Bistrupskolen www.bistrupskolen.dk [email protected] Tlf.: 45 81 11 30 Fax: 45 81 11 79 Nordvanggårdsvej 17, 3460 Birkerød Referat af skolebestyrelsesmøde tirsdag d. 28.05.13 Deltagere: Jesper Wass Hansen (JEH), Birgit Sønderskov (BS), Thomas Mikkelsen (TM), Michael Nielsen (MN), Mikala Jørgensen (MJ), Katrine Tange (TA), Britt Schick Stadler (BR), Thomas Mørup Helmudt (TH), Jacob Buhl Jensen (JB), Kirsten Mollerup (KM), Anne Reff Pedersen (AP), Daniel Skou Dencker (DD), Yvonne Jørgensen (YJ) Fraværende: Erik Gyllensten Bjørnsen (EB), Søren Hyldegård (SH), Jakob Dahl Mortensen (JM) ____________________________________________________________________ 1. Godkendelse af dagsorden og valg af dirigent Dagsorden godkendt med den rettelse, at der under evt. skal stå ”Referat fra møde d. 14. maj 2013”. BS valgt til dirigent. 2. Godkendelse af referat Referatet godkendt med tilføjelse til sidste punkt: ”Skolebestyrelsen tilsluttede sig den ændrede prioritering, idet indkøbet af inventar samlet set overholder det afsatte budget.” 3. Godkendelse af budget for 2013 (undervisning og SFO), herunder den økonomiske prioriteringsplan for skoleåret 13/14 inkl. beslutning og prioritering mellem forskellige typer af undervisningsaktiviteter (herunder muligheden for indførelse af engelsk i 1. klasse fra aug. 2013) Skolebestyrelsen godkendte den overordnede ramme om budgettet, men fandt ikke, at de havde tilstrækkeligt indblik i detaljerne til at forholde sig til prioriteringen mellem forskellige typer af undervisningsaktiviteter. Ledelsen orienterede skolebestyrelsen om, at det forelagte budget fastholdt antal af klasser – dvs. at der ikke er planer om sammenlægninger. Endvidere indebærer det godkendte budget, at der ikke reduceres i lærerstaben. – Vedr. dette se næste referat. Skolebestyrelsen drøftede inklusion af både de fagligt stærke elever og elever med andre behov. Tidligere er skolebestyrelsen blevet orienteret om, at der er ændret i ressourcerne til inklusion. I det godkendte budget er ressourcerne til inklusion på et uændret niveau. Skolebestyrelsen gjorde opmærksom på, at det er vigtigt at få formidlet til forældrene, hvordan der arbejdes med inklusion – også i forhold til de forældre som oplever en ændring i indsatsen. Skolebestyrelsen anmodede skolelederen om at følge op på anvendelsen af ressourcer til inklusion, og på et Bistrupskolen www.bistrupskolen.dk [email protected] Tlf.: 45 81 11 30 Fax: 45 81 11 79 Nordvanggårdsvej 17, 3460 Birkerød kommende møde vil skolebestyrelsen blive nærmere orienteret om tiltagene til inklusion på skolen og det generelle arbejde med inklusion. Derudover lagde skolebestyrelsen til grund for godkendelsen af budgettet, at budgettet understøtter skolebestyrelsens principper i forhold til demokrati, fysiske aktiviteter og inklusion, og at et eventuelt økonomisk råderum skal bruges i henhold til disse principper. Skolebestyrelsen er meget positiv over for at indføre engelsk i 1. klasse. Såfremt engelsk i 1. klasse allerede skulle indføres i august 2013, ville det dog kræve et relativt stort arbejde med udarbejdelse af undervisningsplaner og materiale mv. Der er stor sandsynlighed for, at engelskundervisning i 1. klasse bliver en del af skolereformen, og i så fald vil Undervisningsministeriet udarbejde materiale og undervisningsplaner. Skolebestyrelsen besluttede derfor, at engelsk fra 1. klasse implementeres fra skoleåret 14/15, uanset om det bliver en del af skolereformen eller ej. Dette vil sikre tilstrækkeligt med forberedelsestid og mulighed for at benytte eventuelt udarbejdet materiale fra Undervisningsministeriet. SFO/SFK har et underskud på 0,5 mio. kr., som skal afdrages. Det betyder, at der skulle peges på besparelser for SFO/SFK. Skolebestyrelsen prioriterer, at antallet af voksne fastholdes. Det betyder dog, at der fra næste skoleår vil blive sparet på den gratis forplejning i SFO/SFK svarende til 70.000 kr. årligt. Skolebestyrelsen godkendte med disse prioriteringer budgettet for SFO/SFK. Skolebestyrelsen vil på et kommende møde drøfte mulighederne for en brugerfinansieret madordning. 