1. No category

Redderen
Nr. 1
›
Januar 2015
‹
38. årgang
Glæde på Sjælland › s.8
Kolofon
Indhold
Redderen
Tur til Japan
To autosupervisorer var
med støtte fra Kompetencefonden i Japan for
at udbygge kendskabet
til hybridteknik i biler
udgives af
Reddernes Landsklub
Redaktion:
Redaktør og Fællestillidsmand
Morten Andersen
Ringstedgade 128
4700 Næstved
Mobil........ 20 76 17 22
E-mail: [email protected]
Adresseændring kan foretages via
hjemmesiden Redder.dk, eller ved
henvendelse til redaktøren.
Side 4
Møder
i december
Journalist:
I december blev der traditionen tro afholdt konferencer for landets tillidsfolk samt for arbejdsmiljørepræsentanterne
Flemming Frederiksen Kyster (DJ)
Langesøvej 67 - 7000 Fredericia
Mobil........ 28 91 29 80
E-mail: [email protected]
Forsidefoto: Region Sjælland.
Side 16
Produktion:
PE offset A/S, Varde
www.peoffset.dk
Annoncesalg: Winnie Vagtborg,
[email protected], tlf: 76 95 17 17
Blandede
følelser
Hovedstadens ambulanceudbud gav fire ud af
seks områder til Falck
– men Tårnby, Vesterbro
og Hvidovre bliver ramt
Oplag:
4.500 stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre
medarbejdere i Falck koncernen,
AMU-centre, tekniske skoler, hos­
pitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer.
Tekst og billeder i Redderen og på
redder.dk er copyright Reddernes
Landsklub og må kun anvendes ud
over privat øjemed med tilladelse
fra redaktionen.
ISSN nr. 1603-1660
2 ∙
Redderen › 38. årgang
Side 21
Reddere kiggede på hybridbiler i Japan . . . . . . . . . . . 4
Glæde på Sjælland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Et stort skulderklap . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Mange spørgsmålstegn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Nytårsparader landet over . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
En udstrakt hånd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Sirius og Drivecam bidrager til grøn og sikker kørsel . 18
Bios afholdt infomøder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Falck vandt fire ud af seks områder . . . . . . . . . . . . . . . 21
Ny dansk løftestol hjælper ved fald . . . . . . . . . . . . . . . 22
Nyhedsbrev fra RUS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Nyt Falck-museum i Horsens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Leder
OBS
En ny fase
Har du en
god historie?
Langt om længe kom vi igennem regionernes ambulanceudbud.
Efter chokket i syd var der tilfredshed i hovedstaden og stille jubel
i Region Sjælland, hvor der blev gjort rent bord.
Når de nye kontrakter er kørt ind rundt om i landet, kan vi se frem til
nogle år med lidt arbejdsro og fravær af ondt i maven og spekulationer
over fremtiden.
For denne gang er der fornuftigvis tale om længerevarende kontrakter,
så kollegerne ikke konstant skal igennem denne opslidende udbudsmølle (som også er kostbar at sætte op for regionerne).
Hvad Bios angår, så har de åbenbart rygende travlt med at få tingene
på plads. Det er i al fald ikke kommunikation på hjemmesiden med
videre, som stjæler tiden.
Dog hedder det i et nyhedsbrev, at man arbejder hårdt på at klarlægge
de vagtformer etc., som man vil tilbyde potentielle kommende medarbejdere. Det lyder som en rigtig god idé!
Uanset hvad: Som man kan læse inde i bladet, så rækker Reddernes
Landsklubs tillidsfolk hånden ud til kolleger i andre virksomheder – kun
ved at tale med én stemme bliver vi for alvor hørt.
Fagbladet Redderen modtager gerne tips til historier eller emner, som
vi kan tage op.
Ambulanceområdet fylder af naturlige årsager en del i bladet. Men vi
har et stærkt ønske om at afspejle
hele reddergruppen i bladet, så ikke
mindst kolleger fra assistance- og
brandområdet opfordres til at komme
med input.
Henvendelse kan ske til redaktør
Morten Andersen (se kontaktdata i
kolofonen side 2).
Husk at melde
adresseændring
Husk at melde adresseændring til
”Redderen”, når du flytter, så du fortsat kan få bladet på din nye adresse.
Manglende adresseændring giver
forgæves arbejde, spildte portokroner og ærgrelse over, at bladet ikke
dukker op.
Reddere kan nemt foretage adresseændring på redder.dk under ”Medlemsservice”, ”Adresseændring”.
Øvrige læsere kan også få rettet
adressen gennem redder.dk. Vælg
”Kontakt os” og ”Bladet Redderen”.
Nr.1 › Januar ‹ 2015
∙ 3
Japans bilproducenter er helt i front
hvad angår alternativer til benzin og
diesel, kunne autosupervisorerne Leif
Petersen (tv) og Carsten Franck konstatere på studieturen.
Reddere kiggede
på hybridbiler
i Japan
I efteråret 2014 var autosupervisorerne Leif
Petersen og Carsten
Franck på studietur i
Japan – her er deres
beretning fra turen
Af autosupervisor Leif Petersen
(Hvidovre) og autosupervisor
Carsten Franck (Aarhus)
4 ∙
Redderen › 38. årgang
Formålet med turen, som var bevilget af
kompetencefonden, var at udbygge kendskabet til hybridteknik i biler og indsamle
viden omkring fremtidige udfordringer i
forbindelse med vejhjælp i Falck.
Ideen var undfanget af Leif Petersen,
som havde været på kursus ved bl.a.
Renault ifb. med elbilerne fra denne
fabrikant, men man kan jo ikke få viden
nok og derfor søgte han kompetencefonden om tilskud til en rejse til Japan.
Fonden stillede sig velvilligt, såfremt
der kunne blive tale om to deltagere,
og for at få repræsenteret både øst og
vest, blev den anden deltager så Carsten
Franck fra Århus.
kanter, idet det er de japanske mærker,
der er længst fremme indenfor el og
hybridteknik, og helst ville vi jo i forbindelse med de to mærker, som vi i Falck
har mobilitetsaftale med, nemlig Mazda
og Toyota.
Vi rettede derfor henvendelse til begge
fabrikker i håb om positiv tilbagemelding,
og svarene kom hurtigt tilbage − vi var
velkomne hos både Mazda og Toyota.
Dernæst var der lige lidt kommunikation frem og tilbage, da tiderne skulle
passe med rejseplanen, og da fabrikkerne ikke ligger lige op og ned af hinanden, var der lige nogle ting der skulle
afpasses.
Halvt års planlægning
Start i Hiroshima
Planlægning af turen startede 6 måneder i forvejen, vi havde planer om at tilgå
en eller to af de større japanske bilfabri-
Vi startede med at rejse til Hiroshima,
hvor Mazda har deres hovedsæde og
fabrik ( eller rettere en af fabrikkerne).
Selve hovedsædet virkede egentligt
noget ydmygt i forhold til den rolle, Mazda har på automarkedet, men det skulle
vise sig at være et udslag af japansk
tankegang, ingen grund til at tingene er
prangende, hvis ikke det bidrager til et
bedre produkt.
Mazda tog imod os på hovedsædet,
hvorefter vi med bus blev fragtet ud på
fabriksarealet, fabriksbygningerne dækkede et meget stort område og Mazda
havde bl.a. deres egen bro over Hiroshimabugten, til brug for personale og
intern transport.
Produktionen blev ligeledes udskibet
direkte fra fabriksområdet.
Brint er fremtiden?
På selve fabrikken så vi så en del af
produktionen og blev så præsenteret for
Mazdas fortid, og ikke mindst fremtid.
Mazda har ikke glemt wankelmotoren,
og den indgår i de brintbiler som fabrikken i lighed med andre mener er fremtiden. Det skal blive spændende at se,
hvorledes den kombination vil klare sig.
Tankevækkende mindesmærke
Efter et meget spændende besøg på
Mazda fabrikken, vendte vi tilbage til
vores hotel for lige at få spolet hjernen
på plads, og brugte så resten af dagen
på at se bymidten og Hiroshima memorial for atombomben.
Ground Zero, der var eneste tilbageblevne bygning i 1945, står stadig som
dengang, og det kunne ikke undgå at
vække til eftertanke, når man ser byg-
Det vakte til eftertanke at besøge mindesmærket for Hiroshima-atombomben.
ningsdele hvor skyggen af personer der
opholdt sig der, stadig er at se − 70 år
efter !
Afsted til Toyota
Næste dag var det så op og finde et
tog, det kan godt volde lidt problemer
når man skal købe en pladsbillet, og så
personalet kun taler japansk, til gengæld
mødte vi kun tjenstvillige og imødekommende mennesker, så på trods af
sprogvanskeligheder havnede vi altid det
rigtige sted.
Vi skulle så finde til Toyota, altså byen
Toyota. Her ligger bilfabrikken af samme
navn og her fra er den udsprunget, der
er flere fabrikker rundt i Japan, og også
udenlands, men hovedsædet og et par af
fabrikkerne ligger her i Aschi distriktet, i
en by på størrelse med Esbjerg, hvor alle
enten er ved Toyota, eller lever af Toyota.
