1. No category

Studieordning del 1 – august 2015
Institut for Skole og Læring
Læreruddannelsen 2015/2016
Rammer
indhold, struktur, tilrettelæggelse m.v
Studieordning 2015/16
Institutionsdel & Fællesdel
1 Præsentation af studieordningen ............................................................................................................... 4
2 Formål og mål med læreruddannelsen ...................................................................................................... 5
3 Uddannelsesdidaktiske principper ............................................................................................................. 6
4 Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse ................................................................................................ 7
5 Uddannelsens indhold ................................................................................................................................ 9
5.1 Lærerens grundfaglighed..................................................................................................................... 9
5.2 Praktik .................................................................................................................................................. 9
5.3 Professionsbachelorprojekt ............................................................................................................... 14
5.4 Professionsbachelorprojekt og praktik .............................................................................................. 14
5.5 Undervisningsfag ............................................................................................................................... 15
5.6 Specialiseringsmoduler ...................................................................................................................... 15
5.7 Frivillige kurser................................................................................................................................... 16
5.9 Internationale aktiviteter .................................................................................................................. 16
5.10 Talentforløb ..................................................................................................................................... 17
6 Udbud og valg af undervisningsfag og specialiseringsmoduler................................................................ 18
6.1 Skift mellem undervisningsfag og valgmoduler................................................................................. 19
6.2 Begrænsninger i adgang (for mange, eller for for få) ........................................................................ 19
7 Adgangsforudsætninger ........................................................................................................................... 20
7.1 Adgangsforudsætninger til undervisningsfag .................................................................................... 20
7.2 Adgangsforudsætninger til specialiseringsmoduler .......................................................................... 21
7.3 Dispensation for adgangsforudsætninger ......................................................................................... 21
1
Studieordning del 1 – august 2015
Institut for Skole og Læring
Læreruddannelsen 2015/2016
8 Undervisning, læring og deltagelse – studieaktivitetsformer .................................................................. 22
8.1 Studieaktivitetsmodel ........................................................................................................................ 22
8.2 Deltagelsespligt ................................................................................................................................. 24
8.3 Mødepligt .......................................................................................................................................... 24
8.4 Manglende opfyldelse af deltagelsespligt ......................................................................................... 24
8.5 Feedback ............................................................................................................................................ 25
9 Evaluering og prøver................................................................................................................................. 26
9.1 Modulevalueringer ............................................................................................................................ 26
9.2 Adgang til afsluttende kompetencemålsprøver ................................................................................ 26
10 Meritlæreruddannelsen ......................................................................................................................... 28
11 Merit for fag, moduler og praktik ........................................................................................................... 29
13 Mentorordning ....................................................................................................................................... 29
15 Andre bestemmelser .............................................................................................................................. 29
15.1 Informationspligt ............................................................................................................................. 29
15.2 Manglende studieaktivitet og ophør fra uddannelsen .................................................................... 30
15.3 Bortvisning fra uddannelsen............................................................................................................ 30
15.4 Dispensation og særlige prøvevilkår................................................................................................ 30
15.5 Særligt tilrettelagte studieforløb ..................................................................................................... 30
15.6 Orlov ................................................................................................................................................ 31
15.7 Overflytning ..................................................................................................................................... 31
16. Fællesdel/institutionsdel af studieordningen ........................................................................................... 31
17. Prøver i læreruddannelsen ........................................................................................................................ 31
17.1. Regelgrundlag ..................................................................................................................................... 31
17.2. Oversigt over bedømmelser i uddannelsen ....................................................................................... 32
17.3. Prøveformer i studieordningens fællesdel ......................................................................................... 32
17.4. Individuel eller gruppeprøve og ikke selvstændig bedømmelse ........................................................ 32
17.4.1. Individuel bedømmelse, individuel prøve eller gruppeprøve ..................................................... 32
17.4.2. Ikke selvstændig bedømmelse .................................................................................................... 33
17.5. Eksamenssprog ................................................................................................................................... 33
17.6. Hjælpemidler ...................................................................................................................................... 33
17.7. Særlig tilrettelæggelse af prøver ........................................................................................................ 33
17.8. Særlige prøvevilkår ............................................................................................................................. 34
2
Studieordning del 1 – august 2015
Institut for Skole og Læring
Læreruddannelsen 2015/2016
17.9. Anonymitet og fortrolighed ................................................................................................................ 34
18. Deltagelsespligt og mødepligt ................................................................................................................... 34
18.1. Konsekvenser af manglende overholdelse af deltagelsespligten som forudsætningskrav for
gennemførelse af moduler og adgangen til prøve ...................................................................................... 34
18.2. Mødepligt ........................................................................................................................................... 35
19. Tilmelding til prøver .................................................................................................................................. 35
20. Sygeprøve .................................................................................................................................................. 35
21. Eksamenssnyd ........................................................................................................................................... 36
21.1. Brug af egne og andres arbejde - plagiat............................................................................................ 36
21.2. Foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen......................... 36
21.3. Formodning om eksamenssnyd, herunder plagiering under og efter prøven ................................... 37
21.4. Proces ved afklaring af eksamenssnyd, herunder plagiering ............................................................. 37
21.5. Sanktioner overfor eksamenssnyd og forstyrrende adfærd under prøven ....................................... 37
22. Klage .......................................................................................................................................................... 38
22.1. Klager over eksaminationsgrundlaget mv., prøveforløbet og/eller bedømmelsen ........................... 38
22.2. Anke .................................................................................................................................................... 39
22.3. Klage over retlige forhold ................................................................................................................... 40
23. Kompetencemålsprøver ............................................................................................................................ 40
23.1. Kompetencemål.................................................................................................................................. 40
23.2. Placering af prøverne i uddannelsesforløbet ..................................................................................... 40
23.3. Gruppestørrelse, eksaminationstider og sideantal i skriftlige arbejder ved gruppeprøver ............... 40
23.4. Definition af en normalside ................................................................................................................ 41
23.5. Aflevering af skriftlige arbejder .......................................................................................................... 41
3
Studieordning del 1 – august 2015
Institut for Skole og Læring
Læreruddannelsen 2015/2016
1 Præsentation af studieordningen
Studieordningen er det juridiske grundlag for læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol og
anvendes af studerende, undervisere, ledelse, administration og eksterne samarbejdspartnere (censorer,
praktikskoler m.fl.). Studieordningen tager sit afsæt i lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser (LBK nr. 1147 af 23/10/2014), uddannelsesbekendtgørelsen
”Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen”, (BEK nr. 593 af
01/05/2015), samt den til enhver tid gældende eksamensbekendtgørelse. Hvor intet andet er angivet i
nedenstående henvises til uddannelsesbekendtgørelsen.
Studieordningen er gældende for studieåret 2015/16 for studerende optaget i 2014 og 2015.
Studieordningen består af 2 dele jf. bek. §§ 23 & 24.
Del 1: Regler og rammer (indhold, struktur, tilrettelæggelse m.v.)
Indeholder de lokalt bestemte regler og rammer for uddannelsen (institutionsdel – afsnit 1-15) samt de
nationalt bestemte regler vedrørende de afsluttende prøver (fællesdel – afsnit 16-23)
Del 2: Modulbeskrivelserog kompetencemålsprøver
Indeholder alle uddannelsens moduler udarbejdet lokalt (institutionsdel) samt de nationale beskrivelser af
prøveformer for de afsluttende kompetencemålsprøver (fællesdel).
4
Studieordning del 1 – august 2015
Institut for Skole og Læring
Læreruddannelsen 2015/2016
2 Formål og mål med læreruddannelsen
Læreruddannelsen er en professionsuddannelse og hører som sådan under Lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsuddannelser (LBK nr. 1147 af 23/10/2014). Formålet med
professionsuddannelser er formuleret således:
§ 3. Professionsbacheloruddannelser skal give de uddannede viden om og forståelse af fagområdernes
praksis, anvendt teori og metode på et niveau, der kvalificerer til selvstændigt at kunne analysere og
vurdere problemstillinger. Uddannelserne skal endvidere skabe grundlag for selvstændig refleksion over
fagområdernes sammenhæng med udviklingsbaseret viden og erhvervsfunktioner.
Stk. 2. Uddannelserne skal kvalificere de uddannede til at varetage praksisnære, komplekse og
udviklingsorienterede erhvervsfunktioner. Uddannelserne skal endvidere kvalificere til relevant videre
uddannelse, udvikle til selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse samt udvikle
interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.
I forlængelse heraf fremgår det af Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i
folkeskolen (BEK nr. 593 af 01/05/2015), at formålet med læreruddannelsen er:
§ 1. Formålet med uddannelsen er, at den studerende gennem uddannelsen tilegner sig den viden og de
færdigheder, der er forudsætningen for at kunne virke som faglig, pædagogisk og didaktisk kompetent
lærer i den danske folkeskole i henhold til folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens § 1.
I forlængelse heraf fremgår følgende formålsparagraf for folkeskolen af Bekendtgørelse af lov om
folkeskolen (LBK nr. 665 af 20/06/2014):
§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der:
forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk
kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for
menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.
Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så
eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og
handle.
Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund
med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
Læreruddannelsen er således rettet mod hele lærerprofessionen i al dens mangfoldighed. Udgangspunktet
er hele tiden de aktuelle vilkår og rammer for folkeskolens virke med blik for et historisk og fremtidsrettet
perspektiv.
5
Studieordning del 1 – august 2015
Institut for Skole og Læring
Læreruddannelsen 2015/2016
3 Uddannelsesdidaktiske principper
At være lærer i den danske folkeskole er et spændende, krævende og udfordrende arbejde. På Metropols
læreruddannelse stilles der høje krav til de studerende, og det forventes, at de studerende stiller høje krav
til undervisningen og uddannelsen. Læreruddannelsen er en fuldtidsuddannelse, der kræver stort
engagement og aktiv deltagelse i studielivet.Den studerende har mulighed for at indtænke en særlig profil i
læreruddannelsen, hvor man fx kan have fokus på naturfag, sprogtilegnelse eller æstetiske og kreative
læreprocesser og fokus rettet mod en særlig aldersgruppe af elever.
Professionsudøvelsen kræver at man grundlæggende set har den indstilling at man vil noget med nogen, og
dette kræver, at man både er fagligt kyndig i sin baggrund – og myndig og empatisk i sin ageren. At ville
noget med nogen er en grundlæggende pædagogisk præmis i en dannelses- og uddannelsessammenhæng.
Det udmøntes i fag og tværfaglige sammenhænge hvor der sættes tydelige mål, som ekspliciteres for de
deltagende. Det gælder i læreruddannelsen såvel som i folkeskolen.
Kombinationen af viden, færdigheder og refleksion knyttes til det handlingskrav, der ligger som en naturlig
del af professionen. Der arbejdes kreativt, eksperimenterende og konkluderende med en bred variation af
studieaktiviteter. Herved får den studerende redskaber til at legitimere sin praksis – viden der virker – og til
at udfordre vante forestillinger og normer i folkeskolen – viden der udfordrer. Således forberedes den
studerende til at agere på kyndig basis.
For at blive professionel lærer kræves også en stor grad af personlig integritet samt lyst til at deltage aktivt i
en demokratisk samfundsudvikling. Læreruddannelsen er et kreativt og udfordrende studium, der stiller
krav til den studerendes personlige udvikling, idet den studerende forventes at have en høj grad af
selvstændighed kombineret med en udpræget samarbejdsevne og -lyst. Den studerende skal turde tage
autoriteten på sig og basere den på et personligt, professionelt og fagligt grundlag. Der arbejdes derfor
med den studerendes relationskompetence og evne til at lede læringsfællesskaber. Således forberedes den
studerende til at agere på myndig, empatisk og indfølende basis.
6
Studieordning del 1 – august 2015
Institut for Skole og Læring
Læreruddannelsen 2015/2016
4 Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse
§ 2. Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes
arbejde i 1 år.
§ 4. Uddannelsen består af følgende:
1) Lærerens grundfaglighed, svarende til 60-80 ECTS-point.
2) Undervisningsfag, svarende til 120-140 ECTS-point.
3) Praktik, svarende til 30 ECTS-point.
4) Bachelorprojekt, svarende til 10-20 ECTS-point.
Læreruddannelsens grundelementer er opdelt i moduler, som er kvalificerende i forhold til ét eller flere af
uddannelsens kompetencemål. På Metropol skelnes der mellem fagmoduler og specialiseringsmoduler.
Der findes to typer af fagmoduler: 1) Nationale fagmoduler hvor indholdet er det samme på alle landets
læreruddannelser, og 2) lokale fagmoduler hvor indholdet er afstemt efter lokale forhold og ønsker.
Specialiseringsmodulerne er alle udviklede lokalt og giver den studerende mulighed for specialisering,
fordybelse, tværfaglige og tværprofessionelle perspektiver. Udbuddet af disse kan variere fra år til år.
Metropol har tilrettelagt en vej gennem uddannelsen, der sikrer en professionsfaglig progression frem mod
afsluttet læreruddannelse med som hovedregel undervisningskompetence i 3 fag. Denne vej gennem
uddannelsen konstituerer den anbefalede rækkefølge af fagmoduler og specialiseringsmoduler og er den
struktur, Metropol planlægger efter i forhold til udbud af moduler.
Den studerende holdsættes ved studiestart på stamhold ud fra det valgte undervisningsfag 1.
7
Studieordning del 1 – august 2015
Institut for Skole og Læring
Læreruddannelsen 2015/2016
LU13 struktur
Lærerens grundfaglighed
(Almen dannelse/ KLM)
Lærerens grundfaglighed
(Pædagogik og lærerfaglighed)
Undervisningsfag 1
Undervisningsfag 2
Undervisningsfag 3
Specialiseringsmoduler
Praktik
BA-opgaven
Samlet
ECTS
15
1.
sem
10
50
10
40
10
2.
sem
10
3.
sem
4.
sem
6.
sem
5
10
5
10
10
8.
sem
10