4. Risikovurdering/følsomhedsanalyse i forhold til elevtal Jesper Wass Hansen orienterede skolebestyrelsen om, hvilke risici der kan forventes at få indflydelse på skolens økonomiske forbrug. Jesper Wass Hansen vurderede, at der er følgende risici: Risici Ændring i elevtal Pensioneringer Barselsorlov Langtidssygefravær Stor Mellem Lille X X X X Skolebestyrelsen anmodede om på et kommende møde at blive orienteret om, hvilke tiltag skolens ledelse iværksætter mhp. at reducere langtidssygefravær. Bistrupskolen www.bistrupskolen.dk [email protected] Tlf.: 45 81 11 30 Fax: 45 81 11 79 Nordvanggårdsvej 17, 3460 Birkerød 5. Benchmarking af Bistrupskolen i forhold til øvrige skoler i Rudersdal Punktet udsat. 6. Fastlæggelse af, hvilke data SB skal have udsendt inden hvert møde, herunder budgetopfølgningsdata, data omk. elev til- og afgang mv. (årshjul gennemgang) Skolebestyrelsen har udarbejdet et årshjul med målepunkter, som skolebestyrelsen ønsker at tage udgangspunkt i med henblik på opfølgning i forhold til skolen generelt. Skolebestyrelsen har forelagt oplægget for skolens ledelse. JEH og TM skal indtil næste møde i juni arbejde videre med afrapporterings-årshjulet med henblik på at kvalificere det, så det bliver simpelt at udarbejde rapporterne til skolebestyrelsen, og let for skolebestyrelsen at overskue. 7. Princip for lejrskoler Princippet for lejrskoler blev godkendt og er følgende: ”Det er vigtigt, at eleverne får oplevelser uden for skolens fysiske rammer. Derfor skal eleverne mindst 2 gange i deres skoleforløb kunne deltage i lejrskole af mere end 3 dags varighed. Lejrskoler er væsentlige elementer i elevernes samlede skolegang, og det er obligatorisk for eleverne at deltage i dem. Lejrskoler skal holdes i Danmark eller på Møllegården i Sverige. I forbindelse med en lejrskole kan der opkræves et beløb svarende til 85,- kr. pr dag (2013). Lejrskoler skal kunne afholdes uden yderligere udgifter for forældrene.” Princip for lejrskoler vil blive lagt på skolens hjemmeside. 8. Princip for skolerejser Princippet for skolerejser blev godkendt og er følgende: ”Skolerejser er ikke obligatoriske for eleverne, fordi der er tale om et supplement eller et alternativ til undervisningen. Skolerejser kræver en godkendelse fra skolens ledelse efter forelæggelse for skolebestyrelsen. Ved skolerejser kan der kræves forældrebetaling. Bistrupskolen www.bistrupskolen.dk [email protected] Tlf.: 45 81 11 30 Fax: 45 81 11 79 Nordvanggårdsvej 17, 3460 Birkerød Skolen betaler for lærerens deltagelse i skolerejsen. Hvis der er elever, der ikke deltager i skolerejsen, skal de sikres undervisning.” 9. Status fra ledelsen Punktet udsat. 10. Nyt fra elevrådet Punktet udsat. 11. Nyt fra SFO/SFK Punktet udsat. 12. Eventuelt Skolebestyrelsen har som følge af den ændrede ledelse på Bistrupskolen og skolens økonomiske underskud afholdt et ekstraordinært møde med forvaltningen d. 14. maj 2013. Der er udarbejdet et internt referat fra mødet d. 14. maj 2013, hvor forvaltningen skal fremsende deres bemærkninger til skolebestyrelsen. JEH vil fremsende bemærkninger til Britt Stadler, som vil sørge for at indarbejde dem i referatet. Endvidere blev den fremtidige referatform meget kort drøftet. Punktet vil blive drøftet på næste skolebestyrelsesmøde. Inden mødet fremsender Jesper Wass Hansen relevante regelsæt som udgangspunkt for drøftelserne. Skolebestyrelsen understregede væsentligheden af, at referaterne har en orienteringsmæssig værdi for forældre og elever, således at der er åbenhed omkring skolebestyrelsens arbejde. JEH orienterede skolebestyrelsen om, at skolen er ved at ansætte en kommunikationsmedarbejder, hvis løn vil blive afholdt af Rudersdal Kommune. Der er møde i ”Skoleforum” d. 6. juni 2013. Der er ingen forældrerepræsentanter, som har mulighed for at deltage. Punkter til kommende møder i ikke-prioriteret rækkefølge: - Drøftelse af tiltag i forhold til inklusion - Fremtidig form for skolebestyrelsens referater - Brugerfinansieret madordning i SFO/SFK - Handleplan ift. langtidssygefravær Bistrupskolen www.bistrupskolen.dk [email protected] Tlf.: 45 81 11 30 Fax: 45 81 11 79 Nordvanggårdsvej 17, 3460 Birkerød - Benchmarking af Bistrupskolen ift. andre skoler i Rudersdal Årshjul for målepunkter Datoer for kommende møder: 18. juni Referat skrevet af TM – eventuelle rettelser til referatet vil fremgå af næste referat.
© Copyright 2025