Industrihotel
Her kom udfordring nr. 2 − vi var indkvarteret på et, man kan vel kalde det et
industrihotel, det var typisk folk der kom
udefra for at arbejde med et eller andet
på fabrikkerne, der boede der, og så lige
de der to gajiner fra Danmark.
For det første var der ikke nogen, der
kunne engelsk i receptionen, så vi kunne
nok gætte at det nok ikke var turisthotellet, vi var havnet på.
Men heldigvis var souschefen på
arbejde, og hun havde boet i Belgien og
kunne forstå, hvad vi sagde, så fik vi da
heldigvis med hendes hjælp arrangeret
transport osv. til fabrikken næste morgen.
Interessant udfordring
Udfordring nr. 3 ramte vi så ved aftensmaden, igen ingen engelsktalende, spisekort på japansk, og spiseredskaberne
var kun pinde − interessant .
Det blev ikke bedre næste morgen,
igen kun pinde, og morgenmad bestående af bambusskud, nudler, ris og kippers
− heldigvis havde de da opdaget kaffe.
Toyota i førertrøjen
Hvor skal vi hen, du? Det er ikke altid nemt at orientere sig i Japan for en vesterlænding. Heldigvis er folk flinke til at hjælpe, selv om engelskkundskaberne sjældent er ret store.
Så gik turen til Toyota, og uden at forklejne andre må man sige, at det fra starten
blev klart, hvem der havde førertrøjen på.
Her fik vi at se det, vi var kommet for.
Nr.1 › Januar ‹ 2015
∙ 5
Brintbiler er fremtiden, mener blandt andre Mazda. Teknologien er ikke udviklet
nok til et gennembrud endnu, men det kan måske komme. Blandt fordelene er, at
udstødningen består af vanddamp, som hverken forurener eller udleder CO2.
For det første blev vi præsenteret for et
kæmpestort udvalg af hybridbiler, altså
benzinhybrider.
Stort set samtlige modeller i programmet kan leveres som hybrider, og forespurgt fik vi oplyst at 42% af produktionen i Japan i dag er hybrid og stigende.
Bud på fremtiden
Dernæst så vi så Toyotas bud på fremtiden, dels deres bud på de såkaldte
urban vehicles, altså transportmidler
til byområder, som absolut ikke minder
meget om biler, som vi kender dem.
Dels nok så interessant for os, Toyotas
nye satsning, brinthybriden, som vi vil se
i Danmark i 2015.
Toyota har valgt Danmark som et af de
lande, hvor man vil introducere brinthy-
brider i forbindelse med lancering af
2016 modellerne.
Brint er jo muligt at fremstille bl.a. ud
fra affald, og ser man på den samlede
energimængde som vi producerer i
Danmark, hvor vi bl.a. har et problem
med, at vi har strøm fra vindmøller som
vi ikke kan afsætte, kunne man tænke
sig, at man kunne anvende denne energimængde til at fremstille brint af f.eks.
affald, lagre det i tanke og fylde det på
hybridbiler.
plug in hybrider, dvs. at bilen oplades
i en stikkontakt, således at batteriet er
fuldt opladet hjemmefra, og bilen ruller
så fra start uden brug af forbrændingsmotoren.
Denne slår så til, når batteriet aflades
eller der er behov for ekstra kraft, men
hele tiden overvåges om hvilken fremdrift
der er mest økonomisk, ligesom batteriet
naturligvis lades op ved påløb og nedbremsninger.
Når man så samtidig forventer, at
disse køretøjer med brinttanke kan få en
aktionsradius på 500 km, ja så er vi ved
at være derhenne, hvor det er interessant i forhold til benzinfremdrift.
Spændende bliver det så, hvorledes
det danske afgiftssystem vil tage imod
denne slags køretøjer.
Brint er nyt
Teknisk set er kun brint delen at betragte
som nyt i forhold til det, vi kender, nemlig
de dele der reducerer tryk og omsætter
den flydende brint til en brændbar gas til
motorforbrændingen.
Vand som rest
Restproduktet efter en sådan forbrænding i bilen er rent vand, og så giver tingene jo lige pludselig mening.
Vi så bl.a. Toyotas brinthybrid baseret
på hhv. Prius og Harrier, som er såkaldte
I sin tid kørte vi herhjemme med gasbiler, der havde en lignede teknologi, dog
stiller brint højere krav til tæthed og tryk,
ligesom styringen i dag er elektronisk
og derved får man en betydelig højere
driftssikkerhed og mere effektiv udnyttelse af brændstoffet.
LEAN styrer
Toyota Prius er en hybridbil, som både gør brug af el og benzin. Prius er i forskellige varianter blevet solgt i omkring fem millioner udgaver, primært i USA og Japan.
6 ∙
Redderen › 38. årgang
Efter denne præsentation blev vi så kørt
til en af fabrikkerne i området, nemlig
den hvor bl.a. Prius hybriderne blev
fremstillet.
Her fik man at se, hvordan LEAN går
igennem hele produktionen, alt bliver
styret og kontrolleret, for en dansker kan
det godt virke lidt skræmmende, idet
medarbejderne nærmest er robotagtige
i deres fremfærd, alt er planlagt og selv
plukkereoler er styret ved hjælp af lyssignaler, således at medarbejderen ikke
kan tælle forkert, eller komme til at tage
noget forkert, men japanerne virke tilfredse, selv om tempoet er højt.
Det var en stor oplevelse at besøge Toyotas hovedsæde og få indblik i de strømninger, der er på den teknologiske front.
En anden sjov ting er pauserne, frem
til middag arbejdede man 50 min og
holdt 10 min pause hver time, efter middag arbejdede man 45 min og holdt 15
min pause hver time.
Det virker lidt sjovt på en dansker.
Men alt i alt var indtrykket, at Toyota er
et meget strømlinet firma, der ved hvilken vej de vil.
Verdens største by
Da dagen her var overstået gik turen til
Tokyo.
Tokyo er i sig selv en oplevelse, idet
det er verdens største by, 35 millioner
mennesker på et areal på størrelse med
Fyn − man føler sig ikke ensom!
Vi havde jo nok en forventning om
Tokyo som en overbefolket by med
masser af smog, men det blev gjort til
skamme.
Vejret var pragtfuldt, så med udsigt
til klar blå himmel gik turen ud i Tokyo,
og efter at have stiftet bekendtskab med
infrastrukturen, og bydelen Shibuya,
begyndte vi at undre os lidt over trafikbilledet. − Der var nemlig ikke nogen dieselkøretøjer?
På Shibuya station passerer 3 mill.
mennesker igennem − om dagen!
Og alligevel virker alt organiseret og
planlagt til mindste detalje, i det hele
taget kunne vi i Danmark lære en del om
infrastruktur ved at kigge mod øst.
Oplevelser og viden
Efter et par dage sagde vi så farvel til
Tokyo- en imponerende by og et endnu
mere imponerende trafikbillede − Hurtigtoget Shinkansen tog os med mod
lufthavnen med 350 km/t og snart var vi
på vej mod Danmark.
En stor oplevelse rigere og en hel del
klogere på, hvor vi er på vej hen rent bilteknisk. Det skal blive spændende at se,
hvorledes den danske afgiftspolitik tager
imod den nye teknologi.
Vil vi være gearet til brintbilernes
indtog, både distributionsmæssigt mht.
brinten og afgiftsmæssigt for at få denne
rene teknologi indført.
En ting er dog sikkert, hvis den nye
teknologi kører i stykker, er vi der, altid.
Man behøver aldrig føle sig alene i
Tokyo, som er verdens største by.
Diesel forbudt
Det viser sig, at netop for at få styr på
forureningen er dieseldrevne køretøjer
forbudt i Tokyo og 5 andre præfekturer,
og transport af varer og ydelser foregår i
gas- og hybriddrevne køretøjer.
Så større lastbiler er ikke noget man
ser i Tokyo, i det hele taget bære byen
præg af at langt den største del af trafikken foregår med tog og anden offentlig
transport, for ikke at glemme − til fods.
Nr.1 › Januar ‹ 2015
∙ 7
Glæde på
Sjælland
Falck gjorde rent bord ved
Region Sjællands ambulanceudbud
8 ∙
Redderen › 38. årgang
For Morten Andersen, fællestillidsmand
med base i Slagelse og næstformand i
Reddernes Landsklub, var der glæde og
lettelse efter afgørelsen den 8. januar på
Region Sjællands ambulanceudbud.
Ambulancekørslen i de gamle Vestsjællands og Storstrøms amter samt
akutbilskørslen i hele regionen var på
spil, og Falck tog alle tre stik hjem – foruden opgaven med at disponere køretøjerne fra regionens vagtcentral.
Allerede i december vandt korpset i
det delområde, der svarer til det tidligere
Roskilde Amt.