5
Prøver
4.+ 7.
sem
5
10
10
30
6. sem
10
10
30
7.
sem
2. sem
5
30
5.
sem
6. sem
10
15
10 7. sem
15
30
10
10
2., 5.,
10 8. sem
15
2
2
11 8. sem
240
30
32
30
30
32
25
30
31
8
Studieordning del 1 – august 2015
Institut for Skole og Læring
Læreruddannelsen 2015/2016
5 Uddannelsens indhold
5.1 Lærerens grundfaglighed
§ 9. Lærerens grundfaglighed består af to hovedområder med henholdsvis 4 og 1 kompetencemål:
1) Pædagogik og lærerfaglighed:
a) Elevens læring og udvikling
b) Almen undervisningskompetence
c) Specialpædagogik
d) Undervisning af tosprogede elever
2) Almen dannelse:
a) Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab.
Bilag:
Lærerens grundfaglighed er et fag som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og
bachelorprojekt beskæftiger sig med udviklingen af lærerens almene kompetencer til at tage vare på
elevens læring, udvikling, trivsel og dannelse.
Lærerens grundfaglighed er ét fagområde som består af to hovedområder:
Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/KLM med hver sin prøve.
Studiet af fagområdet Lærerens grundfaglighed er på Metropol udmøntet i 6 obligatoriske fagmoduler: 4
moduler knyttet til hovedområdet ”Pædagogik og lærerfaglighed”, 1 modul knyttet til hovedområdet
”Almen dannelse/KLM” og 1 modul knyttet til begge hovedområder, jf oversigten over uddannelsens
struktur og tilrettelæggelse. Dertil kommer 1 tværprofessionelt specialiseringsmodul.
5.2 Praktik
§ 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling mellem
teori og praksis med henblik på at den studerende erhverver teoretisk funderede praktiske færdigheder i at
forberede, gennemføre og evaluere undervisningsforløb.
Stk. 2. Den studerende skal have praktik i de valgte undervisningsfag.
§ 12. Praktikken består af moduler på 5-15 ECTS-point og tilrettelægges således at der sker en
uddannelsesmæssig progression i overensstemmelse med kompetencemålene på niveau I, II og III, jf. bilag
3.
9
Studieordning del 1 – august 2015
Institut for Skole og Læring
Læreruddannelsen 2015/2016
Stk. 2. Praktikken skal forberedes, gennemføres og efterbehandles i samarbejde med undervisningsfagene
og Lærernes grundfaglighed.
Stk. 3. Praktikken finder sted på skoler på grundskoleniveau og kan efter godkendelse af
professionshøjskolen i det enkelte tilfælde finde sted i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.
Stk. 4. Den studerende har mødepligt til praktikken.
§ 13. Professionshøjskolen godkender de praktikskoler der indgår i praktiksamarbejdet på grundlag af
kvalitetskrav som professionshøjskolen har udarbejdet.
Stk. 2. Praktikskolen udarbejder en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med
kompetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode. Professionshøjskolen skal godkende
uddannelsesplanen.
Bilag:
Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension der retter sig mod lærerens arbejde med
elever, og (2) den analytiske dimension der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis.
Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen.
I en professionsuddannelse som læreruddannelsen udgør faget praktik en helt grundlæggende bestanddel.
Når man er i praktik på en skole, får man som studerende mulighed for at udøve, udvikle og udfordre
særlige kompetencer i vekselvirkning med dem, man har tilegnet sig i de øvrige fag i uddannelsen.
Faget praktik har såvel en praktisk pædagogisk som en analytisk dimension og studeres både på
praktikskolen og i læreruddannelsen. Begge steder må den studerende reflektere over forholdet mellem
teori og praksis med henblik på at erhverve sig forudsætninger for at kunne planlægge, gennemføre,
evaluere og udvikle undervisning.
Praktikken binder læreruddannelsen sammen og sikrer progressionen, blandt andet fordi praktik
forberedes, gennemføres og efterbehandles i et samarbejde mellem undervisningsfagene og faget
”Lærerens grundfaglighed”. Med afsæt i praktikfagets tre centrale kompetenceområder, didaktik,
klasseledelse og relationsarbejde, arbejder alle fag og moduler i læreruddannelsen med praktikkens vidensog færdighedsmål.
Derudover vil der i tilknytning til de enkelte praktikniveauer, blive afholdt forelæsninger, der relaterer sig til
udvalgte videns- og færdighedsmål.
Den studerende skal have praktik i alle sine valgte undervisningsfag. I modulbeskrivelserne fremgår det,
hvilke undervisningsfag, der vil være i fokus i det pågældende modul.
Tilmelding til praktik
Studerende, der skal i praktik på niveau 2 og 3, skal tilmelde sig til praktikken via IntraPol, i foråret før
afvikling af praktikniveauet. Praktikkontoret melder information og deadline ud for tilmelding i god tid før
deadline.
10
Studieordning del 1 – august 2015
Institut for Skole og Læring
Læreruddannelsen 2015/2016
Praktikteam
Praktik foregår altid i grupper a 2-4 studerende hvilket udgør ét praktikteam. På praktikniveau 1 dannes
grupper a 4 studerende af praktikkontoret med baggrund i den studerendes valg af undervisningsfag 1. På
de øvrige praktikniveauer vil de enkelte praktikteam blive dannet på baggrund af undervisningsfag 2 og 3.
Der kan undtagelsesvist opstå forhold der gør at studerende afvikler praktikken alene.
Arbejdsmarkedslignende vilkår
I praktikken er man omfattet af tavshedspligt på lige fod med skolens ansatte. Den studerende er også
underlagt de almindelige regler på skolen, hvad angår mødetider, sygemelding, samarbejdsrelationer,
almindelige forventninger til ansvarlighed etc.
Placering af praktikken
Praktikniveau 1 er placeret i uddannelsens 2. semester og er delt op i to delperioder af henholdsvis 2 og 4
ugers varighed:
-
2 uger er placeret i 1. semester hvor den studerende får mulighed for at få et førstehåndskendskab
til professionen og eksperimentere med at afvikle kortere undervisningssekvenser,
og 4 uger er placeret i 2. semester. På praktikniveau 1 er undervisningsfag 1 i fokus.
Praktikniveau 2 er placeret i uddannelsens 5. semester. På praktikniveau 2 er undervisningsfag 2 i fokus.
Der er, efter ansøgning til praktikkkontoret, mulighed for at afvikle praktikniveau på en af Metropols
samarbejderskoler i udlandet.
Praktikniveau 3 er placeret på uddannelsens 8. semester, hvilket giver god mulighed for en tæt kobling til
arbejdet med professionsbachelorprojektet. På praktikniveau 3 er undervisningsfag 3 i fokus.
Praktikskolerne
Praktikken foregår altid på skoler, der er godkendt af Metropol, og den studerende har ikke mulighed for at
vælge en særlig praktikskole. På praktikniveau 2 og 3 har den studerende mulighed for at indgive ønske om
at afvikle praktikken på en specialskole, efterskole eller en fri grundskole. Praktikkontoret forestår
matchningen af mulige praktikpladser med de aktuelle praktikteams og fordeler alle praktikskoler. Som
studerende kan man forvente at skulle afvikle praktik på skoler i hele hovedstadsregionen, det vil sige, at
der må påregnes transporttid for at komme til praktikstedet. Den studerende skal selv betale transport til
og fra praktikstedet.
Der kan være situationer, hvor en studerende ikke kan afvikle praktikken på en given skole. Det kan være,
hvis en studerende har et ansættelsesforhold fx som vikar på skolen, eller hvis der på skolen er ansatte med
familiære relationer til den studerende. De konkret forhold og relationer vil være grundlag for
praktikkonterets vurdering af, om den studerende kan afvikle praktikken på en given skole.
Praktikskolens uddannelsesplan
Alle skoler skal udarbejde en uddannelsesplan, som danner grundlag for Professionshøjskolen Metropols
godkendelse af skolen som praktikskole, og som angiver rammer og indhold for den studerendes
praktikophold. Den studerende kan i praktikskolens uddannelsesplan orientere sig om praktikkens
11
Studieordning del 1 – august 2015
Institut for Skole og Læring
Læreruddannelsen 2015/2016
tilrettelæggelse på de enkelte praktikskoler. Uddannelsesplanerne findes på praktikskolernes hjemmesider
og på Metropols hjemmeside.
Kvalitetskrav til praktikskoler
For at Professionshøjskolen Metropol kan indgå i et samarbejde med praktikskoler om praktikanter, skal en
praktikskole være indstillet på at indgå i et forpligtende samarbejde om uddannelsen af kommende lærere.
Praktikskolen skal udpege en praktikkoordintor og arbejde for, at studerende kommer i praktik hos lærere,
der har linjefags- eller tilsvarende –kompetence i det fag, der er i fokus for de studerendes praktik.
Herudover samarbejder Metorpol og praktikskolerne om fordeling af studerende og udvikling af praktikken
som læreringsrum.
Godkendelse af praktikmoduler bestået/ikke-bestået
Praktikmodulerne godkendes ved bedømmelsen bestået/ikke-bestået med hjemmel i
eksamensbekendtgørelsen. Bedømmelsen foretages af praktikskolen og foretages ud fra den studerendes
opfyldelse af mødepligten og opfyldelse af målene for praktikmodulet. Den studerende skal bestå det
enkelte praktikmodul for at blive indstillet til tilsvarende kompetencemålsprøven for det konkrete
praktikniveau.
Ikke-bestået
Opfyldelse af modulets mål
Såfremt den studerende vurderes ikke at opfylde modulets mål, skal dette meddeles den studerende, så
snart praktikskolen ser, at der kan være en mulighed for, at den studerende ikke kan bestå modulet. Den
studerende skal i så fald modtage vejledning i, på hvilke områder der skal ske forbedringer, for at modulet
kan bestås. Til brug for denne vejledning bruges modulevalueringsskemaet.
Når en praktikskole vurderer, at der er en risiko for, at en studerende ikke opfylder modulets mål,
inddrages praktikkontoret på læreruddannelsen i processen. Når en skole vurderer, at en studerende ikke
kan bestå praktikmodulet pga. manglende opfyldelse af praktikmodulets faglige mål, skal skolen udarbejde
en skriftlig begrundelse for dette, som skal sendes til praktikkontoret. Herefter vil uddannelseslederen
beslutte i hvilket omfang og under hvilke omstændigheder, den studerende skal tage praktikmodulet om.
Denne beslutning vil afhænge af skolens faglige begrundelse, og kan spænde fra at hele praktikmodulet skal
tages om til at mindre dele af det skal tages om, og det kan enten være på samme praktikskole eller en
anden skole.
Opfyldelse af mødepligten
Såfremt en studerende ikke opfylder mødepligten på skolen, afgør denne, hvorvidt den studerendes fravær
er af et mindre omfang og derfor kan indhentes før deadline for godkendelse af modulet. Såfremt dette
ikke er tilfældet, kan praktikken ikke bestås. Herefter vil uddannelseslederen beslutte i hvilket omfang og
under hvilke omstændigheder, den studerende skal tage praktikmodulet om.
Krav til den studerende
Til alle praktikperioder er knyttet deltagelseskrav, for at modulet kan bestås, og der kan opnås adgang til
kompetencemålsprøven. Indstillingskravene er knyttet til praktikskolen og udgør opfyldelsen af mødepligt
og opfyldelse af målene for det konkrete modul.
12
Studieordning del 1 – august 2015
Institut for Skole og Læring
Læreruddannelsen 2015/2016
De studerende deltager i praktikken på praktikskolen på arbejdsmarkedslignende vilkår. Såfremt en
studerende ikke opfylder mødepligten på praktikskolen, afgør denne hvorvidt den studerendes fravær er af
et mindre omfang, og derfor kan indhentes før deadline for bedømmelse af modulet. Såfremt dette ikke er
tilfældet, består den studerende ikke modulet. .
Se i øvrigt afsnittet om manglende opfyldelse af møde- og deltagelsespligt.
Praksissamarbejde
Metropol har indgået partnerskabsaftaler med en lang række kommuner i Region Hovedstaden om
afvikling af praktikvirksomhed i læreruddannelsen. Begrebet praktikvirksomhed dækker både de
studerendes praktik, der er fastsat i bekendtgørelsen - og praksissamarbejde med praktikskolerne der er en
del af samarbejdsaftalerne mellem Uddannelsesministeriet og kommunerne. Som en udløber af dette, har
læreruddannelsen på Metropol indgået aftaler med kommunerne i Region Hovedstaden om samarbejde
om praktik og praksissamarbejde.
Praksissamarbejde er et kontinuerligt samarbejde mellem lærere på praktikskolen, undervisere på
læreruddannelsen og studerende. Samarbejdet skal være koncentreret omkring faglige relevante forhold,
der f.eks. kan være udviklingsorienterede eller eksperimenterende.
Former for praksissamarbejder
Praksissamarbejde kan foregå på mange måder og antage mange forskellige former. Her gives generelle
eksempler på, hvordan praksissamarbejdet kan struktureres, og hvilke muligheder der kan tænkes. Listen er
ikke udtømmende.





