretholdelse af en passende pleje (græsning). Begge områder er i dag delvis plejede (30-75 % af arealet under græsning/høslæt) og deres strukturindeks er i klasse 2 (god). Odder Birkemus 9.7.3 Påvirkning af bilag IV arter Se under påvirkning af arter på udpegningsgrundlaget. De meste sandsynlige levesteder for birkemus i området berøres ikke af projektet, hvorfor det ikke vurderes at være til skade for arten. Et ensartet højt græsningstryk over store arealer kan dog være til ugunst for birkemusen. Flagermus For flagermus er følgende forhold generelt vigtige, når det skal vurderes, om arterne påvirkes af et projekt: • Bevarelse af potentielle yngle- og rasteområder (herunder overvintringssteder) såsom ældre træer/hule træer/træer med løs bark, tætte vildnis med slyngplanter, og hvor grene er vokset næsten sammen. Rastested varierer fra art til art, og visse arter raster i huse og på lofter og overvintrer i kældre, miner og lignende. • At potentielle fødesøgningsområder friholdes for påvirkning. Disse varierer fra art til art og kan være vandflader, lyskegler, skovbryn og andre steder, hvor der er stor koncentration af insekter. Vand-/brunflagermus Der vurderes ikke at være nogen påvirkning af raste- eller yngleområder for vandflagermus eller brunflagermus, da raste- eller yngleområder ikke vurderes at findes i projektområdet. Sydflagermus Påvirkning af sydflagermus kan ikke udelukkes, såfremt der findes ynglekolonier af arten i bygninger, der fjernes som følge af projektet. En foreløbig besigtigelse har dog ikke kunne påvise arten. Der kan kompenseres ved at etablere flagermusegnede foranstaltninger i tilbageværende bygninger. Markfirben Det kan ikke helt udelukkes, at små, marginale forekomster af markfirben påvirkes negativt af projektet. Men dels er det det usikkert/usandsynligt, at arten findes i de ovennævnte områder, dels kan man ved at etablere lysninger i plantagearealer med genskabelse af små hedepartier mere end kompensere for det mulige tab af levesteder ved selve genopretningsprojektet. Padder Spidssnudet frø Det kan ikke på det foreliggende grundlag helt udelukkes, at enkelte ynglesteder for spidssnudet frø oversvømmes ved genopretningen. Der er dog næppe nogen tvivl om, at ynglemulighederne for arten bliver forbedrede snare- http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 124 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø re end forringede på grund af projektet. Der vil efter genopretningen være små oversvømmelser i kanten, og der vil med tiden opstå afsnørede vige ved Filsø, der giver gode muligheder for en betydelig bestand i området; også mindre oversvømmelser eller nyopståede småsøer i § 3- områder i NV kan forventes at bidrage til forbedrede levevilkår for arten. Strandtudse Eventuelle strejfende eksemplarer af strandtudse kan miste fourageringsområder ved oversvømmelsen, men da området kun er af ringe betydning for arten, vil dette ikke indvirke på artens lokale bevaringsstatus. 9.7.4 Økologisk integritet Normalt giver miljømyndighederne først deres tilslutning til en plan eller et projekt, når de har sikret sig, at den/det ikke skader lokalitetens integritet. Integriteten skades f.eks., hvis arter eller naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget, kan blive påvirket i væsentligt grad, eller hvis bevaringsmålsætningen for området bliver vanskeligere at opfylde. Der vurderes ikke at ske skade på habitatområdets integritet ved projektets gennemførelse. 9.8 Afværgeforanstaltninger 9.8.1 Fugle Dyrkede arealer optimeret som rasteplads for gæs Oversvømmelsen af de dyrkede marker, der har stor betydning som fourageringsområde for pibesvane, sangsvane, kortnæbbet gås og grågås, vil tvinge disse arter mod andre fourageringsområder langs deres vestjyske trækruter. Dette kan have negativ indflydelse på disse arters lokale bevaringsstatus og kan desuden medføre, at de mange fugle søger mod andre dyrkede arealer, hvor de vil kunne udøve uønskede markskader. Naturgenopretningsprojektet har derfor indarbejdet en væsentlig afværgeforanstaltning i form af at bevare området Petersholm som et intensivt dyrket areal, hvor hele produktionen er tilsigtet fouragering. Petersholm har en størrelse på ca. 90 ha og vil som et led i genopretningsplanen blive dyrket med et afgrødemønster og driftsmetoder, der alene er tilpasset behovet hos svanerne og gæssene og deres fødesøgningspræferencer. Formålet er at søge at skabe optimale betingelser især for de kortnæbbede gæs, således at Filsø-områdets betydning for gæssene ikke mindskes væsentligt, og således at gæssene så vidt muligt holdes inden for området og dermed ikke forårsager uønskede markskader andre steder. Det kan ikke på indeværende tidspunkt vurderes, hvor mange individer af især kortnæbbet gås, der kan skabes tilfredsstillende betingelser for inden for Petersholms fysiske rammer. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 125 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Figur 9.4 Petersholm med den gamle lade, der skal fjernes for at skabe plads og udsyn for rastende gæs. Samme tiltag kan gennemføres på højbundsområderne øst for den kommende sø, ved Filsø Ø og Nørreodde (jf. kort 2B). Her findes yderligere 80 ha jord, der kan bevares i omdrift og dyrkes under hensyntagen til at optimere områderne som fødesøgningslokaliteter for gæs og svaner, samt pomeransfugl. Sønære arealer forventes dog lagt ud i vedvarende græs. Pomeransfugl menes at være afhængig af markområder med blottet jord, f.eks. nyligt tilsåede marker med ganske korte spirer. Det kunne derfor overvejes, om der ved Petersholm kunne udlægges striber eller områder, der først tilsåes om foråret. Konsekvensen for pomeransfuglene foreslås overvåget, således at driften kan optimeres efter pomeransfuglenes krav. På Petersholm vil den eksisterende lade blive fjernet for at skabe mere frit rum og udsyn for de rastende fugle, ligesom al vegetation ved drængrøfterne vil blive skåret tilbage, således at Petersholm ikke vil fremstå opdelt i afdelinger, men som ét samlet hele. Desuden foreslås det at fjerne de højeste træer i et 40-60 m bælte ud mod Petersholm i de tilgrænsende plantager mod syd. Fjernelse af disse træer, der alle er graner (især sitkagran), vil medføre en reduktion i den gennemsnitlige bevoksningshøjde på op mod 5 m i bæltet omkring Petersholm. Dette betyder, at den tilgrænsende bevoksning vil syne markant lavere og dermed vil udgøre en mindre voldsom barriere for fuglenes opfattelse af områdets åbenhed, og fuglenes udsyn vil således blive forbedret. Bevoksningen på Langodde syd for Dæmningsvejen vil i forbindelse med projektet blive ryddet (jf. kort 2A), men denne bevoksning består af lavere træer, der næppe har indvirkning på fordeling af gæs og andre rastende fugle i området. På Traneholm derimod er træerne noget højere, og en rydning af denne be- http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 126 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø voksning vil formodentlig have en gunstig effekt på gæssenes forekomst på Petersholm. Alternative fødesøgningslokaliteter for gæs Gæssenes og svanernes krav til fødesøgningslokaliteter omfatter blandt flere ting, at der skal være frit udsyn i alle retninger. Det betyder, at områder nær læhegn, bygninger og skovkanter ikke accepteres som rastepladser og lokaliteter til fødesøgning. Landbrugsområderne i Filsø-områdets nærhed er i vid udstrækning præget af mindre enheder, der hyppigt er afgrænset af læhegn eller på anden måde rumligt opdelt. Sådanne arealer er ikke acceptable for de pladskrævende gæs. Enkelte områder omkring Filsø, især mod nord i Rolfsø-området, har dog en fysisk struktur, der i højere grad ligner Filsøs marker, med få læhegn og større, dyrkede flader. Hvorvidt gæssene vil blive tiltrukket af disse arealer, afhænger dog fuldstændig af afgrødevalget på de dyrkede marker. Grågæssene, der under efterårstrækket ankommer i det tidlige efterår, går gerne efter kornmarker, hvor gæssene æder spildkorn. Senere, når de kortnæbbede gæs kommer, kan disse i højere grad gå efter vintersædmarker, hvor de friske spirer har en høj næringsværdi. Såvel grågæssene som de kortnæbbede gæs er dog generelt meget opportunistiske i deres adfærd og kan bevæge sig langt omkring i deres søgen efter egnede fourageringsområder. Deres forekomst i Vestjylland generelt varierer således en del både inden for samme sæson og mellem de enkelte år. Det er derfor meget vanskeligt, eller endog umuligt, at opstille et forekomstmønster efter genopretningen af Filsø. Skulle det mod forventning vise sig, at der i Filsøs umiddelbare nærhed sker en markant forøgelse af forekomsten af grågæs og kortnæbbede gæs i en grad, så der sker markante skader på afgrøder - samt at dette forhold kan henledes til Filsøs genopretning, kan der iværksættes passende afværgeforanstaltninger med henblik på at undgå markskader. 9.8.2 Bilag IV-arter For flagermus bør det afklares, om der er forekomster i nogle af de bygninger, der påtænkes nedrevet. Hvis det er tilfældet, bør de søges bevaret, eller indflyvnings- og rasteforhold i bevarede bygninger i området søgt forbedret som afværgeforanstaltning. Det bør overvejes at skabe lysninger i plantager (hvor det er muligt at lysningerne får hedekarakter) til gavn for markfirben. 9.8.3 Naturtyper Forsvinden af nogle områder med naturtype 3260 (vandløb med vandplanter) kan ikke undgås, men naturtypen vil formentlig til gengæld kunne etableres på http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 127 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø en cirka 1 km lang strækning mellem søen og det nye stryg i NV. Denne strækning påregnes ikke vedligeholdt, hvorfor den forventes hurtigt at få karakter af 3260. For at minimere påvirkningen af naturtyperne 2130*, 2140* og 2190 i forbindelse med anlæg af stier, bør stierne ikke laves bredere end nødvendigt for i tilstrækkeligt omfang at koncentrere/kanalisere færdslen. Anvendelse af materialer, der bevirker frigivelse af kalk eller næringsstoffer til omgivelserne bør undgås. Ligeledes skal det påses, at indgreb som følge af arbejdskørsel i forbindelse med anlæg/vedligehold af stistrækninger evt. med grusunderlag (herunder sti fra parkeringsplads ved Kærgårdsvej til Petersholm Pumpestation samt eventuelle strækninger, hvor trampesti opgraderes til cykelsti) samt stryg udføres med de mindste maskiner, der er egnede til formålet. Dette for at minimere skaden på omgivende naturtyper. Afskrabet overjord (lyngtørv, hedesand mv.) fra anlæg af stier og stryg skal henlægges, hvor det ikke medfører skade på omgivende vegetation, det kan eventuelt anvendes til at dække et mindre område af næringsrig tidligere ager, hvor sådan grænser op til hede. Det er endvidere vigtigt, at eksisterende spor/og om muligt ledningstracé følges ved anlæg af trampestier og cykelsti, så der ikke foretages indgreb i kortlagte forekomster af bilag I naturtyper. For at mindske påvirkningen af 2130* og 2140* i forbindelse anlæg af udløbsstryg skal arbejdsarealet begrænses mest muligt, og hvor det er muligt ligge uden for den registrerede forekomst. 9.9 Overvågning Formålet med et overvågningsprogram er ifølge § 11 i Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936, 29.9.09) at "overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planens eller programmets gennemførelse, herunder for at kunne identificere uforudsete negative virkninger på et tidligt trin og for at være i stand til at træffe enhver hensigtsmæssig afhjælpende foranstaltning". Dette krav knytter sig i et Natura 2000-område specifikt til hensynet til de arter og naturtyper, der findes i områdets udpegningsgrundlag, og for hvilke der gennemføres afværgeforanstaltninger. Som udgangspunkt påhviler udgifter til et overvågningsprogram bygherren. Af særlig interesse i Filsø-området er den kommende sø og dennes vandkvalitet, undervandsvegetation mv. Søens miljø - og hvordan dette udvikler sig med tid - er helt afgørende for det dyre- og planteliv, der vil knytte sig til søen på kort og lang sigt, og udviklingen er dermed afgørende for forekomsten af naturtyper, dyr, fugle og planter på bilagslisterne i Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne. I forhold til LBK nr. 936 vurderes det ikke påkrævet at foretage en overvågning af miljøtilstanden i søen, da det vil være meget vanskeligt at gennemføre afværgeforanstaltninger, når søen først er etableret. Den største trussel for miljøtilstanden i søen er fosforfrigivelse fra søbunden, som kan medføre http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 128 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø uklart vand og forringede forhold for dyre- og plantelivet i en årrække efter søen er etableret. Man bør afvente den naturlige aflastning af den overskydende fosforpulje via søens afløb frem for at iværksætte restaureringsindgreb som f.eks. biomanipulation og binding af fosfor med aluminium. Disse tiltag vil være meget omkostningsfulde i en sø på ca. 915 ha og vil ikke være langtidsholdbare, hvis fosforniveauet i søen er højt. Desuden vil det forsinke den nødvendige aflastning af fosfor. Det må forventes, at den nye sø vil blive omfattet af 2. generations vandplaner i 2015 med målsætningen god økologisk tilstand. Hvis det sker, vil søen indgå i det nationale overvågningsprogram med overvågning af vandkemiske parametre, plankton, vegetation, fisk og bunddyr som Fidde Sø med undersøgelser hvert 3. år. Formålet med den nationale overvågning af målsatte søer er at vurdere tilstanden i forhold til målsætningen og fastsætte behovet for yderligere indsats, hvis målsætningen ikke er opfyldt. Hvis Filsø bliver omfattet af vandplanerne overvåges søen af staten. Hvis der ved en undersøgelse af flagermus findes forekomster af flagermus i de bygninger, der påtænkes nedrevet, skal der gennemføres afværgeforanstaltninger. Det forventes ikke, at kortlægningen af flagermusforekomster vil indikere risiko for betydelige negative konsekvenser for flagermus ved projektet. Der kan formentlig højst blive tale om at der skal iværksættes afværgeforanstaltninger, så enkelte planer om nedrivning eller ombygning af eksisterende bygninger skal modificeres, så den tilbageværende bygningsmasse i området kan rumme flagermusbestande af mindst samme størrelse som i dag. Gennemførelse af afværgeforanstaltninger bør ledsages af en overvågning af forekomsten af flagermus af hensyn til at sikre en god bevaringsstatus. Det foreslåede overvågningsprogram knyttet til denne VVM, miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering omfatter rastende fugle og ses herunder: Miljøparameter Rastende fugle Indhold af overvågning Hvor og hvordan gennemføres Hvilken myndighed fører tilsyn med, at over- overvågningen vågningen gennemføres / hvem udfører den? Overvågning af ra- 3 årlige totaloptæl- Varde Kommune/Aage V. stende bestande af kortnæbbet gås, linger i månedsskiftet septem- Jensen Naturfond. grågås og pomeransfugl med henblik ber/oktober og marts/april, samt DMU koordinerer en årlig, landsdækkende midvin- på at følge udviklingen i størrelsen og en tælling i februar. Påbegyndes tertælling af rastende gåsebestande. Denne den geografiske fordeling af rastefore- 2011 og gennemføres over 4 år. tælling kan indgå i overvågningsprogrammet. komsterne i Filsøområdet. Center for Macroecology, Evolution and Climate, CMEC ved Københavns Universitet planlægger uafhængigt heraf et videnskabeligt overvågningsprogram. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 129 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 10 Kulturarv De kulturhistoriske landskaber, elementer og arkæologiske interesser, der kan blive påvirket af naturgenopretningen af Filsø, er kortlagt og beskrevet i dette kapitel. 10.1 Metode De kulturhistoriske og arkæologiske interesser er beskrevet og kortlagt ved hjælp af følgende kilder: • • • • • • 4-cm kort, lavt målebordsblad, Videnskabernes Selskabs kort Oplysninger fra Museet for Varde By og Omegn, Kulturarvsstyrelsen m.fl. vedr. arkæologiske fundsteder, beskyttede jord- og stendiger, fredede fortidsminder, fredede eller bevaringsværdige bygninger Ortofotos Udpegning af kulturmiljøer, bevaringsværdige landsbyer, kirkeomgivelser m.m. fra Varde Kommune Udskrifter fra Fund og Fortidsminder (Kulturarvsstyrelsen) Diverse videnskabelige publikationer. Påvirkningerne af kulturmiljøet vurderes på baggrund af ovenstående. 10.1.1 Afgrænsning Den geografiske afgrænsning af undersøgelsesområdet koncentrerer sig i vurderingen omkring det kommende søområde. I forbindelse med beskrivelsen af de eksisterende forhold beskrives de kulturhistoriske interesser dog også i nærområdet, da der kan være fredninger, kulturmiljøer eller andre elementer udenfor søområdet, der indirekte kan blive påvirket af genopretningsprojektet. 10.2 Eksisterende forhold 10.2.1 Et kulturlandskab i forandring For at kunne forstå de kulturhistoriske strukturer, miljøer og enkeltelementer i området omkring Filsø, er det vigtigt at forstå områdets dannelse og udvikling (se nærmere beskrivelse i kapitel 6, landskab). http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 130 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Figur 10.1 Videnskabernes Selskabs kort fra 1803 viser med lyseblåt søens udbredelse på den tid og med mørkeblåt udbredelsen af den ny Filsø. Søen var helt frem til 1852 den næststørste sø i Danmark med et areal på over 2.000 ha. Søen har tidligere været endnu større, da vandspejlet var op til et par meter højere (Aaby 2010). Søen har på den tid udgjort en vigtig jagtressource for lokalbefolkningen, hvor jagten har været et godt supplement til bøndernes levegrundlag. Søen blev tidligere brugt som energikilde til at drive vandmøllen, der lå vest for søen og ca. 3,2 km fra Henne Mølleå´s udløb i Vesterhavet. Møllen har været en vigtig faktor i lokalsamfundet på den tid. Møllen blev formentlig bygget i 1140, og den fik i de følgende århundreder stor betydning for oplandets bønder. Møllen betjente op til 214 gårde og 81 husmandsbrug. I 1818 nedbrændte møl- http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 131 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø len og blev genopbygget. Det var en meget indbringende ejendom, som fungerede frem til 1852, hvor den blev nedlagt på grund af afvandingen af Filsø. I 1840'erne var man klar over, at nøglen til Filsø´s afvanding lå i råderetten over Henne Mølle. Den, der ejede Henne Mølle, ville også eje retten til søen. Dette skabte Filsø ejendommen, som senere i 1900 blev til et familieaktieselskab, der bl.a. havde til formål at udnytte den ressource, der lå i at udtørre Filsø yderligere. I 1848 blev Henne Mølleå, der var søens forbindelse til Vesterhavet, påbegyndt uddybet. I 1852 blev stemmeværket i Henne Mølleå fjernet, hvorved søens vandstand faldt fra 5,3 til 2,2 m over havet. De første 1.300 ha af søen blev hermed tørlagt, og søen areal var herefter på ca. 750 ha. Ved afvandingen overtog de omgivende lodsejere de første 300 alen (188 m) af det indvundne land, mens de centrale dele af den afvandede sø kom til at tilhøre ejerne af Henne Møllegård, der herved grundlagde den nuværende ejendom. I slutningen af 1800-tallet var bønderne begyndt at mergle, men godt enghø var stadig vigtigt til vinterfoder. Landindvindingsprojektet betød, at bønderne omkring søen fik større engarealer, hvilket gjorde, at der var basis for at have et større dyrehold, hvis gødning blev udnyttet på markerne. På trods af at udbyttet og kvaliteten af høet ikke var i top i den første halvdel af 1900-tallet, var der stadig flere bønder, som fik flere muligheder end de havde haft før. Fra 1912 og frem til 1930 blev der gjort forskellige tiltag for at forbedre udbyttet og kvaliteten af det hø, der blev høstet på de indvundne arealer. Der blev bl.a. etableret dyndpumper og diger. Landbrugsmæssigt var det en kamp mod naturen for at overleve. Op gennem 1930'erne havde man således med stort besvær fået detaildrænet 286 ha vest for søen. Dårlige diger og mangelfuld afvanding betød, at landbrugsdriften var problematisk. I 1937 investerede man i en elektrisk pumpe på Storeholm, og i 1940 gik man i gang med at inddige og afvande Petersholm (Hansen 2008). På kort 9 ses det lave målebordsblad fra 1870, rettet i 1910. Her kan man få et indtryk af, hvordan landvindingen er i fuld gang. De parallelle kanaler er meget tydelige, og de forskellige odder, der ligger i det tilbageværende søområde, er blevet opkaldt, f.eks. Langodde og Kirkeodde. I 1941 startede et større projekt, som havde til formål at afvande og opdyrke Søndre Sø og Mellemsø på hhv. 400 og 250 ha. Længst mod nord lå den mindre Fidde Sø på 45 ha, som ikke var en del af projektet. Søndre Sø blev afvandet først og herefter Mellemsø. Hele projektet blev afsluttet i 1951. Under 2. Verdens krig var tyskerne også tilstede i Vestjylland. Spor efter dem kan bl.a. ses i Tyskergraven, som er en kanal gravet af tyskerne ved Langodde, da de på et tidspunkt i slutningen af krigen frygtede invasion af de allierede på Vestkysten. I 1950'erne fremstod området som et forbilledligt landbrugsområde med en langt bedre bonitet end de omkringliggende hedeområder. Allerede i 1970'erne http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 132 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø måtte man dog igen foretage store investeringer på grund af jordens sætninger, hvor drænene blev sænket, og der blev anlagt nye pumpestationer ved Petersholm samt ved Søvigsund og Storeholm. Hvis dette ikke var sket, havde området ikke kunnet dyrkes som landbrugsjord i dag. I l990'erne blev der etableret en større svineproduktion på Langodde med et moderne drevet landbrug. Afledte processer af de menneskeskabte forhold i området er, at jorden i den tørlagte søbund har sat sig ganske betydeligt på grund af, at den organiske del er ”brændt af” til atmosfæren. Det betyder, at markerne flere steder i store dele af året er våde og ofte må sås om på grund af vand på markerne i vinter- og forårsmånederne. 