Dermed beholder Falck alle nuværende områder og overtager desuden
Greve-Køge området fra Roskilde
Brandvæsen, som nu må
vinke farvel til ambulanceafdelingen.
De nye kontrakter starter 1. februar
2016 og gælder for otte år, dog med
opsigelsesmulighed efter fire år.
Informationsmøder
- Det giver noget arbejdsro efter en
lang periode, hvor alle har været under
et tungt pres. Der har verseret mange
rygter og spekulationer om blandt andet
hjemtagelse af ambulancekørslen, så vi
er yderst tilfredse med, at det landede
så godt, konstaterer Morten Andersen.
Han deltager i den kommende tid i
informationsmøder, hvor kolleger rundt
om i regionen kan få en orientering om
de kommende kontrakter.
- Det er også magtpåliggende for
os at afholde et snarligt infomøde for
vores kolleger i Roskilde Brandvæsen.
Efter blandt andet Samariten-perioden
og tabet af Greve-Køge i sin tid kan vi
levende sætte os ind i den situation,
de står i nu. Det er en meget dygtig og
velkvalificeret gruppe, og jeg håber,
at mange af dem kan forestille
sig en fremtid i Falck-regi,
fastslår Morten Andersen, som allerede
er i tæt dialog med Roskilde-ambulancefolkenes fællestillidsmand Rune Rasmussen.
Øget kvalitet
Efter diverse informationsmøder vil A- og
B-side i regionen løbende sætte sig sammen og drøfte, hvordan implementeringen af de nye kontrakter bedst udføres i
praksis.
Det sker i form af den arbejdsgruppe,
som også sammen lavede de nødvendige tilretninger, så Falck kunne byde
på opgaverne i overensstemmelse med
udbudsbetingelserne.
I gruppen sidder blandt andre Morten
Andersen, tre tillidsfolk, ambulancechefen og planlægningschefen.
- Ambitionen er at have alt på plads
senest den 1. oktober, oplyser Morten
Andersen, som i øvrigt roser Region
Sjælland for at have udarbejdet et godt
og ambitiøst udbud, som blandt andet
hæver kompetencerne blandt redderne
og dermed giver øget kvalitet til borgerne.
Foto: Region Sjælland
Nr.1 › Januar ‹ 2015
∙ 9
Regionsdirektør Sean Bisgaard (tv) og
fællestillidsmand Morten Andersen glæder sig over det succesrige udfald ved
Region Sjællands ambulanceudbud.
Et stort
skulderklap
Regionsdirektør
Sean Bisgaard er stolt
over den tillid, Region
Sjælland viser Falck
stolt over, at Falck de kommende otte år
skal stå for ambulancedækningen i hele
regionen.
- Det er et stort skulderklap til os alle.
Når vi får karakteren 9,9 (ud af 10, red.) i
både kvalitet og forsyningssikkerhed, og
samtidig afleverer en rigtig skarp pris, så
kan det ikke blive meget bedre, konstaterer Sean Bisgaard.
Ro til udvikling
Torsdag aften den 8. januar sad regionsdirektør Sean Bisgaard og svarede på
henvendelser til langt ud på natten.
Det gjorde ham dog ikke noget –
tværtimod, for henvendelserne var en
strøm af lykønskninger over det vundne
ambulanceudbud i Region Sjælland.
- Det var kolleger, samarbejdspartnere, kunder, familie og venner, som
ringede, sms’ede eller sendte mails – det
var til at blive helt høj over, griner Sean
Bisgaard.
Regionsdirektøren er på egne og
medarbejdernes vegne både glad og
10 ∙
Redderen › 38. årgang
Med kontrakter i hus frem til 2024 falder
der lidt tiltrængt ro over arbejdshverdagen for redderne og alle andre involverede faggrupper.
- Hidtil har folkene nok oplevet, at man
lige har fået styr på driften i en ny kontrakt, før vi igen skal til at forberede os til
næste udbud. Det er opslidende, og det
sidste halve år har været rigtig hårdt.
- Men nu har vi en længere tidshorisont, og det giver noget arbejdsro og
mulighed for at udvikle vores service
yderligere til gavn for borgerne. Vi havde
i vores bud mange tanker omkring udvikling af det præhospitale arbejde, og de
visioner har regionen virkelig sat pris
på og i vid udstrækning taget til sig. Det
gælder blandt andet brugen af paramedicinere, hvor vi bliver den region i landet
med det mest fintmaskede net af paramedicinere, påpeger Sean Bisgaard.
Gode løsninger
Han forventer at underskrive kontrakterne i uge 4, og i starten af februar er
der afsat tre dage til indgående forhandlinger med de faglige repræsentanter
vedrørende vagtformer, bemanding med
videre på de nye kontrakter.
- Der er jo tale om en responstidsmodel, og det giver større fleksibilitet. Jeg
er sikker på, at vi finder gode løsninger,
som kommer flest muligt i møde – også
nogle af dem, som måske søger ind udefra. Desuden får vi som noget nyt vogne
til liggende sygetransport i Nykøbing
Falster, Køge, Holbæk og Slagelse – det
giver nogle muligheder for ambulancefolk, som måske ønsker denne funktion
efter en lang karriere i akuttjenesten,
lyder det fra regionsdirektøren.
Mange
spørgsmålstegn
Fællestillidsmand i Roskilde Brandvæsen håber
på god information og
hurtig afklaring
til overs i Region H, lige som nogle fra
Region Syd måske har mod på at tage
herover. Man kan jo ikke bebrejde Falck,
hvis de tager sig af egne folk først,
så det er meget usikkert, hvor mange
åbninger der er – og hvor, påpeger Rune
Rasmussen, som meget hellere havde
set reglerne om virksomhedsoverdragelse taget i anvendelse.
Stor omvæltning
For Rune Rasmussen, paramediciner og
fællestillidsmand for ambulancefolkene
i Roskilde Brandvæsen, var udfaldet af
ambulanceudbuddet i Region Sjælland
indlysende nok en bitter pille at sluge.
Det traditionsrige brandvæsen måtte
kun byde på kørslen på ”hjemmebanen”
i det tidligere Roskilde Amt. Og allerede
midt i december stod det klart, at den
opgave mistede domkirkebyens brandvæsen til Falck.
- Det er naturligvis en trist fornemmelse, at en arbejdsplads, man har
været rigtig glad for, står foran afvikling,
konstaterer Rune Rasmussen.
Han begræder, at mindre aktører som
Roskilde, Frederiksberg og i sin tid Gentofte brandvæsen falder fra. Det giver
færre valgmuligheder for redderne for at
finde en arbejdsplads og en kultur, som
lige passer den enkelte, påpeger han.
- Jeg er bange for, at
nogle – også folk i
min alder – vælger helt at forlade faget, og
det synes jeg,
ville være et
stort tab, som
også kan
give nogle
store huller
på længere
sigt, lyder
det fra den
36-årige paramediciner.
Rune Rasmussen har som mange af sine kolleger
en fortid i Falck, og
han har ikke
noget
at udsætte på korpset. Men alligevel er
det en stor omvæltning at skulle skifte
fra FOA til 3F-overenskomst, have nye
vagtformer, måske nyt tjenestested og
en kultur, som på godt og ondt er præget af Falcks størrelse.
Rune Rasmussen har dog en konstruktiv dialog med blandt andre sin
FTR-kollega i Falck, Morten Andersen,
og til andre i Falck og Københavns
Brandvæsen.
Roskilde-paramedicineren opfordrer
på vegne af sine kolleger til, at der
kommer afklaring på situationen
så hurtigt så muligt, og at kommunikationen bør flyde i en
lind strøm.
Ondt i maven
I det hele taget er Roskilde-fællestillidsmanden ikke begejstret for
udbuds-modellen:
- Jeg har et halvt hundrede
kolleger, som går rundt og
har ondt i maven, fordi de
ikke ved, hvad der skal ske
med dem. Falck og Københavns Brandvæsen skal
naturligvis bruge nogle
folk, og det samme skal
for den sags skyld Bios.
Men Falck får måske folk
Paramediciner og fællestillidsmand ved
Roskilde Brandvæsen, Rune Rasmussen.
Nr.1 › Januar ‹ 2015
∙ 11
Organisationsundersøgelsen 2014:
Vi har hjertet varmt og hovedet koldt ...
Organisationsundersøgelsen 2014 er afsluttet. Konklusionerne er fremlagt i diverse ledelses- og samarbejdsfora. "Danmarkstallene" kan du finde på intranettet.
I det følgende handler det om redderne.
Det siges, at ”ord siger mere end tal”.
Heldigvis har vi begge dele.
Lad os starte med kommentarerne: Der er omkring 3000. Spændende
læsning. Ikke mindst fordi mange ting går igen. Både det gode og det
mindre gode. Hvad angår tallene ligger svarprocenterne ligger mellem
70-80 i Assistance og 82-89 i Ambulance. Det er rigtig godt. Både tal og
kommentarer viser, hvor mange forskellige synspunkter der kan være på
præcis det samme emne. Alt afhænger af øjnene, der ser. Ørene der hører.