Praksissamarbejde som undersøgelsesrum
Praksissamarbejde som undervisningsforløb
Praksissamarbejde som deltagelse i skolens undervisning
Praksissamarbejde som udviklingsprojekter
Praksissamarbejde som cases og tekster
Praktikvirksomhed år for år:
Praktikvirksomheden er knyttet til de studerendes moduler på uddannelsen, således at det er ét modul fra
hvert semester, der skal være i fokus for praktikvirksomheden dvs. enten praktik eller praksissamarbejde.
Uddannelsens 1. og 2. år:
På uddannelsens 2 første år foregår praksissamarbejdet på de praktikskoler, hvor de studerende er i praktik
på praktikniveau 1.
1. semester
2. semester
3. semester
4. semester
praksissamarbejde
praktik
praksissamarbejde
praksissamarbejde
LG 2
praktikniveau 1
LG 4
undervisningsfag 1
modul 3
Uddannelsens 3. og 4. år:
13
Studieordning del 1 – august 2015
Institut for Skole og Læring
Læreruddannelsen 2015/2016
På uddannelsens sidste 2 år foregår praksissamarbejdet på de praktikskoler, hvor de studerende er i praktik
på henholdsvis praktikniveau 2 og 3.
5. semester
6. semester
7. semester
8. semester
praktik
praksissamarbejde
praksissamarbejde
praktik
undervisningsfag 2
modul 3
undervisningsfag 3
modul 3
praktikniveau 3
praktikniveau 2
5.3 Professionsbachelorprojekt
§ 14. Den studerende skal udarbejde et skriftligt professionsbachelorprojekt med udgangspunkt i en
konkret empirisk problemstilling, hvori inddrages resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter
og forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet. Problemstillingen skal tage afsæt i
folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer.
Professionsbachelorprojektet er en større skriftlig opgave i læreruddannelsen, der både sigter mod at
kvalificere den studerende til lærerprofessionen og til videreuddannelse på et relevant master- eller
kandidatstudium. Projektet skal medvirke til at udvikle centrale professionskompetencer, som omhandler
at undersøge, studere, reflektere, udvikle og formidle lærerfaglige problemstillinger med professionen for
øje.
Den studerendes valgte problemstilling skal tage afsæt i skolens praksis eller anden relevant praksis og
inddrage resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for
grundskoleområdet.
I tilknytning til professionsbachelorprojektet og praktikken vil der blive holdt fælles forelæsninger gennem
1., 2. semester og 5. semester. Forelæsningerne vil omhandle de videns- og færdighedsmål, der skal
opfyldes i modulerne.
5.4 Professionsbachelorprojekt og praktik
Praktikken og professionsbachelorprojektet udgør en helt særlig del af læreruddannelsen og i arbejdet med
disse to elementer i læreruddannelsen kan den studerende i særlig grad samle og udvikle sin
professionsidentitet. Første del af professionsbachelorprojektet og praktikken arbejder derfor tæt sammen
omkring udviklingen og tilegnelse af den viden og færdigheder, de studerende skal tilegne sig i de to fag.
Den studerendes arbejde i praktikken og i professionsbachelorprojektet samles i den studerendes
professionsportfolio. Professionsportfolioen er den helhed, der samler arbejdet med udviklingen af den
studerendes professionsrettethed, og det er her den studerende i særlig grad kan arbejde med at gøre
praktiske og teoretiske erfaringer til genstand for teoretisk og analytisk refleksion.
14
Studieordning del 1 – august 2015
Institut for Skole og Læring
Læreruddannelsen 2015/2016
I første del af professionsbachelorprojektet arbejder den studerende med at tilegne sig generelle
akademiske kompetencer, hvilket sætter den studerende i stand til at identificere, undersøge, udvikle og
perspektivere lærerfaglige problemstillinger. Praktikken omhandler den praktisk/pædagogiske dimension
og den analytiske dimension og retter sig i særlig grad mod de studerendes kompetencer inden for didaktik,
klasseledelse og relationsarbejde. De to fagområder giver på hver sin vis den studerende mulighed for at
arbejde samlet med udviklingen af professionsidentiteten i en moduliseret uddannelse.
Den studerendes arbejde med professionsportfolioen vil således rumme elementer, der både refererer til
opfyldelse af kravene i praktikmodulerne og i professionsbachelormodulet. Kravene til indholdet i
professionsportfolioen er nærmere beskrevet i ”vejledning til professionsportfolio”.
I tilknytning til professionsbachelorprojektet og praktikken vil der blive holdt fælles forelæsninger gennem
1., 2. og 5. semester. Forelæsningerne vil omhandle de videns- og færdighedsmål, der skal opfyldes i
modulerne.
5.5 Undervisningsfag
§ 10. Undervisningsfagene består af fag, svarende til undervisningsfagene i folkeskolen, jf. folkeskolelovens
§ 5, stk. 2-4.
Stk. 2. Uddannelsen skal tilrettelægges således, at den enkelte studerende almindeligvis opnår
undervisningskompetence i 3 undervisningsfag, dog mindst i 2 undervisningsfag.
Stk. 3. Den enkelte studerende skal almindeligvis opnå undervisningskompetence i et af
undervisningsfagene Dansk 1.-6. klassetrin, Dansk 4.-10. klassetrin, Matematik 1.-6. klassetrin eller
Matematik 4.-10. klassetrin.
Gennem undervisningsfagene opnår den studerende undervisningskompetence i tilsvarende
undervisningsfag i folkeskolen. Fagdidaktik og forholdet mellem fagenes hvad, hvorfor og hvordan står
centralt i undervisningsfagene. Derfor arbejdes der med begrundelser for valg af mål, indhold,
undervisnings- og arbejdsformer og evaluering i tæt samarbejde med praksis og i relation til elevernes
forudsætninger og potentialer. Undervisningsfagene eksisterer i fagmoduler og i specialiseringsmoduler
hvor de indgår i samspil med andre fag/fagområder.
5.6 Specialiseringsmoduler
Specialiseringsmoduler er moduler hvor den studerende har mulighed for at fordybe sig i særlige
interesseområder, der kvalificerer den fremtidige lærergerning. Specialiseringsmodulerne er karakteriseret
ved at gå på tværs af fag og professioner og giver den studerende mulighed for at forfølge et særligt
interesseområde inden for instituttets udbud.
15
Studieordning del 1 – august 2015
Institut for Skole og Læring
Læreruddannelsen 2015/2016
5.7 Frivillige kurser
§ 5. De studerende skal tilbydes følgende kurser vedrørende:
1) Færdselslære, inklusive førstehjælp.
2) Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.
3) Uddannelse og job.
4) Det praktisk-musiske fagområde.
5) Skrivning og retorik.
Stk. 2. Deltagelse i kurserne er frivilligt for den studerende. Det er en forudsætning for udstedelse af
kursusbevis, at den studerende har deltaget aktivt i kurset.
I løbet af uddannelsen tilbydes den studerende at deltage i forskellige kurser, der kvalificerer til at varetage
undervisning i folkeskolens obligatoriske emner (jf. §7 i Lov om folkeskolen) samt øvrige emner, der
generelt kvalificerer den studerendes lærerfaglige kompetencer.
5.9 Internationale aktiviteter
Formålet med internationale aktiviteter er at den studerende tilegner sig interkulturelle og internationale
kompetencer og udvikler global forståelse. Internationale aktiviteter er af stadig større vigtighed for
lærerprofessionen og kan uddannelsesmæssigt angribes fra forskellige vinkler.
Internationalisering – i en dansk kontekst
Der vil som en naturlig del af fagene indgå danske og internationale undersøgelser og forskningsresultater,
der kvalificerer den lærerstuderendes perspektiv, fx komparative undersøgelser af betydning for
lærerprofessionen.
Fremmedsproglig litteratur vil udgøre en del af grundlaget for læsning af en stor del af modulerne.
En række af de udbudte specialiseringsmoduler læses på engelsk. På disse vil der også være studerende fra
instituttets internationale partnerinstitutioner. Der vil til senere studieår blive udviklet fagmoduler som kan
vælges i en engelsk version, fx som en del af et særligt talentforløb.
Internationalisering - i en udenlandsk kontekst
Den studerende har mulighed for at lægge en del af uddannelsen som et studieophold ved en af de
partnerinstitutioner som Professionshøsjkolen Metropol samarbejder med. Opholdet skal have en varighed
af mindst tre måneder og kan tidligst finde sted efter afslutningen af første studieår.
16
Studieordning del 1 – august 2015
Institut for Skole og Læring
Læreruddannelsen 2015/2016
Alle studerende, der studerer i en periode i udlandet, skal i samarbejde med det internationale kontor og
studievejledningen udarbejde en ”Learning Agreement”, hvoraf det fremgår, hvilke aftaler om meritgivning,
der er indgået.
I forbindelse med studieophold i udlandet kan det blive aktuelt at gennemføre en praktikperiode i
forbindelse hermed.
Det et muligt, efter ansøgning til praktikkontoret, at få tilladelse til at afvikle praktikniveau 2 på en af
Professionshøjskolen Metropols samarbejdsskoler i udlandet. Praktikkontoret informerer om deadline og
procedure for ansøgning og øvrige krav og regler for praktik i udlandet.
5.10 Talentforløb
Talentforløb er Metropols særlige måde at markere studenterinitierede studieforløb, der tilgodeser den
talentfulde studerende lidt ud over normalen.
I takt med at læreruddannelsen udrulles med flere parallelle årgange, vil der opstå en række muligheder for
talentforløb, fx i form af hurtige spor gennem uddannelsen eller internationale spor, hvor moduler læses på
engelsk. Dette vil blive nærmere beskrevet i kommende studieordninger.
ASTE (Advanced Science Teacher Education)
Den studerende, der vælger matematik (4.-10. klassetrin) og har særlig talent og interesse for naturfag, har
mulighed for at vælge en særlig sciencelinje kaldet ASTE. Den studerende vil med denne linje kunne opnå
undervisningskompetence i 4 fag. Ud over matematik vil der opnås undervisningskompetence i biologi,
fysik/kemi og geografi. ASTE er organiseret omkring en særlig tilrettelagt struktur for læreruddannelsens
opbygning, der ikke kan afviges. Strukturen medfører tværfaglige moduler, der erstatter udvalgte
fagmoduler. For mere information henvises til IntraPoL.
ASTE er udviklet i samarbejde Københavns Universitet (Institut for naturfagsdidaktik), Århus Universitet
(Institut for uddannelse og pædagogik) og Professionshøjskolen UCC. I ASTE-samarbejdet er der særlige
naturfaglige profilskoler, som den studerende vil være knyttet til i min. 2 af de 3 praktikperioder.
17
Studieordning del 1 – august 2015
Institut for Skole og Læring
Læreruddannelsen 2015/2016
6 Udbud og valg af undervisningsfag og specialiseringsmoduler
Undervisningsfag 1
Valg af undervisningsfag 1 sker i forbindelse med at den studerende bekræfter sin studieplads i starten af
august. Den studerende kan vælge mellem