10.2.2 Arkæologiske værdier Der er ikke gjort arkæologiske fund indenfor selve projektområdet. I umiddelbar nærhed til projektområdet er der gjort forskellige arkæologiske fund, de fleste er af ældre dato og ikke nøjagtigt indmålt. Umiddelbart nord for projektområdet, men inden for det gamle søområde, er der fundet flere stammebåde. Den ene er udgravet og hjemtaget til Nationalmuseet i 1949. Fundstedet skulle være ud for den odde, der strækker sig ud i søen vest for Gammeloftgård, jf. kort 8 umiddelbart NØ for projektgrænsen. Desuden er der kendskab til flere løsfund, sandsynligvis offerfund. Der er f.eks. fundet en bronzehalsring i 1921 ved ålestangning. Desuden findes der på Nationalmuseet to sværd ligeledes fundet i Filsø, et fra vikingetiden og et togrebssværd fra middelalderen, det sidsnævnte er indkommet allerede i 1857. Nord for projektområdet ved Henne Kirke er der udpeget et kulturarvsareal, hvor Museet for Varde By og Omegn siden 2003 har undersøgt en ladeplads/produktionsplads fra vikingetiden med spor af handel og håndværk. Bebyggelsen indeholder langhuse og over 300 grubehuse på hver sin side af et vejforløb med retning mod Filsø. Den geografiske placering er ikke tilfældig – på kanten af Filsø som i vikingetiden var meget større og sejlbar. Søen har sandsynligvis været direkte forbundet med Nordsøen, evt. der hvor Henne Mølleå løber i dag. Det har betydet, at vikingeskibene har kunnet lægge til lige nedenfor pladsen. Den lilla signatur på kort 8 viser kulturhistoriske arealer, som er steder, hvor der er fundet fund med større udbredelse. De to områder mod øst rummer begge fund af marksystemer fra hhv. oldtiden og middelalderen. 10.2.3 Fortidsminder og diger Der ligger ingen fredede fortidsminder indenfor projektområdet. Søen er dog omgivet af flere rundhøje fra oldtiden, som tyder på, at der har været en del aktivitet på den tid. Nord for projektområdet ligger der bl.a. nogle rundhøje fra oldtiden ved Kløvgaarde, her er der endvidere udgravet bopladsspor fra jernal- http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 133 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø der og vikingetid. Nordvest for projektområdet ligger Hennegård opført på et voldsted med våde grave, herregården omtales allerede i 1145 som en biskoppelig hovedgård. Gården blev fredet i 1950. Diget inden for projektområdet ved Petersholm Inddæmningen er beskyttet efter museumslovens § 29a. Der ligger desuden tre mindre beskyttede diger øst for projektområdet ved Hjulsagervej. Omkring Neder Fiddevej ligger ligeledes tre beskyttede diger, som dog også er udenfor projektområdet. 10.2.4 Kirkeomgivelser Henne Kirke ca. 1 km nord for projektområdet er beskyttet med en beskyttelseslinje omkring kirken. Beskyttelseslinjen skal forhindre, at der opføres bebyggelse, som virker skæmmende på kirken eller hindrer, at kirken er synlig i landskabet. Det er inden for 300 meter fra en kirke forbudt at opføre bebyggelse, som er over 8,5 meter højt. Henne Kirke er opført i 2. halvdel af 1100-tallet, antagelig af Ribe-bispen Elias, som ejede Hennegård, der var et biskoppeligt gods indtil reformationen, hvor gården overgik til kronen. Kirken blev solgt sammen med Hennegård i 1544 og var i privateje til 1862, hvor Henne sogns beboeres købte den. På det lave målebordsblad er odden syd for kirken opkaldt Kirkeodde. 10.2.5 Historiske stednavne Mange af stednavnene på et nutidigt 4 cm kort vidner om, hvordan landskabet har set ud engang. Stednavnene kan i mange tilfælde forklares ved at se på gamle kort, som f.eks. det lave målebordsblad på kort 9. Her kan man se, at odder, holme og øerne i den oprindelige sø er blevet navngivet. F.eks. Nørreodde, Kristiansø. Povl har også fået opkaldt en lille forhøjning i søen efter sig "Povlspold". 10.2.6 Kulturelementer Det drænede område adskiller sig fra de omkringliggende områder ved sin regulære struktur af marklodder og drængrøfter, som er et resultat af områdets tilblivelse som indvundet land. I takt med den stadig mere effektive dræning og kraftigere pumper, er antallet af kanaler reduceret med op mod 50 % i forhold til tidligere. Der findes fire pumpestationer rundt om den tidligere sø. Søndervig Sund pumpestation mod sydøst, Petersholm pumpestation mod sydvest, Storeholm pumpestation mod nordvest og til sidst Kirkebyvad pumpestation mod nordøst. Som det fremgår af den historiske beskrivelse, er flere af pumpestationerne blevet moderniseret i 1970'erne. Pumpestationerne er karakteristiske bygningselementer, som ses med tilsvarende fremtræden andre steder i landet. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 134 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Figur 10.2 Kirkebyvad Pumpestation i den nordlige det af det inddæmmede område. Korntørreriet er en anden markant bygning, som ligger på Langodde tæt på gæstehuset og svineproduktionen. Bygningskomplekset omfatter blandt andet det usædvanlige tørretårn, opført i løbet af 1950´erne. Korntørreriet vurderes at være et velbevaret eksempel på en sjælden bygningstype Figur 10.3 Korntørreriet på Langodde i den østlige del af Filsø inddæmningen har kulturhistorisk fortælleværdi. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 135 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Fiilsø Avlsgård ligger vest for projektområdet og kommer til at ligge udenfor den del af projektområdet, der bliver dækket med vand. Gården vil fortsat vidne om områdets historie og den tidligere landbrugsmæssige udnyttelse. Figur 10.4 Hovedbygningen på Fiilsø avlsgård. Henne Mølle lå ca. 300 m vest for den nuværende Møllegård, der blev bygget omkring 1950. Gården ligger nordvest for projektområdet og vil derfor stadig stå tilbage efter naturgenopretningsprojektet og repræsenterer et vigtigt kulturhistorisk element for området. 10.2.7 Kulturmiljøer Et Kulturmiljø er "et geografisk afgrænset område, som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling". Som kort 8 viser, er hele området fra Filsø og ud til Vesterhavet inklusiv Henne Kirkeby udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø. I Ribe Amts regionplan fra 2005 begrundes udpegningen således: "Henne Kirkeby med kirke, kro, skole, byhuse og gårde. Hennegård (herregård) der blev genopført efter brand i 1832 med middelalderligt voldsted. Kløvbakken med en høj-gruppe og udsigt over Filsø. Fiilsø Avlsgård i afvandet søområde. Filsø Ø med forladte gårde og tomter fra isoleret lokalsamfund. Kærgård Klitplantage med tilsandede egetræer." Området består således af flere forskellige kulturmiljøer. Indenfor undersøgelsesområdet, er det især den del, der fortæller om udvikling i landbruget og behovet for at inddrage mere jord til landbrug, der er relevant. Mindre dele af det bevaringsværdige kulturmiljø er også udpeget som hhv. kulturmiljø 16 og 17 i Varde Kommunes Kommuneplan. I kulturmiljø 16 (uden for undersøgelsesområdet) tilføjes Henne Mølleå Badehotel bygget af Poul Henningsen i 1935 og de tidlige sommerhuse på klittoppe. Kulturmiljøet har lokal betydning. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 136 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Kulturmiljø 17 omfatter det afvandede søområde og afgrænsningen følger Filsø ejerlavsgrænse. Foruden hele det afvandede område med dets historie beskrevet ovenfor, er også avlsgården fra 1941med stuehuse, hestestalde og folkeværelser en del af kulturmiljøet. Kulturmiljøet har regional betydning. 10.3 Virkninger af projektet Historien om Filsø er på mange måder historien om udviklingen af landbruget og landbrugslandskabet i Danmark fra omkring 1830'erne og frem til i dag. Historien om Filsø er også historien om landbrugspolitikken i Danmark i efterkrigsårene samt om interessekonflikter mellem landbrug og naturinteresser. Naturgenopretningsprojektet er en viderefortælling af denne historie som afspejler en ny udvikling af landbruget og landbrugslandskabet. Det er vigtigt at forstå, at søen ikke føres tilbage til dens udstrækning før afvandingen. Det er således stadig et kulturlandskab, hvor mennesket delvist stadig regulerer vandet. Således vil hele området omkring Petersholm og Petersholm Pumpestation stadig være dyrkbare marker med et dige mod nordøst, som vidner om og kan danne grundlag for formidlingen af landbrugshistorien i området. Vurderingen af virkningen fokuserer på, hvorvidt at de tilbageværende elementer kan bevare denne fortælleværdi. Herudover vurderes det, at etableringen af stryg og trampestier (med mulighed for opgradering af trampesti til cykelsti langs Porsmosevej), jf. kort 2A, ikke vil påvirke de kulturarvsmæssige forhold i nævneværdig grad eller førnævnte fortælleværdi. 10.3.1 Pumpestationer De tre pumpestationer Søvigsund, Storeholm og Kirkebyvad bliver afbrudt. De to bygninger på Søvigsund Pumpestation og det nordlige, gamle pumpehus på Storeholm Pumpestation bliver revet ned og fjernet. Der er planer om at etablere et udkigstårn ved Petersholm Pumpestation og evt. et udkigstårn på fundamentet af det sydlige pumpehus ved Storeholm. Der er ligeledes mulighed for, at Kirkebyvad Pumpestation kan ombygges til et udkigstårn. Det betyder, at der vil være pumpestationer som vil stå tilbage og vidne om landindvindingen, og som kan indgå i formidlingen af områdets historie og dermed bevare fortælleværdi. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 137 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 10.3.2 Andre elementer Fiilsø Avlsgård ligger vest for søområdet, men vil ligge tæt på den kommende søbred, hvor adgangen til Dæmningsvejen på tværs af søen bliver en vigtig del af formidlingen og oplevelsen af den kommende sø. Kornproduktionsanlægget med siloer og kornlader samt Petersholm Lade bliver revet ned. Det samme gælder det markante korntørreri. Langodde bliver igen en lang odde, som den var på det lave målebordsblad, kort 8, der stikker ud midt i den østlige del af søen og hvorfra Dæmningsvejen fortsætter mod vest. Det nyere svineproduktionsanlæg og gylletankene vil blive fjernet. Tyskergraven, som er kanalen gravet af tyskerne under krigen, vil fortsat gå fra Dæmningsvejen mod nord og syd. Povlspold vil igen blive en pold (forhøjning, delvist overskyllet i søen) eller rettere sagt en decideret ø i den ny sø. Den overordnede konklusion er derfor, at der fortsat vil være elementer og strukturer tilbage i området, der vil kunne fortælle historien om søen før, under og efter landindvindingshistorien. I fremtiden vil det være vigtigt at få formidlet historien og få koblet enkeltelementerne til en bestemt tid eller en bestemt udvikling. Det vil være oplagt at Naturfonden i den rekreative formidling af området efter naturgenopretningen indarbejder de kulturhistoriske spor som en del af oplevelsesmulighederne i området. 10.4 Afværgeforanstaltninger og behov for overvågning De tilbageværende kulturhistoriske elementer som pumpestationerne, veje og gårdbygninger, som vidner om tidligere tiders udnyttelse af området, bør indarbejdes i formidlingen. Således at historien om landindvindingen bliver fortalt gennem synlige elementer i kulturlandskabet. Kornproduktionsanlægget med siloer og kornlader er en interessant og markant bygning, som fortæller om stedets betydning for korndyrkningen. I og med at tårnanlægget ikke bevares (jf. kort 2A), foreslås det, at der foretages en gennemgribende dokumentation af bygningskomplekset med alt, hvad man ved om den i dag. I forbindelse med jordarbejderne skal det aftales med entreprenøren, hvordan museet kan overvåge jordarbejdet. Der er ikke viden om interesser, der giver anledning til at foretage systematiske arkæologiske forundersøgelser, men det vil være relevant at foretage et par sonderingsgravninger for at få kendskab til undergrundsforholdene forskellige steder. Man kan forestille sig at der i stenalderen har været små øer og holme og odder ud i søen, hvor der kan ligge bopladser. Formålet med arbejdet vil være at lokalisere evt. bopladsspor, samt finde vrag og offerfund. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 138 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Herudover er der ikke behov for yderligere afværgeforanstaltninger eller overvågning. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 139 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 11 Friluftsliv De nuværende rekreative muligheder i og omkring Filsø-området er kortlagt og beskrevet. Formålet hermed er at kunne vurdere virkningen af genopretningsprojektet på friluftslivet. 11.1 Metode De rekreative muligheder, herunder mulighederne for offentlighedens adgang og udnyttelsesgraden, oplevelser og friluftsliv, er kortlagt og beskrevet i og omkring projektområdet ved hjælp af observationer i felten og: • • • • • • Varde Kommunes Kommuneplan 2010-2022, stiplaner og diverse kommunale publikationer Kortlægningen af landskab, kulturarv og naturmæssige forhold Det nationale, regionale og lokale stinet for cyklister og vandrere De lokale friluftsorganisationers hjemmesider på internettet Informationsmateriale til turisme og friluftsliv, f.eks. Naturstyrelsen og Varde Kommune mv. Oplysninger om tilstedeværelse af golfbaner, campingpladser, sommerhusområder, fritidsanlæg, byområder, seværdigheder, fugletårne, ridestier mv. fra www.miljoeportal.dk, www.udinaturen.dk og fra Varde Kommunes Kommuneplan 2010-2022. På kort 10 ses de nuværende rekreative faciliteter i og omkring projektområdet og på kort 2A ses projektets tiltag og omfang, herunder forslag til fremtidige stier og adgangsveje, formidlingspunkter og parkeringspladser. Påvirkningerne af genopretningsprojektet på de fremtidige rekreative udfoldelsesmuligheder er vurderet på baggrund af projektbeskrivelsen og de dertil hørende rekreative faciliteter jf. 3.2.2 og kort 2A. 11.1.1 Afgrænsning Undersøgelsesområdet for kortlægning af de rekreative forhold er større end det projektområde, der er vist på kort 10. Oplandet med besøgende til en fremtidig Filsø er stort, idet en naturgenopretning af Danmarks 6. største sø vil have en vis attraktionsværdi. Kortlægningen af de nuværende rekreative forhold er derfor analyseret i op til tre kilometer fra projektområdets afgrænsning. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 140 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 11.2 Eksisterende forhold I dag er der ikke offentlig adgang til dele af projektområdet, som fremstår med intensiv landbrugsdrift, og der er dermed ikke etableret rekreative faciliteter til besøgende. Det er dog tilladt at gå og cykle på de private markveje i projektområdet samt at ro i kano, kajak og robåd på Søndre Landkanal i perioden fra 1/7 til 15/3 (jf. kort 10). Efter aftale med inspektøren på Avlsgården besøger ornitologer projektområdet for at observere de mange gæs og andre fugle på markerne. Dette gælder specielt i efterårsmånederne. I dag er der kun ganske få, der benytter sig af ovenstående rekreative oplevelsesmuligheder. Herudover er der store jagtinteresser på ejendommen Fiilsø, herunder kronvildtjagt og jagt på rastende fugle (gæs, ænder, snepper m.v.). Figur 11.1 Det er i dag tilladt at ro i kano, kajak og robåd på Søndre Landkanal. Arealerne omkring Søvig Sund og Søvig Bæk benyttes rekreativt af lodsejerne til sejlads i småjoller, lystfiskeri samt jagt, og der er opstillet skydestiger/hochsitz, borde og bænke flere steder. Der er ikke offentlige rekreative faciliteter i forbindelse med Søvig Sund og Søvig Bæk indenfor undersøgelsesområdet, men der er mulighed for lystfiskeri i Søvig Bæk. Den rekreative oplevelse af Filsø-området er i dag stort set upåvirket af støj. Der forekommer dog nogen støj i forbindelse med arbejdskørsel og landbrugsarbejde, og Petersholm ligger indenfor støjzonen med artilleristøj fra de militære øvelsesområder syd og sydvest for området. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 141 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Figur 11.2 Arealerne ned til Søvig Sund og Søvig Bæk benyttes rekreativt af lodsejerne. Som ovenfor beskrevet, og som det ses på kort 10, rummer projekt- og undersøgelsesområdet i dag kun ganske få rekreative oplevelsesmuligheder for besøgende. Projektområdet er dog omgivet af et væld af rekreative muligheder med stor værdi for friluftslivet, herunder: • • • • • Oplevelsesrige landskaber med plantager, søer, klitheder, badestrande mv., Stier og ruter for gående og cyklister samt margueritrute for bilister, Naturoplevelser såsom kronvildt og trækfugle, Henne Mølleå med møllehistorien, lystfiskeriinteresser og mulighed for sejlads samt Udsigtspunkterne Kløvbakken og Tejnebjerg. I det nedenstående beskrives de eksisterende rekreative forhold i umiddelbar nærhed af projektområdet. Nord for projektområdet ligger udsigtspunktet Kløvbakken, som giver vid udsigt over Fidde Sø (på kort 10 benævnt Filsø) og selve Filsø projektområdet. Her er der informationstavler, der fortæller om området og landindvindingen af Filsø. Der er borde og bænke, toilet og parkeringspladser og herfra kan man observere trækfugle, der kommer for at fouragere i området eller overnatte på Fidde Sø. Nordvest for projektområdet ligger Henne Kirkeby og Henne Strand med deres mange turistfaciliteter. Sommerhusområderne huser de besøgende til de brede og meget fine badestrande, Henne Golfbane og de omkringliggende naturområder. Danmarks højeste klit, Blaabjerg, ligger midt i Blaabjerg Klitplantage http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 142 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø nordvest for projektområdet. I Blaabjerg Klitplantage er der både vandre- og rideruter samt mountainbikeruter. Figur 11.3 På udsigtspunktet Kløvbakke er der både informationstavler, borde og bænke. Nordvest for projektområdet ligger udsigtspunktet Tejnebjerg tæt ved Porsmosevej, som giver vid udsigt over projektområdet og de omkringliggende hedeområder. Et af Danmarks største sammenhængende klithedeområder strækker sig fra Fiilsø Hede mod syd til Kallesmærsk Hede. Porsmosevej og Kærgårdvej er både Margueritrute og cykelrute, Vesterhavsruten, og der er også planlagt en ny natursti sydvest for projektområdet (jf. kort 10). På strækningen er der flere informationsskilte og P-pladser. I Kærgård Klitplantage er der flere vandreruter og også et udsigtspunkt, Gråmule Bjerg, på 30 meter. Fra Gråmule Bjerg er der vid udsigt over klitlandskabet, løvklitten med tilsandede egekrat, klitplantagen og havet. Sydvest for projektområdet ligger naturcentret Blochsgård med naturlejrplads og grillhytte. Hovedhuset er indrettet til naturskole med udstyr, der kan bruges af besøgende skoleklasser, børnehaver, ældreorganisationer og fritidsklubber. Blochsgård ligger midt i et af Danmarks reservater for krondyr, og hvis man vil opleve kæmpe flokke af krondyr fra vejen, er det muligt sydvest for projektområdet øst for Grærup Langsø. Syd for projektområdet ligger Vrøgum Klitplantage med ride- og vandrestier, P-pladser og cykelrute. Sydøst for projektområdet og undersøgelsesområdet ved Søvig Sund ligger Jegum Ferieland, som er et stort sommerhusområde med ca. 700 sommerhuse. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 143 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 11.3 Virkninger af projektet De intensivt dyrkede landbrugsarealer i Filsø-området fremstår i dag med en meget lav rekreativ værdi, set i forhold til en fremtidig sø og de muligheder, der kan opstå for friluftslivet i forbindelse med søen. Herunder beskrives de påvirkninger naturgenopretningen af Filsø vil have på friluftslivet og adgangsforholdene. Efter realiseringen af selve naturgenopretningsprojektet vil der være basis for at planlægge for yderligere rekreative faciliteter og oplevelsesmuligheder i området. 11.3.1 Friluftsliv Genopretningsprojektet indebærer en tilfyldning af Søndre Landkanal, som herefter ikke vil kunne anvendes til kano-, kajak- og robådssejlads på samme vis som i dag. Pga. beskyttelseshensynet til bl.a. fugleforekomsterne og af sikkerhedsmæssige årsager, er det med projektet ikke Naturfondens hensigt, at der skal være sejlads på Filsø. Såfremt søen bliver en del af et offentligt vandløb, vil spørgsmålet om sejlads afhænge af vandløbsmyndighedens bestemmelse i et kommende vandløbsregulativ. Det er ikke Naturfondens hensigt, at der skal etableres en sti hele vejen rundt om søen, dette både pga. beskyttelseshensynet til bl.a. fugle og odder, der er sårbare overfor gentagne forstyrrelser, samt af hensyn til nabolodsejere, der på nabomøde 26.08 2010 udtrykte bekymring for øget færdsel på deres jorder. Af samme hensyn kan det ikke lade sig gøre, at lave en rundtur omkring hhv. den nordlige eller sydlige sø via Dæmningsvejen. De store jagtinteresser som er på ejendommen Fiilsø i dag, opretholdes ikke efter naturgenopretningen af Filsø. Såfremt projektet gennemføres vil der alene ske regulering af antallet af stykker kronvildt i samarbejde med naboerne (herunder Naturstyrelsen). Herudover vil der blive jagtet ræv, mink og mårhund. Jagtinteresserne omkring Søvig Sund og Søvig Bæk vil være uændrede efter en naturgenopretning af Filsø. I anlægsfasen af Filsø vil der forekomme arbejdsstøj i en kortere periode, når jord- og nedrivningsarbejdet foretages. I driftsfasen, altså når Filsø er naturgenoprettet, er området fuldstændig støjfrit ud over den artilleristøj, der kan forekomme og som allerede forekommer i dag. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 144 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Figur 11.4 Fra udsigtstårnet vil der være forbedret mulighed for at se de mange kortnæbbede gæs. Ved genskabelse af Filsø kan det forventes, at der i løbet af nogle år vil etableres en bestand af alle typiske søfisk. Det er ikke Naturfondens hensigt med genopretningsprojektet, at fiskeri tillades i Filsø, idet det vil være svært at forene med beskyttelseshensynet (jf. afsnit 11.4 om afværgeforanstaltninger). Muligheden for lystfiskeri i dele af Henne Mølleå opretholdes som i dag, idet Aage V. Jensen Naturfond overtager ejendommen. Med projektet vil der blive bedre mulighed for at opleve fugle og pattedyr i Filsø-området, både fordi adgangsforholdene og publikumsfaciliteterne vil forbedres i forhold til i dag, men også fordi mange vilde dyr og planter får bedre vilkår end i det intensivt udnyttede agerland. Projektet skaber også mulighed for nye oplevelses- og naturformidlingsmuligheder efter genopretningen af Filsø, herunder at formidle selve naturgenopretningen. Det vurderes, at undersøgelsesområdet omkring Søvig Sund rekreativt set ikke vil påvirkes af naturgenopretningsprojektet, idet ændringen i vandstanden og vandstandssvingningerne ikke vil påvirke de rekreative muligheder, der er i området i dag. 11.3.2 Adgangsforhold Ved en genopretning af Filsø skabes et stort, sammenhængende oplevelsesrigt landskab med Filsø omgivet af hede, plantager, mose, sø, havet og landbrugslandskab. Projektet vil sikre adgangsforholdene omkring Filsø gennem etablering af parkeringsplads, vandresti, udsigtstårn mv. og projektet er dermed tænkt som en stor gevinst for friluftslivet, med fokus på afvejning mellem rekreativ benyttelse og naturbeskyttelse. I afsnit 3.2.2 under publikumsadgang er de påtænkte publikumsfaciliteter og adgangsforhold beskrevet. På kort 2A vises det http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 145 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø fremtidige stiforløb, som bl.a. giver mulighed for at gå en 4 km lang rundtur langs søen og omkring Porsmosen fra den nuværende parkeringsmulighed ved Tejnebjerg. Som det ses på kort 2A vil hovedformidlingspunkterne være Tejnebjerg og Storeholm Pumpestation med stiforbindelse samt nord for Fiilsø Avlsgård og ved Petersholm Pumpestation. Alle med adgang fra Kærgårdvej/Porsmosevej. Herudover er der planlagt et formidlingspunkt på Langodde. Udsigtspunktet Kløvbakken vil fortsat være formidlingspunkt og her påtænkes at opsætte informationsskilt om projektet. Landvindingshistorien og naturgenopretningsprojektet er af stor fortælleværdi for besøgende, og kan med fordel formidles fra de forskellige formidlingspunkter i området. Det estimeres, at der vil komme ca. 100.000 besøgende om året til Filsø efter naturgenopretningen. Da Dæmningsvejen kun vil blive for cyklister og gående, vil der ikke være gennemgående motortrafik. Dette vil sikre de bløde trafikanter, men også give plads til større naturoplevelser uden motorstøj. De øvrige grusveje i området vil blive overdækket af den nye sø, og færdselsmuligheden for gående og cyklende vil her forsvinde. Figur 11.5 Petersholm Pumpestation. Det er i dag muligt at krydse Petersholm inddæmningen for gående og cyklende, hvilket efter projektets realisering vil forstyrre de store flokke af gæs og kronvildt, som forventes at raste i om rådet. Derfor søges vejen lukket for offentlig adgang, for således at øge oplevelsesværdien for de besøgende i det nye udsigtstårn ved Petersholm Pumpestation. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 146 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Figur 11.6 Informationstavle på Kløvbakken 2010. Genopretning af Filsø vil betyde en forbedring af forholdene for cyklister og vandrere, idet der vil opstå mere attraktive turmuligheder i sølandskabet med forbedret udsigt og adgang fra Porsmosevej/Kærgårdvej. Den nye sø og de planlagte publikumsfaciliteter rummer mange oplevelsesmuligheder for besøgende. Den planlagte trampesti langs Porsmosevej (jf. kort 2A) vil ved en opgradering til cykelsti give mulighed for en rundtur på cykel: PorsmosevejStrandvejen-Neder Fiddevej-Filsøvej-Dæmningsvejen. Fra den nye sti langs http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 147 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Porsmosvej vil der også være forbindelse til den grusvej der fører ud mod havet og til Henne Mølleå Badehotel. På sydsiden af Henne Mølleå går der ligeledes et smalt trampespor ud mod havet. Området er tyndt befolket, men for de mennesker, der bor i området, vil genopretningen af Filsø give en forøget herlighedsværdi. Det kan konkluderes, at naturgenopretningen af Filsø generelt vil betyde forbedrede muligheder for friluftsliv og rekreation. 11.4 Afværgeforanstaltninger og behov for overvågning Ved naturgenopretning af Filsø vil de nuværende dybe afvandingsgrøfter i pumpelaget blive fyldt med 2-4 meter vand. Disse dybe grøfter samt resterne af Søndre Landkanal vil udgøre en sikkerhedsrisiko (pga. pludselige dybe huller ved utilsigtet færdsel på lavt vand). For at imødegå dette tilfyldes alle grøfter op til omgivende terræn, hvis de ligger i terræn over kote 0,8 m eller ligger nærmere end 100 m fra de nye kyster. Figur 11.7 Afvandingsgrøfterne udgør en sikkerhedsrisiko, hvis besøgende utilsigtet færdes på det lave vand i Filsø, hvorfor de tilfyldes. For at sikre de bløde trafikanter, gående og cyklende, der besøger Filsø og dermed færdes på tilkørselsvejene, er det planlagt at etablere en trampesti som senere kan opgraderes til cykelsti langs Porsmosevej (jf. kort 2A). Når Dæmningsvejen skal hæves, bliver denne lukket for færdsel i en periode på en til to måneder. Det bliver indarbejdet i projektet, at der etableres en trampesti, således at det er muligt for gående og cyklister at passere arbejdsområdet og dermed krydse Filsø i denne periode. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 148 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø På udsigtspunktet Tejnebjerg er der i projektet planlagt etablering af en trappe fra p-pladsen til klittoppen for at undgå rekreativt slid. Det anbefales, at der løbende sker en evaluering af benyttelsesgraden i Filsøområdet, således at benyttelsen ikke sker på bekostning af det vilde dyre- og planteliv. Dette foreslås gjort i forbindelse med Varde Kommunes almindelige trafiktællinger i området. For at sikre en hensigtsmæssig afvejning mellem benyttelse og beskyttelsesinteresser, kan man efter en "prøveperiode" på et par år udforme en zonering af Filsø-området, såfremt der efter denne periode ses en mulighed for, at beskyttelsesinteresserne kan harmonere med benyttelsesinteresserne. Som søen udvikler sig, vil der hermed kunne etableres yderligere trampestier, formidlingspunkter mv., hvor det viser sig hensigtsmæssigt. Hvis sejlads tillades gennem et nyt vandløbsregulativ, bør der af sikkerhedsmæssige årsager markeres sejlruter (for at undgå at sejlende farer vild i en fremtidig rørskov). Herudover vurderes der ikke behov for afværgeforanstaltninger eller overvågning. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 149 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 12 Vandmiljø 12.1 Overfladevand I dette afsnit vurderes vandkvaliteten og natur- og miljøforholdene i den kommende Filsø samt projektets mulige påvirkninger af opstrøms og nedstrøms søer og vandløb. Vandhuller og moser i området er beskrevet i afsnittet om natur. 12.1.1 Metode Vandkvaliteten i den kommende Filsø vil afhænge af tilførslen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) fra de vandløb, der afvander søens opland, samt størrelsen af ophobet fosfor i den fremtidige søbund, der kan frigives til søvandet. Når tilførslen af vand og næringsstoffer til søen fra oplandet er beregnet, kan der modelberegnes fremtidige koncentrationer af kvælstof og fosfor i søvandet og afledte biologiske kvalitetselementer. Som reference for en fremtidig tilstand anvendes den eksisterende Fidde Sø. Frigivelse af fosfor fra søbunden kan være et problem for vandkvaliteten i den kommende sø, men der er ikke taget jordprøver til analyse for fosfor til en nærmere kvantitativ vurdering af den potentielle fosforfrigivelse. På baggrund af jordtyperne i området vurderes risikoen for fosforfrigivelse. Overfladevand vurderes på baggrund af en feltundersøgelse samt oplysninger indhentet fra bl.a.: • • • • • Data fra det nationale overvågningsprogram NOVANA og tidligere Ribe Amt hentet på Danmarks Miljøportal Supplerende data fra Miljøcenter Ribe´s undersøgelser af Fidde Sø i 2010 Målsætninger for overfladevand i regionplan 2005 fra Ribe Amt (ophøjet til landsplandirektiv) Målsætninger og indsatsprogram for overfladevand i statens forslag til vand- og naturplaner Diverse faglige rapporter og videnskabelige publikationer. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 150 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Afgrænsning I vurderingen af overfladevand er der udover selve projektområdet medtaget vandløb og søer svarende til undersøgelsesområdet for påvirkninger samt Henne Mølleå og Fidde Sø. 12.1.2 Eksisterende forhold Filsø var indtil den første afvanding i 1852 en over 2000 ha stor lavvandet lagunesø. Henne Mølleå blev uddybet, og stemmeværket ved Henne Møllegård fjernet, hvorved vandspejlet faldt med over 3 meter, og søarealet blev reduceret til 750 ha. I 1940'erne skete der en yderligere afvanding, så hele den centrale del af søen kunne opdyrkes. Det har betydet, at der i dag kun er 70 ha tilbage af den oprindelige sø, som ses i det nordøstlige hjørne (Fidde Sø) og en 2 km lang og 20 ha stor sø i det sydøstlige hjørne (Søvig Sund). Hvis naturgenopretningsprojektet gennemføres, vil der opstå en sø med et areal på ca. 915 ha ved vandspejlskote 1,60 m (DVR 90). Middeldybden vil være 1,10 meter og den maksimale dybde lidt over 2,8 meter. Med et volumen på 10,0 mio. m3 vil vandets gennemsnitlige opholdstid være ca. 3 måneder. Fidde Sø vil ikke indgå som en del af den kommende Filsø. Oplandet til søens øvre ende ved starten af Søndre Landkanal i udløbet fra Søvig Sund er 87,3 km2. Oplandet vokser til 113,0 km2 ved udløbet fra den nye sø til de nederste 1100 m af Søndre Landkanal, inkl. tilløbene fra de tre pumpestationer og inkl. søens eget kommende areal på 9,0 km2. Det samlede opland til den nye sø sættes til 104 km2, idet Filsø's eget areal fratrækkes til de videre beregninger af stoftilførsel fra oplandet. Oplandets udstrækning fremgår af Figur 1.5 i Appendiks 1. Oplandet til Filsø er præget af landbrugsområder med småskove, spredte bebyggelser og mindre landsbyer. Den eneste større bebyggelse i oplandet er Jegum Ferieland. Jordtypen i oplandet er overvejende sandjord (grovsandet og finsandet jord samt lerblandet sandjord). Målsætningerne i regionplan 2005 fra Ribe Amt er gældende som landsplandirektiv, indtil de statslige vandplaner er vedtaget (forventeligt i 2011). Henne Mølleå og Søndre Landkanal har en B3-målsætning svarende til karpefiskevand. Målsætningen afspejler vandløbenes stærkt regulerede karakter med jævnlige oprensninger for at sikre afvandingen af området. Tilløbet til Søvig Sund fra nord, Søvig Bæk, har en B2-målsætning, der indebærer anvendelse som gyde- og opvækstområde for laksefisk, hvilket kræver god strøm og vanddybde. De små tilløb til Fidde Sø har en C-målsætning, dvs. lempet målsætning, hvor vandløbet blot skal kunne aflede vand. Der er stillet forslag om et godt økologisk potentiale i alle vandløbene omkring Filsø i forslaget til vandplanen for Hovedvandopland Vadehavet. Godt økologisk potentiale anvendes for vandløb, der er stærkt fysisk modificerede. De mange afvandingsgrøfter i den afvandede Filsø har ingen målsætning i regionplanen (kort 11). Søvig Sund har en A-målsætning som særligt naturvidenskabeligt referenceområde. I den statslige vandplan er der stillet forslag om en høj økologisk tilstand i http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 151 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Søvig Sund og en god økologisk tilstand i Fidde Sø. Målsætningerne er opfyldt i dag, men det vurderes, at søerne ikke opfylder Natura 2000-planens målsætning om gunstig bevaringsstatus som søtype 3150 (Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks). Tabel 12.1 Målsætning for vandløb og søer i projektområdet. Recipient Målsætning regionplan 2005 Beskrivelse Vedligeholdelse Målsætning i forslag til vandplan for Vadehavet Henne Mølleå, Søndre Landkanal og Vestre Landkanal (H5) B3; karpefiskevand Vandløb, der skal kunne anvendes som opvækstområde for ål, gedde, aborre, skalle mv. Typisk større vandløb og kanaler med svag strøm. Manuel vedligeholdelse. Hvor bundforhold og dybdeforhold er til hinder herfor foretages vedligeholdelsen skånsomt med maskine. Passende grødebræmmer efterlades langs bredderne. Godt økologisk potentiale Manuel vedligeholdelse. Hvor bundforhold og dybdeforhold er til hinder herfor foretages vedligeholdelsen skånsomt med maskine. Passende grødebræmmer efterlades langs bredderne. Godt økologisk potentiale Ingen særlige krav til vedligeholdelse. Godt økologisk potentiale Faunaklasse IV registreret i Henne Mølleå og faunaklasse II-III i Søndre Landkanal Søvig Bæk (tilløb til Søvig Sund) B2; laksefiskevand Vandløb, der skal kunne anvendes som opvækstområde for ørreder og andre laksefisk. Det drejer sig om vandløb med god strøm og vanddybde på 30 cm og opefter. Ingen faunaklasse bedre end IV. Problemer med okker Små tilløb til Fidde Sø ved Hjulsager, Rørledning i Dyreby og Tilløb til Søndre Landkanal (H4) C; lempet målsætning. Vandløb, der alene skal anvendes til afledning af vand Periodisk udtørrede vandløb og grøfter, hvor der ikke findes biologiske forhold, som amtsrådet ønsker at beskytte. Fidde Sø A; særligt naturvidenskabeligt referenceområde God tilstand God økologisk tilstand Søvig Sund A; særligt naturvidenskabeligt referenceområde Ingen nyere data men formentlig god tilstand Høj økologisk tilstand Ingen data 12.1.3 Virkninger af projektet I dette afsnit vurderes den fremtidige vandkvalitet i Filsø på baggrund af eksisterende data fra vandløb og Fidde Sø. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 152 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Tilførsel af vand- og næringsstoffer På Miljøportalen (www.miljoeportalen.dk) findes der vandkemidata og daglige vandføringer i Henne Mølleå inden udløbet i havet (DMU st. 300000529, Hotel S for Damkrog Bjerge) fra perioden 1998-2010, men der er ikke beregnet stoftransport. I Søvig Bæk (DMU st. 30000309, SØ for Elisegård) findes der vandkemidata fra 1998. Tidsvægtet årsmiddel af henholdsvis kvælstof og fosfor i Henne Mølleå er 2,01-3,8 mg total-N/l og 0,098- 0,138 mg total-P/l i måleperioden. Figur 12.1 Koncentrationen af kvælstof (øverste figur) og fosfor (nederste figur) i Henne Mølleå fra 1998-2010. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 153 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Der er betydelig år til år variation i kvælstofkoncentrationen, ligesom koncentrationen i løbet af året varierer med de højeste koncentrationer i vinterhalvåret, hvor de store afstrømninger finder sted i vandløbene (Figur 12.1). I Søvig Bæk var årsmiddel af henholdsvis kvælstof og fosfor 2,83 mg total-N/l og 0,084 mg P/l og således på samme niveau som længere nedstrøms i Henne Mølleå. Målingerne kan give et fingerpeg om indløbskoncentrationerne til den kommende sø, men giver ikke grundlag for at beregne en årlig tilførsel til den kommende Filsø. Den vil kunne beregnes på baggrund af flere års vandføringsdata fra Henne Mølleå med en arealkorrektion. Ud fra erfaringstal fra det nationale overvågningsprogram NOVANA (DMU 2007 og 2009) kan der anslås en tilførsel af kvælstof og fosfor til Filsø. Kvælstoftabet fra omdriftsarealer på sandjord (fra rodzonen) varierer noget, men er som gennemsnit 59,50 kg N/ha/år. På sandjord tabes hovedparten af kvælstoffet fra rodzonen via nedsivning til grundvandet, hvor der under reducerede forhold sker en betydelig omsætning af nitrat ved denitrifikation inden afstrømning til vandløbene. Denne reduktion sættes til 75 %, således at kun 25 % af tabet fra rodzonen når vandløbet. Det samme gælder for øvrige diffuse tab af kvælstof fra det åbne land og skove. Det typiske tab til vandløbene fra landbrugsoplande med sandjord har Danmarks Miljøundersøgelser opgjort til 10 kg N/ha/år. Med et afstrømningsopland på 104 km2 svarer det til 104 tons N/år. Hertil kommer en atmosfærisk deposition direkte på søoverfladen på 15 kg N/ha/år svarende til ca. 14 tons. Det vil sige, at søen tilføres i alt 118 tons N/år. Ved at anvende data fra vandløb beliggende i landbrugsområder uden punktkilder i Danmark i et gennemsnitsår (gennemsnit 2001-2007), kan tabet af fosfor til vandløbene sættes til 0,32 kg P/år/ha. Data fra landovervågningsoplande under NOVANA programmet viser dog, at der er betydelig variation afhængigt at dræningsforhold, terrænforhold, jordbundstype m.m., ligesom år til år variation som følge af forskellige klimatiske forhold har betydning. Med et afstrømningsopland på 104 km2 svarer det til 3,33 tons P/år. Hertil kommer en atmosfærisk deposition direkte på søoverfladen på 0,1 kg P/ha/år svarende til ca. 0,09 tons. Det vil sige, at søen tilføres i alt 3,42 tons P/år. Der er beregnet en middel årstilførsel af vand til Filsø på 11,6 l/s/km2. Med et afstrømningsopland på 104 km2 svarer det til ca. 40 mio. m3. Herefter kan der beregnes en vandføringsvægtet indløbskoncentration til søen på 2,95 mg N/l og 0,086 mg P/l, hvilket stemmer godt overens med de målte værdier i Søvig Bæk og Henne Mølleå. Fremtidig vandkvalitet i søen Vandkvaliteten og dermed natur- og miljøtilstanden afhænger i høj grad af tilførslen af næringsstofferne kvælstof og fosfor. I danske søer beliggende i oplande med meget landbrug er algevæksten oftere begrænset af fosfor end af kvælstof. Det er lettest at opnå forbedringer i vandkvaliteten ved at begrænse tilgængeligheden af fosfor yderligere, og derfor er indsatsprogrammerne for søer i de statslige vandplaner baseret på tiltag i oplandet, der kan reducere fos- http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 154 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø fortilførslen til søer. Hvis søen er rig på fosfor (typisk over ca. 0,100-0,150 mg P/l) vil der være stor vækst af planktonalger med uklart vand, mangel på undervandsplanter og en fiskebestand domineret af karpefisk som skaller og brasen. Klart vand og udbredt undervandsvegetation vil typisk medføre flere rovfisk som aborrer og gedde og give et større fødegrundlag for vandfugle. Filsø vil i de første år efter naturgenopretning være ustabil med hensyn til næringsstoffer, algevækst, planter m.m., men vil med tiden indstille sig i en ligevægt i forhold til den eksterne tilførsel af næringsstoffer. Filsø vil tiltrække mange vandfugle. Det kan være store fugle som gæs og svaner, men også skarver som muligvis kan sprede sig fra den nuværende koloni i Ringkøbing Fjord og etablere en ny koloni i Filsø. Fuglene vil via deres ekskrementer tilføre søvandet fosfor, men det er meget vanskeligt at vurdere størrelsen af denne påvirkning. Det vil afhænge af, om fuglene henter føden uden for området, som kortnæbbede gæs og grågås, og anvender søen som raste- og overnatningslokalitet, eller blot recirkulerer næringsstoffer ved at græsse på søens egen producerede vegetation, som f.eks. blishøns. Skarver kan bidrage væsentligt til fosfortilførslen af søer. Et eksempel er Brændegårdssøen, en lavvandet sø på 106 ha på Fyn, der er blevet væsentlig eutrofieret af ekskrementer fra skarver, som henter fiskeføde fra andre vandområder end ved søen, hvor ynglekolonien findes. Her var der i 1990'erne næsten 6000 ynglepar. I "Forslag til folketingsbeslutning om regulering af skarvbestanden" fra 1996 (BSF 80) er der opgivet en belastning på 2,48 kg kvælstof og 0,33 kg fosfor om året fra et skarv-ynglepar, hvor alle næringsstoffer udvaskes til søen. Hvis der f.eks. kommer en koloni på 100 ynglepar ved Filsø, vil der således kunne tilføres 248 kg N/år og 33 kg P/år. Det svarer til en forøgelse af den totale tilførsel til Filsø på 0,2% og 1% af henholdsvis kvælstof og fosfor. Der skal komme i størrelsesordenen 1000 ynglepar af skarver med direkte udledning til Filsø, før det får en væsentlig betydning for søens fosforindhold. Da det vurderes, at der vil komme væsentlig færre end 1000 ynglepar, vil næringsstofbelastningen fra skarver generelt ikke få en væsentlig betydning for vandkvaliteten. De øvrige fuglearter der yngler/raster ved søen påvirker ikke i samme grad næringsstofbalancen. Det er ikke muligt at forudsige antallet og perioden for rastende/ynglende fugle. Da næringsstofbelastningen fra fugle vurderes at blive meget lav i forhold til tilførslen fra søens afstrømningsopland, er næringsstofbelastning fra fugle ikke medregnet i nedenstående afsnit. Viser det sig mod forventning, at tætheden af fugle i søen bliver så stor at næringsstofbelastningen påvirkes, vil det betyde at vandkvaliteten bliver lidt ringere end beregnet i modellen. Såfremt vandkvaliteten forringes pga. næringsstofbelastning må der forventes lidt færre fouragerende vandfugle i søen pga. mindre forekomst af undervandsvegetation, men det rykker ikke nævneværdigt på den samlede næringsbelastning af søen. Når Filsø er i ligevægt med den eksterne tilførsel af kvælstof og fosfor, vil der være en tilbageholdelse i søen på grund af sedimentation, optagelse i planter og bakteriel omsætning af kvælstof (denitrifikation). Tilbageholdelsen af fosfor og fosforindholdet i søen kan beregnes ud fra en fosformodel, der er velegnet til at beskrive lavvandede søer (Prairie 1988): http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 155 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Psø = Pind * (1-Rp), Rp = (0,11+0,18*Tw)/(1+0,18*Tw), hvor Psø = Pind = Tw = forventet fosforindhold (sommergennemsnit) i søen fosfor vandføringsvægtet indløbskoncentration vandets opholdstid i søen i år. Med en indløbskoncentration på 0,086 mg P/l og en opholdstid på ca. 0,25 år fås en tilbageholdelse i søen på ca. 15 % og fosforkoncentration i søen på 0,072 mg P/l. Til sammenligning har Fidde Sø en årsmiddelkoncentration (gennemsnit af måleårene 2000, 2004 og 2007) på 0,095 mg P/l og en sommermiddelkoncentration på 0,100 mg P/l. I 2007 var sommergennemsnittet dog kun 0,050 mg P/l. Tilbageholdelsen af kvælstof kan beregnes ud fra følgende model: Nret (%) = 42,1 + 17,8 x log10(Tw ) N ret = kvælstoffjernelsen i procent hvor Tw= vandets opholdstid i år. Med en opholdstid på 0,25 år kan der beregnes en retention på ca. 30 % af den tilførte mængde. Det svarer til en kvælstoffjernelse på 35 tons N/år. Hertil kommer en beregnet reduktion i kvælstoftabet fra ca. 1000 ha dyrket areal, der udgår af intensiv landbrugsdrift, på 45-60 tons N/år. Samlet set vil naturgenopretningen af Filsø medføre, at tilførslen af kvælstof til Hovedvandopland Vadehavet reduceres med 80-95 tons N/år eller 89-105 kg N/ha søoverflade (ved 900 ha, sommervandspejl i kote 1,5). Under Vandmiljøplan III var kravet for at opnå tilskud, at der kunne sandsynliggøres en fjernelse af kvælstof på min. 100 kg N/ha/år. I den politiske aftale om "Grøn Vækst" og efterfølgende i vandplanerne er der for vådområder stipuleret en fjernelse på i gennemsnit 113 kg N/ha/år. I søen forventes en kvælstofkoncentration på ca. 2,0 mg N/l. Det svarer stort set til årsgennemsnittet i Fidde Sø i 2000 og 2004 (1,9 mg N/l). Det er så højt, at planktonalger meget sjældent vil være begrænset af kvælstof. Koncentrationen vil dog kunne variere meget, afhængigt af udbredelsen af undervandsplanter, der bidrager til at fjerne kvælstof fra vandfasen. Med en fosforkoncentration på 0,073 mg P/l kan der ud fra formlen: klorofyl a = 229,1 * TP^(0,8) beregnes en klorofylkoncentration (sommergennemsnit) på ca. 30 mikrogram/l i Filsø. Ifølge udkast til vandplanen for Hovedvandopland Vadehavet defineres god økologisk tilstand for lavvandede søer som et klorofylindhold på maks. 21-25 mikrogram/l i sommergennemsnit. Såfremt dette var målet for Filsø ville det kræve en vandføringsvægtet indløbskoncentration på ca. 0,070 mg P/l. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 156 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Med det foreløbigt vurderede fosfor- og klorofylniveau vil søen få en moderat økologisk tilstand, men kan muligvis opnå en god økologisk tilstand, især hvis der hurtigt indvandrer undervandsplanter. De dominerende vanddybder på mellem 1 og 2 meter vil være gunstige for etablering og udvikling af bundvegetationen. Miljøcenter Ribe´s undersøgelser af Fidde Sø i 2007 og 2010 (Miljøportalen, Stoq databasen, 2010) har vist, at søen i dag har en artsrig vegetation ud til ca. 1,1 meters dybde med sjældne eller ualmindelige arter som vandpeberbækarve, slank blærerod og græsbladet vandaks. De mest almindelige undervandsplanter i søen er dog børstebladet vandaks, hjertebladet vandaks og almindelig vandpest, Tabel 12.2. Undervandsvegetationens samlede dækningsgrad blev opgjort til 27 % i 2007 og voluminet til 17 %. Tabel 12.2 Vegetation i Fidde Sø i 2007 og 2010 (Miljøportalen). Undervandsplanter Flydebladsplanter Bredzone (ikke rørskov) Børstebladet vandaks Gul åkande Pilblad Hjertebladet vandaks Liden andemad Vejbred-skeblad Butbladet vandaks Stor andemad Vandpeber-bækarve Græsbladet vandaks Frøbid Kruset vandaks Svømmende vandaks Liden vandaks Vandpileurt Almindelig vandpest Gul åkande, submers Enkel pindsvineknop, submers Liden siv, submers Vedbend-vandranunkel Søpryd, submers Slank blærerod Art af vandstjerne Krans-tusindeblad Det er sandsynligt, at vegetationen i Fidde Sø med tiden vil brede sig til Filsø og få samme dækningsgrad. Der findes formentlig også en spiredygtig frøbank i den gamle søbund, som vil fremskynde indvandring af vandplanter, hvis van- http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 157 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø det bliver tilstrækkelig klart i Filsø. Der er risiko for mange trådalger og planktonalger i de første år, fordi næringsstofniveauet vil ligge i den høje ende, og det kan forsinke udviklingen af en alsidig undervandsvegetation. Søen vil udvikle sig til type 3150 (Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks), som i forvejen er på udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 73. Mange vandfugle på søen kan ved græsning på planteskud og unge vandplanter måske forsinke udbredelsen og påvirke artssammensætningen af undervandsvegetation i søen, men ikke forhindre, at der med tiden kommer arter som i Fidde Sø. Fuglenes græsning kan måske ligefrem forhindre, at store skyggende eller hurtigtvoksende arter, som hornblad eller vandpest, danner monokulturer. Monokulturer fra disse planter forhindrer etablering af små og langsomtvoksende arter, som f.eks. liden vandaks og kransnålalger. Fosforpulje i jordlagene Søen vil hurtigt indstille sig i ligevægt med kvælstof, der indgår i de bakterielle nedbrydningsprocesser og kontinuert kan afgasses som frit kvælstof. Mere problematisk kan det være med fosfor, der ofte forbliver i jorden efter mange års intensiv dyrkning med tilførsel af gødning. Fosforpuljen i jorden kan være stabil i den afdrænede tilstand, hvor ilt trænger ned i tørvelaget og fastholder den jernbundne del af fosforpuljen. Jernkoncentrationen i Søvig Bæk er ca. 4 mg Fe/l, hvilket er relativt højt. Desuden er hele den sydlige del af projektområdet registreret som okkerpotentielt (klasse II, middelrisiko for okkerudledning). Det indikerer en stor jernpulje i den sydlige del af den afvandede sø. Jern binder fosfor, og derfor må der forventes også at være en stor fosforpulje, som det ofte ses på organogene lavbundsjorde i Vestjylland. Ca. 420 ha af den kommende Filsø består af organogene jorde (humusjorde), da der er tale om gammel søbund (kort 4B). Ved vandmætning af jorden, når Filsø etableres, vil iltfrie (anaerobe) forhold medvirke til en mikrobiel reduktion af jern, hvorved jernet opløses, og fosfor frigives. Mængden af fosfor, der frigives ved mikrobiel reduktion af jern under anaerobe forhold, afhænger af flere forhold. Hvis man vil have større sikkerhed for størrelsen af den frigivelige fosforpulje i projektområdet, bør der foretages en undersøgelse af jordprofiler med eventuel forebyggelse for øje efter en metode beskrevet af Kjærgaard (2007). De nuværende fosfortal (Pt) fra landbrugsdriften i området kan ikke anvendes til en sådan vurdering. Forklaringen herpå er, at fosfortalsmetoden ikke ekstraherer den jernbundne fosforfraktion, og fosfortallet kan således ikke anvendes til en vurdering af potentialet for frigivelse af fosfor på organogene lavbundsjorde under iltfrie forhold (Kjærgaard 2007). I mangel af data kan der opstilles et realistisk scenarium med en frigivelse på 510 kg P/ha/år i de første år. Med et kommende søareal på godt 900 ha giver det en nettofrigivelse på ca. 6,8 tons P/år fra søbunden til søvandet. Det skal ses i forhold til en forventet ekstern tilførsel på 3,42 tons P/år. Det vil resultere i en fosforkoncentration i søen på ca. 0,220 mg P/l med stor algeproduktion, uklart vand med få vandplanter og en fiskebestand domineret af karpefisk. Desuden vil søens afløb Henne Mølleå blive belastet af alger. Udløbet i Vesterhavet vil http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 158 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø muligvis også give lokal algepåvirkning, men ikke bidrage væsentligt til næringsstofbelastningen i Vesterhavet. Det er sandsynligt, at søen vil være klarvandet (eller let brunvandet på grund af opløste humusstoffer) i et år eller to efter naturgenopretningen, hvor dyreplankton i fravær af en større bestand af skalle kan nedgræsse algerne. Det er ikke muligt at vurdere, hvor længe søbunden kan aflaste jernbundet fosfor til søvandet uden en undersøgelse af jordprofiler for at klarlægge den mobile fosforpuljes størrelse. Med tiden vil søen komme i ligevægt med den eksterne tilførsel af fosfor og i stedet tilbageholde fosfor (og kvælstof). Det vil reducere belastningen med næringsstoffer, alger og muligvis okker af Henne Mølleå og Vesterhavet. Der skal etableres en op til 50 m lang stentærskel som et stenstryg på strækningen mellem Søvig Sund og Filsø. Det vil bevirke, at vandstandssvingningerne i Søvig Sund og de nederste dele af Søvig Bæk bliver meget mindre end i dag, og Søvig Sund beskyttes mod tilbageløb af næringsrigt søvand fra Filsø. Det vil give mere stabile forhold for undervandsvegetationen og miljøtilstanden generelt i Søvig Sund. Der vil også blive etableret et ca. 125 m langt stenstryg i afløbet fra søen til Henne Mølleå. Begge stryg i projektområdet vil være fuldt passable for alle arter af vandløbsfisk og for de fleste smådyr. Fidde Sø vil ikke få forbindelse med Filsø, og dermed vil miljøtilstanden ikke blive påvirket af f.eks. fosforfrigivelse fra søbunden i den kommende Filsø. På grund af den hydrologiske adskillelse af de to søer vil der ikke være en påvirkning af vandstands- og afvandingsforholdene i Fidde Sø. Søer og vandløb i området vil ikke påvirkes væsentligt af projektet i forhold til nuværende og fremtidige målsætninger. Der forsvinder ca. 8 km B3-målsat vandløb, men disse er kunstige og regulerede og ikke af en høj naturkvalitet, der kan sidestilles med gunstig bevaringsstatus. Med projektet vil man delvist genskabe den oprindelige hydrologi i området og dermed komme nærmere på områdets naturlige og oprindelige tilstand Det er muligt, at ørredbestanden i vandløbssystemerne (f.eks. i Søvig Bæk med B2-målsætning) påvirkes negativt af genskabelsen af Filsø. Lavvandede søer kan huse en stor bestand af gedder og fiskeædende fugle, der kan reducere antallet af optrækkende havørreder og udtrækket i havet af ørredsmolt. DTU Aqua har vist, at smoltdødeligheden gennem naturlige søer som Mossø og Brabrand Sø kan være 50-60 %, og at smoltdødeligheden meget afhænger af vandets opholdstid i søen (Koed 2010). Lang opholdstid giver størst tabsrisiko. Vandets opholdstid i Filsø bliver ca. 3 måneder, og derfor må der forventes et smolttab som i de to førnævnte søer. Der er dog stadig tale om at genskabe de naturlige hydrologiske forhold i området, så fiskebestandene i området generelt styrkes ved indvandring af flere ferskvandsarter og en markant stigning i fiskeproduktionen i vandsystemet (Koed 2010). Det vurderes, at etableringen af trampestier (med mulighed for opgradering af trampesti til cykelsti langs Porsmosevej), jf. kort 2A, ikke vil påvirke de overfladevandsmæssige forhold i nævneværdig grad. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 159 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 12.1.4 Afværgeforanstaltninger og behov for overvågning Forebyggelse af fosforfrigivelse til søvandet fra den kommende søbund kan ske ved at foretage dyrkning uden tilførsel af fosfor for at udpine i hvert fald den plantetilgængelige fosforpulje i jorden. Fosforpuljen i jorden forventes at være stor nok til at sikre et rimeligt udbytte af afgrøden i 2011, og der er ikke behov for at vedligeholde jordens fosforpulje. Den hidtidige ejer A/S Fiil-Sø driver ejendommen til og med høsten i 2011. Der er mellem sælger og køber aftalt følgende: • Der sås græsudlæg i alle kornafgrøder, som skal sås i foråret 2011. • Al gylleudbringning sker i 2011 på de landbrugsarealer, som ikke fremover bliver til sø. • Ifølge Plantedirektoratets regler skal der etableres efterafgrøder på en del af de vintersædsarealer, som høstes i sommeren 2011. • Fra 2012 vil evt. gødskning kun ske på de ca. 180 ha, som fremover skal kunne dyrkes. • l 2012 vil der inden vandet bliver ledt ind, hvor det er muligt, ske en afhøstning af plantevæksten på de fremtidige søarealer, hvorved der fjernes en del fosfor fra området. Erfaringer viser, at der ved høst af enggræs kan fjernes i størrelsesordnen 10-15 kg P/ha af den akkumulerede fosfor (Skov- og Naturstyrelsen, 2010). Høsten kan ikke forventes at reducere det årlige fosfortab til søvandet markant, hvis der er store akkumulerede fosformængder i jorden. Det kan dog minimere antallet af år, hvor jorden kan lække fosfor til søvandet. En engbund vil desuden have den fordel, at sedimentoverfladen stabileres på grund af tørvedannelse, så ophvirvling af sediment og fosfor efter sødannelsen forebygges i det første år. Overgangen mellem sø og eng vil også blive mere naturlig, og det sikrer endvidere føde for en lang række fuglearter. Da det må formodes, at hovedparten af fosforpuljen findes i de øverste jordlag kan afgravning af særlige problemområder være en fordel, inden Filsø genskabes. Problemområderne forventes at være jorde med okkerklasse 1, hvor der kan være ophobet betydelige mængder jernbundet fosfor. Jordanalyser i projektområdet kunne som tidligere nævnt give den nødvendige information om udbredelsen af særlig fosforholdige jorde, hvor afgravning kunne være en relevant afværgeforanstaltning. Det tilstræbes under anlægsarbejdet, at fosforholdigt topjord anvendes som fyldjord i afvandingsgrøfter, der ikke bliver en del af den fremtidige sø, eller i andre ikke oversvømmede områder som f.eks. nye øer i søen. Mht. overvågning af vandkvaliteten henvises til afsnit 9.9. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 160 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 12.2 Grundvand 12.2.1 Metode Grundvandsforholdene er kortlagt og vurderet inden for projektområdet samt inden for en afstand af ca. 3 km derfra, idet det vurderes, at der ikke vil forekomme nogen påvirkninger af grundvandet uden for den nævnte afstand. I forbindelse med vurdering af grundvandsforholdene er der indsamlet oplysninger fra følgende kilder. • • • • Ribe Amts udpegning af områder med drikkevandsinteresser GEUS' geologiske basisdatakort for Ribe Amt PC Jupiter-database med borings- og indvindingsoplysninger Potentialekort for primært magasin fra Miljøcenter Ribe. 12.2.2 Eksisterende forhold Drikkevandsinteresser Drikkevandsinteresserne fremgår af kort 12. Selve projektområdet er i al væsentlighed udpeget som område med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD). Området med begrænsede drikkevandsinteresser omfatter også området vest for projektområdet, samt et ca. 1 til 1,5 km bredt område langs kysten. Omkring projektområdet findes der områder med drikkevandsinteresser (OD), mens nærmeste område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) ligger mere end 10 km vest for projektområdet. Drikkevandsudpegningerne vurderes derfor ikke at give anledning til særlige hensyn i relation til projektet. Derimod kan naturgenopretningsprojektet have en positiv effekt på fremtidige drikkevandsinteresser og ses som en indsats til grundvandsbeskyttelsen. Der foretages ikke indsatskortlægning i området, da det ikke er OSD eller udgøres af indvindingsoplande til almene vandværker. Derfor kan det heller ikke forventes, at det geologiske og hydrogeologiske datagrundlag vil blive forbedret i forbindelse med Miljøcenter Ribes kortlægning. Vandindvinding Kort 12 viser beliggenheden af vandindvindingsanlæg i området. Langt hovedparten udgøres af enkeltanlæg til markvanding. Der findes dog tre almene vandværker inden for en afstand af ca. 3 km fra projektområdet. Vandværkerne er angivet i Tabel 12.3. Tabel 12.3 Vandværk Vandværker i nærheden af undersøgelsesområdet. 3 Tilladt indvinding (m /år) http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc 3 Indvundet mængde 2009 (m ) . 161 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Henne St. Vandværk 100.000 77.016 Klintings Vandværk 780.000 715.700 Jegum-Vrøgum Vandværk 110.000 76.733 Desuden foregår der en afværgeoppumpning i relation til forureningen i Kærgård Plantage, men denne oppumpning sker i et recirkuleret system, hvor grundvandet efter en behandlingsproces infiltreres i magasinet. Geologi Det geologiske basisdatakort (se Figur 12.2) viser, at de geologiske forhold i området overordnet består af smeltevandssand af varierende tykkelse, hvorunder der træffes moræne- eller smeltevandsler. Herunder optræder der igen smeltevandssand, der som regel har større tykkelse end det øverste lag af smeltevandssand. I enkelte dybe boringer øst og nordøst for Filsø træffes der glimmerler fra omkring kote -20 m. Vest for Filsø findes der i klitlandskabet flyvesand, og herunder postglacialt marint sand over de nævnte aflejringer. I selve projektområdet er der ikke på Figur 12.2 vist nogen boringer, men der findes ifølge GEUS' boredatabase en boring DGU nr. 111.303, der ligger umiddelbart vest for Fidde Sø. Boringen er 12 m dyb og indeholder muld og sand i de øverste 6 m, herunder følger 3,5 m tørv, 1 m sand og derefter 2 m ler. Lerlaget er ikke gennemboret, og dets tykkelse kendes derfor ikke. Desuden er der i Kærgård Plantage udført mange boringer i forbindelse med forureningen i området, som ikke fremgår af Figur 12.2. Mange af boringerne er ikke særligt dybe og viser primært flyvesand, mens enkelte af de dybere boringer træffer sand og grus, og herunder moræneler fra omkring kote -15 m. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 162 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Figur 12.2 Geologisk databasiskort for egnen omkring projektområdet. Hydrogeologi Det nederste lag af smeltevandssand vurderes at udgøre det primære magasin i området. Da der i de fleste boringer træffes et adskillende lag af ler, vurderes laget generelt ikke at være fuldt hydraulisk sammenhængende med det øvre smeltevandssand. Det er dog muligt, at det ikke er tilfældet overalt. I selve Filsø-området er der i den nævnte boring truffet lag af ler og tørv, som vil bevirke, at der ikke er fuld hydraulisk forbindelse til det primære magasin. Det betyder, at grundvandsspejlet i området generelt vil være forskelligt i det primære magasin og de øvre jordlag, som også betegnes de sekundære magasiner. Særligt for Kærgård Plantage-området skal det nævnes, at der i forbindelse med vurderingen af forureningens beliggenhed opereres med 4 forskellige jordlag (COWI 2006). Øverste lag (lag 1) består af flyvesand, og er oftest over grundvandsspejlet, lag 2 og lag 3 er henholdsvis grus- og sandaflejringer, og har størst betydning for forureningsspredningen, mens lag 4 består af silt, gytje og ler, og udgør en slags undergrænse. Lag 4 er ikke gennemboret. Jordlag 2 og 3 vurderes at svare til de sekundære magasiner, mens det primære magasin vurderes at ligge under lag 4. Kort 12 indeholder det af Miljøcenter Ribes optegnede grundvandspotentiale i det primære magasin. Som det fremgår, optræder der i området en generel strømning mod vest, hvor potentialet falder fra kote 12,5 m ved Henne Stationsby til knap kote 0 ved kysten. Filsø-området og Søvig Sund udgør dog en lokal sænkning i potentialet, som overalt i dette område ligger under kote 5 m. I http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 163 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø den sydlige del, omkring Filsø Ø, ligger potentialet endda lidt under kote 2,5 m. Sænkningen i potentiale skyldes, at vandet fra det primære magasin strømmer op gennem jordlagene og herfra via de omfattende dræn-systemer i den afvandede sø bortledes fra området. Bemærk også, at potentialet er væsentligt over terræn. Da der er meget få boringsoplysninger og dermed pejlinger til rådighed i selve Filsø-området, bør potentialekortet dog tages med forbehold. I COWI (2006) er der optegnet potentialekort for de nævnte lag 1, 2 og 3 for Kærgård Plantage. Potentialet i de tre lag afviger kun lidt fra hinanden, og er vist for lag 3 på Figur 12.3. Som det ses af figuren, stemmer kortet generelt overens med potentialebilledet for det primære magasin på Kort 12. Det skal i den forbindelse bemærkes, at potentialet i den østlige del af Kærgård Plantage vurderes at falde i østlig retning ind mod Søndre Landkanal i retning af Petersholm. Det betyder at der et sted i klitområdet findes et grundvandsskel, hvis beliggenhed er ukendt, men er skitseret på Kort 12. Figur 12.3 Grundvandspotentiale angivet per 0,5 m i jordlag 3 ved Kærgård Plantage i januar 2006, fra COWI (2006). Vandstanden i de øvre jordlag er ikke kortlagt, men må i det lave område i og omkring projektområdet i al væsentlighed forventes at være sammenfaldende http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 164 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø med den frie vandstand i kanaler, grøfter, vandløb og vådområder. I de mere højtliggende dele vurderes det sekundære vandspejl at ligge lidt højere end det primære vandspejl, idet det forventes, at der er nedadrettet strømning. Beliggenheden af vandspejlet er dog mere usikker her. Potentiale- og terrænforholdene er yderligere illustreret på Figur 12.4, som viser et vest-øst-gående snit i området. Placering af snittet fremgår af Kort 12. Figur 12.4 Terræn og nuværende potentiale i øvre jordlag og primært magasin i et transekt fra Vesterhavet mod øst igennem den afvandede Filsø. Som det fremgår af Figur 12.4, ligger potentialet i det primære magasin over terræn inden for projektområdet. Samtidig skal det også bemærkes, at det nævnte grundvandsskel i Kærgård Plantage vurderes at ligge omkring stationering 2500 m på snittet. Potentialet i de øvre jordlag fastholdes i niveau med dræn og grøfter. Det betyder, at det i den centrale del af projektområdet er omkring kote -1 m, svarende til dybden af dræn og grøfter. Ved stationering 3560 m er vandstanden fastholdt af Søndre Kanal omkring kote 1,5 m. I den østlige del fastholdes vandstanden omkring kote 2 m af en kanal ved station 6820 m, samt af dræn på et længere stykke øst for denne. 12.2.3 Virkninger af projektet I forbindelse med genopretning af Filsø vil vandstanden blive hævet i såvel de øvre jordlag, som i det primære magasin. Figur 12.5 indeholder på baggrund af det præsenterede snit en vurdering af de fremtidige vandstandsforhold efter genopretning af søen. Som det fremgår af projektbeskrivelsen hæves vandstanden i de øvre jordlag i den centrale del af projektområdet til omkring kote 1,5 m svarende til søens http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 165 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø overflade på årsbasis. Til gengæld fastholdes vandstanden uden for projektområdet i omtrent samme niveau som før, idet vandstanden i den nye sø svarer til den nuværende vandstand i Søndre Landkanal og i de øvrige omkringliggende områder. Vandstanden fastholdes via de allerede eksisterende dræn eller vådområder her. Det betyder, at indflydelsen på vandstanden i de øvre jordlag vurderes at være særdeles beskeden (mindre end 10 cm) uden for projektområdet, og vurderes inden for en afstand af 1 km ikke at være målbar. Figur 12.5 Terræn og fremtidigt potentiale i øvre jordlag og primært magasin i et transekt fra Vesterhavet mod øst igennem den genoprettede Filsø. Vandstanden i det primære magasin vil stige som følge af et reduceret opadrettet tryk, og dermed en reduceret opstrømning og dræning af det primære magasin. Den teoretisk maksimale stigning centralt under den oprettede sø vil være 2,5 m, svarende til stigningen i vandspejlet i de øvre jordlag/frie vandoverflade. Den faktiske stigning vil dog ikke være så stor, da der ikke er fuld hydraulisk kontakt mellem sø og magasin, hvilket bekræftes af miljøcenterets potentialekort. Desuden vil der fortsat i store omgivende områder fortsat forekomme dræning, som vil medvirke til, at stigningen ikke bliver så stor. Samlet set vurderes stigningen i det primære magasin at blive mellem 0,5 og 1,5 m i den centrale del under den kommende Filsø, hvor en stigning på ca. 1 m er det centrale estimat. I modsætning til forholdene i de øvre jordlag forventes stigningen at forplante sig over et større område. I en afstand af 1 km fra projektområdet forventes det, at stigningen vil være op imod 0,5 m, mens den i en afstand af 3 km næppe vil være målbar. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 166 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Den højere vandstand i det primære magasin vil betyde, at der vil være en større udadrettet strømning mod havet. Desuden vil grundvandsskellet i Kærgård Plantage blive rykket mod øst (fremgår også ved sammenligning mellem Figur 12.4 og Figur 12.5), hvilket sammen med den større udadrettede strømning i det primære magasin betyder, at risikoen for at trække en forurening i retning af Filsø vil blive reduceret. Det højere vandspejl i det primære magasin vil desuden medføre en øget opstrømning til de arealer, hvis dræningsforhold ikke ændres. Det højere vandspejl vurderes ikke have nogen væsentlig indflydelse på den almene vandindvinding i området, idet vandværkerne ligger i så stor afstand, at stigningen vil være meget beskeden. Der kan forekomme noget større stigninger i enkelte markvandingsboringer og brønde i området, men de vurderes ikke at være af en størrelse, som vil give anledning til problemer. Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt at vurdere påvirkningen af grundvandsspejlet nærmere. En detaljeret vurdering af vandstandsforholdene ville kunne belyses nærmere med en grundvandsmodel. Samlet vurderes risikoen for negative effekter i forbindelse med en stigning i grundvandsstand dog så beskeden, at opstilling og anvendelse af grundvandsmodel ikke vurderes relevant. Det vurderes, at etableringen af stryg og trampestier (med mulighed for opgradering af trampesti til cykelsti langs Porsmosevej), jf. kort 2A, ikke vil påvirke de grundvandsmæssige forhold. 12.2.4 Afværgeforanstaltninger og behov for overvågning Der vurderes ikke at være behov for at udføre afværgeforanstaltninger af nogen art. Det vurderes ikke at være relevant at gennemføre yderligere overvågning af grundvandsforholdene i området, ud over hvad der allerede gennemføres i forbindelse med de omgivende grundvandsindvindinger og omkring forureningen i Kærgård Plantage. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 167 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 13 Øvrige miljøforhold 13.1 Råstoffer og affald Forbrug af råstoffer og generering af affald belyses, herunder bortskaffelse af nedbrydningsmaterialer, inkl. asbestholdige. 13.1.1 Metode I dette afsnit er foretaget en opgørelse over forbruget af råstoffer samt affaldsmængde genereret ved genskabelse af Filsø. Opgørelsen er foretaget på basis af beskrivelsen af projektforslagets anlægstekniske tiltag, hvorfor mængderne må betegnes som grove. Mængder for nedrivningsarbejder er skønnede, og der er ikke opgjort mængder af affald som stål, glas og træ. De væsentligste anlægsaktiviteter i genskabelsen af Filsø omfatter jordarbejder i forbindelse med bl.a. udjævning af afvandingsgrøfter og diger, samt etablering af holme/øer. Dertil kommer nedrivning af eksisterende bygninger, rydning af bevoksning samt etablering af stryg og dæmningsveje. Der tilstræbes jordbalance i projektet, hvilket medfører at jordarbejderne primært omfatter en omfordeling af jorden inden for projektområdet. Herved minimeres nettoforbruget af råstoffer samt mængden af affaldsprodukter. Afgrænsning Følgende opgørelse vedrører råstoffer og affald indenfor hele projektområdet, inklusiv Petersholm. 13.1.2 Eksisterende forhold Det er ikke fundet nødvendigt at beskrive de eksisterende forhold for den nuværende landbrugsdrift. Ved landbrugsdriften anvendes råstoffer i form af bl.a. olieprodukter, kalk, pesticider og gødning og der dannes affald. Dette er der valgt at se bort fra her, idet det indgår i aftalen om køberet til ejendommen Fiilsø, at alle råstoffer og produkter skal fjernes inden udgangen af 2011. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 168 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 13.1.3 Virkninger af projektet Nedenfor beskrives påvirkningerne af projektet mht. jordarbejder, råstofforbrug og affald. Herudover vurderes det, at etableringen af trampestier, jf. kort 2A, ikke vil give øget jordarbejde eller påvirke mængderne af råstoffer og affald, end der allerede er indeholdt i dette kapitel. Såfremt trampesti langs Porsmosevej opgraderes til cykelsti eller nogle trampestier planlægges grusbelagt, vil der komme jordarbejder i forbindelse med etableringen, samt øget mængde råstofforbrug og affald. Disse mængder indgår ikke i beregningen nedenfor. Jordarbejder I forbindelse med naturgenopretningen af Filsø vil der ske omfattende jordarbejder indenfor projektområdet. Den jord der kun omfordeles og ikke køres ud eller ind af ejendommen, kan ikke betegnes som hverken råstof eller affald. Der skal således ikke søges om tilladelse i henhold til bygge- og erhvervsaffaldsregulativet i denne henseende. Jordarbejder i forbindelse med naturgenopretningen af Filsø fremkommer ved nedennævnte anlægsarbejder: • Påfyldning af muldlag ved udjævning af afvandingsgrøfter, etablering af holme mv. • Indbygning af muld og råjord i forbindelse med etablering af tre kunstige fugleøer. • Udjævning af diger, opgravning af afløb samt generel afgravning. Det samlede estimat af jordmængderne, der skal håndteres i forbindelse med projektet, er opgjort i Tabel 13.1. Jordmængderne er ikke opdelt i muld, fyld, gytje, tørv og blød bund. Tabel 13.1 Estimat af jordmængder, der skal håndteres i forbindelse med projektet, opgjort ud fra projektbeskrivelse. Anvendt jord Afgravet jord Balance m3 m3 m3 Tilfyldning af Søndre Landkanal, grøfter, etablering af holme/øer mv. 300.000 0 -300.000 Afgravning af diger 0 110.000 110.000 Anden afgravning 0 190.000 190.000 300.000 300.000 0 Samlede jordarbejder http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 169 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Råstofforbrug Råstofforbruget i forbindelse med genskabelsen af Filsø fremkommer ved nedennævnte anlægsarbejde: • Indbygning af stenlag mod sydvest i forbindelse med etablering af tre kunstige fugleøer. • Etablering af stenstryg i den nordlige ende af den nuværende Søndre Landkanal, stenlagt overgang opstrøms/nedstrøms stryget samt anlæg af 50 m stentærskel ved afløb til Søvig Sund. • Hævning af den øst-vestgående grusvej, Dæmningsvejen, til min kote 2,5 med knust beton og tegl fra nedbrudt bygningsmasse som kerne og med stabilgrus øverst samt grus på siderne. Det samlede estimat af råstofforbrug såvel som genereret affaldsmængder er angivet i Tabel 13.2. Tabel 13.2 Oversigt over råstoffer der er indarbejdet og affald der genereres ved genopretningen af Filsø, opgjort ud fra projektbeskrivelse. Forbrug af materialer m 3 Affald m Balance 3 m 3 Råstoffer (Sten/grus/sand) hævning af dæmningsvej 700 0 -700 andre veje/stier 200 0 -200 erosionssikring af fugleøer 700 0 -700 1.200 0 -1.200 600 0 -600 3.400 0 -3.400 2.000 7.700 5.700 asbestholdig eternit 0 300 300 træ, glas, stål mv. 0 io.* io.* bundsikring til stryg sten til stryg og tærskler samlet råstof forbrug Byggeaffald beton (nedknust) i.o. = mængde ikke opgjort http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 170 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Der er ikke medregnet materialer til etablering af byggeplads. I forbindelse med anlægsarbejdet vil der ligeledes skulle forbruges en uopgjort mængde olieprodukter til det kørende materiel. Ved drift af området vil forbruget imidlertid være meget lille. Affald Bortskaffelse af affald skal følge Varde Kommunes bygge- og erhvervsaffaldsregulativ. I dette står, hvorledes affaldet skal opdeles, samt hvortil den kan bortskaffes. Kun rene materialer må genanvendes, mens maling, olie mv. ikke kan bruges. Produktionen af affald og genanvendelige materialer i forbindelse med genopretningen af Filsø (som opgjort i Tabel 13.2) fremkommer ved nedennævnte anlægsarbejder: • Nedrivning af svineproduktionsanlæg på Langodde, 4 gyllebeholdere, 2 store kornlader, korntørreri med tilhørende 22 kornsiloer og sidebygninger samt Petersholm Lade • Nedrivning af bygninger på Søvigsund Pumpestation og det nordlige gamle pumpehus på Storeholm Pumpestation. Kun mængden af beton og asbest affald er opgjort i mængder, dertil kommer andet byggemateriale Hertil kommer affald fra skovning af 13 ha beplantning, krat, hegn o.lign., mængden er ikke opgjort I området er desuden et antal gamle muligvis imprægnerede træmaster, men det er endnu ikke afgjort, hvor mange af disse, der skal fjernes, og hvor mange der omdannes til redeplatforme til fiskeørn. Balance Usikkerheden på de i Tabel 13.2 angivne mængder kan variere, ikke mindst på jordarbejderne. Der er imidlertid mulighed for at ændre på den generelle afgravning af kommende søbund, således at der til en hver tid tilstræbes ligevægt. Således kan der i store træk forventes balance i forhold til jordarbejdet, og meget lidt jord forventes at skulle køres til eller fra området. Konstateres der forurenet jord i området, skal dette håndteres og slutdeponeres i henhold til gældende lovgivning, herunder kommunens regulativ for håndtering af forurenet jord, og må ikke genanvendes i projektet. Ca. 3.400 m 3 sten, grus og sand skal hentes udefra, da dette ikke findes i tilstrækkelig mængde og kvalitet indenfor området. Sten. grus og sand betragtes som en ikke fornyelig ressource, og brugen heraf skal således holdes nede. Der genanvendes derfor også betonaffald, hvor dette er vurderet muligt. Da der øn- http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 171 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø skes et naturligt udtryk i området, er det dog ikke fundet forsvarligt at bruge betonaffald, hvor dette bliver synligt som vejbelægning o.lign. Der vil skulle nedknuses og bortskaffes ca. 5.700 m3 betonaffald til godkendt genbrug, og 300 m3 asbestholdige eternitplader køres til godkendt deponi. Dertil en ukendt mængde andet nedrivningsaffald, stål, glas mv. der skal knuses, deponeres på losseplads eller sælges til genanvendelse. Bestemmelser om kildesortering, anvisning og anmeldelse af bygge- og anlægsaffald i kommunale regulativer med henblik på genanvendelse overholdes. Dette medfører, at genanvendelse så vidt det er muligt tilstræbes. Skovet materiale sælges kommercielt til bl.a. træ og papirindustri samt som brændsel. Træmaster forventes ikke at kunne genanvendes pga. imprægnering. Det vurderes af forbruget af olieprodukter i drift, er mindre end det nuværende forbrug anvendt ved dyrkning af landbrug. I anlægsfasen er forbruget dog større. 