Hjernerne der tænker, og hjerterne der føler. Jeg har valgt nogle kommentarer ud, som, jeg synes, siger noget. For hver af dem kan jeg finde èn
eller flere, der har det modsatte synspunkt. Sådan er det, når vi er mange.
Jeg vil fortælle om det gode, det mindre gode, det I er enige om, og det I
ikke er enige om.
”Vi har et specielt sammenhold, som jeg værdsætter
utrolig højt. Vi står sammen, når tingene brænder
på og er der for hinanden,
når frustrationerne skal ud.
Kollegaerne spiller en utrolig stor rolle for mig og kan
gøre, at det nærmest føles
som at have fri, når jeg er
på arbejde.”
”Jeg føler mig hørt og værdsat
som medarbejder af min leder og
chef. Jeg føler at muligheden for
at videreudvikle mig både fagligt
og personligt giver mig arbejdsglæde og iver, og det at dette
bakkes op af nærmeste leder/
chef, gør jeg føler det meningsfuldt. Jeg føler der er en god dialog på min arbejdsplads og føler
budskabet vedr. omlægninger og
udbud bliver forsøgt formidlet på
et niveau der gør det tilgængelig
for mig som medarbejder”.
Og hvad blev så resultaterne? Hvilken ”temperatur” har Redningskorpset?
I de helt store træk kan jeg sige det meget kort: Hjertet er varmt, og hovedet er koldt. Tal og kommentarer vidner om begge dele. Relationerne er
stærke – til hinanden og til kunderne. Kompetencerne er på plads, I bruger jeres evner og viden, og I ved, hvornår I har gjort jeres arbejde godt.
Ønsket om at blive i Falck er stort, faktisk næsten 100%. I har en høj
jobtilfredshed, omtaler arbejdet positivt og vil gerne anbefale andre at
arbejde i Falck.
De mange S’er ...
Der banker et meget varmt hjerte for kollegerne. Det er I enige om. Tallene understøttes i allerhøjeste grad af kommentarerne. Ordene går igen
og igen: Sammenhold, samarbejde, socialt samvær og andre beskrivelser af de stærke kollegiale miljøer, der er på stationerne. Og i Redning i
det hele taget. Mange skriver ligefrem, at det er som en familie, og at den
støtte og omsorg, vi møder rundt omkring hos hinanden, er helt unik.
”Min arbejdsplads er mit andet hjem, og mine kolleger
er min familie… Vi støtter hinanden i tykt og tyndt”.
Der er dog steder, hvor tallene indikerer, at nogle kolleger bliver holdt
udenfor eller mobbet. Den lokale ledelse er gjort opmærksom på dette
med henblik på at undersøge, hvad dette dækker over. Det at holde udenfor eller mobbe er, som vi alle ved, ikke i overensstemmelse med Falcks
værdier.
Social ansvarlighed og de psykiske belastninger ...
Det betyder noget for jer at arbejde i en socialt ansvarlig virksomhed,
og de fleste af jer anser Falck for at være en sådan. Mange kommentarer
fremhæver, at man bliver hjulpet, hvis "livet bider", og man virkelig har
brug for hjælp. Der har været meget tale om det sundhedsskadelige ved
at arbejde i røgmiljøer, og det ligger Falck på sinde at være en aktiv spiller
i kampen for at reducere de risici, der er. Vi har derfor spurgt, om I synes,
at Falck tager aktivt på arbejdsmiljø og sikkerhed ved indsats i røgmiljøer, og I har givet høje scorer her. Som det sidste spørgsmål inden for
dette emne kan vi se, at I er glade for sundhedsordningen.
Når man, som vi gør i Falck, arbejder med tilskadekomne eller syge, er der
naturligvis risiko for at føle sig psykisk påvirket. Det har også været drøftet
meget, ikke mindst i forbindelse med RUS-rapporten, hvordan de mange
forandringer påvirker jer. Derfor spurgte vi, om I synes, at I er gode til at
håndtere de psykiske belastninger, der kan være. Det mener I heldigvis,
at I er, og scorerne giver indtryk af en robust organisation. Langt de
fleste af jer kender også mulighederne for at få hjælp, hvis I har behov for
det. Enkelte enheder og funktioner scorer lavt på det sidste, og den lokale
ledelse er nu opmærksom på dette.
”Falck er en solid og som oftest velfungerende virksomhed, som
lever op til egne værdier. Der er en helt unik familiefølelse, som
er svær at definere, og som man ikke får ret mange andre steder.
Det er så absolut en social ansvarlig virksomhed, som er drevet af
traditioner. Og det er almindelig kendt at Falck plejer at tage sig
godt af sine egne”.
Jobbet og hverdagen ...
Hvad angår selve jobbet mener I, at I har de nødvendige kompetencer, og I ved, hvornår I har gjort det godt. Der er lidt forskellige holdninger til, om jeres viden og evner bruges godt i jobbet. Autoreddere,
reddere indenfor liggende sygetransport og paramedicinere scorer lidt
lavere på dette. Der er derudover en del assistancereddere, som ikke
synes, de har de nødvendige redskaber til at udføre deres arbejdsopgaver tilfredsstillende.
”Jeg føler ikke at jeg har alle de værktøjer som jeg gerne ville have,
for at kunne yde den bedste service over for kunden. Det er såvel
måleudstyr og andet materiel, som viden omkring abonnement osv.
Så ikke jeg skal stå som et stort spørgsmålstegn hvis kunden eksempelvis spørger om hvad en udlejningsbil koster”.
Ledelse ... på den ene og den anden side ...
Som I måske kan huske, er der ganske mange spørgsmål i den kategori.
Dette for, at lederne kan få et solidt input til deres lederskab og et indtryk
af hvad, I mener, er god ledelse. Der er ganske stor spredning i jeres
vurdering af lederne - både hvad angår de enkelte ledere og de forskellige
spørgsmål. De højeste scorer giver I til, at lederen bakker op, når det er
nødvendigt og efterlever Falcks værdier. Lavere scorer giver I til lederens
opfølgning på mål, feedback, anerkendelse og påskønnelse af arbejdsindsatsen og det at motivere til at yde jeres bedste. I kommentarerne
kan vi læse om både gode og dårlige relationer til ledererne, om ris og
ros og også, at I ikke synes, I ser dem nok. Vi må erkende, at kravene til
dét at være leder er blevet større, og rammerne måske nok lidt hårdere.
Lederen skal ikke alene sikre opfyldelse af en lang række resultatkrav,
både kvalitetsmæssige og økonomiske, han/hun skal også drage omsorg
for medarbejderne, lede forandringer osv. Så vi skylder bestemt hinanden,
at vi konstant arbejder for at styrke ledelsesgrundlaget i Falck. Funktionen
ambulancefaglige leder/stationsassistent skal øges jeres muligheder for at
få den faglige og personlige opmærksomhed og sparring, som I har efterspurgt i tidligere undersøgelser.
Redderen › Nr.1 › Januar ‹ 38. årgang › 2015 ‹
”Syntes generelt det fungerer
godt. har god fornemmelse af
vores leder, gør deres bedste
for at få dagligdagen til at fungere. Nok det vigtigste for mig,
har en rigtig god tillid til de
personer der har med udbud,
at gøre, samt de gør hvad der
er muligt for at bevare vores
arbejdets pladser”.
13
Forskelle på funktionerne ...
” På min station er der to ledere. Jeg har lyst til at fremhæve
dem begge, fordi de i min
verden er i besiddelse af en
stor kvalitet, nemlig dette, at de
altid taler pænt og ordentligt til
personalet”.
Alle svar er naturligvis individuelle og afspejler den enkeltes oplevelse og
holdning. Og alligevel er der nogle konklusioner, der knytter sig til funktionerne. Eksempelvis kan vi se, at paramedicinerne generelt er mere kritiske
end de øvrige ambulancefunktioner. Det modsatte gør sig gældende for
P-vognsreddere, der på stort set alle funktioner er mere positive end de
øvrige assistancereddere.
De konkrete frustrationer ...
”Den positive tilbagemelding om vores arbejde kan forbedres. Vi
er aldrig i tvivl hvis vi har gjort noget forkert i forhold til Journaler,
akkreditering eller den almindelige daglige drift. Det kan dog være
svært at få øje på positiv feedback.”
Ambulancefaglige ledere – en funktion,
der er kommet godt fra start ...
... det er dog stadig er en ung funktion, der skal fuldt integreres i ambulancetjenesten de kommende år. Scorerne på spørgsmålene om funktionen
ligger midt imellem lav og høj, og vi kan se, at der er stor spredning på
svarene. Med andre ord: Nogle er meget glade for funktionen, andre meget skeptiske, og andre igen har ikke rigtig nogen skarp holdning. Der er
nogle regionale forskelle, så måske afspejler forskelle i, hvordan de enkelte teams tilgår arbejdet. På samme måde kan vi se, at paramedicinerne
er lidt mere skeptiske over for funktionen og mulighederne i denne end de
øvrige ambulancekompetencer.