Dansk 1.-6. klassetrin
Dansk 4.-10. klassetrin
Engelsk 1.-6. klassetrin
Engelsk 4.-10. klassetrin
Matematik 1.-6. klassetrin
Matematik 4.-10. klassetrin
Matematik 4.-10. klassetrin mshp ASTE (Advanced Science Teacher Education)
Undervisningsfag 2 og 3
Valg af undervisningsfag 2 (start i 3. semester) og undervisningsfag 3 (start i 5. semester) sker i slutningen
af 1. semester og foregår via IntraPoL. I forbindelse med valghandlingen skal den studerende dokumentere
de krævede adgangsforudsætninger.
Metropol udbyder følgende undervisningsfag, som den studerende kan vælge imellem:















Billedkunst
Biologi
Engelsk 1.-6. klassetrin
Engelsk 4.-10 klassetrin
Fysik/kemi
Geografi
Historie
Idræt 1.-6. klassetrin
Idræt 4.-10. klassetrin
Kristendomskundskab/Religion
Håndværk og design
Musik
Natur/teknologi
Samfundsfag
Tysk
Indholdsbeskrivelse for alle fagmoduler i undervisningsfagene findes i studieordningens del 2.
18
Studieordning del 1 – august 2015
Institut for Skole og Læring
Læreruddannelsen 2015/2016
Specialiseringsmoduler
Specialiseringsmoduler falder i 2 kategorier. Tværprofessionelle specialiseringsmoduler og
læreruddannelsesfaglige specialiseringsmoduler. De tværprofessionelle specialiseringsmoduler vælges i
uddannelsens 2. semester og afvikles i 3. semester. De læreruddannelsesfaglige specialiseringsmoduler
vælges i uddannelsens 6. semester og afvikles i 7. semester. Alle valg foregår via IntraPoL.
6.1 Skift mellem undervisningsfag og valgmoduler
Det er ikke muligt at skifte mellem de valgte undervisningsfag og specialiseringsmoduler eller skifte mellem
andre undervisningsfag senere på studiet, når man først er placeret på et hold ved påbegyndelsen af et
semester.
For undervisningsfags første modul gælder, at der i særlige tilfælde kan foretages skift inden for 2 uger
efter modulets/fagets påbegyndelse, og kun til moduler/fag hvor der er plads på holdet. Henvendelse
herom skal ske til studievejledningen så hurtigt som muligt.
6.2 Begrænsninger i adgang (for mange, eller for for få)
Såfremt for mange studerende søger et fag eller et specialiseringsmodul, vil Institut for Skole og Læring
vurdere, om der skal oprettes flere moduler, eller om nogle studerende vil skulle foretage et omvalg. I de
tilfælde hvor interesserede studerende ikke kan få opfyldt deres ønsker, sker udvælgelsen på grundlag af
en objektiv vurdering af den studerendes forkundskaber i faget.
Såfremt for få studerende søger et fag eller et specialiseringsmodul vil Institut for Skole og Læring foretage
en konkret vurdering af, om faget/modulet oprettes.
Institut for Skole og Læring kan også i særlige tilfælde vælge at udbyde et begrænset antal pladser fordelt
efter først-til-mølle-princippet.
I forbindelse med valghandlinger vil kriterier for moduloprettelse fremgå.
19
Studieordning del 1 – august 2015
Institut for Skole og Læring
Læreruddannelsen 2015/2016
7 Adgangsforudsætninger
§ 16. Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende
gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bilag 6.
Stk. 2. Institutionen fastsætter i studieordningen forudsætningerne for adgang til moduler, der kvalificerer
til flere undervisningsfag i overensstemmelse med adgangskravene i bilag 6.
Stk. 3. Studerende, der ikke opfylder adgangskravene i bilag 6 til det eller de ønskede undervisningsfag, har,
hvis de opfylder betingelserne i bekendtgørelse om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen), mulighed
for også efter optagelse på uddannelsen gennem gymnasial supplering at opfylde adgangskravene.
Stk. 4. Professionshøjskolen kan efter en konkret og individuel vurdering dispensere fra adgangskravene i
bilag 6, hvis det skønnes, at den studerende har de nødvendige kvalifikationer til at følge undervisningen i
undervisningsfaget.
7.1 Adgangsforudsætninger til undervisningsfag
Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende
gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået (02). Adgangsforudsætningen skal angives ved
valghandlingen.
Undervisningsfag
Krav til adgangsforudsætninger
Billedkunst
Biologi
Geografi
Historie
Idræt 1.-6. klassetrin
Idræt 4.-10. klassetrin
Kristendomskundskab/
Religion
Matematik 1.-6. klassetrin
Matematik 4.-10. klassetrin
Billedkunst C, Mediefag B, Design C eller Kulturforståelse B
Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller Teknikfag A (proces,
levnedsmiddel og sundhed)
Dansk A
Dansk A
Engelsk B
Engelsk B
Teknikfag A, Bioteknologi A, Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller
Teknologi B
Biologi B, Fysik B, International økonomi B, Kemi B eller Naturgeografi B
Historie B, Samfundsfag B, Samtidshistorie B eller Idéhistorie B
Dans B eller Idræt B
Dans B eller Idræt B
Filosofi B, Historie B, Kulturforståelse B, Idéhistorie B, Psykologi B, Religion
B, Samfundsfag B eller Samtidshistorie B
Matematik B
Matematik B
Håndværk og design
Teknikfag A - design og produktion, Teknikfag A - byggeri og energi,
Dansk 1.-6. klassetrin
Dansk 4.-10. klassetrin
Engelsk 1.-6. klassetrin
Engelsk 4.—10. klassetrin
Fysik/kemi
20
Studieordning del 1 – august 2015
Institut for Skole og Læring
Læreruddannelsen 2015/2016
Musik
Natur/teknologi
Samfundsfag
Tysk
Billedkunst C, Design C, Mediefag B eller Kulturforståelse B
Musik B
Teknikfag A, Bioteknologi A, Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller
Teknologi B
Afsætning B, Historie B, International økonomi B, Samfundsfag B,
Samtidshistorie B eller Virksomhedsøkonomi B
Tysk begyndersprog B eller Tysk fortsættersprog B
7.2 Adgangsforudsætninger til specialiseringsmoduler
Adgangsforudsætningerne til specialiseringsmoduler varierer afhængig af, hvilke fagområder modulet
knytter sig til. Der henvises til de enkelte modulbeskrivelser.
7.3 Dispensation for adgangsforudsætninger
Såfremt den studerende ikke opfylder adgangskravene til undervisningsfag, er der mulighed for gennem
gymnasiale suppleringskurser at opfylde adgangskravene. Det er den studerendes eget ansvar at forestå
samt dokumentere dette – vejledning hertil tilbydes i studievejledningen.
Såfremt den studerende mener at kunne dokumentere at have opnået det nødvendige adgangsniveau ad
anden vej, kan Institut for Skole og Læring på baggrund af konkret og individuel ansøgning dispensere fra
adgangskravene (realkompetencevurdering). Procedure herfor vil kunne findes på IntraPoL.
21
Studieordning del 1 – august 2015
Institut for Skole og Læring
Læreruddannelsen 2015/2016
8 Undervisning, læring og deltagelse – studieaktivitetsformer
Studiet foregår i spændingsfeltet mellem på den ene side læreruddannelsens praksis og de studerendes
læreprocesser og på den anden side skolens praksis og elevernes læreprocesser. Gennem den studerendes
egne erfaringer med undervisning og læring, øver den studerende sig i at reflektere over undervisning og
læreprocesser, som medvirker til at udvikle den studerendes kompetencer til at begrunde, gennemføre og
udvikle pædagogisk praksis i skolen.
Den studerende har medindflydelse og er forpligtet til at deltage aktivt i planlægning, gennemførelse og
evaluering af undervisning og andre studieaktiviteter. Den studerendes arbejde med at tilegne sig
kompetencer understøttes gennem forpligtende, varierede og involverende undervisnings- og
studieaktiviteter. Studieaktiviteter forstås bredt og angiver de undervisnings-, studie- og læringsformer den
studerende forventes at tage aktiv del i gennem studiet, og det angiver dermed også de krav, der stilles til
den studerendes arbejdsindsats.
Den studerende vil i alle moduler modtage tilstrækkelig faglig feedback og respons fra undervisere og
medstuderende, der fremadrettet kan pege på nødvendige udviklingsområder og på, hvorvidt den