13.1.4 Afværgeforanstaltninger og behov for overvågning For naturprojekter som dette må det påregnes, at stål og andet nedrivningsaffald ikke umiddelbart er genanvendelige materialer. Øvrige potentielt genanvendelige materialer fra affaldsproduktionen påregnes så vidt muligt udnyttet i projektet. 300 m3 asbestholdigt affald kan ikke genanvendes, men skal deponeres på godkendt losseplads i henhold til Affaldsregulativet. Al arbejde hermed skal ske i henhold til arbejdstilsynets retningslinjer, og med godkendelse fra de kommunale miljømyndigheder. Herudover er der ikke behov for afværgeforanstaltninger eller overvågning. 13.2 Forurenet jord 13.2.1 Metode Oplysningerne vedrørende lokaliteter, hvor der enten er konstateret forurening (kortlagt på vidensniveau 2) eller er potentiel risiko for forurening (kortlagt på vidensniveau 1) er indhentet af Varde Kommune fra Region Syddanmark i efteråret 2010. Regionen kortlægger de arealer på vidensniveau 1 (V1), hvor der er eller har været virksomheder eller andet, som kan have forårsaget forurening af jorden. Regionen er i gang med kortlægningsproceduren, og der er derfor også indhentet oplysninger vedrørende grunde, hvor kortlægningsstatus endnu ikke er afklaret. Regionen har desuden oplysninger om en række lokaliteter, som er udgået under kortlægningsarbejdet enten på grund af oprydning eller på grund af http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 172 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø at lokaliteterne er vurderet som "afsluttet bagatel". Nyere industri og ikke registrerede deponier kan ikke forventes at være omfattet af det tidligere Ribe Amt og nuværende Region Syddanmarks kortlægningsarbejde. Der er derfor indhentet oplysninger om nyere virksomheder og forespurgt om viden om registrerede deponier m.m. fra Varde Kommune. Varde Kommune har endvidere leveret oplysninger om områdeklassificering, udtaget af områdeklassificeringen eller analysefri zone jf. jordforureningsloven. Afgrænsning Der er sat fokus på selve projektområdet, men der er ligeledes set på forureninger, der ligger umiddelbart opstrøms og nedstrøms projektområdet. Områder opstrøms og nedstrøms projektområdet er medtaget, da projektet vil medføre en ændring i de hydrologiske forhold i området. Ændringer i de hydrologiske forhold kan påvirke redoxpotentiale, strømningsmønstre mv., og derved potentielt have betydning for eksisterende forureninger. Oplysningerne om forurenede og potentielt forurenede grunde mv. sammenholdt med projektforslaget for genskabelse af Filsø, ligger til grund for vurderingerne i dette afsnit. 13.2.2 Eksisterende forhold Af kort 13 fremgår V1 og V2 lokaliteter, der ligger indenfor projektområdet og umiddelbart opstrøms og nedstrøms projektområdet. Der er ingen nyere industri, områdeklassificerede arealer eller kendte deponier inden for undersøgelsesområdet. Varde Kommune kan dog ikke udelukke af der findes gamle deponier i området. Der er pr. december 2010 ingen oplysninger om V1 og V2 kortlagte arealer indenfor projektområdet. Umiddelbart vest for området ligger imidlertid Kærgård Klitplantage, hvori en af Regionens større V2 kortlagte forureninger er at finde. Projektet vurderes ikke at påvirke eller blive påvirket af andre forureninger i området omkring Filsø. Der er ingen lokaliteter med endnu ikke afklaret kortlægningsstatus, men der er oplysninger om, at matr. 3a Filsø, Henne er udgået inden kortlægningen. Kærgård Plantage (lok. Id. 555-00007, 555-00101-104, 555-00201-203) Kærgård Plantage ligger umiddelbart vest for projektområdet, og den kortlagte forurening udgøres af et kompleks af afgrænsede V2 kortlagte arealer. Det nærmeste V2 kortlagte areal (555.020202) ligger i ca. 700 m vest for projektområdet (kort 13). http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 173 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Forureningen stammer fra deponi i gruber af spildevand fra Grindstedværket A/S's produktion af vitaminer og lægemidler. Der er kortlagt en kraftig forurening med flere stoftyper i jord, grundvand såvel som poreluft omkring gruberne. Fra gruberne er der sket en spredning af stoffer til jord og grundvand under gruberne, hvorfra der sker en udsivning i vestlig retning mod havet. Et grundvandskel er beliggende ca. 1 km øst for gruberne, og grundvandet i grubeområdet strømmer derfor mod havet (COWI 2006). Nærmere om grundvandets bevægelse i området og projektets påvirkning heraf fremgår af kapitel 12.2. Filsø Losseplads (lok. Id. 553-55017) Matrikel nummer 3a Filsø, Henne har været en del af Regionens kortlægningsarbejde på baggrund af oplysninger om, at Filsø Losseplads har været beliggende på ejendommen. På baggrund af historisk redegørelse er matriklen imidlertid udgået inden kortlægning. Anden forurenede aktivitet På nuværende tidspunkt er der landbrugsdrift samt korntørreri med kornsiloer og lader på ejendommen. I forbindelse med disse aktiviteter er anvendt og vedligeholdt maskinel, som kan have medført mindre forurening med olieprodukter, PAH'er mv. Det kan som nævnt heller ikke udelukkes, at der inden for området forekommer mindre deponier eller opfyldninger, som kan indeholde forurenede/forurenende materialer. Vi ved ligeledes ikke, om digematerialet er rent, eller om der er indbygget forurenede materialer. 13.2.3 Virkninger af projektet Ved genopretningen af Filsø skal der ske omfattende jordarbejde indenfor projektområdet. Størstedelen af den eksisterende jord forventes at være landbrugsjord, der uden nærmere klassificering kan genindbygges i projektet. Påtræffes forurenet jord analyseres og bortskaffes dette i henhold til lov om forurenet jord herunder kommunens regulativ herfor. Dette gælder forurening fra landbrugsdriften samt eventuelle deponier. Forureningen i Kærgård Plantage vurderes ikke at kunne trænge ind i Filsø, hverken i anlægsfasen eller i driftsfasen. Ligeledes vurderes de ændrede hydrologiske forhold, som genopretningen vil skabe i nærområdet, ikke at influere på forureningen i Kærgård Plantage. Herudover vurderes det, at etableringen af trampestier, jf. kort 2A, ikke vil give problemer mht. jordforurening. Såfremt trampesti langs Porsmosevej opgraderes til cykelsti eller nogle trampestier planlægges grusbelagt, gælder nedenstående afværgeforanstaltninger. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 174 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 13.2.4 Afværgeforanstaltninger og behov for overvågning Hvis der under gravearbejdet påtræffes synlige tegn på forurenet jord eller fyld anvendes kendte teknikker til at tilvejebringe det tilstrækkelige datagrundlag for afklaring af forureningsbelastningen på de aktuelle arealer. Inden disse aktiviteter igangsættes, udarbejdes der en miljøhandlingsplan, der skal godkendes af miljømyndighederne, således at det sikres, at jordhåndteringen sker på en hensigtsmæssig måde både i relation til miljø og økonomi. Hvis der skal afgraves og bortskaffes forurenet jord fra en ejendom, skal arbejdet anmeldes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor jorden graves op, senest 4 uger før den planlagte flytning. Anmeldelsen skal bl.a. indeholde oplysninger om, hvortil jorden ønskes bortskaffet, alternativt at kommunen anviser modtagested, jordens forureningsgrad, jordmængder til flytning, tidspunkt etc. Gældende regler inden for området skal til enhver tid følges. Det forventes, at de eksisterende jorddiger i området er opbygget af naturmaterialer, men kan ikke udelukkes at der er affald eller andet potentielt forurenet materiale indbygget i digerne. I forbindelse med arbejdet med afgravning af jorddigerne skal man derfor være opmærksomme på eventuelle ændringer af digefyldet. Påtræffes affald eller andet potentielt forurenet materiale bør gravearbejdet sættes i bero, indtil der er indgået nærmere aftale med de relevante miljømyndigheder vedr. håndtering. I forbindelse med anlægsarbejdet skal det sikres, at spild og lignende af brændstof og eventuelt miljøfremmede stoffer undgås. Opbevaring og håndtering af brændstof og eventuelle kemikalier og affaldsprodukter skal foregå i henhold til gældende regler. Herudover er der ikke behov for yderligere afværgeforanstaltninger eller overvågning. 13.3 Luft og klima I det følgende beskrives kilder til luftforurening og klimapåvirkninger under anlæg og drift samt suppleret af eksisterende data omkring luftkvalitet fra DMU. 13.3.1 Metode Vurderingen af påvirkning af luftkvaliteten i genopretningsfasen er baseret på opgørelser af brug af entreprenørmaskiner og transport af materialer etc. Når søen er genoprettet, forventes der ikke en påvirkning af luftkvaliteten. Det fremtidige stop af pumpestationer samt omlægning af landbrugsareal til sø vil blive inddraget i analysen som en mulig positiv effekt. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 175 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Basis for analysen har været følgende data: • • • • Opgørelse af entreprenørmaskiner Eventuelle mængder af materialer, der skal transporteres Effektforbrug på eksisterende pumper Omlægning af arealanvendelse. Tidligere studier og diverse litteratur vil blive anvendt som kilder til viden i analysen. Afgrænsning Vurderingen af påvirkningen på luft og klima kan ikke logisk afgrænses til et specifikt geografisk område. Konsekvenserne for luft og klima vurderes dels lokalt, hvilket dækker projektområdet og nærmeste naboer, men også regionalt og globalt, hvor det anses for værende relevant. 13.3.2 Eksisterende forhold Eksisterende luftkvalitet Filsø er beliggende uden for bymæssig bebyggelse ca. 25 km nord vest for Esbjerg. Nærmeste luftkvalitets målestation, som indgår i DMU's baggrundsmåleprogram og som ligger i landbrugsområder, er placeret i Lindet syd for Filsø. Her foretages 24 t målinger af aerosoler og gasser: Grundstoffer, NO3, NH4+, SO2, NH3 og HNO3. Med hensyn til NO2, O3 og partikler kan luftkvaliteten bedst sammenlignes med værdier fra Lille Valby eller Keldsnor. Stationer som begge indgår i landsmåleprogrammet (LMP). Tabel 13.3 Sted Lindet Målinger på målestation Lindet. Type Landbrug SO2 Grundstoffer N- og S-ioner 24 timer 24 timer 24 timer x X X I forbindelse med det nationale måleprogram (DMU 2007b) blev en af de højeste kvælstofdepositioner i landet målt ved Lindet. Årsagen er primært en høj emission af ammoniak fra nærliggende landbrugsområder. Samtidig er det den del af Danmark, hvor den største mængde nedbør falder, hvilket ligeledes er medvirkende til den høje deposition. Med hensyn til de øvrige parametre som indgår i LMP, så ligger alle værdier målt ved Lille Valby og Keldsnor under gældende grænseværdier. Det skal bemærkes, at de målte værdier for O3 for de to stationer ligger relativt højt i forhold til bystationerne (NERI 2010). http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 176 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 13.3.3 Virkninger af projektet Projektet forventes at ville medføre mindre ændringer af luftemissioner. I anlægsfasen vil brug af entreprenørmaskiner samt transport af materialer i en midlertidig periode kunne medføre gener i form af støv og udstødningsgas. Stop af pumpestationer vil medføre en mindre udledning af CO2 samt øvrige stoffer ved produktion af elektricitet, og en omlægning af landbrugsareal til sø vil yderligere medføre en ændring af områdes udledning af klimagasser og ammoniak. En øget trafik til området vil betyde øgede mængder af trafikemissioner i området. Der er ikke lavet en fuldstændig opgørelse af luftemissioner, men der er fokuseret på de væsentlige ændringer. Det er i denne sammenhæng emissioner fra anlægsfasen, ændring i CO2 emissioner som følge af ændring i arealanvendelse samt indirekte emissioner fra energiforbrug til pumper mv. Det vurderes, at etableringen af trampestier, jf. kort 2A, ikke vil påvirke de luftog klimamæssige forhold. Såfremt trampesti langs Porsmosevej opgraderes til cykelsti eller nogle trampestier planlægges grusbelagt, vil der komme en midlertidig påvirkning af luft og klima i form af luftemissioner og støv under anlæg. Disse mængder indgår ikke i beregningen nedenfor. Anlægsfase Anlægsfasen forventes at vare omkring 8 måneder. Hovedaktiviteter inkluderer nedrivningsarbejde, opbygning af dæmningsvej, etablering af fugleøer, terrænregulering, afgravning samt etablering af stryg. Maksimalt 5-6 maskiner vil være i drift samtidig. Et overslag over anvendelse af maskiner samt emissioner fra transport og maskiner fremgår af nedenstående tabeller. Tabel 13.4 Estimat over forventet brug af maskiner. Aktivitet Antal Driftstid (mdr) Effekt (kW) Nedrivningsarbejde og opbygning af dæmningsvej Gravemaskiner 2 2 134 Gummiged 1 2 170 Dumpere 2 2 224 Knuseværk 1 2 100 Lastbillæs 350 http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 177 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Terrænregulering og etablering af fugleøer 190.000 m3 Dozer 3 3 170 45 ton gravemaskine 2 3 245 10 m3 dumpere 2 3 224 110.000 m3 2 3 245 10 m3 dumpere 2 3 224 Afgravning af diger Det er antaget ved beregning af emissioner at hver lastbil kører 20 km med fuld læs og 20 km med tomt læs. Tabel 13.5 Estimat over emissioner fra maskiner. NOx (kg) PM10 (kg) CO (kg) CO2 (ton) Nedrivningsarbejde og opbygning af dæmningsvej Gravemaskiner 146 8 146 34 Gummiged 93 5 93 21 Dumpere 245 14 245 56 Knuseværk 55 3 55 13 Lastbiler 134 0,5 2,2 11 Terrænregulering og etablering af fugleøer, 190.000 m3 Dozer 418 24 418 96 45 ton gravemaskine 401 23 401 92 10 m3 dumpere 367 21 367 84 Afgravning af diger, 110.000 m3 45 ton gravemaskine 401 23 401 92 10 m3 dumpere 367 21 367 84 http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 178 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Emissionsfaktorer fra ikke vejgående maskiner er baseret på CORINAIR 2009 (EMEP/EEA 2009) og fra lastbiler på TEMA2010 (Transportministeriet 2010). Emissioner fra maskiner samt transport af materiale er meget begrænset og forventes ikke at få betydning for den lokale luftkvalitet. I alt vil maskiner og transport udlede ca. 580 ton CO2 i anlægsfasen. Kørsel på ikke befæstede veje, betonknusning, jordhåndtering og nedrivning forventes herudover at kunne give anledning til støv og kan uden passende forholdsregler, være generende specielt i tørt og blæsende vejr for de nærmeste omgivelser. I forhold til naboer forventes det dog ikke at udgøre noget problem, såfremt passende forholdsregler tages i form af befugtning og planlægning af arbejdet. Nærmeste naboer ligger i en afstand af minimum 1 km. Energiforbrug Der er i alt 4 pumpestationer, hvoraf alle undtagen Petersholm pumpestation, som er den mindste, lukkes. Herudover nedlægges yderligere blandt andet to kølehuse, en svinefarm og et siloanlæg i forbindelse med omlægning til sø. Det årlige energiforbrug til pumperne er meget afhængigt af nedbørsforholdene. Det vurderes, at der i gennemsnit bruges ca. 900.000 kWh (Oplysning fra inspektør, A/S Fiil-Sø) på et gennemsnitsår til drift af alle de ovennævnte aktiviteter, som tages ud af drift. Heraf vurderes pumperne at bruge ca. 350.000 kWh. Under antagelse af, at energien produceres ved en gennemsnitlig dansk energiproduktion, er udledningen 445 g CO2 ækv. per kWh (www.energinet.dk). Det betyder en fremtidig årlig besparelse på ca. 156 ton CO2 ved stop af pumperne og ca. 401 ton CO2 ved indstilling af alle ovennævnte aktiviteter. Tabel 13.6 Pumpestationer og pumpernes effekt. Pumper ved Filsø Effekt (kW) Petersholm pumpestation 5,9 Søvigsund pumpestation 24,1 29,4 Storeholm Pumpestation 8,5 Kirkebyvad Pumpestation 30,9 7,7 8,8 Hjælpepumpe 3,675 http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 179 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Omlægning af areal Udledningen af CO2 og andre drivhusgasser fra landbrugsproduktion kan estimeres på basis af nogle typiske gennemsnitsværdier baseret på areal som udgår af landbrugsproduktion og andelen af landbrugsarealet, som er humusjord. For landbrugsarealet og afvanding antages det, at nedbrydningen af organisk materiale standser og ligeledes frigivelsen af lattergas. Dette erstattes af dannelse af metan og af en opbygning af organisk materiale i vådområdet. På kort 4b fremgår en oversigt over jordtyper i Filsø området. Der er 1.183 ha omdriftsareal, hvoraf de 1.005 (1183-178) udgår af landbrugsproduktion, når søen gendannes. Af de 1.005 ha omdriftsareal ligger ca. 420 ha på humusjord (JB 11), resten er defineret som grovsandet, fin sandet og letblandet sandjord, jvf. kort 4b. Beregning af effekten af omlægningen af areal er gjort ved hjælp af CO2 beregningsmodel udarbejdet af COWI og DMU for kommunerne baseret på beregninger fra DMU (2005). Beregningen fremgår af Tabel 13.7. Tabel 13.7 Effekt i CO2 ækv/år ved omlægning fra landbrugsjord til vådområde og sø. Input til model Arealenhed, ha Søareal før etablering af Filsø 0 Søareal efter etablering af Filsø 916 Landbrugsareal konverteret til vådområde 89 Landbrugsareal konverteret til sø 916 Landbrugsareal på humusjord (JB 11) 420 Samlet red. effekt Samlet red.effekt tons CO2 ækv./år 2.567 Som det fremgår, betyder omlægningen fra landbrugsjord til sø en CO2 reduktion på 2.567 tons på årsbasis. Det svarer til effekten af ca. 180 ha skovrejsning. Der er generelt mangel på viden om CO2 effekten af at omlægge landbrugsareal til sø, og det er muligt, at effekten reelt er større end forudsat i CO2 beregneren. Som det fremgår af ovenstående beregninger har projektet primært positiv betydning for luft og klima. Efter anlægsfasen vil der i alt ske en reduktion i udledningen af CO2 på 2.968 tons CO2 ækv. årligt. (401 t + 2.567 t). Ændringen af areal fra landbrug til sø giver den største reduktion. Omlægningen forventes herudover at have en positiv effekt på ammoniak emissionen fra området, uden dette dog er kvantificeret yderligere. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 180 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Med hensyn til effekten af mere trafik i området, vurderes det at være af mindre betydning i forhold til luft og klima. Der antages at være ca. 100.000 besøgende om året svarende til ca. 80 biler pr. dag i højsæsonen. Trafikken til området vil overvejende ske vest fra, hvor der også vil være parkeringsmuligheder. Med hensyn til emissioner fra anlægsfasen anses de for at være af mindre betydning. Kun støv forventes at kunne udgøre et problem specielt i tørre blæsende perioder, hvilket dog kan løses i langt de fleste tilfælde med befugtning. 