”Føler at min ambulanceansvarlige kan sine
ting er troværdig, lytter
til en og han har altid
tid til en, når man har
spørgsmål omkring
faglige ting. Er yderst
kompetent, et rigtig
godt valg”
”Nærmeste ledelse stationsleder og ambulancefagligleder fungerer rigtig godt.
Dog har ambulancefagligleder for meget administrativt arbejde og derved får
jeg ikke det ud af ham som jeg havde
håbet på. Kørselssupervision, træning
og sparring. Samarbejdet med driftleder
er i dagligdagen super godt og positivt,
der er nogle meget behagelige mennesker der er blevet placeret på en så
udsat post”. Måden journalauditten var
blevet udfærdiget på, med rapporten og
den efterfølgende gennemgang af typiske fejl fungere rigtig godt”.
Forandringer fryder ikke så meget ...
I kommentarerne fra Ambulance skrives der om et pres afledt af akkrediteringen, i Øst nævnes meget det pres 1813 har givet, og der er mange
frustrationer over, at det er vanskeligt at få afspadsering osv.
Samlet set synes både reddere og andre funktioner, at de mange
forandringer ikke er lette at forstå, og der er ikke stor tiltro til, at alle
forandringerne bringer Falck i en rigtig retning. Dette understøttes af
lave scorer på, om I oplever at vide tilstrækkeligt om forandringerne,
og om I føler, I er medbestemmende i forhold til implementeringen af
dem. Vi kan som organisation blive meget bedre til at informere og involvere i forandringsprocesser. Vi kan se, at der i Region Syd er meget højere
scorer på de spørgsmål, der relaterer sig til forandringer. Ikke mindst til dèt
at føle sig informeret og derigennem forstå.
Men der er også kommentarer om, at de mange nye krav kunderne
stiller, har gjort os skarpere – både på pris og kvalitet. Vi skal øve os på at
blive bedre til at kommunikere forandringerne, og vi skal bruge de muligheder, vi har, for at involvere hinanden i implementeringen af dem.
”Jeg oplever ambulancetjenesten har
fået et løft i forbindelse med det nuværende udbud og føler vi er blevet
godt klædt på både med hensyn til
udstyr samt at der nu ligger instrukser
på stort set alt hvad der er brug for
og bruger i ambulancerne”
”Akkreditering den
største stressfaktor ved
arbejde i Falck”
MUS – et smertensbarn ...
Hvert år bruges mange timer på MUS – vi har ikke regnet på det præcise
timetal, men vi behøver ikke have ”den store regnestok” fremme for at nå
til konklusionen, at det er mange. Derfor skal vi sikre, at udbyttet af MUS
bliver højere. Det kan siges kort: Ingen af os synes, at udbyttet af MUS er
stort nok. Vi må bruge 2015 på at forbedre dette.
... knytter sig mest til vanskeligheder ved at få afspadsering, arbejdspresset, kravene til effektivisering og besparelser. Det er forståeligt, at dette
påvirker hverdagen. Dels betyder det noget for jeres privat-/familieliv, og
dels gør det rammerne for at udføre jeres gerning hårdere. Vi må erkende,
at disse forhold er svære at ændre radikalt på, men jeg er sikker på, at
jeres ledelse benytter de muligheder, de har, for at give jer de bedste arbejdsvilkår inden for de rammer, der er.
”Man er efterhånden træt af Falcks besparelser. Der forventes fleksibilitet fra redderne, mens alt tages fra dem. Falck meldte ud helt fra
starten, at alle besparelsesforslag var velkomne, intet var helligt”
Dem det hele handler om ...
Og så til sidst – dem det hele handler om: Kunderne. Vi har spurgt om
fokus på den gode service; om mødet med kunderne opleves positivt, og
om I synes, I leverer det, kunden kan forvente. Der er høje scorer "over hele
linjen". Heldigvis. Falck er bygget op omkring mennesker, der hjælper mennesker. Vi skal være glade for kontakten med kunderne for at kunne drage
omsorg for dem og give dem en effektiv hjælp. Og vi skal føle, at vi leverer
det, kunden kan forvente for, at vi kan holde fast i Falcks værdier og føle, at
vi efterlever dem.
When the going gets tough – en helt særlig historie fra Syd ...
Den 25. august mistede vi hele ambulancekontrakten i Region Syd. Det var
et chok for hele Redning. Og Falck. Det skete tre uger før, at undersøgelsen
gik i gang. Hvis nogle troede, at korpsånden ikke eksisterede mere, så blev
det i hvert fald modbevist her. Tal og kommentarer vidner om en region, der
står sammen skulder ved skulder. De vidner om en region, hvor ledelse
og medarbejdere sammen har lagt sig ud i fuld længde for at informere,
kæmpe samt hjælpe og støtte hinanden.
”Det er første gang i mine mange år i Falck, at jeg har set voksne
mænd med tårer i øjnene.”
”At have et fantastisk samarbejde i Falck på tværs af regioner, stationer m.m. Dette sammenhold findes INGEN andre steder, og er
derfor med til at gøre det helt unikt, noget man får lyst til at værne
om og passe rigtig godt på. Uden ovenstående ville vores job,
vores professionelle tilgang til nogen nogen gange ubehagelige
opgaver, være helt anderledes. Respekten, empatien, roen i vores
optræden -uanset situation- ville være svingende, fordi grundstenen
i vores job er sammenholdet, familie nr. 2. Det der giver et ophøjet
kvalitet i vores arbejde, stoltheden og professionalismen.”
Hvad nu?
I skrivende stund har vi fået underskriften på ambulancekontrakten i Øst
og meldingen om, at vi skal køre ambulance i hele Region Sjælland i otte
år. Det var sten, der faldt fra mange Falck-hjerter. Assistancedivisionen har
lagt en ny strategi, der skal styrke os, så vi får vendt den udvikling, der har
været i kundeporteføljen de seneste år. Inden for brand bliver 2015 et år,
hvor nye kundekonstellationer opstår, og vi skal tilpasse os disse. 2014 var
et år med 365 dage ligesom alle andre år. Men jeg tror, vi som organisation
er blevet mere end 365 dage rigere på erfaringer, ældre og klogere. Der har
været mange ting på spil. Nogle er landet, andre er ikke endnu. Undervejs
i alt dette bad vi jer om at svare på alle disse spørgsmål. Tak fordi I gjorde
det. Jeres svar er læst, fremlagt, diskuteret og taget til efterretning.
I løbet af 2015 vil vi følge op på regionernes arbejde med undersøgelsesresultaterne og igangsætte egne initiativer, så vi sammen kan sikre et Falck
i bevægelse og udvikling. I mellemtiden håber jeg, I vil fortsætte med at
holde hjertet varmt og hovedet koldt – og passe godt på hinanden.
På HR afdelingens vegne ... Lise Pagh, HR chef
Husk Årsmødet
i Reddernes
Landsklub
Årsmødet afholdes
d. 26. februar 2015,
kl.13.00
Stedet er Mødecenter Odense
Buchwaldsgade 48,
5000 Odense C.
Eventuelle forslag sendes til RL-sekretær Pernille
Lykke Kristiansen på [email protected]
− senest den 12. februar!
Tilmelding til frokost før Årsmødet
ar
u
r
b
e
26. f 15
20
Reddernes Landsklub afholder Årsmøde den 26. februar 2015 klokken 13.00.
Før Årsmødet er RL mellem klokken 11 og 12.30 vært for en god frokost.
Frokosten (inkl. 1 stk. øl eller vand) er gratis, men tilmelding er strengt nødvendig,
så der hverken bestilles for meget eller for lidt mad.
Tilmelding til frokost skal foretages senest den 31. januar 2015
til RL-sekretær Pernille Lykke Kristiansen, [email protected]
14 ∙
Redderen › 38. årgang
Med venlig hilsen
Reddernes Landsklub
Nytårsparader
landet over
Traditionen tro var der omkring årsskiftet
nytårsparader/nytårsparoler på mange af
landets Falckstationer.
I Maribo måtte mange af de tilstedeværende forlade arrangementet midtvejs
på grund af en brandalarm. Det viste sig
dog at være falsk alarm, og brandfolkene
nåede tilbage og fik kaffen med.
I Region Syddanmark var den mistede
ambulancekørsel pr. 1. september i år
naturligvis med til at give de normalt så
gemytlige parader en noget trist undertone.
I Nyborg lød det eksempelvis sådan
fra stationsleder Erling Nørregaard:
- Det var en hård besked at tackle, da
vi 25. august fik besked på, at vi ikke
længere skal køre ambulancerne. Det
var en stor overraskelse og meget frustrerende. Det gør ondt, sagde han ifølge
Fyens Stiftstidende på nytårsparolen på
årets sidste dag.
I Holstebro fejlede humøret ikke noget ved nytårsparaden den 3. januar, som disse billeder taget af Ejvind Vilsgaard viser.
