Støt vores sponsorer - de støtter os! Klubtøjsponsponsorer: Velkommen til TPI Fodbold 2011 Velkommen til TPI fodbold 2011 TPI Fodbold blev grundlagt i 1962. Jeg har selv været medlem siden 1967. Først som fodboldspiller, træner, bestyrelsesmedlem og nu som formand fra 2007. TPI fodbold er en aktiv fodboldklub, hvor der skal være plads til alle. Vi skal både have det sjovt og skægt, samt udfordre hinanden, således vi hele tiden udvikler os som spillere og klub. Velkommen til jer alle! Michael Max Hansen, formand for TPI Fodbold, Marts 2011 Vision og målsætning Der er TPI-fodbold´s hensigt at skabe både elite- og breddeorienteret fodbold i alle vore afdelinger – senior og ungdom såvel herre/drenge og dame/pige. Alle vore hold spiller fodbold med det hovedsigte, at udvikle sig såvel resultatmæssigt som fodboldmæssigt og socialt, uanset den enkeltes evner og talent. Vores værdigrundlag bygger på det gode kammeratskab. Det gode kammeratskab er den klare forudsætning for et optimalt og positivt foreningsliv - det er vigtigt at alle føler sig velkomne i TPI-fodbold. De konkrete værdier omhandler gensidig respekt, respekt for forskellighed, nysgerrighed for at lære og at blive inspireret såvel på, som udenfor banen. Til gengæld forventer vi også noget fra dig og/eller dine forældre udover kontingent-betalingen. Det at drive en forening som TPI fodbold kræver selvfølgelig nogle indtægter og en del frivilligt foreningsarbejde. Vores årsomsætning er ca. 1,4 millioner kroner, heraf er vores kontingentindtægt u ca. 30 %. De resterende indtægter kommer fra sponsorer, TPI Fodbold Vennerne (juletræssalg, cykelløb, mm), festarrangementer (julefrokost, mm), vores årlige indefodboldstævne og meget andet. Til dette kan vi altid bruge en ekstra frivillig hånd. Derudover har vi også brug for hjælp til træning, holdledere, bestyrelse, diverse udvalg, arrangementer, vedligeholdelse af anlæg og rekvisitter mm. Kontingent Vores kontingent for 2011 er: U7 eller yngre 1050 kr U8-U19 1700 kr Senior 1900 kr Kontingentet er pr. år og opkræves halvårligt i april (dækkende januar til juni) og i august (dækkende juli til december). Der betales fuldt kontingent, selvom indmeldelse sker i perioden. Kontingentet er inkl. indendørs- og grusbanetræning i vinterperioden. Ind- og udmeldelse Indmeldelse skal ske til træneren eller holdlederen. Udmeldelse kan kun ske skriftligt til kassereren. Ind- og udmeldelsesblanket kan findes på vores hjemmeside www.tpiodense.dk Alle vore aktive medlemmer skal have mulighed for, at deltage på hold uanset fodboldmæssige færdigheder. Herudover skal alle have mulighed for gennem et aktivt og frugtbart klubliv, at deltage i alle arrangementer af social karakter. Vores konkrete resultatmæssige målsætning er, at vores 1. herrehold minimum spiller i Danmarkserien. Inden for vores ungdomsafdeling vil vi være blandt de 5 bedste klubber på Fyn. Forventninger I TPI fodbold kan du forvente: • Træning af kvalificerede trænere i forhold til niveau og alder • Spille fodboldkampe på passende niveau • Deltagelse på fodboldture • Deltagelse i fodboldstævner • Sociale arrangementer såsom fælles afslutningsfest for ungdom Yderligere oplysninger om TPI fodbold kan findes på vores hjemmeside www.tpiodense.dk eller ved kontakt til: Formand Michael Max Hansen, 4081 9244 Ungdomsformand Thomas Eriksen, 2445 6189
© Copyright 2025