13.3.4 Afværgeforanstaltninger og behov for overvågning Såfremt der opstår støvgener anbefales befugtning af ikke befæstede veje, af oplag mv. Herudover kan der eventuelt være behov for udsættelse af arbejdet specielt i tørre og blæsende perioder. Der er ikke behov for overvågning. 13.4 Støj 13.4.1 Metode Vurdering af påvirkning af støj i omgivelserne under etableringsfasen vil blive baseret på overordnede opgørelser af brug af entreprenørmaskiner og transport af materialer etc. Når søen er genoprettet, forventes der ikke at være støjpåvirkning af omgivelserne. Dog vil en forøget trafik til og fra området lokalt kunne medføre ændrede støjforhold, og dette vil blive beregnet. 13.4.2 Eksisterende forhold Det fremtidige Filsø-område og dets omgivelser er i dag præget af landbrug med periodevis støj fra landbrugskøretøjer. Desuden forekommer støj fra pumpestationerne og driftsbygningerne. Syd for området ligger et stort militært øvelsesområde, hvor der periodevis afholdes øvelser og skydes med artilleri. Nord og øst for Filsø-området ligger et skydebaneanlæg, et mindre militært område med artilleriskydeplads, en motorsportsbane og en vindmølle. Placeringen af disse anlæg fremgår af kort 14, Støj og tekniske anlæg. Disse anlæg medfører en vis støjbelastning i nærområderne, men støjkonsekvensområderne strækker sig kun marginalt ind over det kommende sø-område. 13.4.3 Virkninger af projektet Nedenfor beskrives virkningerne af projektet opdelt under anlægs- og driftsfase. Herudover vurderes, at etableringen af trampestier, jf. kort 2A, ikke vil på- http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 181 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø virke de støjmæssige forhold. Såfremt trampesti langs Porsmosevej opgraderes til cykelsti eller nogle trampestier planlægges grusbelagt, vil der komme en midlertidig støjpåvirkning fra maskinel. Disse mængder indgår ikke i det nedenstående. Anlægsfasen Projektet vil i anlægsfasen medføre lokal støjbelastning i forbindelse med nedbrydning og knusning af eksisterende bygningsværker, opbygning af veje, etablering af fugleøer, tilfyldning af grøfter og kanaler, afgravning af diger og etablering af stryg. Følgende støjende aktiviteter vil forekomme: • • • • • • Arbejde med gravemaskiner Arbejde med gravemaskiner med hydraulisk hammer Mobilt knuseanlæg Kørsel med dozere Kørsel med dumpere Kørsel med lastvogne. De typiske kildestyrker for ovennævnte aktiviteter er LWA=105-110 dB. For de mest støjende aktiviteter vil støjen i afstanden 400 m være ca. 40 dB(A) ved 2 samtidige maskiner. For gravearbejde vil støjen i afstanden ca. 200 m være 40 dB(A). Det forventes, at anlægsarbejdet tilrettelægges, således at de støjende aktiviteter primært vil foregå på hverdage inden for dagperioden. Det fremgår, at der kun helt lokalt vil forekomme generende støjbelastning. Der vil ikke være bymæssige områder, som belastes over 40 dB(A), men det kan ikke udelukkes, at enkelte boliger vil blive belastet af støj fra kørsel med materialer. Anlægsarbejderne vil kunne medføre støjmæssige gener for friluftslivet og lokalt forstyrre fugle og andre dyr. De støjmæssige gener vurderes dog at være af mindre betydning. Driftsfasen I driftsfasen forventes de støjende aktiviteter at være mindre end i dag. Pumpestationerne nedlægges, og kørsel med landbrugsmaskiner ophører stort set. Støjen fra det militære øvelsesområde syd for Filsø ændres ikke. Det må forventes, at støjen fra øvelser med artilleriskydninger vil kunne høres i området. Det vurderes, at hverken mennesker, fugle eller dyr, som færdes i Filsøområdet, vil blive væsentlig generede af støjen. Trafikken på vejene til og fra området ændres, og langs nogle veje forventes der en stigning i trafikmængden, hvilket medfører forøget trafikstøjbelastning. Trafikberegninger viser, at for de mest belastede veje til og fra området vil projektet generere ca. 160 køretøjspassager pr. dag. Trafikmængder af denne stør- http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 182 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø relsesorden vil støjmæssigt ikke medføre støjniveauer over de vejledende støjgrænser på Lden 58 dB, selv ikke for boliger meget tæt på vejen. Såfremt der er en betydende eksisterende trafik (>ÅDT=1000) vil mertrafikken fra projektet medføre ubetydelige stigninger i trafikstøjen (<0,6 dB). Generelt vurderes projektet ikke at have vedvarende støjmæssige konsekvenser – hverken for mennesker eller dyr - efter at anlægsperioden er afsluttet. 13.4.4 Afværgeforanstaltninger og behov for overvågning Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger eller for overvågning. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 183 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 14 Mennesker og samfund 14.1 Metode Overordnet er den metodiske tilgang en struktureret kvalitativ gennemgang af både de direkte og indirekte konsekvenser, som projektets miljøforhold kan have for mennesket, som modtager for miljøpåvirkninger, og for relevante grupper herunder erhvervsgrupper og beboere i den socio-økonomiske analyse, samt en vurdering af afledte konsekvenser for disse. Fokus er rettet mod at lave en beskrivelse, der er let forståelig, og som giver mulighed for at få en hurtig og samlet indføring i, hvilken betydning projektets væsentlige miljøforhold kan få for grupper af beboere, erhvervsdrivende eller besøgende. I analysen skelnes mellem anlægsfase og efterfølgende anvendelsesfase. Jævnfør VVM-bekendtgørelsen, skal redegørelsen 'påvise, beskrive og vurdere et anlægs direkte og indirekte virkninger på… mennesker…'. Ud fra denne betragtning vurderes først de direkte konsekvenser for mennesket, herunder eksempelvis påvirkninger af livskvalitet, levevilkår samt sundhed. Dernæst vurderes de afledte påvirkninger på erhvervs- eller samfundsgrupper, der kan have socio-økonomiske konsekvenser. Denne socio-økonomiske analyse tager afsæt i Bilag 4 i VVM bekendtgørelsen hvor det uddybes, hvilke beskrivelser der skal foretages. Her fremgår det det, at en beskrivelse af de som en mulig følge af miljøpåvirkningerne afledte socioøkonomiske forhold skal indgå i VVMredegørelsen. I forhold til analysen skal det fremhæves, at der generelt er tale om en meget overordnet fremstilling uden detaljerede konsekvensvurderinger eller særskilte økonomiske analyser. Analysen beskriver forholdene før søen gendannes, samt de forventede påvirkninger af den genoprettede sø, det vil sige forskellen mellem referencesituation og projektet. De direkte (miljø)påvirkninger for mennesker er behandlet under emnerne som ses i Figur 14.1. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 184 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Modtager Direkte påvirkninger Potentielle konsekvenser for recipienten; eks. livskvalitet, levevilkår og sundhed Mennesker i berørte områder Trafikale konsekvenser Afgrænsning af transport muligheder på arealet Friluftsliv Rekreation, livskvalitet, sundhed Støj Livskvalitet, sundhed Luft og klima Livskvalitet, sundhed Grundvand Livskvalitet, sundhed Lys Livskvalitet, sundhed Arealanvendelse, visuel påvirkning Livskvalitet, levevilkår Figur 14.1 Direkte miljøpåvirkninger for mennesker. Det vurderes desuden, om nogle af de beskrevne miljøpåvirkninger fra gendannelsen af søen kan medføre afledte socio-økonomiske effekter for erhvervseller samfundsgrupper. De miljøpåvirkninger, der kan få betydning, omfatter primært: Større erhvervs- eller samfundsgrupper Indirekte påvirkninger Afledte socioøkonomiske konsekvenser Erhvervsgrupper inkluderer landbrug, turisme. Samfundsgrupper inkluderer nuværende og fremtidige beboere i området. Arealinddragelse (anvendelse) Forringet mulighed for rekreation, økonomiske påvirkninger for landbrug og erhverv, ejendomsværdi, Barrierevirkning Gener for dem som bor og færdes i området, eksempelvis færdsel på tværs af området Støj- og luftpåvirkning Erhverv/turisme, naturinteresser Visuel påvirkning. Erhverv/turisme, naturinteresser Figur 14.2 Afledte socio-økonomiske effekter for erhvervs- eller samfundsgrupper. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 185 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 14.1.1 Datagrundlag De øvrige kapitler i denne VVM-redegørelse samt information fra Varde kommune og Aage V. Jensen Naturfond danner grundlaget for den socioøkonomiske analyse. Analysen er således baseret på oplysninger fra følgende kilder: • • • Varde Kommune (inklusiv Kommuneplan 2010-2022, strategier og andet materiale fra kommunens hjemmeside) Aage V. Jensen Naturfond (hjemmeside, mødenotat ’Fiilsø-naboer-190810, 20. august 2010; mødenotat ’Fiilsø – indl.møde AUG10, 10. august 2010) Interessenter (Fiil-Sø A/S, brochure 2007, mødereferater (se ovenfor)). Den primære kilde er VVM-redegørelsens relevante kapitler. Derfor fremstår dette kapitel som en opsummering af alle forhold, som kan påvirke menneskers livskvalitet og sundhed eller væsentlige socio-økonomiske forhold. En vigtig del af analysen er foretaget ved hjælp af kortanalyse. 14.1.2 Afgrænsning I denne VVM-redegørelse er det mest hensigtsmæssigt at afgrænse lokalområdet til de parter, der må antages at blive direkte eller indirekte berørt af de afledte miljøkonsekvenser. Det drejer sig om borgere eller erhverv, der kan opleve ovennævnte miljømæssige påvirkninger, samt besøgende: • • • Beboere i området, herunder både nuværende og fremtidige Besøgende Erhvervslivet, nuværende og fremtidigt. Den socioøkonomiske del tager udgangspunkt i nærområdet, men pga. begrænset tilgængelighed af lokale data, inkluderes data på Kommune niveau. Ligeledes inkluderer beboere i området også beboere udenfor nærområdet, da disse også vil få mulighed for at benytte de nye faciliteter ved Filsø. 14.2 Beskrivelse af området Eksisterende forhold Området, hvor Filsø skal genoprettes, ligger i den nord-vestlige del af Varde Kommune. Der er ca. 17 km til Varde by. Nærmeste landsby nær projektområdet er Henne Stationsby med 216 indbyggere (markeret med rødt på kort 3). Ligeledes ligger den lidt mindre Henne Kirkeby nord for området (Varde Kommune 2009). Nordvest for området ligger Henne Strand, der primært er turistområde, og sydvest ligger Kærgård Klitplantage. På nord- og vestsiden er den genoprettede sø omgivet af fredede områder. Søvig Sund undersøgelsesområdet ligger ud til Jegum Ferieland, som er et rekreativt område med ca. 700 fritidshuse (markeret med grønt på kort 3). http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 186 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Der er fem bebyggelser, som vil blive direkte berørt af genopretningen af Filsø. Det er Fiilsø Avlsgård, Fiilsø Svineavl og gæstehuset, Korntørreriet samt laden ved Petersholm. Beliggenheden af disse er indikeret på følgende kort: 1 2 3 4 5 1 Fiilsø Avlsgård indgår ikke i selve projektet. Der er ikke taget stilling til bygningsmassens fremtid, men det overvejes at frasælge bygningskomplekset. 2 Svinefarmen og de 4 gylletanke fjernes helt. 3 Gæstehuset "Møllers Hus" vil blive bevaret efter en nødvendig sikring af kælderetagen mod den forhøjede vandstand i området. 4 Korntørreriet, siloerne og de to kornlader planlægges nedrevet, idet en mindre del af bygningsmassen måske vil blive bevaret i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til den fremtidige drift af ejendommen. 5 Petersholm Lade planlægges nedrevet. Herudover bliver to bygninger på Søvig Sund pumpestation samt det nordlige pumpehus på Storeholm Pumpestation nedrevet. Socio-økonomiske observationer Varde Kommune har en befolkning på 50.475 personer (Region Syddanmark, Kontur 2009). Indkomst per indbygger på 215.372 kroner ligger en smule over http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 187 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø regionsgennemsnittet, men lidt under landsgennemsnittet (Kontur 2009). Huspriserne i kommunen ligger under regionsgennemsnittet (undtagen i Varde by). Følgende befolkningstyper udgør de største andele af beboere i kommunen: Livsstilsgruppe Andel Komfort og hygge >40 procent Livet på gården ca. 20 procent Boligejere med overskud ca. 15 procent Kilde: Kontur 2009. For ’komfort og hygge’ gruppen er det fritid, hus og have, der betyder noget. Ligeledes er fritiden vigtig for gruppen af ’boligejere med overskud’. ’Livet på gården’ gruppen inkluderer landmændene samt beboere i landbrugsejendomme. Med andre ord har størstedelen af Kommunens beboere blandt andet fokus på natur, udendørsliv og fritid. Erhvervsstruktur Arbejdsstyrken i Varde Kommune udgør 84 procent af de 25-64 årige, hvilket er over landsgennemsnittet. Den private sektor er specialiseret indenfor fødevarer, møbler/beklædning samt turisme. I perioden 2003-2008 er væksten primært fundet sted indenfor medico/sundhed, turisme og bygge/bolig. Fødevaresektoren, bygge/bolig samt gruppen ’øvrige erhverv’ udgør den største dele af den samlede værditilvækst i kommunen (Kontur 2009). Endeligt er der mange iværksættere i kommunen. I forhold til nærværende projekt er landbrug og turisme specielt relevante sektorer. Landbrug Relativt set ligger den største andel af beskæftigelsen i kommunen inden for fødevarer, møbler/beklædning og turisme (Kontur 2009). Fødevarer udgør ca. 23-24 procent af private arbejdspladser i kommunen, hvilket er ca. 5 procentpoint over regionsgennemsnittet (Kontur 2009). Fødevarer er ressourceområde indenfor landbrug, fiskeri og gartneri, plus forarbejdningsindustrien og andre virksomheder indenfor sektoren. Den detaljerede erhvervsstruktur viser, at blandt andet de primære erhverv (svineproduktion) har en relativt større andel arbejdspladser i forhold til landsgennemsnittet (Kontur 2009). Af de små virksomheder med op til 9 ansatte, udgør landbrug, skovbrug og fiskeri 35 procent. Tilsvarende tal for Region Syddanmark er 20 procent. På tværs af virksomhedsstørrelsen udgør andelen af ansatte indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri 11 procent. Sammenlignet med regionen er den tilsvarende andel 16 procent. Varde Kommune har således overordnet set ikke en større andel af landbrug end andre steder i regionen, men det primære landbrug er primært mindre erhverv. Det samlede landbrugsareal i Varde Kommune udgør ca. 84.000 ha, hvoraf 79.300 ha udnyttes (Statsforvaltningen 2009). Husdyrproduktionen udgør ca. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 188 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 89.100 dyreenheder (DE), domineret af kvæg. Svin udgør 23 procent, hvilket svarer til 20.493 DE (Statsforvaltningen 2009). Til sammenligning er der i 2006 et samlet landbrugsareal på 890.996 ha i regionen, og svinebedrifter udgør 35 procent af den samlede husdyrproduktion; i 2001 var der 320.700 DE svin i regionen (Statsforvaltningen 2009). Fiilsø landbrugsproduktion Indenfor projektområdet er der ét landbrug, der påvirkes direkte. Det er Fiilsø Avlsgård, der drives med planteavl, og der er en svineproduktion i et særskilt selskab. Data fra 2007 opgør kapaciteten til 1183 ha dyrket areal, samt svinebrug med 423 dyreenheder. Der er i alt 13 fuldtidsansatte – 8 i planteavl og 5 i svinebruget. Svinebruget står overfor at skulle have ny miljøgodkendelse indenfor et par år. Fiilsø Avlsgård udgør derved 1,4 procent af den samlede planteavl i kommunen, samt 2,1 procent af svineproduktionen. I forhold til regionen, udgør Fiilsø Avlsgårds produktion 0,1 procent af DE svin og en tilsvarende andel af landbrugsarealet. Henne St. Vandværk Henne St. Vandværk er vandforsyner til Svinegården, som i forbindelse med naturgenopretningsprojektet vil blive nedlagt. Svinegården aftager 10.00012.000 m3 vand pr. år. Dette skal ses i sammenhæng med, at Henne St. Vandværk i 2009 indvandt 77.016 m3 vand. (Varde Kommune) Turisme Kystferie er den mest fremtrædende turistform i Varde Kommune og turisterne er hovedsageligt danske eller tyske. Varde Kommune har mere end 22 procent af turistovernatningerne i Syddanmark og kommunen har Danmarks højeste niveau indenfor kystturisme. To-tredjedele af alle overnatningerne foregår i feriehuse, som derved er den mest fremtrædende ferieform i kommunen (Varde Kommune Turisme strategi). Ligeledes ligger 25 procent af regionens sommerhuse i Varde Kommune. Sommerhusturisterne bliver typisk i flere dage, og Varde Kommune ligger nr. 10 på landsplan i forhold til døgnforbrug per turist (Kontur 2009). Turisme udgør ca. 5,4 procent af arbejdspladserne i kommunen (Detaljeret erhvervsstruktur, Kontur 2009:25). Varde Kommunes Turisme Strategi 2009-2012 lægger vægt på muligheden for ferier, hvor man kommer i kontakt med naturen og kommunen påpeger at den målretter sig mod segmenter, der lægger vægt på naturoplevelser. Ligeledes laver kommunen en natur-kultur-kanon (Turismestrategi for Varde Kommune 2009-2012), hvor den genoprettede Filsø vil være et muligt emne at inkludere som Danmarks 6. største sø. 14.3 Virkninger af projektet Anlægsfasen Anlægsfasen forventes at tage cirka otte måneder. I anlægsfasen forventes brugen af entreprenørmaskiner samt transport af materialer ikke at medføre væ- http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 189 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø sentlige gener i form af luftforurening for beboere. Støv fra transport kan genere, og der anbefales derfor god planlægning af transportrute og afværgeforanstaltninger i forhold til potentielt berørte beboere (læs mere i kapitel 13.3 om luft og klima samt i kapitel 6 om trafikale forhold) Støj fra anlægsarbejde og transport af materiale kan ligeledes genere beboere, men det vurderes at være af mindre betydning, da arbejdet foregår over en kortere periode. (Kapitel 13.4 om støj) I forbindelse med forhøjningen af dæmningsvejen, lukkes denne for færdsel i 12 måneder, men etablering af midlertidig trampesti sikrer passage for gående og cyklister. Samlet set forventes ikke større indvirkninger i anlægsfasen på mennesker og samfund. Følgende afsnit omhandler tiden efter genopretningen (anvendelsesfasen). Effekter på mennesket Friluftsliv Som beskrevet i detaljer i kapitlet om friluftsliv har hidtidig brug af de rekreative muligheder indenfor projektområdet været begrænset, primært til lokale og lodsejere, der har haft mulighed for lystfiskeri, jagt samt ro-aktiviteter og fugleobservationer. I området omkring Filsø er der flere rekreative muligheder herunder oplevelsesrige landskaber, cykel- og vandreruter, naturoplevelser i plantagerne, strandene mv. Jagtmulighederne på Fiilsø ejendommen indskrænkes med naturgenopretningen til regulering af antal kronvildt, mens jagtinteresserne omkring Søvig Sund og Søvig Bæk er uændrede, hvorved den lokale jagtudnyttelse stadig er mulig. Eksisterende sejladsmulighed på Søndre Landkanal vil med naturgenopretningen af Filsø ikke længere være mulig. Såfremt søen bliver en del af et offentligt vandløb, vil spørgsmålet om sejlads afhænge af vandløbsmyndighedens bestemmelse i et kommende vandløbsregulativ. Der bliver ikke mulighed for fiskeri i Filsø, men mulighederne for lystfiskeri i dele af Henne Mølleå opretholdes som i dag. (jf. kapitel 11 om friluftsliv). Ved genetableringen af Filsø skabes der rekreative oplevelsesmuligheder i umiddelbar nærhed til Filsø, der inkluderer gåture ved Filsø ad nye trampestier, observation af fuglelivet i og omkring Filsø fra