studerende er på rette vej i forhold til erhvervelsen af de kompetencer, der kræves i det pågældende
modul.
8.1 Studieaktivitetsmodel
I alle uddannelsens moduler anvendes en vejledende fordeling af forventet arbejds- og studiebelastning i
de fire kvadranter (se modellen neden for). Modellens 4 kvadranter er ikke lukkede kasser, da der i én og
samme undervisningsaktivitet kan indgå aktivitetsformer fra flere af kvadranterne. Der indgår en
progression og variation af studieaktiviteter henover modulerne og uddannelsen som helhed. Den
studerendes egen vejledende arbejdsindsats er på 275 arbejdstimer pr. modul á 10 ECTS-point, inklusiv
evaluering og arbejde frem mod den afsluttende kompetencemålsprøve. Timerne fordeles i alle
studieaktivitetsmodellens kvadranter.
Modellen synliggør, hvem der initierer, og hvem der deltager i de forskellige undervisnings- studie- og
læringsaktiviteter, og at studiet er et fuldtidsstudium bestående af forskellige aktiviteter. Den anvendes
som afsæt for gensidig forventningsafstemning mellem undervisere og studerende.
I studieåret 2015/16 indgår læreruddannelsen i pilotprojekt med at få integreret studieaktivitetsmodellen i
lektionsplanerne på IntraPol.
22
Studieordning del 1 – august 2015
Institut for Skole og Læring
Læreruddannelsen 2015/2016
•Undervisning: systematisk
tilrettelagt forløb, hvor
•valg af indhold og proces
tager udgangspunkt i en
rammesætning initieret af
underviser.
•Undervisning kan rumme alle
didaktiske kategorier (fx
evaluering)
Kategori 1
Deltagelse af
undervisere og
studerende
initieret af
underviser
Kategori 4
•Arrangementer, foredrag
•Portfølje
•Studerendes egne valgfag
•Studenterpræsentation
Deltagelse af
undervisere og
studerende
initieret af
studerende
Kategori 2
Deltagelse af
studerende
Initieret af
underviser
•Forberedelse til og
efterbehandling af
undervisning og vejledning.
(Individuelt og/eller i grupper)
•Studiegruppearbejde
•Data- og empiriindsamling
•Praktik- og
praksissamarbejde
•Vejledning
Kategori 3
Deltagelse af
studerende
Initieret af
studerende
•Studenterinitierede
studieaktiviteter, projekter,
dataindsamlinger mv.
•Studenterinitierede fora
(studiecafé, debatter)
•Vejledning studerende til
studerende (fx assistenter9
•Portfølje
23
Studieordning del 1 – august 2015
Institut for Skole og Læring
Læreruddannelsen 2015/2016
8.2 Deltagelsespligt
§ 15. Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges af professionshøjskolen.
Læreruddannelsen baserer sig på erfarings- og oplevelsesbaserede læreprocesser, der retter sig mod
vidensformer, som er proces- og handlingsorienterede. Det kræver, at den studerende er aktiv i et
læringsfællesskab, hvad end det er i undervisningen på det enkelte modul eller i øvrige
studieaktivitetsformer. Aktiv deltagelse i studieaktiviteter højner generelt det faglige og pædagogiske
niveau og er en forudsætning for et aktivt og levende studiemiljø.
Deltagelsespligten kan være formuleret som deltagelseskrav hvilket udgør objektive kriterier for at opnå ret
til at afslutte modulet. Dette vil fremgå af den enkelte modulbeskrivelse. Deltagelseskravene vil være
forskellige typer af aktiviteter og produkter som vil skulle godkendes af underviseren. Godkendelsen kan
være ledsaget af en kvalitativ vurdering (fx 7-trinsskala) som i givet fald har vejledende status.
For praktikmodulerne udgøres deltagelseskravet af kvalitative kriterier og vurderes med bestået eller ikkebestået.
De nærmere kriterier for dette kan variere, men vil fremgå tydeligt af den enkelte modulbeskrivelse.
Underviseren er ansvarlig for, at der ved modulets start udleveres en semesterplan, der uddyber de
nærmere krav og forventninger til den studerendes deltagelse.
8.3 Mødepligt
Der er mødepligt til praktikken. De studerende deltager i praktikken på praktikskolen på
arbejdsmarkedslignende vilkår. I praktikperioderne registreres fravær af praktikskolen. Fravær af mindre
omfang kan repareres ved yderligere aktiviteter på praktikskolen afviklet inden fristen for modulets
godkendelse. Fravær af større omfang vil betyde at modulet ikke kan bestås og praktikperioden skal tages
om. Det påhviler praktikskolen at træffe afgørelse herom efter samråd med læreruddannelsens
praktikkontor.
I modulerne kan der være mødepligt til enkelte aktiviteter knyttet til deltagelseskrav.
8.4 Manglende opfyldelse af deltagelsespligt
Manglende opfyldelse af et givent deltagelseskrav registreres af underviseren i modulet. Underviseren er
forpligtet til at gøre den studerende bekendt med utilstrækkelig indfrielse af deltagelsespligten.
Deltagelseskrav angivet i modulbeskrivelserne som forudsætning for at afslutte modulet skal leve op til de i
fællesdelen angivne forudsætningskrav og indholdskrav.
Ved manglende opfyldelse af enkelte deltagelseskrav gives den studerende mulighed for at udarbejde en
erstatningsaktivitet efter underviserens angivelser. Der tilbydes ikke vejledning til dette. Alle modulets
deltagelseskrav skal være godkendte inden modulets afslutning. Evt. opsamling på dette skal senest ske i
ugen afsat til modulevaluering. Såfremt ugen anvendes til erstatningsaktivitet med henblik på opfyldelse af
deltagelseskrav, bortfalder muligheden for en evaluerende samtale.
Er underviseren i tvivl om en studerendes aktive deltagelse i studiet, kan den studerende indberettes til
studievejledningen og indkaldes til samtale med studievejleder eller uddannelsesleder. Samtalen vil
24
Studieordning del 1 – august 2015
Institut for Skole og Læring
Læreruddannelsen 2015/2016
fokusere på årsager til den manglende deltagelse og muligheder for at sikre aktiv deltagelse fremover,
herunder muligheder for at indhente det forsømte.
Ved manglende opfyldelse af deltagelsespligten af større omfang eller gentagen indberetning for
manglende opfyldelse af deltagelsespligten, kan uddannelsesleder afgøre at den studerende varsles
udmeldt af uddannelsen.
Der kan søges om dispensation fra sanktioner knyttet til manglende overholdelse af deltagelsespligt på
baggrund af dokumenteret sygdom. Dispensation søges ved uddannelsesleder, og afgørelsen kan ikke
ankes.
8.5 Feedback
I læreruddannelsen er de studerende sikret feedback, ikke blot af hensyn til deres egen professionsfaglige
udvikling igennem studiet, men i lige så høj grad fordi det er en central del af lærerprofessionen at kunne
give feedback til eleverne i folkeskolen. Feedback er således både noget de studerende skal lære noget om
og noget de skal mestre - og derved også øve sig på. Deraf kommer, at jo mere aktiv og seriøs den
studerende er, jo mere feedback kan den studerende forvente. Feedback på læreruddannelsen må
nødvendigvis ses i dette dobbelte perspektiv.
Feedback må altid forholde sig til et givent mål, ikke mindst i en praksis der retter sig mod en folkeskole der
bliver mere og mere rettet mod synlig målstyret læring. Kompetencemål og kriterier for målopfyldelse er
derfor en central del af læreruddannelsens didaktik.
Feedback gives på alle typer af studenterpræstationer/deltagelseskrav – typisk en formidlingsform der kan
være skriftligt, mundtlig, kropslig, digital – eller noget helt tredje, ligesom feedback-formen kan antage
mange forskellige former og foregå på tværs af rum og tid.
Feedback kan således både være en rammesat aktivitet hvor der er fokus på netop dette, eller en naturlig
indtænkt del af en læreruddannelsesdidaktik hvor de studerende både modtager og giver feedback.
Feedback foregår ved at underviseren (og/eller den medstuderende) forholder sig dialogisk til den
studerendes præstation i et fremadrettet sigte med henblik på erhvervelsen af de kompetencer, der
kræves i det pågældende modul (at sigtet er klart for den studerende), og at der gives handlingsrettede
anvisninger på hvad den studerende kunne have gjort anderledes.