Nr.1 › Januar ‹ 2015
∙ 15
En udstrakt
hånd
RL vil knytte bånd til
kolleger i andre virksomheder – strukturen
skal der tales om
- I har været alene på legepladsen i 100
år. Men nu er der kommet nye drenge i
kvarteret.
Sådan lød det fra forhandlingssekretær
i 3F Palle Thirstrup, da tillidsfolkene i
december var samlet til den årlige konference i Karrebæksminde – indbudt af 3F.
Metaforen hentydede naturligvis til det
faktum, at Falck har fået stigende konkurrence på ambulancekørslen af Bios,
Responce med flere.
Sidste konference
Og det kommer til at give dønninger,
også i det faglige landskab, lød det fra
Palle Thirstrup.
16 ∙
Redderen › 38. årgang
Han varslede blandt andet, at det
sandsynligvis var sidste gang, Falcktillidsfolk mødtes til tredages konference
i december – i al fald i det velkendte
setup.
Tillidsfolk fra Bios og Responce ville
nemlig med fuld ret kunne kræve et
lignende arrangement af 3F, og det er
hverken hensigtsmæssigt eller økonomisk forsvarligt med tre konferencer á tre
dages varighed, fastslog forhandlingssekretæren.
Ny virkelighed
Han gav også udtryk for den holdning,
at virkeligheden er ved at overhale både
navnet ”Reddernes Landsklub” (i og
med at den ikke længere dækker hele
landet), og den måde, landsklubben er
konstrueret på.
Kan man så ikke bare indlemme kolleger fra andre operatører i Reddernes
Landsklub, kunne man spørge.
Men nej, det er ikke muligt, lød det
fra både Palle Thirstrup og RL-formand
Rosa Lund, MF for Enhedslisten,
gæstede konferencen for at drøfte
spørgsmål om blandt andet praktikpladser.
Vagn Pedersen. Sagen er, at landsklubben er en ”firmaklub”, idet den er bundet
op på Falck-overenskomsten.
Så hvis de privatansatte reddere skal
forene kræfterne og tale med én stemme, så skal der en anden struktur til. Det
kan være en brancheklub, som 3F gerne
ser, eller et ”Fagligt politisk udvalg”, som
Vagn Pedersen mest hælder til.
Vil hjælpe
Flere af deltagerne på konferencen
udtrykte bekymring for, om RL ville miste
slagkraft og føling med medlemmerne
ved en sådan ny konstruktion – men der
var bred enighed om, at landets reddere
bør stå skulder ved skulder, og der var
stor vilje til at hjælpe de nye og næsten
nye spillere med at få det faglige arbejde
på skinner.
Faktisk blev der taget initiativ til en
udtalelse (se overfor), som hylder tanken
om et fortsat fagligt fællesskab på hele
redderområdet.
Reddernes Landsklub
Reddernes Landsklub
Fællesudtalelse fra tillidsrepræsentantkonference i
Karrebæksminde
december
2014:
Fællesudtalelse fra
tillidsrepræsentantkonference
i
Karrebæksminde december 2014:
I erkendelse af de udfordringer regionernes ambulanceudbud giver,
udtaler
tillidsrepræsentanterne
konferencen
et klart ønske giver,
om et
I erkendelse
af de udfordringer på
regionernes
ambulanceudbud
fortsat
fællesskab på hele
udtaler fagligt
tillidsrepræsentanterne
påredderområdet.
konferencen et klart ønske om et
fortsat fagligt fællesskab på hele redderområdet.
Fællesskabet kan desværre ikke fortsætte i Reddernes Landsklub-regi
alene,
da dette
er desværre
en virksomhedsklub
for reddere
ansat
i
Fællesskabet
kan
ikke fortsætte
i Reddernes
Landsklub-regi
Falck.
på konferencen
i Karrebæksminde
alene, Tillidsrepræsentanterne
da dette er en virksomhedsklub
for reddere
ansat i
udtrykker
et ønske om at findepå
den
bedst mulige
platform for et
Falck. Tillidsrepræsentanterne
konferencen
i Karrebæksminde
fremtidigt
ligeværdigt
deres
kolleger
ansat
udtrykker et
ønske omsamarbejde
at finde denmed
bedst
mulige
platform
fori andre
et
virksomheder.
fremtidigt ligeværdigt samarbejde med deres kolleger ansat i andre
virksomheder.
Reddernes Landsklub har siden 1959 arbejdet på området, og
tillidsrepræsentanterne
udtaler
konferencen,
de tilbyder
Reddernes Landsklub har
siden på
1959
arbejdet påatområdet,
og faglig
bistand
og støtte til deres
kolleger
ansat hos andre
arbejdsgivere
til
tillidsrepræsentanterne
udtaler
på konferencen,
at de
tilbyder faglig
fælles
for hele
området.
bistandbedste
og støtte
til deres
kolleger ansat hos andre arbejdsgivere til
fælles bedste for hele området.
Et fremtidigt stærkt fællesskab skal medvirke til at sikre en positiv
udvikling
inden
for løn,
arbejdsforhold
og uddannelse,
således
at
Et fremtidigt
stærkt
fællesskab
skal medvirke
til at sikre
en positiv
fremtidige
udbud
på bekostning
af reddernes
vilkår.at
udvikling inden
forikke
løn,bliver
arbejdsforhold
og uddannelse,
således
fremtidige udbud ikke bliver på bekostning af reddernes vilkår.
Tillidsrepræsentanterne på konferencen ser frem til det kommende
samarbejde
for fællesskabet
i redderfaget.
Tillidsrepræsentanterne
på konferencen
ser frem til det kommende
samarbejde for fællesskabet i redderfaget.
Karrebæksminde, den 5. december 2014
Karrebæksminde, den 5. december 2014
* QUICK-STEP *
One size – Nemme at montere
Passer til alt fodtøj op til str. 42
Kr. 49,-
* BERGSTEIGER *
Model i 4 Størrelser:
S = Str. 35 – 37 M = Str. 38 – 43
L = Str. 44 – 47 XL = Str. 47 –
Kr. 149,Bestil på:
[email protected]
Priserne er ex. moms og forsendelse gældende i
november 2014, eller så længe lager haves.
SAFE-TEC · Industrivej 17B · 4683 Rønnede
Tel. + 45 56 31 58 10 · www.safe-rec.eu
shop: www.safe-tec.eu · [email protected]
Inspired
Safety
Innovation
Tlf.: 4362 4316
E-mail: [email protected]
Web: www.fernonorden.dk
Nr.1 › Januar ‹ 2015
∙ 17
Sirius og Drivecam
bidrager til grøn
og sikker kørsel
✴
Sensorer og kameraer
giver mange muligheder men også nogle
etiske overvejelser
I næsten halvandet år har nordjyske
læge- og akutbiler haft en lille ”sladrehank” koblet til bilen som led i det
såkaldte Sirius projekt.
Den gemmer alle data om acceleration, hastighed, sving og opbremsninger.
Hvis der sker hændelser uden for ”normen”, kan det ses på en lille lysindikator
på instrumentbrættet. Jo mere markant
hændelse, jo flere pærer lyser op.
Spilleregler
På AMR-konferencen i Silkeborg fortalte
Jan Ankersen fra Falck Emergency Business Support om de foreløbige erfaringer
i det to-årige projekt.
Blandt de mest konkrete resultater er
en reduktion i antallet af sikkerhedshændelser målt med Sirius, samt syv-otte
procent mindre brændstofforbrug.
Hver måned får redderne en rapport
over deres kørsel, brændstofforbrug med
videre, og der går faktisk sport i at ”slå”
kollegerne i grøn og sikker kørsel, fortalte Jan Ankersen.
Han understregede, at akut kørsel
naturligvis er underlagt andre parametre.
Drivecam
På en udvalgt ambulance på station
Aalborg er der desuden monteret et ”Drivecam” (kørekamera), som kan aktiveres
Repræsentanter fra Ferno demonstrerede under AMR-konferencen i
Silkeborg fremtidens nye elektriske
iN/X båre. Ambulanceredderen kan
uafhængigt hæve og sænke for- og
baghjul, og systemet tillader læsning
uden løft, "bump" og belastende skub.
Det X-formede understel med individuelle ben betyder, at båren er meget
stabil, selv under høj belastning, og at
den bærer al vægten selv under indog udladning.
Den nye Ferno-båre har et indbygget
lyssystem, som betyder, at man kan
se og blive set i mørke og i risikable
situationer som på eksempelvis veje.
iN/X kan tage patienter på over 300
kilo, og bårens egen vægt er omkring
80 kilo. Ambulancebåren lader automatisk, når den er på plads i holderen
i bårerummet.
Båren forventes at kunne leveres til
det danske marked i løbet af 2016.
18 ∙
Redderen › 38. årgang
og filme, hvad der sker på vejen foran
køretøjet.
Projektet er godkendt i Hovedsamarbejdsudvalget, og lokalt i Aalborg er der
aftalt nærmere spilleregler omkring brugen af optagelserne.