bl.a. et udsigtstårn ved Petersholm Pumpestation samt formidlingspunkter fordelt i projektområdet med information om projektet, dyrelivet mv. (jf. kort 2A). Overordnet set, vil genopretningen have en meget positiv effekt på friluftslivet og dermed livskvalitet for beboere og besøgende i området. Støj Efter genopretning af søen forventes ingen støjpåvirkning fra området, faktisk forventes de støjende aktiviteter at være færre end i dag på grund af mindre kørsel med landbrugsmaskiner og pumpestationerne nedlægges. Dette har posi- http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 190 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø tiv effekt på livskvaliteten for beboere og besøgende i området. (Kapitel 13.4 om støj) Andre effekter Effekter på jord, grundvand, overfladevand samt råstoffer og affald håndteres i projektet i henhold til gældende lovgivning, og der er ikke identificeret effekter for menneskene. (Kapitlerne 13.2, 12.1, 12.2, samt 13.1 om henholdsvis jordforurening, grundvand, overfladvand, samt råstoffer og affald). For luft er der ligeledes ikke identificeret effekter for menneskene i området. (Kapitel 13.3 om luft og klima) Trafik Øget trafik på grund af øget antal besøgende forventes ikke at have mærkbar betydning for beboere og andre mennesker i området (Kapitel 6 om trafikale forhold). Trafiksikkerheden for lette trafikanter er adresseret ved en planlagt etablering af en trampesti (med mulighed for opgradering til cykelsti) langs Porsmosevej/Kærgårdvej. Sundhed De rekreative muligheder (beskrevet under friluftsliv ovenfor), herunder specielt cykel- og gangstier, forventes at have en positiv effekt for sundheden af beboere i området samt af de mange besøgende, som søen vil tiltrække. Dette er primært ved frisk luft og motion. På baggrund af ovenstående, forventes ingen negative effekter på menneskers sundhed i området. Effekter på erhvervs- og samfundsgrupper Arealanvendelse I forhold til den ændrede arealanvendelse vil nogle erhverv blive direkte påvirket, navnlig landbrugsproduktionen. Ligeledes vil turismen blive påvirket, da søen gør området mere attraktivt og dermed tiltrækker nye besøgende. I forhold til fremtidig tilflytning til området kan søens genopretning have en positiv effekt for de mennesker, der søger natur og udendørsaktiviteter som en del af deres liv. For de lokale vil naturgenopretningen give forøget herlighedsværdi af at færdes i området. Barrierevirkninger Der er ikke identificeret større barrierevirkninger, der hindrer de lokale beboeres færden i området. Dog vil de fleste eksisterende grusveje i Filsø inddæmningen blive vanddækkede, hvilket ændrer færdselsmulighederne for gående og cyklende. Dæmningsvejen opretholdes, og færdsel for cykel og gående fra Strandvejen bevares. Ligeledes er der stor fokus på publikumsadgang, hvor en del udgør planer om nye cykel- og gangstier, som også vil komme beboere til gode. Lodsejere Endvidere er nogle lodsejere i berøring med området. Generelt for disse er den primære bekymring ved projektet påvirkninger omkring deres jord. Især er jagtmulighederne samt den uforstyrrende hverdag af stor betydning for dem – især i forhold til det fremtidige antal af besøgende (notat fra Aage V. Jensen Naturfond, 20. august 2010). Landbrug Fiilsø ejendommens aktiviteter nedlægges, herunder lukkes svinebruget samt den største del af landbrugsarealet bliver til sø. Efter genoprettelse af søen vil der blive bibeholdt ca. 178 ha til dyrkning, samt 77 ha til græsningsareal. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 191 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Samlet set nedlægges produktion på 423 DE svineavl samt 1005 ha jord. Ud af den samlede landbrugsproduktion i Varde Kommune udgør den nedlagte jord 1,3 procent og svineavl 2,1 procent. På regionsniveau er andelen af nedlagt landbrug under 0,1 procent, hvilket betyder at den del af landbrug der nedlægges er lille. På baggrund af disse betragtninger, herunder de produktionsmæssige ændringer, vurderes effekten fra et samlet samfundsmæssigt synspunkt at være meget lille. Dog har nedlægningen betydning for de mennesker der er direkte berørt, herunder ejer og arbejdstagere på Fiilsø ejendommen. Arbejdspladser Det vurderes, at fortsat vedligehold af Fiilsø ejendommen samt dyrkning af resterende areal svarer til arbejde for to fuldtidsansatte. Det betyder, at 11 fuldtidsstillinger nedlægges. Samlet arbejder der knap 2.500 mennesker indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri i Varde Kommune, hvorved tabet af arbejdspladser udgør mindre end 0,5 procent af arbejdsstyrken i alt. Henne St. Vandværk Vandværket vil miste 13-16 % af deres indtjening i forbindelse med realisering af Filsø-projektet pga. nedlæggelsen af svineproduktionen. (Varde Kommune) Turisme Efter genopretningen af Filsø forventes en stigning af antal besøgende om året (op til 100.000). Det vurderes at de nuværende forhold – tilkørsel og parkering - samt med etablering af en planlagt parkeringsplads ved adgangsstedet Fiilsø Avlsgård- er tilstrækkelige. Dæmningsvejen er kun for cykel og gående trafik, hvorved naturoplevelsen højnes. I forhold til brug af faciliteterne, kan en udfordring være ’besøgs-peaks’ - eksempelvis på lørdage eller dage med godt vejr, hvor der vil komme forholdsmæssigt flere besøgende. Dette er der dog taget højde for i planlægning af parkering og tilkørselsforhold, hvor den kommende parkeringsplads nord for Fiilsø Avlsgård f.eks. er dimensioneret til at der kan parkere busser, og der forventes ikke negative effekter på denne baggrund. Ligeledes anbefales det, at benyttelsesgraden løbende bliver overvåget. På denne måde kan eksempelvis behov for p-pladser vurderes. (Kapitel 11 friluftsliv og kapitel 6 trafikale forhold) Der vil være fire formidlingspunkter (se kort 2A), hvorved den lokale historie også kan viderebringes. Der vil være gode muligheder for udflugter for cyklister og gående - og der er mulighed for at udvide eksisterende stisystemer. Den gendannede sø vil styrke opfyldelsen af Varde Kommunes turismestrategi og bidrage positivt til at styrke de rekreative muligheder i området. Samlet set er den gendannede sø derfor en gevinst for turismen i kommunen. Konklusion Samlet set er der store positive effekter for mennesker og samfund ved genopretningen af Filsø. Den nye sø vil have stor betydning for området. Der forventes positive virkninger for luft og støj i området, og ligeledes store gevinster for friluftslivet, hvilket vil komme mennesker til gode. Som nævnt ovenfor, er en generel tendens blandt Kommunens beboere deres fokus på natur, udendørsliv og fritid, hvilket bliver tilgodeset ved den genoprettede sø. Med hensyn til erhverv vil nedlægningen af landbrug kun have marginal betydning i forhold til områdets samlede produktion og antal arbejdspladser. Ligeledes forventes en http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 192 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø stigning i antallet af besøgende. Samtidig må området forventes at blive mere attraktivt for turister. 14.4 Afværgeforanstaltninger og behov for overvågning Da de primære effekter på mennesker og samfund er positive, er der ikke behov for yderligere afværgeforanstaltninger eller overvågning, end det som er beskrevet i VVM'ens andre kapitler. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 193 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 15 Manglende viden For flagermus bør det afklares, om der er forekomster i nogle af de bygninger, der påtænkes nedrevet. Hvis det er tilfældet, bør de søges bevaret, eller indflyvnings- og rasteforhold i bevarede bygninger i området søgt forbedret som afværgeforanstaltning. Det forventes ikke, at kortlægningen af flagermusforekomster vil indikere risiko for betydelige negative konsekvenser for flagermus ved projektet. Der kan formentlig højst blive tale om, at der skal iværksættes afværgeforanstaltninger, så enkelte planer om nedrivning eller ombygning af eksisterende bygninger skal modificeres, så den tilbageværende bygningsmasse i området kan rumme flagermusbestande af mindst samme størrelse som i dag. Gennemførelse af afværgeforanstaltninger bør ledsages af en overvågning af forekomsten af flagermus, af hensyn til at sikre en god bevaringsstatus. Der er ikke gennemført nogen undersøgelse af jordbundens mobile fosforpulje i det kommende søområde. Prognosen for den fremtidige miljøtilstand er i denne miljøvurdering baseret på, at søen er i ligevægt med tilførslen fra oplandet. Det vil formentlig ikke være tilfældet i de første år efter, at søen er genskabt. Jordanalyserne vil kunne give et bedre grundlag for beslutninger om afværgeforanstaltninger som afgravning af særligt fosforholdige jordlag. Hvis der skal laves jordanalyser bør molforholdet mellem Bicarbonat-Dithionit (BD) ekstraherbart jern og fosfor kvantificeres som beskrevet af Kjærgaard (2007). Desuden bør total-fosfor, tørstofindhold og glødetab bestemmes. De manglende jordanalyser er dog mest et problem i forhold til vurderingen af tilstanden i selve Filsø på kort sigt, idet der ikke er recipienter som er særligt sårbare overfor fosfor nedstrøms Filsø. I forbindelse med de mere detaljerede arbejder, bør der laves en screening af landbrugsejendommene, for at lokalisere eventuelle oliespild o. lign. Denne viden bør indgå i planlægningen af jordarbejderne. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 194 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø 16 Referencer Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. BEK nr 1510 af 15/12/2010 . Bichel, S. og L. M. Nielsen (2010): Filsø - bevoksede arealer 2010. Internt notat til Aage V. Jensen Naturfond. By- og Landskabsstyrelse: Vejledning om VVM i Planloven http://www.blst.dk/NR/rdonlyres/781B9E40-6E33-4E9D-90AB194768A7AB3F/86338/VVM_vejledning3.pdf By- og Landskabsstyrelsen (uden år): Tillæg om ny viden til Natura 2000basisanalyse for Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Filsø og Kærgård Klitplantage. By- og Landskabsstyrelsen, 2010a: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Filsø og Kærgård Plantage. Natura 2000område nr. 84: Habitatområde H73, Fuglebeskyttelsesområde F50 og F56. Miljøministeriet. By- og Landskabsstyrelsen, 2010b: Vandplan. Hovedvandopland 1.10 Vadehavet. Forhøring, januar 2010. Miljøministeriet. Baagøe H. J. og Secher Jensen, T., 2007. Dansk Pattedyratlas. Gyldendal. COWI, 2006. Delrapport nr. 1 Jord- og grundvandsforurening ved Kærgård Klitplantage. COWI, Danmark. DMU 2003b: Overvågning af effekten af retablerede vådområder. Teknisk anvisning fra DMU, nr. 19, 3. udgave. Carl Christian Hoffmann m.fl., Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet. DMU 2005. Opgørelse af CO2-emissioner fra arealanvendelse og ændringer i arealanvendelse, LULUCF (Land Use, Land Use Change and Forestry). Metodebeskrivelse samt opgørelse for 1990 - 2003. Arbejdsrapport fra DMU, nr. 213. Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet. DMU 2007. Landovervågningsoplande 2007. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 126 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 709. http://www.dmu.dk/Pub/FR709 http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 195 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø DMU 2007b. Atmosfærisk deposition 2007. Faglig rapport fra DMU nr. 708. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. DMU 2009. Vandløb 2007. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 108 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 711 http://www.dmu.dk/Pub/FR711.pdf. DMU, 2000: Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet - Indledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus. Danmark Miljøundersøgelser, Miljøministeriet. DMU, 2003a: Kriterier for gunstig bevaringsstatus - Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Faglig rapport fra DMU nr. 457. Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet. DMU: Den danske rødliste: http://www2.dmu.dk/1_Om_DMU/2_Tvaerfunk/3_fdc_bio/projekter/redlist/redlist.asp EMEP/EEA air pollutant emission inventory guidebook — 2009, Non-road mobile sources and machinery (land-based emissions), 2010 European Commission, Environment DG, 2002: Assessment of plans and projects significantly affecting Natura 2000-sites, Methodological guidance on the provisions of Article 6(3) and (4) of the Habitats Directive 92/43/EEC. Ferdinand, L. 1971. Større danske fuglelokaliteter, 1. del. Dansk Ornitologisk Forening. Fiilsø 2007: A/S Fiil-Sø. Brochure om ejendommen. Fog, K., Schmedes, A. og de Lasson, D. R., 1997: Nordens padder og krybdyr. G.E.C. Gads Forlag. Folketinget 1996: 1996 BSF 80 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM REGULERING AF SKARVBESTANDEN. GEUS Jordartskort 1:200.000. Habitatbekendtgørelsen, BEK nr 408 af 01/05/2007. https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=13043 Hansen, Kjeld, 2008: Det tabte land. Den store fortælling om magten over det danske landskab. 847 sider. Gads Forlag - se også hjemmesiden www.dettabteland.dk/sydjylland/filsoe.pdf Hedeselskabet 1995: Afprøvning af pumpeydelser. Notat til ejeren af Fil-Sø A/S. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 196 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø IPCC 2007: Contribution of Working Group I to the Fourth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change, 2007. Solomon, S., D. Qin, M. Manning, Z. Chen, M. Marquis, K.B. Averyt, M. Tignor and H.L. Miller (eds.). Cambridge University Press, Cambridge, United Kingdom and New York, NY, USA. Jepsen, Palle Uhd, 1996:Vestjyske billeder - fra Skallingen til Nymindegab. Udgivet af Museet for Varde By og Omegn. Kjærgaard, Charlotte, 2007. Organogene lavbundsjorde – Fosforstatus, binding og tabsrisiko: Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø. Det jordbrugsvidenskabelige fakultet. Århus Universitet. Koed, A. (2010). Indskudte søer - en udfordring for vandrefiskene. Indlæg på Ferskvandssymposiet 2010. Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Biologisk Institut. Københavns Universitet. Kulturarvsstyrelsen, Fund og Fortidsminder, webadgang i december 2010. http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/ Kystdirektoratet 2007. Højvandsstatistikker 2007. Transportministeriet. Landskabskort over Danmark 1981. Per Smed. Geografforlaget, 5464 Brenderup. Lauersen, K. & Rasmussen, L.M., 2002: Menneskelig færdsels effekt på rastende vandfugle i Saltvandssøen. Faglig rapport fra DMU, nr.395. Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven). LBK nr. 932 af 24/09/2009 (Gældende). Lov om miljøvurdering af planer og programmer. LBK nr. 936 af 24/09/2009 (Gældende). Lov om naturbeskyttelse. LBK nr 933 af 24/09/2009 (Gældende). Lov om skove. LBK nr 945 af 24/09/2009 (Gældende). Meltofte, H. og Fjeldså, J., 1989: Fuglene i Danmark. Gyldendal, 1989. Miljø- og Energiministeriet 2000. Naturtyper og arter omfattet af EFHabitatdirektivet. Indledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus. Faglig rapport fra DMU nr. 322. Miljø- og Energiministeriet, 1998: Gulliste 1997 over planter og dyr i Danmark. Miljøministeriet, 2007a: Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. BEK nr 408 af 01/05/2007. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 197 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Museumsloven. LBK nr 1505 af 14/12/2006 (Gældende). Møller, J.D., Asbirk, S., Baagøe, H. J., Håkansson, B., Jensen, T. S, 2011.: Projekt Birkemus. Naturhistorisk Museum, Århus. NERI 2010. The Danish Air Quality Monitoring Programme, Annual Summary, NERI Technical Report no. 752. Niras Konsulenterne, Landskabsplanlægning i Varde Kommune, Landskabskarakterkortlægning, Del 1: Landskabskarakteranalyse, februar 2009. Pihl, S, Clausen, P., Laursen, K., Madsen, J., og Bregnballe, T., 2003. Bevaringsstatus for fugle omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet. Faglig rapport fra DMU, nr. 462. Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet. Region Syddanmark 2009. Kontur 2009. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark. Varde Kommune. Region Syddanmark, 2010. Oplysninger om udvalgte V1- og V2-kortlagte lokaliteter registreret i henhold til Jordforureningsloven, som fremsendt december 2010. Ribe Amt 1992. Regulativ for Henne Mølleå og Søndre Landkanal. Amtsvandløb nr. 15 og 19. Vedtaget af Ribe Amtsråd den 23. juni 1992. Ribe Amt, 2006: Basisanalyse 2006 Habitatområde nr. 73, Fuglebeskyttelsesområde nr. 50 og 56 (Ramsarområde nr. 1), Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Filsø og Kærgård Klitplantage. Skov- og Naturstyrelsen, 2001: Vejledning om administration af internationale naturbeskyttelsesområder Vejledning til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 1. november 1998 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (EF-habitatområder, EFfuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder) med afsnit om habitatdirektivets artikel 12 og 13. Skov- og Naturstyrelsen, 2007: Natura 2000 – Basisanalyse for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H73 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage. Fuglebeskyttelsesområde nr. F50 Kallesmærsk Hede og Grærup Langsø. Fuglebeskyttelsesområde nr. F56 Filsø. Udarbejdet af Landsdelscenter Sydjylland, Miljøministeriet. Statsforvaltningen 2009. Analyse af jordbrugserhvervene, http://www.statsforvaltning.dk/site.aspx?p=6510 Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV – til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. – Faglig rapport fra DMU nr. 635. 226 s. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc . 198 VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering - Naturgenopretning af Filsø Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J, Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard, B. (2003): Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Danmarks Miljøundersøgelser. 462 s. Faglig rapport fra DMU, nr. 457. THE COUNCIL OF THE EUROPEAN COMMUNITIES, 1992: Council Directive 92/43/EEC of 21 May 1992 on the conservation of natural habitats and of wild fauna and flora. THE EUROPEAN PARLIAMENT AND THE COUNCIL OF THE EUROPEAN UNION: DIRECTIVE 2009/147/EC OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL of 30 November 2009 on the conservation of wild birds. Transportministeriet, TEMA2010: Et værktøj til beregning af transporters energiforbrug og emissioner i Danmark, oktober 2010. Varde Erhvervs- og Turistråd (2010) Strategi 2010, Handlingsplan 2010, Erhverv og turisme. Varde Kommune (2007) Strategi 07 – Plan- og Agenda 21-strategi for Varde Kommune, Socio-økonomisk analyse, September 2007, Niras. Varde Kommune (2009a) Turismestrategien for Varde Kommune 2009-2012, Godkendt af Varde Byråd d. 30. juni 2009. Varde Kommune 2009b. Varde Kommuneplan 2010-2022, godkendt af Varde Byråd den 21. december 2009. http://www.vardekommune.dk/content/dk/service_til_dig/byg_og_bo/kommun eplan_2010-2022 Varde Kommune, 2010a. Oplysninger om områdeklassificering, nyere virksomheder og kendte deponier i Varde Kommune, som fremsendt pr. mail december 2010. Varde Kommune, 2010b. Oplysninger om de af Region Syddanmark V1- og V2 kortlagte lokaliteter (efterår 2010) i Varde Kommune som fremsendt december pr. mail 2010. Varde Museum 2010 http://vardemuseum.dk/dk.php/museetsarb/udgravninger/henne_kirkeby/ Aaby, Bent, 2010: Geologi og landskab i Henne Strand området. Grundejerforeningen Henne Strand, nr. 48, maj 2010, 18. årgang. http://projects.cowiportal.com/ps/A012833/Documents/3 Projekt dokumenter/16.3.2011 Filsø VVM/Filsø Naturgenopretning.doc .
© Copyright 2025