Opgaver på læreruddannelsen antager mange
forskellige former
Opgavens rammer er tydelige
Opgavens læringsmål er tydelige
Opgavens vurderingskriterier er tydelige


Opgaven vurderes og godkendes
Der gives feedback



Der tilbydes eventuelt vejledning i processen
Der afsættes tilstrækkelig tid og indsats afstemmes
med eventuelle gruppemedlemmer
Tidligere modtaget feedback inddrages og overvejes
Rettidig aflevering som forudsætning for
godkendelse og feedback
Opgaven lever op til forudsætningskrav og
indholdskrav
Se i øvrigt afsnit 9.1 om modulevaluering.
25
Studieordning del 1 – august 2015
Institut for Skole og Læring
Læreruddannelsen 2015/2016
9 Evaluering og prøver
I læreruddannelsen på Metropol indgår systematisk evaluering og kvalitetssikring som en naturlig del af
uddannelsen på flere niveauer.
Den studerendes læringsudbytte evalueres og vurderes løbende i alle moduler som en naturlig og
integreret del af undervisningen samt i forbindelse med de obligatoriske deltagelseskrav og
modulevalueringen.
Den studerende evaluerer praktikken efter hvert praktikniveaus afslutning via elektronisk spørgeskema.
De enkelte hold evaluerer løbende undervisningen med den involverede underviser, og resultaterne heraf
drøftes mellem underviserne med henblik på kontinuerlig kvalitetsudvikling.
Institut for Skole og Læring evaluerer tværgående indsatser løbende og følger i øvrigt Professionshøjskolen
Metropols kvalitetssikringsstandarder, fx med henblik på studentertilfredshedsundersøgelse o.lign.
Det er en naturlig del af den studerendes deltagelsespligt aktivt at deltage i alle evalueringer med henblik
på at give det bedste grundlag for at udvikle læreruddannelsen til gavn for kommende studerende.
9.1 Modulevalueringer
Alle moduler afsluttes med en modulevaluering hvor den studerende har mulighed for at få en evaluering
af dennes arbejde i modulet. Den studerende skal have opfyldt eventuelle deltagelseskrav beskrevet i
modulet for at få adgang til dette.
Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren med
udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet og
med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej
mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse.
9.2 Adgang til afsluttende kompetencemålsprøver
Adgang til afsluttende kompetencemålsprøver forudsætter godkendelse af moduler svarende til
nedenstående ECTS-angivelser:
Fag
Almen dannelse/KLM
Pædagogik og lærerfaglighed
Dansk 1.-6. & 4.-10. klassetrin
Matematik 1.-6. & 4.-10. klassetrin
Billedkunst, Biologi, Engelsk 1.-6. & 4.10.
klassetrin, Fysik/kemi, Geografi, Historie, Idræt
1.-6. & 4.-10. klassetrin,
Minimumsomfang af ECTS inden for fagområdet
20 ECTS
50 ECTS
40 ECTS
40 ECTS
30 ECTS
26
Studieordning del 1 – august 2015
Institut for Skole og Læring
Læreruddannelsen 2015/2016
Kristendomskundskab/religion, Materiel design,
Musik, Natur/teknologi, Samfundsfag, Tysk
Praktik
Professionsbachelorprojekt
10 ECTS (på hvert niveau giver adgang til niveauets
prøve)
15 ECTS
Afsluttende kompetencemålsprøver i undervisningsfag, Almen dannelse/KLM, Pædagogik og
lærerfaglighed, Professionsbachelorprojekt samt Praktik er alle beskrevet i studieordningens del 2. For
praktik henvises endvidere til modulbeskrivelsen for det enkelte praktikniveau.
27
Studieordning del 1 – august 2015
Institut for Skole og Læring
Læreruddannelsen 2015/2016
10 Meritlæreruddannelsen
§ 29. Uddannelsen til meritlærer udbydes som en særlig tilrettelagt deltidsuddannelse efter reglerne i lov
om åben uddannelse og reglerne i dette kapitel.
Stk. 2. Uddannelsen har til formål at give personer, der har forudgående kvalifikationer og erfaringer, de
faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at kunne virke som lærer i folkeskolen.
Stk. 3. Uddannelsen udbydes på de af professionshøjskolernes udbudssteder, der udbyder uddannelsen til
professionsbachelor som lærer i folkeskolen.
Meritlæreruddannelsen udbydes som et særligt og individuelt tilrettelagt studieforløb hvor den studerende
har sin egen studieplan der tilrettelægges i tæt samarbejde med studievejleder. Den studerende deltager i
uddannelsens moduler på samme vilkår som studerende på den ordinære læreruddannelse.
§ 30. Adgang til uddannelsen forudsætter
1) at ansøgeren har en afsluttet kandidat-, bachelor- eller professionsbacheloruddannelse, eller
2) at ansøgeren
a) er mindst 25 år, har afsluttet en erhvervsrettet uddannelse på mindst erhvervsuddannelsesniveau og har
mindst 2 års erhvervserfaring
Stk. 2. Der kan på baggrund af en konkret og individuel vurdering dispenseres fra adgangsbetingelserne i
stk. 1, hvis en samlet vurdering af ansøgerens kvalifikationer og kompetencer begrunder optagelse.
Uddannelsen henvender sig til personer med en forudgående uddannelse, og tilrettelæggelsen vil afhænge
af den enkeltes kvalifikationer og forudsætninger. Ud over optagelseskrav til uddannelsen er der
adgangsforudsætninger til de enkelte undervisningsfag, jf. ovenfor.
§ 31. Uddannelsen har en varighed på 150 ECTS-point og omfatter
1) moduler, der rettet sig mod undervisningskompetence i mindst 2 og højst 4 undervisningsfag, jf. § 10,
stk. 1,
2) moduler i Pædagogik og lærerfaglighed, jf. § 9, stk. 1, nr. 1, og
3) praktik på niveau III i undervisningsfagene.
28
Studieordning del 1 – august 2015
Institut for Skole og Læring
Læreruddannelsen 2015/2016
En meritlærer bliver ikke uddannet professionsbachelor som lærer i folkeskolen, men er efter endt
meritlæreruddannelse fuldgyldig lærer med ret til ansættelse i skolen og optagelse i Danmarks
Lærerforening på lige vilkår med de lærere, der har en gennemført ordinær uddannelse.
11 Merit for fag, moduler og praktik
Studerende kan søge merit for fag/moduler på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer fra andre
uddannelser under forudsætning af at denne/disse ækvivalerer de fag/moduler der søges merit for.
Vejledning herom findes på IntraPoL. I forbindelse med optagelsen foretages en meritvurdering pba
indsendte oplysninger til den koordinerede tilmelding.
13 Mentorordning
Alle studerende får tilknyttet en mentor på 1. årgang. En mentor er en underviser med både
undervisningsopgaver, koordinerende funktioner og studietrivselsmæssige opgaver. Mentors opgaver
bliver særligt knyttet sammen af den studerendes arbejde med professionsportfolioen.
Formålet med mentorarbejdet er desuden at understøtte
 den studerendes studium generelt
 den studerendes udvikling af myndighed og kyndighed i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab i
en kompleks verden
 den studerendes trivsel, hvilket omfatter både studiestrategier, studietrivsel, og konflikthåndtering
 Den studerendes arbejde med at skabe sammenhæng mellem teori og praksis.
15 Andre bestemmelser
15.1 Informationspligt
Som aktiv studerende på Metropol har man pligt til løbende at orientere sig om studiemæssige forhold, fag,
prøver/eksaminer, retningslinjer, frister m.m. Som studerende er man desuden forpligtet til at følge
tidsfrister og retningslinjer m.m., der meddeles af enten undervisere eller studieadministration.
Læreruddannelsen har en aktiv informationspolitik, og studerende kan finde informationer og få svar på de
fleste spørgsmål ved at holde sig orienteret på IntraPoL, via meddelelser sendt til de studerendes mail, via
informationsmøder, via opslag og andre steder.
Hvis studerende undervejs i studiet mangler information eller er i tvivl om studiemæssige forhold, er man
altid velkommen til at rette henvendelse til studievejledningen.
29
Studieordning del 1 – august 2015
Institut for Skole og Læring
Læreruddannelsen 2015/2016
15.2 Manglende studieaktivitet og ophør fra uddannelsen
Har en studerende ikke udvist studieaktivitet i ét helt semester, kan den studerende udmeldes af
læreruddannelsen. Studieaktivitet betyder, at den studerende foruden at deltage i uddannelsen efter de
retningslinjer, der er angivet af de enkelte fag i studieordningens del 2, også afslutter moduler og prøver.
Der kan ses bort fra kravet om studieaktivitet, hvis der er tale om usædvanlige forhold, fx dokumenteret
sygdom, eller hvis der er indgået aftale med den studerende om et særligt tilrettelagt studieforløb.
15.3 Bortvisning fra uddannelsen
Har den studerende gennem længere tid og trods skriftlig advarsel undladt at opfylde deltagelsespligten,
kan læreruddannelsen vælge at bortvise den studerende fra uddannelsen.
Den studerende kan desuden bortvises helt eller i en periode, hvis den studerende trods skriftlig advarsel
groft har tilsidesat almindelige regler for samvær med andre studerende, medarbejdere eller
samarbejdspartnere, eller hvis den studerende på grund af vedvarende sygdom, misbrug eller lign.
frembyder en sådan risiko for andres helbred eller sikkerhed, at den studerende ikke bør sendes i praktik.
En studerende kan desuden bortvises fra læreruddannelsen, hvis den studerende har gjort sig skyldig i et
forhold der er åbenlyst uforeneligt med at den studerende fortsætter uddannelsen.
Der henvises i øvrigt til Professionshøjskolen Metropols overordnede ordensregler for studerende.
15.4 Dispensation og særlige prøvevilkår
Det er muligt at søge om særlige prøvevilkår til prøve og eksamen, hvis det på grund af fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse, gener pga. graviditet, sygdom, andet modersmål end dansk eller af andre grunde
skønnes at kunne stille disse studerende lige med andre studerende. Retningslinjer for at søge dispensation
findes på IntraPoL.
Opstår der uventet (lægedokumenteret) sygdom eller andre særlige forhold, kan det være en mulighed at
søge om dispensation fra afleveringsfrister m.m.
15.5 Særligt tilrettelagte studieforløb
Studerende der af særligt dokumenterede grunde ikke kan følge det af uddannelsen tilrettelagte
studieforløb, kan i samarbejde med en studievejleder og efter godkendelse af uddannelsesleder aftale et
særligt tilrettelagt forløb.
Den studerende på særligt tilrettelagt studieforløb skal være opmærksom på, at der kan være
konsekvenser for tildelingen af Statens Uddannelsesstøtte, såfremt der ikke er fuld studiebelastning i en
given periode.
30
Studieordning del 1 – august 2015
Institut for Skole og Læring
Læreruddannelsen 2015/2016
15.6 Orlov
Orlov søges senest d. 1. maj eller 1. december. Grundet læreruddannelsens struktur gives orlov som
udgangspunkt for et helt år (2 semestre) .
Ved egen sygdom eller sygdom i nærmeste familie er der ingen frist. Ansøgningen om barselsorlov eller
værnepligt skal søges i god tid.
Orlov kan tidligst bevilges når alle prøver efter første studieår er bestået. Studerende på orlov kan ikke
deltage i undervisning og prøver.
Tilbagevenden efter orlov vil altid foregå på de betingelser der måtte være til stede ved den studerendes
tilbagevenden.
15.7 Overflytning
Studerende kan søge om overflytning til en anden professionshøjskole. Overflytning kan først ske efter
godkendt afslutning af uddannelseselementer på første årgang. Ansøgning om overflytning skal ske via
studievejledningen senest 1. maj.
16. Fællesdel/institutionsdel af studieordningen
Studieordningen for læreruddannelsen består af to dele:
1. Studieordningens fællesdel udarbejdet i fællesskab af de professionshøjskoler, der er godkendt til at
udbyde uddannelsen, og som indeholder regler om følgende:




Afsluttende prøver for hvert undervisningsfag, Pædagogik og lærerfaglighed samt Almen dannelse, herunder
prøveform og tilrettelæggelse.
Særlig tilrettelæggelse af prøver for studerende, der har opnået merit for moduler, der kvalificerer til den
afsluttende prøve
Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III.
Krav til udformning af professionsbachelorprojektet.
2. Studieordningens institutionsdel udarbejdet af den enkelte professionshøjskole, og som indeholder
regler om læreruddannelsen lokalt.
3.
4. Dette dokument udgør studieordningens fællesdel.
17. Prøver i læreruddannelsen
17.1. Regelgrundlag
Prøverne i læreruddannelsen afholdes i overensstemmelse med:
31
Studieordning del 1 – august 2015
Institut for Skole og Læring
Læreruddannelsen 2015/2016






BEK nr. 593 af 01/05/2015, om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
”Uddannelsesbekendtgørelsen”, se https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=170032
BEK nr. 1519 af 16/12/2013, om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser
”Eksamensbekendtgørelsen”, se https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=160839
BEK nr. 114 af 03/02/2015 om karakterskala og anden bedømmelse ”Karakterbekendtgørelsen”, se
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167998
BEK nr. 1521 af 16/12/2013 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser ”LEPbekendtgørelsen”, se https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=160878
BEK nr. 248 af 13/03/2015 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelor-uddannelser
”Adgangsbekendtgørelsen”, § 38 se https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=168900
17.2. Oversigt over bedømmelser i uddannelsen
Ved afslutningen af hvert modul eller flerhed af moduler evalueres den studerendes udbytte af modulet
eller modulerne. Evalueringsformen fremgår i den fælles hhv. den institutionelle del studieordningen.
Når evalueringen sker i form af en prøve, kan denne være ekstern eller intern.
Eksterne prøver bedømmes af en underviser og en censor, hvor censorer er beskikket af Styrelsen for
Videregående Uddannelser. Ved de eksterne prøver i praktik medvirker en underviser, en praktiklærer og
en ekstern censor. Interne prøver i praktik bedømmes af en eller to undervisere fra
uddannelsesinstitutionen og en eller to praktiklærere.
17.3. Prøveformer i studieordningens fællesdel
Prøverne, som afslutter