Blandt andet er det aftalt, at der ikke
optages lyd fra kabinen, og kameraet
peger kun ”udad” mod vejen, selv om
det ifølge Jan Ankersen i nogle tilfælde
også kunne have relevans at se eller
høre, hvad føreren eller medtrafikanterne
foretog sig umiddelbart inden en evt.
hændelse.
bilists skyld? Eller hvad hvis det er redderen bag rattet, som har fejlet?
Uheld i Slovakiet
I øvrigt viste Jan Ankersen optagelser fra
Slovakiet, hvor man også har kameraer
installeret. Nogle af de uheld, man så,
var ganske alvorlige, og ofte var der tale
om overhaling under udrykning, hvor
den forankørende bil pludselig svinger til
venstre.
Der var dog også tilfælde, hvor ambulancefolkene selv uomtvisteligt var skyld i
uheldene – inklusive besynderlige solouheld, hvor de må have ”sovet i timen”...
Får rapport
Kameraet filmer hele tiden, men optagelserne gemmes kun ved markante hændelser, eksempelvis kraftig opbremsning.
15 sekunder før og 15 sekunder efter
hændelsen gemmes, altså 30 sekunder
i alt.
Redderne kan også selv trykke på en
knap og dermed på samme vis gemme
30 sekunders optagelse. Dette for at dele
trafiksituationer med kolleger til læring af
især situationer under udrykningskørsel.
I Aalborg er der lavet en politik
omkring brugen af disse optagelser, som
primært er tiltænkt til læring.
Men ifølge Jan Ankersen skal det drøftes i HSU, hvordan man på længere sigt
skal forholde sig til optagelserne.
Eksempelvis i tilfælde af en ulykke
– skal man så udlevere materialet til
politiet som dokumentation for en anden
Janne Skakon, erhvervspsykolog og
konsulent, fortalte om typiske reaktioner i forbindelse med eksterne krav
ved udbud og lignende.
Nr.1 › Januar ‹ 2015
∙ 19
Bios afholdt
infomøder
Mange reddere mødte
op til informationsmøder på Fyn og
i Sydjylland
Fremmødet var generelt fint, da den nye
spiller på det danske ambulancemarked
– Bios Ambulance – i december afholdt
informationsmøder i Odense, Aabenraa,
Esbjerg og Kolding.
Bios’ adm. direktør Morten Hansen fortalte om de visioner, virksomheden har
for sit virke fra den 1. september i år.
Han blev suppleret af lægelig direktør
Henning Jans og Nikolaj Dickmeiss fra
konsulentfirmaet BDO, som hjælper Bios
med at implementere kontrakten.
Vagtformer?
Ambitionen er ifølge Morten Hansen at
blive Danmarks foretrukne arbejdsplads
20 ∙
Redderen › 38. årgang
på det præhospitale område, og det skal
blandt andet opnås gennem ærlig og
ordentlig kommunikation mellem kolleger, mellem ledelse og medarbejdere og
mellem Bios og omverdenen.
Desuden skal der være en flad struktur, hvor der er kort vej mellem ledelse
og medarbejder, betonede direktøren.
Ifølge John Larsen, fællestillidsmand
hos Falck i Region Syddanmark, var
der nogle gennemgående temaer i de
spørgsmål, redderne stillede på de
mange møder.
Det var ikke mindst information om,
hvilke vagtformer der kommer til at gælde, som mange efterlyste.
Desuden var der flere, som forhørte
sig om, hvorvidt man kunne ansættes
stationsvis.
Ikke stationsvis
Morten Hansen udtrykte forståelse for,
at man ønskede at kende vagtformerne.
Men han bad om forståelse for, at
opstartsprocessen er meget omfattende,
og at der derfor ikke kunne gives konkrete svar på dette område endnu.
Til gengæld var svaret nej til stationsvis ansættelse. Ifølge Morten Hansen er
det mest redelige for alle parter at afholde individuelle samtaler og afdække den
enkeltes kompetencer og ønsker, lige
som Bios forbeholder sig retten til selv
at sammensætte de lokale teams. Der
vil dog naturligvis blive taget udstrakt
hensyn til de stations-ønsker, folk har,
understregede direktøren.
Arbejder på sagen
I skrivende stund er der ifølge John Larsen ikke nyt fra Bios omkring vagtformer.
Dog skriver Morten Hansen i et
nyhedsbrev, som kom kort efter årsskiftet:
”Vi er opmærksomme på, at mange
reddere venter på mere information om
de arbejdsvilkår, som vil være gældende
i BIOS, herunder særligt vagtformerne.
Vi arbejder i øjeblikket stenhårdt på at få
en oversigt over vagtformer på plads og
meldt ud inden for ganske kort tid.”
Af samme nyhedsbrev fremgår det i
øvrigt også, at Bios har ansat Jan Chr.
Klampe som HR-chef.
Falck vandt fire
ud af seks områder
i hovedstadens
ambulanceudbud
Fællestillidsmand
Henrik Andersen har lidt
blandede følelser trods
bedst mulige udfald
Falck og Københavns Brandvæsen var
de store vindere, da Region Hovedstaden midt i december offentliggjorde
udfaldet af regionens ambulanceudbud.
Københavns Brandvæsen vandt Byen
Vest og Byen Øst, mens Falck altså tog
den øvrige del af regionen inklusiv Bornholm.
Da én byder maksimalt kunne vinde
fire af de seks områder, var udbuddet
således så godt som det var muligt for
Falck.
Anerkendelse
Derfor var fællestillidsmand Henrik V.
Andersen da også yderst tilfreds med
resultatet, omend der er lidt malurt i
bægeret også.
- Jeg er rigtig glad for, at det gik så
godt – det var jo det optimale resultat,
vi fik i hus. Jeg ser det som en stor
anerkendelse af kollegernes fantastiske
indsats samt af vores konkurrencedygtighed, at vi udgør et langt bedre alternativ
end hjemtagelse ville gøre ifølge regionens eget kontrolbud, fastslår Henrik
Andersen.
Farvel på tre stationer
Det var givet på forhånd, at uanset hvor
godt udbuddet gik for Falck, ville korpsets markedsandel i regionen falde.
Men selv om fællestillidsmanden har
haft tid til at vænne sig til det faktum, så
gør det alligevel ondt at skulle sige farvel
til ambulancekørsel fra station Tårnby,
Vesterbro og Hvidovre.
Samt at der bliver brug for et sted mellem 50 og 80 færre kolleger.
- Det skal man godt nok lige tygge på.
Og så er det tilmed tre stationer under
CF-overenskomsten, som jeg jo repræsenterer, der bliver ramt, konstaterer fællestillidsmanden, som også er formand
for Reddernes Faglige Klub København.
Reddere i København kører under
en lidt anderledes overenskomst end
i resten af landet. Den sorterer under
Chaufførernes Fagforening i København,
som dog også – som i provinsen – hører
under 3F-paraplyen.
Er optimistisk
- Nu afventer vi resultatet af udbuddet på
den liggende kørsel. Når det foreligger,
går vi i gang med at forhandle om, hvordan vi tackler den nye situation mandskabsmæssigt, vagtmæssigt med videre.
Men jeg er faktisk optimistisk, selv om
nogle har en lidt mere dyster forventning.
Jeg tror ikke, at det i sidste ende bliver
nødvendigt med afskedigelser – også set
i lyset af, at Falck i Region Sjælland klarede sig så flot i deres udbud og måske
også kan aftage nogle gode folk.
- Det er muligt, at man ikke kan være
på sin favoritstation, eller at man skal
køre lidt længere. Men jeg har en forhåbning om, at man kan blive i Falck, hvis
man ønsker det – med de gode arbejdsforhold og CSR-mæssige tiltag, der er i
korpset, lyder det fra Henrik V. Andersen.
Lidt forundret
end Falcks og også markant under regionens eget kontrolbud, som jo ellers skal
repræsentere kostprisen.
Der skal ikke meget fejlskøn eller
uforudsete udgifter til, før at det bliver
skatteborgene i Københavns Kommune,
der kommer til at betale for Regionens
ambulancer.
- Det er jeg spændt på at se, hvordan
de vil implementere. Men under alle
omstændigheder skal der lyde et stort tillykke til kollegerne i brandvæsenet, slutter fællestillidsmanden.
Mangler du ultimativt lys på din
cykel, en kraftig dykkerlygte eller
håndlygte?
Så kig forbi Lygteshoppen.com
Vi giver 10% rabat til alle vores
kolleger.
Lygteshoppen drives af to Falck
reddere.
Rabatkode: 53783 for 10%
Eksempel på Bronte RC25-S
Han er i øvrigt noget forundret over, at
Københavns Brandvæsen kunne aflevere
bud, der var knap 20 procent billigere
Nr.1 › Januar ‹ 2015
∙ 21
Ny dansk løftestol
hjælper ved fald
Én person kan på fem minutter hjælpe
borger op uden fysisk belastning
Mange reddere kender problematikken,
når en ældre borger er faldet i sit hjem
eller plejecenter og skal hjælpes op igen.
