Vejledning til lejerne Postadresse: TDC Pensionskasse, Århus afd. Ejendomsservice Sletvej 30, 6-044 8310 Tranbjerg J TDC Pensionskasse Teglholmsgade 1-3, G-255 0900 København C Århus afd. Sletvej 30, 6-044 8310 Tranbjerg J e-mail: [email protected] telefon: 66 66 44 44 CVR-nr. 71967611 www.tdcpensionskasse.dk Odense afd. Klingenberg 16, B2-2-215 5000 Odense C 1 Kære lejer Velkommen i TDC Pensionskasses bolig. Forholdet mellem udlejer og lejer er reguleret af lejelovgivningen og af de forhold, der er aftalt i lejekontrakten. Det kan imidlertid være vanskeligt at læse og forstå teksten i lejekontrakt og i lovtekst. Derfor har TDC Pensionskasse, for at gøre det lidt nemmere for dig, lavet denne vejledning. TDC Pensionskasse skal præcisere, at vejledningen alene er ment som en vejledende orientering om de generelle forhold. Hvad der gælder i det enkelte tilfælde – f.eks. i din lejlighed – afgøres bl.a. af, hvad der står i din lejekontrakt. Endvidere gøres opmærksom på, at det altid er gældende lovgivning og evt. nævns- og domspraksis, der regulerer lejeforholdet. Opstår der spørgsmål, du ikke umiddelbart kan finde svar på her, kan du kontakte TDC Pensionskasse på Telefon Mail Hjemmeside 66 66 44 44 [email protected] www.tdcpensionskasse.dk Venlig hilsen TDC Pensionskasse ____________________________________________________________________________________ Vedligeholdelse Som udgangspunkt er det dit ansvar at passe lejligheden forsvarligt, så den til enhver tid fremstår velholdt. • • • • • Luft ud i lejligheden. Rens og rengør afløb, vandlåse, ventilationsventiler, filtre, luftblandere i vandhaner osv. Rens og rengør hårde hvidevarer. Afkalk fliser, badekar og vandhaner og hvad der ellers kan kalke til. Dørhåndtag, låse og nøgler vedligeholdes og evt. udskiftes. Da der er tale om systemnøgler må disse kun udskiftes for udlejers foranstaltning og for lejers regning. Kort sagt – pas godt på tingene. Er du i tvivl om hvordan du skal vedligeholde, så spørg viceværten. Forandringer i lejligheden Der må ikke foretages forandringer i lejligheden. Såfremt du har ønske om ændringer, skal du sende en forespørgsel til TDC Pensionskasse, der herefter tager stilling til ønsket og fremsender godkendelse/afslag på den ønskede ændring. Ved fraflytning skal foretagne ændringer føres tilbage til det oprindelige, medmindre TDC Pensionskasse eller ny lejer skriftligt har accepteret andet. Parkering Til de fleste af TDC Pensionskasses ejendomme hører et antal parkeringspladser, som frit kan benyttes af lejerne. Der skal parkeres i de opmærkede parkeringsfelter. Enkelte steder er der mulighed for at leje overdækket parkeringsplads. Såfremt du er interesseret, kan du kontakte viceværten for nærmere information. 2 Forsikring TDC Pensionskasse har forsikring til at dække visse skader på ejendommen. Ejendommen er således dækket mod skader på bygningen i forbindelse med brand eller skybrud/tøbrud eller anden bygningsbeskadigelse. Mener lejer, at ejendommen skal dække en skade, er det vigtigt, at lejeren straks anmelder denne til TDC Pensionskasse. I forbindelse med indflytning henviser TDC Pensionskasse lejeren til at tage kontakt til sit forsikringsselskab for at undersøge, om man er tilstrækkelig forsikret, f.eks. indbo- og ansvarsforsikring. Lejernes indbo- og ansvarsforsikring er TDC Pensionskasse uvedkommende. Hvis der opstår en skade Vær opmærksom på, at TDC Pensionskasse ikke betaler for reparation eller udskiftning, hvis skaden skyldes forkert brug, manglende rengøring eller anden forsømmelse fra lejerens side. Det skal lejeren selv betale. Eksempler på sådanne skader kan være vandhaner, badekar, toiletter og hvidevarer der ødelægges af kalk- og rustaflejringer. Ved en akutskade, skal der omgående ske anmeldelse til viceværten eller kontoret. En akutskade definerer TDC Pensionskasse som: • En skade, der er opstået pludseligt og ikke kan afvente en udbedring, f.eks. sprunget rør/radiator eller lign. • En skade, hvor der er fare for lejernes sikkerhed. • En skade, som vil vokse i omfang og omkostning, hvis den ikke udbedres øjeblikkeligt. Udenfor normal arbejdstid skal du kontakte den vagthavende håndværker eller forsyningsselskaberne. Oplysninger om vagthavende håndværker og forsyningsselskaber kan normalt findes i lokalblade/bøger og på internettet. Efterfølgende skal du kontakte viceværten eller kontoret. I tilfælde af