Lærernes grundfaglighed
Undervisningsfagene
Praktik
Professionsbachelorprojektet
er eksterne, dog er en af prøverne i praktikken og en prøve i Lærernes grundfaglighed i hovedområdet
pædagogik og lærerfaglighed intern. Prøveformerne er nærmere beskrevet i kap. 9-27.
17.4. Individuel eller gruppeprøve og ikke selvstændig bedømmelse
17.4.1. Individuel bedømmelse, individuel prøve eller gruppeprøve
En individuel bedømmelse er en bedømmelse af en enkelt eksaminands præstation – ved alle prøver skal
der altid foretages individuel bedømmelse.
En prøve tilrettelægges enten som en individuel prøve eller som en gruppeprøve. Fastlæggelse af
prøveform fremgår af i beskrivelsen af den enkelte prøve i denne studieordning.
Ved en individuel prøve forstås eksamination af en enkelt eksaminand – den studerende går alene til
eksamensbordet – med efterfølgende bedømmelse/karaktergivning.
Ved en individuel mundtlig prøve, hvor den studerende eksamineres på grundlag af en gruppefremstillet
opgave, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i prøvelokalet, før de selv skal
eksamineres.
32
Studieordning del 1 – august 2015
Institut for Skole og Læring
Læreruddannelsen 2015/2016
Ved en gruppeprøve forstås en eksamination af hele gruppen på samme tid – alle gruppens medlemmer går
sammen til eksamensbordet – med efterfølgende bedømmelse/karaktergivning.
Ved en mundtlig gruppeprøve vil den enkelte studerende blive eksamineret på en sådan måde, at det
sikres, at der kan foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation.
17.4.2. Ikke selvstændig bedømmelse
Ikke selvstændig bedømmelse er en samlet bedømmelse af fx den mundtlige og skriftlige præstation/én
samlet karakter.
Når der i en prøve indgår et skriftligt arbejde, hvilket kan være tilfældet, både når der er tale om en
individuel prøve og en gruppeprøve, fremgår det af beskrivelsen af den enkelte prøve i denne
studieordning, at der skal foretages en ikke selvstændig bedømmelse af den skriftlige præstation.
Hvis det for en gruppeprøve er bestemt, at der ikke skal gives en selvstændig karakter, men en samlet
karakter, skal der ikke ske individualisering af den skriftlige opgave.
17.5. Eksamenssprog
Prøverne skal aflægges på forståeligt dansk, medmindre det er en del af den enkelte prøves formål at
dokumentere færdigheder i fremmedsprog.
Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at
dokumentere den studerendes færdigheder i dansk. Der kan dog for de enkelte prøver være angivet et
andet sprog.
Studerende, med andet modersmål end dansk, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og
formuleringsevne indgår i bedømmelsen af professionsbachelorprojektet, samt de prøver, hvor det af
studieordningen fremgår, at de nævnte kompetencer indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til egen
institution senest 4 uger før prøvens afvikling. Normalt vil der ikke kunne gives dispensation i dansk.
Studerende med et andet modersmål end dansk kan søge om at medbringe ordbøger til prøver, når
hjælpemidler ikke må anvendes til prøven. Ansøgningen sendes til egen institution senest 4 uger før
prøvens afvikling.
Uddannelsen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra den fastsatte tidsfrist. Ansøgning
om dispensation skal indgives til egen institution.
17.6. Hjælpemidler
Hjælpemidler, herunder elektroniske, er tilladt ved prøverne, med mindre noget andet er særskilt anført for
den enkelte prøve.
Ved prøven må der ikke være fysisk eller elektronisk kontakt mellem eksaminanden og udeforstående.
Egen pc eller lign. elektronisk udstyr med undervisningsmateriale, noter mm. må ikke medbringes i
forberedelsestiden til en prøve, men mindre det er særskilt anført i beskrivelsen af den enkelte prøve.
17.7. Særlig tilrettelæggelse af prøver
Særlig tilrettelæggelse af prøver finder sted på uddannelsesstedet for studerende, der har opnået merit for
moduler, der kvalificerer til den afsluttende prøve. I disse tilfælde reduceres det minimumsomfang, angivet
33
Studieordning del 1 – august 2015
Institut for Skole og Læring
Læreruddannelsen 2015/2016
i ECTS, der er beskrevet i studieordningens institutionsdel for adgang til hver af de afsluttende prøver.
Prøvernes indhold og form er beskrevet i kap. 9-27.
17.8. Særlige prøvevilkår
Studerende kan, hvor det er begrundet i fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til prøver søge om
tilladelse til at anvende hjælpemidler af relevant karakter. Ansøgningen skal indgives til egen institution
senest 4 uger før prøven afvikles. Der kan dispenseres fra ansøgningsfristen ved pludselig opståede
helbredsmæssige problemer. Ansøgningen skal ledsages af en lægeattest, udtalelse fra f.eks. tale-, høre-,
ordblinde eller blindeinstitut eller anden dokumentation for helbredsmæssige forhold eller relevant specifik
funktionsnedsættelse.
17.9. Anonymitet og fortrolighed
Personlige oplysninger vedrørende elever og lærere indsamlet af studerende i praktik og i forbindelse med
praksistilknytning er fortrolige data, og skal behandles fortroligt.
Derfor skal personoplysninger anonymiseres i skriftlige produkter, som indgår i prøver, og den studerende
har ansvar for at håndtere data under dataindsamlingen og opbevaringen af data, så fortrolighed og
anonymitet opretholdes.
18. Deltagelsespligt og mødepligt
18.1. Konsekvenser af manglende overholdelse af deltagelsespligten som
forudsætningskrav for gennemførelse af moduler og adgangen til prøve
Deltagelsespligten, herunder mødepligten (se nedenfor), kan være et forudsætningskrav for at gennemføre
uddannelsens moduler. Deltagelsespligt hhv. mødepligt for det enkelte modul fremgår af studieordningens
institutionsdel. Forudsætningskrav til prøverne fremgår af denne fælles del af studieordningen.
Manglende overholdelse af forudsætningskrav:
Fx manglende overholdelse af:




afleveringsfrist
afleveringsform
formkrav til skriftlig opgave, projekt, læringsportfolio el. lign.
mødepligt
vil ligestilles med udeblivelse fra prøven, og den studerende har brugt et (1) prøveforsøg.
Manglende overholdelse af formkrav til indholdet:
Hvis en skriftlig opgave ikke er udarbejdet med et redeligt indhold, eller hvis den indeholder f.eks. tekst,
figurer, tabeller, skabeloner, som andre har ophavsret til (plagiat), uden der er henvisning hertil, kan
opgaven blive afvist.
Hvis indholdskravet er forudsætningskrav til prøven, og opgaven afvises, ligestilles det med udeblivelse fra
prøven, og den studerende har brugt én (1) prøvegang.
Kriterier for ophør af indskrivning for studerende, som ikke er studieaktive:
34
Studieordning del 1 – august 2015
Institut for Skole og Læring
Læreruddannelsen 2015/2016
Studerende, der ikke har bestået mindst én kompetencemålsprøve i en sammenhængende periode på
mindst 1 år (manglende studieaktivitet), udskrives af uddannelsen.
18.2. Mødepligt
Mødepligt betyder, at den studerende fysisk skal være til stede, hvor undervisningsaktiviteten afvikles. Hvis
der er mødepligt til en undervisningsaktivitet, vil det fremgå under reglerne for det enkelte modul.
Særlig registrering af mødepligt
Når mødepligt er foreskrevet i de enkelte moduler, foretages registrering af studerendes fremmøde til
undervisningsaktiviteter på uddannelsen. De studerende orienteres forinden skriftligt om rammerne for
registreringen. Registreringsformen kan variere og foretages af underviser, studerende o.a. Nærmer en
studerende sig grænsen for overskridelse af mødepligten, varsles den studerende skriftligt om mulige
konsekvenser. Deltagelsespligten er uddybende beskrevet i institutionsdelen af studieordningen.
19. Tilmelding til prøver
Begyndelse på et modul er samtidig automatisk tilmelding til de tilhørende prøver. Hvad angår prøverne i
lærernes grundfaglighed, undervisningsfag, praktik og i professionsbachelorprojektet foretages den
automatiske tilmelding, når studieordningens bestemmelser om ECTS-minimumsomfang er opfyldt. Ønsker
den studerende at supplere ECTS-minimumsomfanget for prøven, er den studerende automatisk tilmeldt
prøven ved påbegyndelsen af det afsluttende modul for faget.
Institutionen kan fravige den automatiske tilmelding, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold, herunder
dokumenteret handicap.
Den enkelte professionshøjskole kan beslutte, at den studerende aktivt skal tilmelde sig
kompetencemålsprøverne.
Ved tilmelding bruges en prøvegang. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at
deltage i prøven på grund af dokumenteret sygdom og barsel.
Er en prøve ikke bestået, er den studerende fortsat tilmeldt prøven. Dog kan den studerende kun deltage 3
gange i samme prøve. Uddannelsesinstitutionen kan tillade yderligere prøvegange, hvis det er begrundet i
usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om
studieegnethed ikke indgå.
20. Sygeprøve
En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller
af anden uforudseelig grund, får mulighed for at aflægge (syge)prøven i samme eller efterfølgende
prøvetermin.
Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, skal den studerende have mulighed
for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf.
De to delprøver betragtes afprøvningsmæssigt som uadskillelige dele af én prøve. Om der er behov for en
faktisk omprøvning af begge dele (eller kun den mundtlige del), hvis en studerende fx pga. sygdom er
35
Studieordning del 1 – august 2015
Institut for Skole og Læring
Læreruddannelsen 2015/2016
forhindret i deltagelse i en delprøve, må bero på de anvendte prøveformer, herunder det forhold at samme
censor og eksaminator skal bedømme begge delprøver i sammenhæng i forhold til én samlet karakter.
Lederen af uddannelsen vurderer i hvert enkelt tilfælde omfanget af omprøvningen.
Sygeprøven kan være identisk med næste ordinære prøve. Ofte vil sygeprøven være sammenfaldende med
en evt. omprøve, men den studerende skal selv holde sig orienteret om, hvornår (syge)prøven afvikles og
tilmelde sig. Uddannelsen opfordrer derfor studerende til, så snart raskmelding foreligger, at kontakte
studieadministrationen på uddannelsen for nærmere afklaring om tidspunkt for sygeprøve.
Sygdom skal dokumenteres ved lægeerklæring. Institutionen skal senest have modtaget lægeerklæring tre
(3) hverdage efter prøvens afholdelse. Studerende, der bliver akut syge under en prøves afvikling, skal
dokumentere, at vedkommende har været syg på den pågældende dag.
Dokumenteres sygdom ikke efter ovenstående regler, har den studerende brugt ét (1) prøveforsøg.
Den studerende skal selv afholde udgiften til lægeerklæring.
21. Eksamenssnyd
En eksaminand skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at opgaven er
udfærdiget uden uretmæssig hjælp.
21.1. Brug af egne og andres arbejde - plagiat
Eksamenssnyd ved plagiering omfatter tilfælde, hvor en skriftlig opgave, som udgør bedømmelsesgrundlag,
helt eller delvist fremtræder som produceret af eksaminanden eller eksaminanderne selv, selv om opgaven
1. omfatter identisk eller næsten identisk gengivelse af andres formuleringer eller værker, uden at det
gengivne er markeret med anførselstegn, kursivering, indrykning eller anden tydelig markering med
angivelse af kilden; omfatter større passager med et ordvalg, der ligger så tæt på et andet værk
eller lignende formuleringer m.v., at man ved sammenligning kan se, at passagerne ikke kunne
være skrevet uden anvendelse af det andet værk
2. omfatter brug af andres ord eller idéer, uden at disse andre er krediteret på behørig vis
3. genbruger tekst og/eller centrale idéer fra egne tidligere bedømte arbejder uden iagttagelse af
bestemmelserne i punkt. 1 og 2
21.2. Foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved
eksamen
En eksaminand, der utvivlsomt under en prøve



uretmæssigt skaffer sig hjælp eller
giver en anden eksaminand hjælp til besvarelse af en opgave eller
benytter ikke tilladte hjælpemidler
og/eller en eksaminand, der under en prøve