Det kan resultere i tunge løft og andre
fysiske belastninger, selv om der med
forflytningsteknik og tekniske hjælpemidler er kommet meget større fokus på
problemet de seneste år.
Den danske virksomhed Liftup i Støvring i Nordjylland er for nylig kommet
med et innovativt bud på, hvordan opgaven kan klares.
Batteridrevet motor
Det sker i form af en løftestol ved navn
Raizer, som sønderjyden Anders Lykkegaard har opfundet.
Løftestolen virker kort fortalt ved, at
man samler stolen omkring borgeren
ved nemt at klikke ”ben” og ryglæn på
sædet/motoren. Så gør stolen i løbet af
kort tid selv hele løftearbejdet med den
batteridrevne motor, og borgeren bliver
på en ubesværet og værdig måde
løftet op til siddende eller næsten
stående stilling.
Det hele styres nemt via fjernbetjeningen, og hele processen (inklusive
samling) tager kun cirka fem minutter.
Raizer kan betjenes af kun én hjælper
og kræver ingen fysisk indsats ud over
en støttende hånd under hovedet.
Løftestolen kan nemt skilles ad og
transporteres i to tasker, som hver vejer
knap syv kilo, og den kan løfte personer
op til 150 kilo.
Den patenterede stol præsterer cirka
100 løft pr. batteriopladning, oplyser
Liftup.
Stort potentiale
Den tidligere maskiningeniør Anders Lykkegaard fostrede ideen til Raizer tilbage
i 2009, og med hjælp fra blandt andet
Opfinderrådgivningen, Teknologisk Institut, blev opfindelsen udviklet så meget,
at Liftup valgte at erhverve sig konceptet
sidste år.
Løftestolen kan eksempelvis benyttes
inden for hjemmeplejen, på plejehjem, af
redningstjenester og af andet personale,
der arbejder med løft og forflytning af
personer med nedsat mobilitet
Støvring-virksomheden har allerede et
halvt hundrede stole i ordre, og forhåbningerne til Raizer er store både herhjemme og i udlandet.
• Læs evt. mere på www.raizer.dk , hvor
der også er en lille video, der viser stolen i funktion.
Eller scan QR-koden med din
smartphone eller tablet og gå direkte til
videoen, der varer knap to minutter.
22 ∙
Redderen › 38. årgang
Nyhedsbrev fra RUS
Eventuelle kommentarer eller
spørgsmål til siden her bedes rettet
til RUS' sekretariat.
Hjælp til døve og svært hørehæmmede
i krisesituationer – nye retningslinjer
Af Tina Jeppesen, Lotte Skøt og Ask Elklit.
Det er både de 4.000 døve danskere og
50.000 svært hørehæmmede, som psykologerne Lotte Skøt, Tina Jeppesen og
deres leder Professor Ask Elklit har fokus
på, når de skal give bud på retningslinjer for kommunikation ved alvorligere
ulykker og kriser. Der findes i dag nogle
europæiske retningslinjer for, hvordan
ambulancereddere – og øvrige redningsfolk – skal skaffe sig overblik over de tilskadekomnes behov i ulykkessituationen.
Man er dog blevet klar over, at det kræver en særlig opmærksomhed, når det
gælder kommunikationen med døve og
svært hørehæmmede i ulykkessituationer.
Med afsæt i dette deltager den danske
arbejdsgruppe i et EU-projekt, kaldt
EUNAD, for at udvikle og iværksætte nye
retningslinjer.
Det kan være vanskeligt at opnå tilstrækkelig kontakt med døve og svært
hørehæmmede i situationer, hvor omgivelserne er præget af kaos, og mennesker er kommet til skade. Redningspersonalet stilles over for store udfordringer,
når de under stressede forhold skal
kommunikere med og hjælpe en person,
der ikke kan modtage mundtlig information og måske heller ikke kan skrive/
forstå det danske skriftsprog eller tale.
Ambulancereddere er sjældent klædt på
til at kommunikere med døve, da det –
på nuværende tidspunkt – ikke indgår i
deres uddannelse.
En vigtig del af projektet har været at
interviewe døve og personer med svær
hørenedsættelse, der har oplevet traumatiske begivenheder, for at høre, hvad
de synes er vigtigt, når de får hjælp fra
ambulancereddere og andre redningsfolk.
Ligeledes blev det undersøgt, hvordan
de vurderer den hjælp, som de tidligere
har fået fra redningsfolk. På baggrund af
disse interviews, forskning samt erfaring
og viden fra de andre projektlande, er
arbejdsgruppen nu nået frem til en række
retningslinjer.
Følgende retningslinjer gives til redningsfolk på baggrund af EU-projektet:
• Lære mere om døve (www.deaf.dk) og
svært hørehæmmede (www.høreforeningen.dk), for at kende disse målgrupper bedst muligt.
• Skabe og bevare god øjenkontakt.
• Forsøge at skabe en rolig og tryg atmosfære så vidt muligt.
• Bruge intuitive tegn (ja, nej, rolig, kom)
og påpegende tegn (arm, ben, hoved,
dig).
• Tale langsomt og tydeligt men undlade
at råbe.
• Hvis det ikke er muligt at tale med den
tilskadekomne, forsøges det at skrive
med personen.
• Hvis det ikke er muligt at skrive med
en døv person, kontaktes en akut tegnsprogstolk med det samme gennem
f.eks. CFD – Tolkebookings Akutvagt:
www.cfd.dk/TOLKE/Bestil-tegnsprogstolk.
• I de få tilfælde hvor det ikke er muligt
at få en akut tegnsprogstolk kan videotolkning benyttes gennem CFD – Tolkebooking: www.cfd.dk/TOLKE/Videotolkning (det kræver blot, at du installerer
programmet eller app’en Polycom).
• Lære basale udtryk på tegnsprog, som
f.eks. ”er du døv?”, ”er du OK?” og ”jeg
har bestilt en tegnsprogstolk”.
• Benytte postkort, telefon eller iPad, der
viser tegnsprogsalfabetet.
om, at retningslinjerne kan blive skrevet
ind i FN’s menneskerettighedskonvention.
Projektet begyndte januar 2013 og
løber indtil december 2014.
Projektet vil kunne følges på www.
eunad.eu samt Videnscentrets hjemmeside: www.sdu.dk > om SDU > Institutter og centre > Institut for Psykologi >
Forskningsgrupper > Videnscenter for
Psykotraumatologi.
Ønsker du at vide mere om projektet,
er du velkommen til at kontakte Tina Jeppesen ([email protected]), Lotte
Skøt ([email protected]) eller projektleder Ask Elklit ([email protected]),
Videnscenter for Psykotraumatologi, SDU.
I er altid meget velkomne til at kontakte Reddernes Udviklingssekretariat.
Hvis du har spørgsmål til
Reddernes Udviklingssekretariat,
kan du sende dem til en af
konsulenterne, og vi vil svare
her i bladet.
Mikkel Andersen
Det forventes, at projektlandenes retningslinjer senere vil blive udmøntet på
EU-plan. Og på længere sigt er der håb
Mobil: 40 19 20 51
Email: [email protected]
Nr.1 › Januar ‹ 2015
∙ 23
Afsender: Redderen, Ringstedgade 128, 4700 Næstved
UMM ID-nr. 42 506
Nyt Falck-museum
i Horsens
Tirsdag formiddag den 13. januar så et nyt
Falckmuseum dagens lys i et lokale på station
Horsens.
Manden bag museet, som rummer alskens
både klassiske og nyere Falck-effekter, er
ambulancebehandler Anders Vaagan.
Han kørte tidligere ambulance i Horsens,
men er i dag på stationen i Hornslet.
I sine 12 år som Falckmand har han afløst
på ikke færre end 41 forskellige Falckstationer,
herunder også i Vestjylland og på Vesterbro.
Og det er blandt andet på disse ophold, at
han er faldet over mange af de fine effekter
så som uniformer, skilte, hjelme, apparater,
legetøjs-Falckbiler, emblemer, førstehjælpsudstyr og meget andet.
Vokset ud af hjemmet
Samlingen var efterhånden blevet så stor, at
det var vanskeligt at rumme den i privaten i
Horsens. Og da lille Maja kom til verden i maj
sidste år, stod det klart, at noget måtte gøres.
Heldigvis kunne stationen på Nørrebrogade i
Horsens hjælpe med fine lokaler.
Det kræver en vis ihærdighed at være samler, og den egenskab besidder den 36-årige
horsensianer absolut. Han kom nemlig ind til
Falck efter at have søgt forgæves otte år i træk!
Man mente, han var for klejn af statur, men
det har han nu modbevist i sine 12 år i korpset.
• Museet har åbent efter aftale med Anders
Vaagan, som kan træffes på mobil 23 60 85 74.
Han hører også gerne, hvis nogle har lyst at
donere gamle Falck-effekter til museet.
Omkring 100 mødte op til åbningen af Falck-museet. Viceborgmester i Horsens,
Kristian Dyhr (tv), stod for den officielle åbning, som også Anders Vaagans chef i Hornslet,
Jan Kjær Madsen (th), deltog i.