brand skal du kontakte brandvæsnet. Se i øvrigt bestemmelserne i husordenen, der hvor de forefindes. Forbrug Elforbruget afregner du selv direkte med forsyningsvirksomheden. Vand- og varmeforbrug afregnes som oplyst i lejekontrakten. God skik og orden Udenomsarealer Græsarealer og øvrige fælles udenomsarealer må benyttes af lejerne og vedligeholdes af TDC Pensionskasse. Du må ikke beplante disse arealer, eller på anden måde disponere herover. Affald Affald skal altid pakkes forsvarligt ind, før det lægges i affaldsskakt, skraldespand eller affaldscontainer. Vaske- og opvaskemaskiner samt tørretumblere Vaskemaskine og tørretumbler samt opvaskemaskine må ikke benyttes i tidsrummet kl. 22.00 til kl. 6.00. Barnevogne, klapvogne, cykler, rollatorer Fællesarealer og opgange skal være fremkommelige, og må ikke blokeres af barnevogne, klapvogne, cykler, rollatorer eller andet, så det er til gene for de øvrige lejere. Fodring Det er ikke tilladt at fodre fugle, katte eller andre dyr i området. Der er således forbud mod fugleneg, majskolber og lignende. 3 Grill Grill må kun benyttes, så det ikke er til gene for de andre lejere eller er en brandfare. Husdyr Det fremgår af lejekontrakten hvilke husdyr det er tilladt at have i lejemålet. Hvis det er tilladt at holde hund eller kat, må de ikke være til gene for de øvrige lejere. De skal føres i snor og efterladenskaber skal fjernes. Endvidere må husdyr ikke luftes på ejendommens fællesarealer. Såfremt TDC Pensionskasse modtager klager over støjende dyr, kan TDC Pensionskasse forlange dyret fjernet. Musik Al slags musik, hvad enten det er mekanisk eller personligt udført, må aldrig være til gene for de øvrige lejere, og må i tidsrummet kl. 23.00 til 8.00 ikke være så højt, at det kan høres i de andre lejligheder. Sedler i opgangen tilsidesætter ikke denne regel. Det samme gælder for radio og TV. Støj Boremaskiner eller andet støjende værktøj må kun anvendes: Hverdage kl. 08.00 til kl. 20.00 Lørdage og søndage kl. 09.00 til kl. 16.00 Helligdage Må støjende værktøj ikke anvendes Kommer du ud for, at god skik og orden overtrædes, eller en lejer i øvrigt er til gene, opfordrer TDC Pensionskasse til, at lejerne selv i første omgang forsøger at finde en løsning på problemet. Lykkes det ikke, kan du kontakte TDC Pensionskasse, som så vil undersøge og behandle sagen. Henvendelsen skal, for at TDC Pensionskasse kan reagere på den, altid være skriftlig og med afsendernavn. Gentagne overtrædelser af god skik og orden, kan i nogle situationer medføre ophævelse af lejemålet. I de ejendomme, hvor der findes en husorden, er den gældende. Opsigelse Opsigelse af lejemålet skal fremsendes skriftligt og underskrevet af samme person(er), som har underskrevet lejekontrakten. Du kan evt. printe en opsigelsesformular ud fra vores hjemmeside og enten scanne og sende den pr. mail eller sende os et brev. Efter TDC Pensionskasses modtagelse af den skriftlige opsigelse, fremsendes der en bekræftelse på opsigelsen. TDC Pensionskasse gør opmærksom på, at lejemålet skal afleveres i den stand, der fremgår af lejekontraktens bestemmelse om afleveringsstand. Flyttesyn Flyttesyn skal aftales med viceværten. Du skal selv være til stede ved flyttesynet. Skulle du være forhindret i at deltage, skal der foreligge en fuldmagt til den person, du ønsker skal deltage i flyttesynet med viceværten. Mangler du svar på spørgsmål er du velkommen til at kontakte TDC Pensionskasse. Revideres 30.01.12 4 TDC Pensionskasses udlejningsejendomme: Jylland Adresse By Sct. Jørgens Gade 3, 3a, 5a, 5b, 8a, 8b og Skolegade 12 og 14 6000 Kolding Æblehaven 25-57 6000 Kolding Nørregade 8, Norgesgade 15 og Englandsgade 51 6700 Esbjerg Strandbygade 42 og Niels Juelsgade 20 6700 Esbjerg Strandengen 1-36 7120 Vejle Ø Augustenborggade 11-13 8000 Aarhus C Silkeborgvej 28-30 og Ringkøbingvej 1-3 8000 Aarhus C Dalgas Avenue 31-35 8000 Aarhus C Nordborggade 33-41 8000 Aarhus C Jens Baggesensvej 35-37 8200 Aarhus N Bugthusene 1-84 8250 Egå Fyn Adresse By Filosofgangen 146 – 154 5000 Odense C Monbergsvej 41-43 5000 Odense C Sdr. Boulevard 104-106 5000 Odense C Lindevangsvej 1-35 5230 Odense M Klampenborgvænget 1-20 5700 Svendborg Morelvænget 1-48 5700 Svendborg Skræddervænget 1-20 5800 Nyborg Sjælland Adresse By Meulenborg Park 1-78 3070 Snekkersten Enghave Park 1-196 3450 Allerød Hellig Anders Park 1-123 4200 Slagelse 5
© Copyright 2025