udviser forstyrrende adfærd
kan af lederen af uddannelsen eller den, som lederen af uddannelsen bemyndiger hertil, eller bedømmerne
i enighed bortvises fra prøven, mens den stadig pågår. I så tilfælde vurderes berettigelsen heraf i
forbindelse med den efterfølgende afgørelse.
36
Studieordning del 1 – august 2015
Institut for Skole og Læring
Læreruddannelsen 2015/2016
I mindre alvorlige tilfælde af forstyrrende adfærd gives først en advarsel.
21.3. Formodning om eksamenssnyd, herunder plagiering under og efter prøven
Hvis der under eller efter en prøve opstår formodning om, at en eksaminand
 uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp eller
 har udgivet en andens arbejde for sit eget (plagiat) eller
 har anvendt eget tidligere bedømt arbejde eller dele heraf uden henvisning (plagiat)
indberettes det straks til lederen på uddannelsen.
21.4. Proces ved afklaring af eksamenssnyd, herunder plagiering
Udsættelse af prøven
Vedrører indberetningen om eksamenssnyd som plagiering i en skriftlig opgave, hvor opgaven er
bedømmelsesgrundlag ved en senere mundtlig prøve, udsætter lederen af uddannelsen prøven, hvis det
ikke er muligt at afklare forholdet inden den fastsatte prøvedato.
Indberetningens form og indhold
Indberetning om eksamenssnyd skal ske uden unødig forsinkelse. Med indberetningen skal følge en skriftlig
fremstilling af sagen til uddannelseslederen/studielederen, der omfatter oplysninger, der kan identificere
de indberettede personer, samt en kort redegørelse og den foreliggende dokumentation for forholdet. Er
der tale om gentagelsestilfælde for én eller flere af de indberettede personer, skal dette oplyses.
Ved indberetning af plagiering skal de plagierede dele markeres med tydelig henvisning til de kilder, der er
plagieret fra. Den plagierede tekst skal ligeledes markeres i kildeteksten.
Inddragelse af eksaminanden - partshøring
Lederen af uddannelsen afgør, om høringen af den studerende skal ske mundtligt, skriftligt eller en
kombination heraf.
Ved den mundtlige partshøring indkaldes eksaminanden til en samtale for nærmere belysning af
sagsforholdet med henblik på at præsentere vedkommende for dokumentationen for formodningen af
eksamenssnyd og for at høre eksaminandens opfattelse af sagen. Eksaminanden har ret til at møde med en
ledsager.
Ved den skriftlige partshøring fremsendes dokumentationen for formodningen af eksamenssnyd med
henblik på at anmode om den studerendes skriftlige opfattelse af sagen.
21.5. Sanktioner overfor eksamenssnyd og forstyrrende adfærd under prøven
Hvis lederen af uddannelsen efter belysning af sagsforholdet får bekræftet formodningen om
eksamenssnyd, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser lederen af
uddannelsen eksaminanden fra prøven.
I mindre alvorlige tilfælde gives først en advarsel.
Under skærpende omstændigheder kan lederen af uddannelsen bortvise i kortere eller længere perioder. I
sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelser kan medføre varig bortvisning.
37
Studieordning del 1 – august 2015
Institut for Skole og Læring
Læreruddannelsen 2015/2016
En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at
eksaminanden har brugt et (1) prøveforsøg.
Eksaminanden kan ikke deltage i syge-/omprøve, men kan først deltage i prøven ved uddannelsens
næstkommende ordinære udbud af prøven.
Den studerende kan ikke deltage i undervisning eller prøver i perioden, hvor bortvisningen gælder.
22. Klage
Uddannelsen anbefaler, at eksaminanden søger vejledning hos studievejleder i forbindelse med
klageprocedure og udarbejdelse af klage. Reglerne om klager over eksamen fremgår af
Eksamensbekendtgørelsen, kap. 10
Faglige afgørelser i relation til brugt prøvegang og/eller bortvisning på grund af eksamenssnyd er endelig og
kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed.
I eksamensbekendtgørelsen skelnes mellem klager over:
1. Eksaminationsgrundlaget mv., prøveforløbet og/eller bedømmelsen
2. Klager over retlige forhold
De to former for klage behandles forskelligt.
22.1. Klager over eksaminationsgrundlaget mv., prøveforløbet og/eller
bedømmelsen
En eksaminand kan indsende en skriftlig og begrundet klage inden for en frist af 2 uger (14 kalenderdage),
efter at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde. Hvis udløbet af fristen falder på en
helligdag, er det den første hverdag derefter, som er fristudløbsdagen. Uddannelsen kan dispenseres fra
fristerne, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
Der kan klages over:
1. prøvegrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens
mål og krav
2. prøveforløbet
3. bedømmelsen
Klagen kan vedrøre alle prøver, herunder skriftlige, mundtlige samt kombinationer heraf samt praktiske
prøver. Klagen stiles til studielederen for uddannelsen og sendes til egen institution.
Klagen forelægges straks for de oprindelige bedømmere, dvs. eksaminator og censor ved den pågældende
prøve. Udtalelsen fra bedømmerne skal kunne danne grundlag for institutionens afgørelse vedrørende
faglige spørgsmål. Institutionen fastsætter normalt en frist på 2 uger (14 kalenderdage) for afgivelse af
udtalelserne. Umiddelbart efter at bedømmernes udtalelse foreligger, får klageren lejlighed til at
kommentere udtalelserne indenfor en frist af normalt en uge.
Afgørelsen træffes af institutionen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens eventuelle
kommentarer til udtalelsen.
Afgørelse skal være skriftlig og begrundet, og kan gå ud på
38
Studieordning del 1 – august 2015
Institut for Skole og Læring
Læreruddannelsen 2015/2016
1. tilbud om en ny bedømmelse (ombedømmelse) – dog kun ved skriftlige prøver
2. tilbud om en ny prøve (omprøve)
3. at den studerende ikke får ikke medhold i klagen
Besluttes det, at der skal gives tilbud om en ombedømmelse eller omprøve, udpeger lederen af
uddannelsen nye bedømmere. Ombedømmelse kan alene tilbydes i skriftlige prøver, hvor der foreligger
materiale til bedømmelse, da nye bedømmere ikke kan (om)bedømme en allerede afholdt mundtlig prøve,
og da de oprindelige bedømmeres notater er personlige og ikke udleveres.
Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at
ombedømmelse eller omprøve kan resultere i lavere karakter. Den studerende skal, indenfor en frist af 2
uger (14 kalenderdage) efter at afgørelsen er afgivet, acceptere tilbuddet. Der er ikke mulighed for at
fortryde sin accept. Hvis den studerende ikke accepterer inden for fristen gennemføres ombedømmelse
eller omprøve ikke.
Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt.
Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: Opgaven, besvarelsen, klagen, de
oprindelige bedømmeres udtalelser med klagers bemærkninger hertil samt institutionens afgørelser.
Bedømmerne meddeler institutionen resultatet af ombedømmelsen vedlagt en skriftlig begrundelse.
Omprøve og ombedømmelse kan resultere i lavere karakter.
Hvis det besluttes at foretage en ny bedømmelse eller give tilbud om omprøve, gælder beslutningen alle de
eksaminander, hvis prøve lider af samme mangel, som den der klages over.
22.2. Anke
Klageren kan indbringe institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål for et ankenævn.
Ankenævnets virksomhed er omfattet af forvaltningsloven, herunder om inhabilitet og tavshedspligt.
Anken stiles til studielederen for uddannelsen og sendes til studieadministrationen. Fristen for at anke er to
uger (14 kalenderdage) efter eksaminanden er gjort bekendt med afgørelsen. De samme krav som ovenfor
nævnt under klage (skriftlighed, begrundelse osv.) gælder også ved anke.
Ankenævnet består af to beskikkede censorer, der udpeges af censorformanden, en eksamensberettiget
underviser og en studerende indenfor fagområdet (uddannelsen), som begge udpeges af studielederen for
uddannelsen. Ankenævnet træffer afgørelse på grundlag af det materiale, som lå til grund for
institutionens afgørelse og eksaminandens begrundede anke.
Ankenævnet behandler anken, og afgørelsen kan gå ud på
1. tilbud om ny bedømmelse ved nye bedømmere, dog kun ved skriftlige prøver
2. tilbud om ny prøve (omprøve) ved nye bedømmere eller
3. at den studerende ikke får medhold i anken
Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at
ombedømmelse eller omprøve kan resultere i lavere karakter. Den studerende skal, indenfor en frist af 2
uger (14 kalenderdage) efter at afgørelsen er afgivet, acceptere tilbuddet. Der er ikke mulighed for at
39
Studieordning del 1 – august 2015
Institut for Skole og Læring
Læreruddannelsen 2015/2016
fortryde sin accept. Hvis den studerende ikke accepterer inden for fristen gennemføres ombedømmelse
eller omprøve ikke.
Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have
forelagt sagens akter: Opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med klagers
bemærkninger hertil samt institutionens afgørelser.
Ankenævnet skal have truffet afgørelse senest 2 måneder – ved sommereksamen 3 måneder – efter at
anken er indgivet. Ankenævnets afgørelse er endelig, hvilket betyder, at sagen ikke kan indbringes for
højere administrativ myndighed for så vidt angår den faglige del af klagen.
22.3. Klage over retlige forhold
Klage over retlige forhold er fx klage over at afgørelsen strider mod gældende ret, fx bekendtgørelsen der
gælder for uddannelsen, eksamensbekendtgørelsen, anden lovgivning fx forvaltningsloven og almindelige
forvaltningsretlige principper.
Klage over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af


bedømmerne i forbindelse med ombedømmelse og
ankenævnets afgørelse
kan indbringes for egen institution inden for en frist af 2 uger (14 kalenderdage) fra den dag afgørelsen er
meddelt klageren.
Klage over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af institutionen efter reglerne i eksamens
bekendtgørelsen kan indgives til institutionen. Institutionen afgiver en udtalelse, som klageren skal have
mulighed for at kommentere inden for en frist på normalt en uge (7 kalenderdage). Institutionen sender
klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer til Styrelsen for Videregående uddannelser og
Uddannelsesstøtte. Fristen for indgivelse af klage til institutionen er 2 uger (14 kalenderdage) fra den dag,
afgørelsen er meddelt klageren.
23. Kompetencemålsprøver
23.1. Kompetencemål
Der henvises til de enkelte prøvers kompetencemål:

BEK nr. 593 af 01/05/2015, om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, bilag 1-4 se
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=170032
23.2. Placering af prøverne i uddannelsesforløbet
Der henvises til den institutionelle del af studieordningen.
23.3. Gruppestørrelse, eksaminationstider og sideantal i skriftlige arbejder ved
gruppeprøver
Eksaminationstider og sideantal for synopser og skriftlige opgaver angivet i kap. 9-27, er overalt angivet for
individuelle prøver. I tilfælde af gruppeprøver gælder nedenstående eksaminationstider og sidetal, som er
fastsat i henhold til Eksamensbekendtgørelsen § 11, stk. 2.
40
Studieordning del 1 – august 2015
Institut for Skole og Læring
Læreruddannelsen 2015/2016
En gruppe består af 2-4 studerende med mindre andet er nævnt. Dog kan en gruppe til prøven i
professionsbachelorprojektet kun bestå af 2 studerende. Der fastsættes følgende normer for
eksaminationstider ved mundtlige gruppeprøver:
Antal studerende
1
2
3
4
Eksaminationstid i minutter
30
45
60
50
75
100
65
95
130
75
115
150
Votering og efterfølgende bedømmelse/karaktergivning er indeholdt i ovenstående eksaminationstider.
På tilsvarende vis reduceres det maksimale sidetal i skriftlige arbejder, som er udarbejdet af flere
studerende, efter følgende tabel:
Antal studerende
1
2
3
4
Maksimalt antal
normalsider i skriftlige
arbejder
5
10
15
9
18
25
12
25
35
15
30
45
Bachelorprojektet
25 normalsider
35 normalsider
−
−
Definitioner på normalsidebegrebet og regler for bilag fremgår i afsnit 8.4. Regler for bedømmelse af
skriftlige arbejder udarbejdet af flere studerende fremgår af afsnit 2.4.
23.4. Definition af en normalside
I alle skriftlige præstationer, som indgår i prøver i denne fælles del af studieordningen, defineres en
normalside som 2.600 anslag inkl. tegn, mellemrum, illustrationer, tabeller, fodnoter mm. Illustrationer i
form af billeder og modeller fylder anslagsmæssigt det antal anslag, som normal tekst ville udgøre på
samme areal, som illustrationen fylder. Forside, indholdsfortegnelse samt litteraturliste er ikke medregnet
heri.
Antallet af bilag skal reduceres til et minimum. Den studerende kan ikke forvente, at hverken
underviseren/praktiklæreren eller censor læser bilag. Bilag kan aldrig udgøre et bedømmelsesgrundlag.
23.5. Aflevering af skriftlige arbejder
Tid og sted for aflevering af skriftlige arbejder findes på den enkelte uddannelsesinstitution.
41